Genotoksicitet af oxidative hårfarver – et systematisk review

Dette systematiske review omhandler den genotoksiske effekt af oxidative hårfarver. Reviewet er baseret på originale artikler publiceret fra 2000 til 2021. Ni publikationer som rapporterede data vedrørende p-phenylendiamin (PPD) og toluen-2,5-diamin (p-toluylendiamin; PTD) blev inkluderet. Baseret på den begrænsede mængde data fra de inkluderede artikler, synes PPD og PTD at kunne have en genotoksisk effekt hos forbrugere og frisører.

Original overskrift: Genotoxicity of oxidative hair dye precursors: A systematic review

Proteomet af håndeksem vurderet ved tape stripping

Håndeksem er en meget udbredt, ofte multifaktoriel og potentielt invaliderende hudsygdom. Alligevel har kun få studier undersøgt subtype-specifikke biomarkører, og ingen studier har hidtil undersøgt proteomet af håndeksem ved hjælp af tapestrips.

I dette studie undersøgte vi om den globale protein-ekspression (proteomet) af hud fra håndeksem kan vurderes ud fra ikke invasive tape strip prøver. Vi fokuserede på protein-ekspressionen i forskellige undertyper af håndeksem hos personer med eller uden en historie med atopisk eksem.

Tapestrips blev indsamlet fra læsionel og ikke-læsionel hud hos patienter med håndeksem (n=34) og sund hud fra aldersmatchede kontroller (n=13). Væskekromatografi-massespektrometri (LC-MS) blev udført, og den globale protein-ekspression blev analyseret.

Ud fra hudceller fra stratum corneum fra tape strip prøverne identificerede vi 2.919 proteiner (DIA). De globale proteinforskelle omfattede en øget ekspression af immunrelaterede markører og en nedsat ekspression af strukturelle barriereproteiner for læsional hud. Forskellen mellem håndeksem-undertyper var begrænset til de læsionale hudområder og inkluderede en øget ekspression af FLG2 og LOR, uafhængigt af samtidig AD, og ​​en lavere ekspression af KRT16 for håndeksem-patienter med AD.

Vi fandt ud af, at global protein-ekspression af hænderne kan vurderes ved hjælp af tapestrip-metoden. Denne metode kan bruges uafhængigt af lokalisering på hænderne og viser potentiale til at vurdere de proteomiske forskelle mellem undertyper af håndeksem.

Original overskrift: The proteome of hand eczema assessed by tape stripping

Reaktioner efter indtag af aluminium-holdige pandekager hos børn ved vaccinationsgranulomer og aluminium allergi

Ifølge deres forældre kan nogle børn med aluminium allergi og vaccinationsgranulomer reagere på aluminiumholdige fødevarer ved at udvikle eksem, granulom kløe og andre mere uspecifikke subjektive symptomer.

I dette studie undersøgte vi, om indtagelse af aluminiumholdige pandekager kunne forårsage systemisk allergisk eksem hos børn med vaccinationsgranulomer og aluminium allergi.

I alt 15 børn i alderen 3-9 år indgik i et 3-ugers randomiseret provokationsstudie, med indtagelse af pandekager både med og uden aluminium. Granulom kløe, udslæt og andre subjektive symptomer blev evalueret dagligt på en skala fra 0 til 10. Børnenes søvnmønstre med monitoreret med et aktivitets-ur, og udskillelsen af aluminium blev undersøgt ved at måle aluminium i urinen.

Alle 15 børn gennemførte studiet. Den gennemsnitlige VAS-score var lidt højere under aluminium-provokationerne sammenlignet med placebo for granulom kløe, men identisk for andre subjektive symptomer. Der var ingen forskelle i søvnmønstre og ingen sammenhæng mellem udskillelse af aluminium i urinen og symptomernes sværhedsgrad. Tre børn udviklede et symmetrisk udslæt i ansigtet eller på balderne på dag 4 af aluminium-provokationerne, men ikke under placebo-provokationerne.

Konklusionen på studiet blev, at der ikke var nogen statistisk signifikant forskel mellem oral aluminium indtagelse og forekomsten af granulom kløe eller andre subjektive symptomer, men i nogle tilfælde kunne indtagelse af aluminium i fødevarer være forbundet med udviklingen af systemisk allergisk eksem.

Original overskrift: Adverse reactions after oral provocation with aluminium in children with vaccination granulomas and aluminium contact allergy

Eksponeringsmønstre associeret med øget risiko for arbejdsbetinget håndeksem blandt frisører

Et spørgeskema blev in 2009 og 2020 sendt til alle frisører uddannet fra henholdsvis 2004-2007 og 2015-2018. Latent class analysis blev brugt til at identificere mønstre associeret med øget risiko for håndeksem. Mønstrene var baseret på selv-rapporteret brug af handsker og arbejdsmæssige eksponeringer. Blandt seks grupper (klasse 1 til 6) med karakteristiske eksponeringsmønstre, blev der fundet en 39,4 gange øget risiko for at have håndeksem i øjeblikket i klasse 6 sammenlignet med klasse 1. Klasse 1 og 6 havde udført nogenlunde de samme arbejdsopgaver, klasse 1 havde brugt handsker regelmæssigt ved 72,2% af arbejdsopgaverne, sammenlignet med kun 9,1% i klasse 6. Resultaterne tyder på at regelmæssigt handskebrug er vigtigt for ikke at have håndeksem som frisør.

Original overskrift: Aetiology of occupational hand eczema in hairdressers: tackling the complexity of exposure combinations to identify patterns associated with increased risk of hand eczema

Årsager til håndeksem hos danske frisører

Håndeksem er et stort problem blandt frisører, da deres arbejde er hårdt mod huden. I Danmark er vi derfor begyndt at undervise frisørelever i beskyttelse af huden, hvilket har vist sig at kunne forbygge håndeksem. For bl.a. at kunne forbedre denne undervisning har vi spurgt frisører, der blev udlært mellem 2008 og 2018, hvad de selv mener årsagen er til deres håndeksem.

Vi fandt, at 29.4% mente at handskebrug kunne have været årsagen til deres håndeksem. Andre hyppige årsager var fx hårvask (91.6%), rengøring i salonen (33.7%) og hårfarve (30%). Det kan være et problem, at så mange frisører tror at handsker er skyld i deres håndeksem, da frisører dermed kan begynde at sætte spørgsmålstegn ved de ellers positive effekter af korrekt handskebrug. Dette kan måske lede til mindre brug af handsker i faget. Derfor er det vigtigt, at man i det førnævnte undervisningsprogram lægger vægt på vigtigheden og fordelene i at bruge handsker korrekt.

Original overskrift: Glove use as self-reported reason for hand eczema among Danish hairdressers

Eksponering overfor kunstige negle og UV-neglelak hos danske frisører

Et spørgeskema blev i 2020 sendt til alle danske frisører som blev færdiguddannede fra 2008-2018. Blandt respondenterne angav 87,6% at have brugt kunstige negle eller UV-neglelak, men 22,1% havde appliceret disse produkter på andre. Blandt dem som havde appliceret kunstige negle, eller UV-neglelak på andre havde 37.1% gjort dette som ansat i en salon og 51.0% havde gjort det privat. 23,0% havde brugt beskyttelseshandsker ved applicering på andre. Samlet set havde 4,3% af dem som havde været eksponeret for kunstige negle eller UV-neglelak havde haft håndeksem relateret til eksponeringen. At være uddannet kosmetiker og at have haft en positiv lappeprøve overfor akrylater var associeret med at havde haft eksem relateret til kunstige negle og UV-neglelak.

Original overskrift: Artificial Nails and Long-lasting Nail Polish in Danish Hairdressers: Self-use, Occupational Exposure and Related Eczema

En oversigtsartikel om allergi overfor hårkosmetik med et fokus på frisører

Formålet med denne artikel var at gennemgå litteraturen fra år 2000 og frem og redegøre for prævalencen af frisører som er allergiske over for hårkosmetiske produkter. Baseret på 141 publikationer blev prævalensen af kontaktallergi overfor P-phenylenediamine (PPD) estimeret til 4,3% blandt lappetestede frisører. Prævalensen af allergi over for andre allergener havde stor variation og stammede hovedsageligt fra mere målrettede lappetests. Den relative risiko for at have allergi som frisør, sammenlignet med ikke-frisører var 5,4 for PPD og 3.4 for ammonium thioglycolat.

Original overskrift: Systematic review on skin adverse effects of important hazardous hair cosmetic ingredients with a focus on hairdressers

Kontaktallergi overfor metaller blandt metalarbejdere: En systematisk gennemgang og metaanalyse

Håndeksem er hyppigt forekommende blandt metalarbejdere. Trods daglig kontakt med metalgenstande, er det uklart i hvilket omfang metalallergener (kobolt, krom og nikkel) medvirker til eksemsygdom i denne gruppe. Vi ønskede derfor at give et skøn over forekomsten af metalallergi blandt metalarbejdere og sammenholde dette med tilsvarende resultater for 13,382 lappetestede mandlige eksempatienter fra det europæiske overvågningssystem for kontaktallergier (ESSCA). I alt blev 29 studier inkluderet (22 fra Europa), svarende til 5,691 individer. Forekomsten af kontaktallergi overfor kobolt, krom og nikkel var hhv. 8.2% , 8.0% og 11.0% blandt lappetestede metalarbejdere med eksem. De tilsvarende resultater fra ESSCA var betydeligt lavere og på hhv. 3.9% , 4.4% og 6.7% for hhv. kobolt, krom og nikkel.

Original overskrift: Contact allergy to metals in metalworkers: A systematic review and meta-analysis

Associationen mellem at arbejde som frisør og at udvikle cancer og reproduktionsforstyrrelser – en systematisk oversigtsartikel

Dette studie undersøgte den tilgængelige litteratur omkring associationen mellem at være frisør og at udvikle kræft eller reproduktionsforstyrrelser. Litteratur udgivet fra 2000 til 2021 blev systematisk gennemgået. Fire studier undersøgte sammenhængen med cancer og seks studier undersøgte sammenhængen med fertilitetsproblemer. Et enkelt studie fandt en øget risiko for blærekræft, mens 3 andre studier ikke fandt en øget risiko for at udvikle kræft (blærekræft, lungekræft og non-Hodgins lymfom). Øget risiko for ventrikel septum defekt er blevet rapporteret blandt nyfødte hvis fædre arbejdede som frisører. Nogle studier har indikeret at dårligere helbred blandt nyfødte af mødre som arbejdede som frisører. Evidensen for risikoen for at udvikle kræft of reproduktionsforstyrrelser som frisør er dog sparsom.

Original overskrift: Association of hairdressing with cancer and reproductive diseases: A systematic review

1 2 3 4 5 6 98