Ændringer i forekomsten af kromallergi i Danmark i perioden 2002-2017.

I dette studie ønskede vi at undersøge om hvorvidt den vedtagne EU-lovgivning mod krom i læder har resulteret i et fald i forekomsten af hexavalent kromallergi blandt patienter lappetestet for allergisk kontakteksem på Hud- og Allergiafdelingen, Herlev-Gentofte Hospital i løbet af 2002-2017. Vi fandt en faldende trend for kromallergi blandt patienter med kontakteksem i perioden 2002-2017 (Ptrend=0.00002). Vi fandt en signifikant faldende trend for prævalensen af kromallergi i 2014-2017 (1.7%) og 2010-2013 (1.9%) sammenlignet med perioden 2002-2005 (3.2%) (hhv. Ptrend0.001 og Ptrend=0.002). Læder var den hyppigst forekommende eksponeringskilde (hos ca. 48% af patienterne med kromallergi).

Original overskrift: Temporal changes in chromium allergy in Denmark between 2002 and 2017.

Forekomsten af kontaktallergi i den generelle befolkning: En systematisk gennemgang og meta-analyse.

Formålet med dette studie var at give et opdateret skøn over forekomsten af ​​kontaktallergi i den generelle befolkning, baseret på data fra vores tidligere review kombineret med nye data fra en opdateret søgning efter relevante studier offentliggjort mellem 2007 og 2017.

Denne meta-analyse bekræftede, at mindst 20% af den generelle befolkning har kontakt allergi over for almindelig forekommende allergener. Dette understreger behovet for en mere effektiv forebyggelses strategi overfor almindeligt forekommende allergener i forbrugsprodukter, kosmetik og på arbejdspladsen.

Original overskrift: Prevalence of contact allergy in the general population: A systematic review and meta-analysis.

Menneskelige og computer beregnede modeller for atopisk eksem: en gennemgang og perspektiver af et ekspertpanel i Det Internationale Eksemråd.

En gruppe af internationale atopisk eksem eksperter gennemgår i denne oversigtsartikel forskellige værktøjer og eksperimentelle modeller man kan anvende til at studere atopisk eksem hos mennesker. 

Original overskrift: Human and computational models of atopic dermatitis: a review and perspectives by an expert panel of the International Eczema Council.

Nikkel deponering og penetration i stratum corneum efter kort gentagen nikkel kontakt

I et eksperimentelt studie blev 16 nikkelallergikere og 10 kontrolpersoner uden nikkelallergi eksponeret for nikkelskiver i tre 10-minutters perioder med 10 minutters intervaller. Nikkelpenetration i stratum corneum (SC) foregik hurtigt – inden for en time – og kunne måles op til 72 timer efter eksponeringen. Der blev fundet signifikant lavere nikkel mængder både på huden og i SC hos kontrol personer uden nikkelallergi. Vi konkluderer, at relativt kort hudkontakt (tre 10-minutters perioder) kan føre til tilstrækkelig deponering af nikkel på huden og penetration i SC til, at fremkalde allergisk nikkeleksem hos nikkelallergiker. Kort og gentagen berøring med nikkelfrigivende metalgenstande kan medvirke til fortsat sensibilisering og elicitation af allergisk nikkeleksem. Endvidere indikerer resultaterne, at risikoen for at udvikle nikkelallergi kan være individuelt forskellig grundet stor variation i nikkeldeponering efter hudkontakt

Original overskrift: Nickel deposition and penetration into the stratum corneum after short metallic nickel contact: An experimental study.

Erhvervsbetinget allergisk kontakteksem forårsaget af kobolt i maskinolie.

Allergisk kontakteksem forårsaget af kobolt ses oftest blandt metal-, bygnings- og keramikarbejdere efter direkte hudkontakt med kobolt. Kobolt er ofte årsag til kontaktallergi, men i mange tilfælde lykkes det ikke at finde den forårsagende eksponeringskilde. I denne artikel beskrives et tilfælde af alvorlig allergisk kontakteksem, forårsaget af erhvervsmæssig eksponering for maskinolie, der var forurenet med koboltrester. Patienten var en ung mand, der havde udviklet et akut, svært tilfælde af kontakteksem efter at have renset en centrifuge, indeholdende olie. Han havde således ikke været i direkte kontakt med kobolt. Udredning med lappetest viste imidlertid at han havde kraftig allergi overfor kobolt og der var således stærk mistanke om, at olien han havde været i kontakt med, indeholdt kobolt. Olierne blev analyseret med flere forskellige metoder, men først med analysemetoden massespektometri lykkedes det at verificere, at olierne indeholdt kobolt i en koncentration, der kan give allergisk kontakteksem. Eksemplet viser hvor vigtigt det er at lede grundigt og vedholdende efter eksponeringskilden i tilfælde af koboltallergi.

Original overskrift: Occupational allergic contact dermatitis caused by cobalt in machine oil.

Den europæiske basisserie og anbefalede tilføjelser: 2019

Den europæiske basisserie (EBS) af kontaktallergener anvendes i hele Europa som en væsentlig tests til diagnosticering af allergisk kontakteksem. Eksponering for allergener i miljøet ændrer sig konstant, og EBS skal tilpasses for at afspejle disse varierende risicis, der udgør en risiko for befolkningen efter eksponering, 1) for at sikre, at de testede allergener stadig er relevante, og 2) for at der registreres nye hyppige allergener. Denne artikel beskriver at det er Gruppens hensigt at indlede en interaktiv proces med en toårig opdatering af EBS sammenfaldende med ESCD-kongressen, som alle medlemmer af ESCD vil have mulighed for at bidrage til.

Original overskrift: The European baseline series and recommended additions: 2019.

 

Allergisk kontakteksem pga. drometrizole, et UV absorberende stof, der bruges i plastic og gummi.

En tidligere hudrask kvinde fik eksem over næsen efter brug af nogle solbriller, på fødderne efter brug af klip klappere og på venstre håndled efter brug af et fitness ur med gummirem.
Epikutantesten viste en positiv reaktion for stoffet drometrizol (Tinuvin® P), som er et UV absorberende stof, der benyttes i plastik og gummiprodukter. En efterfølgende kromatografisk undersøgelse påviste drometrizol i hendes solbriller, klip-klappere og i urremmen.

Original overskrift: Allergic contact dermatitis caused by plastic items containing the ultraviolet absorber drometrizole.

 

Kontaktallergi over for methylisothiazolionone i Kroatien: forekomst og forløb af sygdom efter lappetest.

Methylisothiazolinon (MI) har været årsag til en epidemi af kontaktallergi i Europa, som det fremgår af data fra mange lande, men der findes ingen undersøgelser fra Kroatien.

Formålet med dette studie var at bestemme hyppigheden af ​​MI-kontaktallergi hos eksempatienter i Kroatien, vurdere sværhedsgraden af ​​allergisk kontakteksemforårsaget af MI, og indvirkning på livskvalitet og prognose.

MI-kontaktallergi blev diagnosticeret hos 13,2% af 798 testede patienter. De hyppigste eksemsteder var hænderne (76%) og ansigtet (61%). Hos 89,3% af patienterne blev MI-kontaktallergi fundet relevant. Ved den første konsultation fandt man at sygdommen havde væsentlig sværhedsgrad og negativ indflydelse på det daglige liv, men dette faldt signifikant indtil opfølgningen 3 måneder senere.

Original overskrift: Methylisothiazolinone contact allergy in Croatia: Epidemiology and course of disease following patch testing.

Leopard eksem i nakken, case rapport på 10 patienter.

Kun få dermatologiske sygdomme involverer halsens hud. Men i de senere år, har vi på Gentofte hospital hud- og allergiafdeling mødt en gruppe patienter med plet læsioner på nakke og hals, hvor årsagen er ukendt. I denne case rapport beskrives 10 af disse patienter.

Original overskrift: Leopard dermatitis of the neck-Case series of 10 patients

 

1 2 3 4 86