CI Solvent Yellow 14 (Sudan I) identificeret i plastikenden af et par titaniumbrillestænger

Denne case rapport handler om en 59-årig kvinde uden forhistorie med eksem. Kvinden udviklede eksem ved ørerne, kort efter hun havde taget et par nye briller i brug. Brillerne var af titan og plast, brillestængerne var dækket med plast. Vi forsøgte at fremskaffe produktinformationer fra den danske brille producent, vi kontaktede også den kinesiske producent af plastikenden, men begge dele uden held. Vi allergitester patienten med baseline-serien, yderligere specifikke allergen serier, inklusive Solvent Orange 60 og et skrab fra brillestængerne. Alle test var negative undtagen en ++ reaktion på skrabet fra brillestængerne. Vi fremstillede et ekstrakt af plastikenden og separerer indholdet via tyndtlagskromatografi (TLC). Patienten testes med TLC-pladen og reagere på et enkelt bånd. En reference TLC-plade blev sendt til kemiskanalyse, i Malmö, som identificere båndet til at være: 1-phenylazo-2-naphtol (CI Solvent yellow 14, Sudan I, CAS: 842-07-9).

Så vidt vi ved, er dette det første publicerede tilfælde af kontaktallergi mod CI Solvent Yellow 14, der bruges som farvestof til plast. Det kan være et overset allergen, da dette tilfælde illustrerer, at det ofte er umuligt at få oplysninger om sammensætningen i briller og lignende forbrugsvarer.

Original overskrift: CI Solvent Yellow 14 (Sudan I) identified as the allergen in a plastic part of glasses.

Identifikation af allergener i serier der anvendes til at påvise allergi over for ingredienser i kosmetik i Europa.

Der er i øjeblikket ingen enighed om hvilke stoffer, der skal indgå i de allergitestserier som bruges i forskellige lande i Europa til at påvise kontaktallergi over for ingredienser i kosmetiske produkter.

I dette studie fandt man, at der er stor variation i hvilke allergener, der blev betragtet som vigtige ved screening for allergi overfor kosmetik. Antallet af testallergener ud over basisserien varierede mellem 2 og 50.

Der er behov for yderligere undersøgelser for at bestemme hyppigheden og relevans af reaktionerne over for allergener i kosmetik med henblik på at nå til enighed om en evidensbaseret testserie for kosmetiske ingredienser.

Original overskrift: A survey of members of the European Surveillance System on Contact Allergy and the EU project “StanDerm” to identify allergens tested in cosmetic series across Europe.

Allergi over for HEMA i Danmark

Akrylater bruges inden for mange industrigrene, bl.a. i forbindelse med tandarbejde. Akrylater er stærkt allergifremkaldende, men så snart materialet er hærdet, dvs. blevet hårdt, er der ingen risiko for allergi. 2-hydroxyethyl methakrylat (HEMA) er en UV-hærdende methakrylat, som hidtil har forårsaget arbejdsbetinget eksem særligt blandt tandplejere- og teknikere. I den senere tid har anvendelse i UV-hærdende neglelak og kunstige negle medført en øget forekomst af HEMA-allergi blandt kosmetikere og forbrugere af disse produkter.

Videncenter for Allergi har, sammen med Hud og Allergi-afdelingen på Herlev- og Gentofte Hospital, indsamlet information, om antallet af patienter der har fået konstateret HEMA-allergi. I perioden januar 2017 til juli 2019, blev 1293 patienter lappetestet med HEMA på Gentofte Hospital, hvoraf 32 var positive, herunder 31 (2,4%) kvinder. Hos 22 af patienterne blev HEMA tolket som værende årsag til deres allergi, og kunstige negle og UV-hærdende neglelak var årsagen hos 16 (72,7%). Allergien var arbejdsbetinget hos 9 (40%), hvor af 5 var kosmetikere. Patienter lappetestet med HEMA blev spurgt ind til brug af UV-hærdende neglelak, problemer med tandfyldninger og udslæt fra brug af plastrer. Der blev fundet en stærk association mellem brug af UV-hærdende neglelak og allergi over for HEMA.

Det konkluderes at neglekosmetik som indeholder akrylater, medfører risiko for allergi blandt forbrugere af disse produkter, samt arbejdsbetinget allergi hos kosmetikere.

Læs artiklen på pubmed.

Læs mere om akryklater.

Læse mere om kunstige negle.

Para-Phenylenediamine forårsager betydelig skade på hudbarrieren.

Hårfarve stoffet para-phenylenedimanine (PPD) findes i permanente mørke hårfarver og har længe været kendt som et stærkt kontakt allergen, især blandt frisører.

Vi undersøgte PPDs effekt på hudbarrieren og de proteiner der opretholder en sund hud i både raske frisører og patienter med PPD kontakt allergi. PPD forårsagede en nedregulering af nøgle proteiner i flere lag i huden i begge grupper. Allergiske patienter havde de største skader på huden men også raske frisører havde betydelige ændringer i vigtige proteiner i hudens øverste lag. PPD skader altså huden også selvom det ikke direkte forårsager kliniske symptomer. Dette understreger vigtigheden af gode arbejdsrutiner i frisør faget når der arbejdes med disse stoffer.

Original overskrift : Skin barrier damage after exposure to paraphenylenediamine.

Epidemi af kontaktallergi over for methylisothiazolinon i Europa: en opfølgning på ændrede eksponeringer.

Methylisothiazolinon (MI) har forårsaget en hidtil uset epidemi af kontaktallergi i Europa og andre steder. Det har ført til reguleringstiltag, med det formål at reducere risikoen for MI-sensibilisering.

I dette studie følges op på forekomsten af ​​kontaktallergi overfor MI. Studiet blev udført i 2016 og 2017 og inkluderes alle voksne patienter, som blev lappetestet med basisserien (inklusiv MI 0,2% aq.) i 14 centre i 11 europæiske lande. Patienter med positive reaktioner (+ til +++) på MI blev undersøgt yderligere med hensyn til sygehistorie, kliniske karakteristika og hvilke produkter der havde fremkaldt reaktioner. Resultaterne blev sammenlignet med referenceåret 2015.

Udbredelsen af ​​MI-kontaktallergi faldt med 50% fra 2015 til 2017. Som en konsekvens af reguleringen er andelen af ​​kosmetikprodukter der fremkalder allergisk kontakteksem faldende.

Original overskrift: The epidemic of methylisothiazolinone contact allergy in Europe: follow-up on changing exposures.

Allergisk kontakteksem overfor akrylater i en bideskinne

Mange tandprodukter af plastik (som bideskinner) er lavet af akrylater. I denne proces hærdes methakrylater, der er potente allergener, til akrylater, der ikke forsager kontaktallergi. Hvis disse produkter ikke hærdes korrekt, kan de således give anledning til kontaktallergi grundet et højt indhold at methakrylater.

En kvinde udviklede smerter, rødme og sår i mundhulen i dagene efter at have brugt en ny bideskinne. En lappetest påviste kontaktallergi overfor Methyl methacrylate (MMA) og Ethylene glycol dimethacrylate (EGDMA). Begge stoffer fandtes i bideskinnen.

Kvinden stoppede med at bruge bideskinnen, og symptomerne svandt herefter spontant. Bideskinnen blev herefter hærdet igen, og følgende har hun brugt bideskinnen uden symptomer på kontaktallergi.

Original overskrift: Allergic contact stomatitis caused by (meth)acrylates in an occlusal splint.

Fire patienter med koboltallergi: eksponeringsanalyse med spot test og en x-ray fluorescens scanner.

I dette casestudie præsenteres eksponeringsanalysen hos fire patienter med koboltallergi ved brug af en håndholdt x-ray fluorescens (XRF)-scanner samt spot-test. Et bor vurderedes til at være en relevant klinisk eksponering hos en flymekaniker med kronisk håndeksem på baggrund af en positiv spot test samt påvist koboltindhold (10%) med XRF-scanneren. I de øvrige tre cases blev der påvist kobolt i læderartikler samt en mobiltelefon med XRF-scanneren dog ledsaget af negative fund ved spot test, hvorfor den kliniske relevans af disse eksponeringer vurderedes til at være usikker. Dette studie viste dog, at XRF-scanneren er et brugbart værktøj i eksponeringsanalysen hos patienter med koboltallergi. 

Original overskrift: Exposure analysis using x-ray fluorescence device and a cobalt spot test in four patients with cobalt allergy.

Multispektral analyse af håndeksem.

Studiets formål var undersøge om man via computerbaseret multispektralanalyse kunne bestemme udbredelsen og sværhedsgraden af håndeksem. Resultatet blev sammenlignet med en vurdering foretaget af en hudlæge.

Studiet viste en sammenhæng mellem resultatet fundet ved multispektral analyse og hudlægens vurdering. Multispektral analyse kunne dog ikke sikkert skelne kontrolpersoner med rask hud fra personer med håndeksem.

Original overskrift: Multispectral Imaging Of Hand Eczema

Allergi over for aluminium påvist ved reaktion over for aluminiumskamre

Kontaktallergi overfor aluminium kan udvikle sig efter vaccination med aluminium-adsorberede vacciner. I de seneste år har vi set en dramatisk stigning i antallet af børn, der henvises til vores klinik med vaccinationsgranulomer. Disse børn har typisk en eller to små mærkbare knuder (granulomer) på injektionsstedene, typisk på lårene. Diagnosen ​​aluminiumkontaktallergi bekræftes hos de fleste symptomatiske børn ved lappetest med aluminiumchloridhexahydrat 2%, hvorimod en reaktion på aluminiumskive i testkammer er sjælden. I denne case report beskrives en aluminium-allergisk pige, der reagerede på aluminiumtestkamrene, der anvendes runtinemæssigt, da hun blev allergitestet af andre årsager. Aluminiumsallergien blev således fundet ved et tilfælde. Efterfølgende testning med aluminiumchloridhexahydrat 2%   bekræftede diagnosen

Original overskrift: Patch test reactivity to aluminium chambers

1 2 3 4 88