I dette studie har vi undersøgt, hvor ofte patienter med eksem som reagerer på en gruppe konserveringsmidler kaldet isothiazolinoner. Disse stoffer bruges i mange produkter som fx cremer, shampoo, rengøringsmidler og maling for at forhindre bakterievækst.

Vi har samlet data fra 115 studier med over 1,5 millioner patienter fra hele verden. Resultaterne viser, at omkring 4 til 5 procent af patienterne havde allergi over for de mest almindelige isothiazolinoner, mens cirka 2 procent reagerede på en nyere type.

Allergien er ofte relevant for patienternes hudproblemer, hvilket betyder, at stofferne kan være en direkte årsag til deres eksem.

Vi fandt også, at allergi over for nogle af disse konserveringsmidler er faldet i Europa de senere år. Det hænger sandsynligvis sammen med strengere regler for brugen i kosmetik. Til gengæld ser det ud til, at andre beslægtede stoffer er blevet mere udbredte, og derfor fortsat kan udgøre en risiko.

Studiet viser, at regulering af kemiske stoffer i forbrugerprodukter kan have stor betydning for forekomsten af allergi. Samtidig understreger det behovet for løbende overvågning, så nye problemstoffer opdages i tide.

Original overskrift: Prevalence of Contact Allergy to Isothiazolinones in Dermatitis Patients From 2000 to 2025: A Systematic Review and Meta-Analysis

I dette studie har vi undersøgt, om personer med hudsygdommen hidradenitis suppurativa (HS) har en øget risiko for at udvikle kræft sammenlignet med baggrundsbefolkningen. HS er en kronisk hudsygdom med betændelse i huden, typisk i armhuler, lyske og under brysterne.

Vi samlede resultater fra 11 studier med over 600.000 patienter med HS og sammenlignede dem med næsten 400 millioner personer uden sygdommen. Resultaterne viste, at personer med HS samlet set havde en højere risiko for kræft.

Vi fandt især en øget forekomst af visse typer kræft, blandt andet i mave-tarm-systemet, luftvejene, hoved og hals samt i blodet (fx lymfekræft).

Det er vigtigt at understrege, at langt de fleste personer med HS ikke udvikler kræft, og at den samlede risiko stadig er lav.

Årsagen til den øgede risiko er ikke helt klar. Det kan hænge sammen med den kroniske betændelse i kroppen, men også med andre faktorer som rygning, overvægt og livsstil, som er hyppigere hos personer med HS.

Studiet peger på, at det er vigtigt med løbende opfølgning og opmærksomhed på symptomer hos personer med HS, men også at der er behov for mere forskning for bedre at forstå sammenhængen.

Original overskrift: Risk of Cancer in Patients with Hidradenitis Suppurativa: A Systematic Review and Meta-analysis

I dette studie undersøgte vi anvendelsen af tapeprøver ved tre forskellige inflammatoriske hudsygdomme: Atopisk eksem, kontakteksem og psoriasis samt en rask kontrolgruppe. Tapeprøver er en patientvenlig måde at indsamle hudprøver på, hvor man blot sætter et stykke tape på huden, påfører et tryk og tager tapestykket af igen med en pincet. Som resultat har man et overfladisk lag af hudens celler, der kan bruges til analyse.

Ved hjælp af avancerede analyser undersøgte vi indholdet af inflammatoriske signalstoffer (proteiner) i tapeprøverne. Vi fandt, at tapeprøver fra patienter med atopisk eksem og psoriasis egnede sig bedst til brug af netop denne metode, idet disse patienter kunne adskilles fra den raske kontrolgruppe baseret på resultaterne.

Original overskrift: Assessing Targeted Proteomics in Inflammatory Skin Diseases with the Tape-stripping Method

Linalool er et udbredt duftstof i parfume, cremer, kosmetik og rengøringsmidler. Når Linalool kommer i kontakt med luft omdannes det til nye stoffer (hydroperoxider), der langt lettere kan give parfumeallergi.
I dette kliniske forsøg fulgte man patienter med allergi over for linalool-hydroperoxider (Lin-OOH) samt en kontrolgruppe af raske personer.
Studiet bestod af tre dele:
1) lappeprøver med forskellige koncentrationer af Lin-OOH

2) hud-vævsprøver
3) gentagen daglig brug af en “test-parfume” med linalool-hydroperoxider på huden på underarmene, to gange dagligt i tre uger.

Studiet viste, at 1% Lin-OOH var den bedste testkoncentration til at påvise allergi blandt patienterne.

Vævsprøver fra huden viste aktivering af immunforsvaret som tyder på ægte allergisk eksem, ligesom ved parfumeallergi.
Fire af de 12 allergiske deltagere fik eksemudbrud ved dagligt brug af test-parfumen, mens ingen af kontrolpersonerne reagerede på den.

Original overskrift: Repeated Exposure to Hydroperoxides of Linalool Induces Immunologically Verified Allergic Contact Dermatitis

Limonene og linalool er duftstoffer, som findes i mange kosmetiske produkter og i rengøringsmidler. De giver sjældent allergi i sig selv, men når de kommer i kontakt med luft( ilt), bliver de omdannet til stærkere stoffer, som lettere kan give hudallergi. Disse stærkere allergener kaldes hydroperoxider af limonene (Lim-OOH) og linalool (Lin-OOH).

I denne undersøgelse har vi set på resultaterne fra over 6.700 patienter, der blev allergitestet på Gentofte Hospital mellem 2014 og 2025. 1,6% af patienterne reagerede på Lim-OOH og 3,1% på Lin-OOH. Reaktionerne var som regel svagt positive (+), og stærkest ved den anden aflæsning.

Allergi over for disse stoffer hang ofte sammen med allergi over for andre duftstoffer. Resultaterne viser, at de nuværende testkoncentrationer (0.3% Lim-OOH og 1.0% Lin-OOH) fungerer godt, og at disse stoffer bør være en fast del af standart allergitests for duftstoffer i Europa.

Original overskrift: Ten Years of Patch Testing to Hydroperoxides of Limonene and Linalool: Prevalence, Patterns and Clinical Insights

Frisører vasker hår på kunder mange gange dagligt og er derfor ofte i direkte kontakt med shampoo uden at bruge handsker. Flydende shampoo indeholder næsten altid konserveringsmidler, som skal forhindre bakterievækst, men nogle af disse stoffer kan give kontaktallergi. Det kan være en medvirkende årsag til, at frisører har øget risiko for håndeksem og allergi.

I dette studie undersøgte vi, hvilke konserveringsmidler der findes i fast shampoo (også kaldet shampoobarer) sammenlignet med flydende shampoo. Vi gennemgik ingredienslister fra i alt 172 faste shampooer solgt til forbrugere i Danmark, Tyskland, Schweiz og Storbritannien samt 259 flydende shampooer beregnet til frisørsaloner.

Resultaterne viste, at omkring to tredjedele af de faste shampooer slet ikke indeholdt konserveringsmidler. Hvis man også medregner stoffer med en vis antibakteriel effekt, indeholdt cirka 60 procent af de faste shampooer ingen af delene. Til sammenligning indeholdt alle de flydende shampooer et eller flere konserveringsmidler, og ofte flere forskellige på samme tid. Desuden var de konserveringsmidler, der fandtes i flydende shampoo, oftere kendt for at kunne give allergi.

Studiet tyder på, at fast shampoo kan give en lavere udsættelse for allergifremkaldende stoffer og dermed potentielt mindske risikoen for kontaktallergi hos frisører. Der er dog behov for flere studier, som undersøger brugervenlighed, hygiejne og accept hos både frisører og kunder, før man kan give klare anbefalinger.

Original overskrift: Solid Shampoo Is Mostly Not Preserved, in Contrast to Liquid Shampoos Used in Hairdressing-A Market Survey in Four European Countries

Aluminium bruges i nogle børnevacciner for at gøre vaccinen mere effektiv. Der har været bekymring for, om aluminium i vacciner kan øge risikoen for sygdomme som allergi, autoimmune sygdomme eller udviklingsforstyrrelser som autisme og ADHD.

I dette store danske studie fulgte man over 1,2 millioner børn født mellem 1997 og 2018. Forskerne undersøgte, om den samlede mængde aluminium, som børn fik via vacciner i deres første to leveår, hang sammen med senere udvikling af 50 forskellige kroniske sygdomme.

Resultatet viste, at der ikke var øget risiko for autoimmune sygdomme, allergi, astma, eksem, autisme eller ADHD hos børn, der havde fået mere aluminium gennem vacciner. For de fleste sygdomme kunne man også udelukke, at der var en moderat eller stor risikoøgning.

Konklusionen er, at aluminium i børnevacciner ikke ser ud til at øge risikoen for allergi, autoimmune sygdomme eller neurologiske udviklingsforstyrrelser. Små risici for meget sjældne sygdomme kan dog ikke helt udelukkes.

Original overskrift: Aluminum-Adsorbed Vaccines and Chronic Diseases in Childhood : A Nationwide Cohort Study

I dette studie har vi beregnet, hvor ofte kontaktallergi forekommer i forskellige aldersgrupper ved at opdele alderen i intervaller på to år. Sammenhænge og udvikling over tid blev undersøgt med statistiske analyser for at se, hvilken betydning regulering har haft.

Hårfarvestoffer var de hyppigste årsager til kontaktallergi i begge grupper. Der blev dog set en tydelig stigning blandt forbrugere, især hos yngre personer. Pyrogallol, som har været forbudt siden 1992, blev fortsat fundet som årsag til allergi – også hos unge, som aldersmæssigt ikke burde have været udsat for stoffet. På samme måde så man ingen klar nedgang i allergi over for hydroquinon, selv om stoffet blev forbudt i hårfarver i 2013.

Derimod faldt kontaktallergi over for glyceryl thioglykolat (GK) næsten til nul hos de yngste aldersgrupper, efter at stoffet blev fjernet fra produkter omkring 1995. Det viser, at regulering – også frivillig regulering – kan have en tydelig effekt. Kontaktallergi over for hårfarver og beslægtede kemiske stoffer kræver derfor fortsat opmærksomhed fra både frisørorganisationer og myndigheder.

Original overskrift: Contact Allergy to Ingredients of Hair Cosmetics Associated with Occupational and Non-Occupational Exposure-Trends from 1995 to 2020 in Central Europe, with or without Regulation

Atopisk eksem forbindes ofte med en svækket hudbarriere og hyppig brug af cremer og andre produkter. Derfor har mange antaget, at personer med atopisk eksem har en øget risiko for at udvikle kontaktallergi.

I denne artikel har vi samlet og analyseret resultater fra mere end 100 studier med over 400.000 deltagere. Overordnet fandt vi ikke, at personer med atopisk eksem har en højere risiko for kontaktallergi end andre. Samtidig viste resultaterne, at der kan være forskelle afhængigt af alder, befolkningsgruppe og hvilke allergener man undersøger. Artiklen bidrager med et mere nuanceret billede af sammenhængen mellem atopisk eksem og kontaktallergi og kan bruges som grundlag for fremtidig forskning og faglig diskussion.

Original overskrift: Association Between Atopic Dermatitis and Contact Sensitization: An Updated Systematic Review and Meta-Analysis

De fleste cremer, sæber og andre produkter indeholder flere forskellige stoffer. Når huden udsættes for mange stoffer på samme tid, kan det have betydning for, om man udvikler hudallergi.

I dette studie har vi og forskere fra flere europæiske lande samlet og gennemgået den eksisterende viden på området. Studiet viser, at nogle stoffer kan forstærke hinandens effekt, så huden reagerer kraftigere, end hvis stofferne bruges hver for sig. Viden om disse kombinationseffekter er vigtig for bedre at kunne forebygge og forstå kontaktallergi.

Original overskrift: Chemical Mixture Exposures and Their Effects on Sensitisation and Elicitation Responses: A Systematic Review