Prævelens og incidens af håndeksem hos frisører – et systematisk review og en metanalayse af studier pupliceret fra 2000-2021

Dette studie fandt 60 relevante studier. Et samlet estimat viste at 38.2% af frisører på et tidspunkt har haft håndeksem, 20.3% har haft det inden for de sidste 12 måneder og 7.7% har det på det tidspunkt de bliver spurgt/undersøgt. Livstidsprævalensen hos færdiguddanede frisører og frisørelever er næsten identisk, tydende på tidlig debut. Den samlede incidensrate var 51.8 nyopståede tilfælde af håndeksem/1000 personår. Samlet set viser dette studie at håndeksem er en hyppig lidelse blandt frisører og de samlede estimater er markant højere end hvad der er rapporteret blandt den generelle befolkning.

Original overskrift: Prevalence and incidence of hand eczema in hairdressers – a systematic review and meta-analysis of published literature from 2000-2021

Allergisk kontakteksem hos patienter med atopisk eksem

Det diskuteres stadig, om risikoen for allergisk kontakteksem er ændret hos patienter med atopisk eksem. I denne artikel er den nyere litteratur om risikoen for allergisk kontakteksem hos patienter med atopisk eksem gennemgået og sat ind i en klinisk kontekst.

Allergisk kontakteksem bør overvejes hos patienter med atopisk eksem ved forværring af eksem eller en atypisk morfologi og general eksem på trods af relevant behandling. Der bør lægges særlig vægt på den øgede risiko for allergisk kontakteksem over for allergener, der findes i produkter til lokalbehandling.

Original overskrift: Allergic Contact Dermatitis in Patients with Atopic Dermatitis

Det kontaktallergiske respons afhænger af om hudområdet tidligere har været eksponeret for allergenet.

Når patienter diagnosticeres for kontaktallergi via en lappe-test re-eksponeres patienter for et bredt panel af kontakt allergener på ryggen og derfor på et hudområder som typisk ikke tidligere har været eksponeret for et allergen.  Symptomer er drevet af kroppens T-celler og viser sig typisk 2-4 dage efter eksponering via lokal rødme, kløe og mulig blæredannelse såfremt patienten er allergisk. Derfor er kontaktallergi klassisk defineret som en ”langsom” type IV allergitype – modsat de hurtige type I allergier som igangsættes af kroppens antistoffer hvor reaktionen vil opstå inden for få minutter til få timer heriblandt fødevareallergier og høfeber. Mange patienter oplever dog at syptomer på kontaktallergi opstår allerede inden for få timer efter re-eksponering.

Vi har i dette studie undersøgt hvorvidt det skyldes lokal dannelse af immunhukommelse som ved senere re-eksponering vil kunne starte inflammationen hurtigere. Vi sensibilisere derfor mus på hhv. maven og ørene og så senere re-eksponere musene udelukkende på ørene for at undersøge det inflammatoriske respons.

I Studiet så vi at der dannes T-celler lokalt i det yderste epidermale hud lag, som ved re-eksponering hurtigt alarmerer og rekruttere leukocytter (neutrophile celler) fra cirkulationen som her er den primære årsag til symptomerne. Dette ses ikke når musene re-eksponeret på et nyt hudområde og derfor følger inflammationen det klassiske langsomme type IV respons. Vi så yderligere at vi kunne fjerne det hurtigere respons ved at hæmme signaleringen mellem T-cellerne og de cirkulerende leukocytter. 

Original overskrift: CD8 + tissue-resident memory T cells recruit neutrophils that are essential for flare-ups in contact dermatitis

Transkriptomet ved håndeksem vurderet ved tapestrip

Der er ikke identificeret biomarkører, der kan klassificere undertyper af håndeksem. Hudbiopsier er ” the golden standard” for undersøgelse af huden, men den invasive teknik er ikke altid hensigtsmæssigt, når man undersøger hud fra følsomme områder. Fremskridt indenfor brugen af hudtapestrip til molekylære undersøgelser gør det muligt med en ikke invasiv undersøgelse af håndeksem.

Ved at bruge hel transkriptom-sekventering (WTS) blev den molekylære profil af håndeksem i forhold til forskellige lokaliseringer på hænderne, årsager og kliniske undertyper undersøgt.

Tredive voksne danske håndeksem-patienter, 12 med og 18 uden atopisk eksem, samt 16 raske kontrolpersoner blev inkluderet. Tapestripprøverne blev indsamlet fra eksemhud, hud uden synligt eksem og sund hud. Total RNA blev ekstraheret og WTS blev udført.

Konklusionen på studiet blev at hudtape kunne bruges til at vurdere genekspressionsprofilen for håndeksem på forskellige områder af hænderne. Hudtape-metoden identificerede nye molekylære markører, der var lovende  i forhold  til identifikation af undertyper af håndeksem.

Original overskrift: The transcriptome of hand eczema assessed by tape stripping

Langtidsopfølgning af håndeksem hos frisører: et prospektivt kohortestudie af frisører uddannet fra 1985-2007.

Arbejdsbetinget håndeksem er hyppigt hos frisører. Artiklen er et prospektivt kohortestudie af frisører uddannet i Danmark fra 1985-2007. Et spørgeskema blev sendt i 2009 og i 2020. Livstidsprævalensen af håndeksem var 45.2 ved opfølningen i 2020. Incidensraten af arbejdsbetinget eksem var var 42.8/1000 personår ved baseline og 3.4/10000 personår i opfølgningsperioden. 63.1% havde debut i løbet af elevtiden og >90% havde haft debut efter 8 år i faget. Ca. 1/3 af frisører med håndeksem har persisterende og ofte svært eksem. Risikofaktorer for en dårlig prognose er tidligere atopisk eksem at have haft en positiv lappetest og vedvarende tilknytning til faget.

Original overskrift: Long-term follow-up of hand eczema in hairdressers: a prospective cohort study of Danish hairdressers graduating from 1985-2007

Optimering af udredning for allergi over for polyethylen glycol (macrogol)

Polyethylen glycol, også kendt med synonymerne PEG og macrogol, er polymerer med varierende molekylvægt. De bruges hyppigt som fyldstoffer i lægemidler, kosmetik og hygiejneprodukter på grund af deres mange forskellige egenskaber, såsom øget opløselighed, konsistensregulering og forsinket absorption af en aktiv ingrediens. Herudover bruges polyethylen glycol (PEG) også i de mRNA-baserede vacciner mod covid-19, som har medført øget fokus på allergi over for PEG.

PEG allergi er meget sjælden men beskrevet med stigende hyppighed over de seneste år.

Formålene med denne artikel var at optimere udredning og diagnostik af patienter med allergi over for polyethylen glycol (PEG) ved at evaluere priktest over tid, vurdere krydssensibiliseringsmønstre med strukturelt lignende polymerer samt evaluere in vitro-testen histamine release test (HR-test) som diagnostisk redskab ved mistanke om allergi over for PEG.

I denne artikel indgår 10 patienter, der alle er diagnosticerede med PEG allergi gennem de seneste 10 år på Klinik for Allergi på Gentofte Hospital. Alle patienterne har oplevet akut indsættende, allergiske reaktioner med symptomer der spænder over milde symptomer med rødme og kløe til alvorlige symptomer med angioødem eller hjertestop i forbindelse med anafylaktiske reaktioner, selv ved meget lille eksponering for PEG.

Vi fandt, at alle patienter, der testede positiv på priktest med PEG med lav molekylvægt (LMV), også testede positiv for PEG med høj molekylvægt (HMV). Priktest reaktivitet for PEG kan mindskes over tid, idet patienter med længere interval, siden diagnosen blev stillet, var negativ for LMV PEG i priktest og primært positiv for HMV PEG.

Desuden fandt vi, at alle patienter, der blev testet med de strukturelt lignende poloxamerer var positive herfor, mens knap 1/3 var positive for polysorbat 80.

Tre af de inkluderede patienter reagerede med systemiske reaktioner i forbindelse med priktest. Da selv minimale mængder af PEG kan udløse systemiske reaktioner, er det ønskværdigt med en diagnostisk test, hvor patienten ikke eksponeres for allergenet. In vitro-testen histamine release test (HR-test) blev derfor vurderet i dette studie, men resultaterne viste, at denne test ikke kan anbefales som diagnostisk redskab ved PEG allergi.

Den bedste og sikreste måde for patienten at blive diagnosticeret med allergi over for PEG er ved at bruge priktest som en del af udredningen. Der er dog stor risiko for at inducere systemiske reaktioner, såfremt man ikke bruger de rette koncentrationer og går forsigtigt frem. I dette studie har vi derfor udviklet en udredningsalgoritme for priktest som kan bruges diagnostisk. Denne udredningsalgoritme indeholder en trinvis tilgang med stigende molekylvægt og -koncentrationer af PEG, som også tager højde for at patienten eventuelt kun tester positiv for HMV PEG efter mange år. Således kan titreret priktest med stigende koncentrationer af HMV PEG også være diagnostisk, selvom LMV PEG tester negativ. Ved at bruge denne udredningsalgoritme minimeres behovet for andre tests, såsom intradermal testning eller oral provokation, hvor patienten eksponeres for allergenet med høj risiko for anafylaksi.

Original overskrift: Optimizing investigation of suspected allergy to polyethylene glycols.

Allergifremkaldende farvestoffer anvendt i plastikbrillestel

Vi har set et stigende antal patienter henvist til vores afdeling med ansigtseksem og mistanke om allergi overfor deres briller/brillestænger. Vi ville derfor forsøge at finde frem til hvilke allergifremkaldende stoffer der var årsag til denne stigning.

Fra januar 2017 til marts 2021 blev 19 patienter henvist til vores afdeling med mistanke om allergi over for deres briller. Af de 19 patienter fandt vi at 7 patienter reagerede på farvestoffer anvendt i deres briller. Seks ud af 7 patienter havde udviklet eksem bag ørerne, 5/7 af patienterne havde udviklet eksem i tindingen, hvor brillestangen er i kontakt med huden og 4/7 patienter havde udviklet eksem over næseryggen.

Vi fandt at 3 patienter var allergiske for farvestoffet Solvent Orange 60 og 2 patienter var allergiske for farvestoffet Solvent Yellow 14 og 2 patienter var allergiske for både Solvent Orange 60 og for Solvent Yellow 14.

Patienter der henvises med mistanke om allergi overfor deres briller bør derfor testes med Solvent Yellow 14, og Solvent Orange 60, men også med Solvent Red 179, da den måske kan kryds reagere med Solvent Orange 60 (ingen af vores patienter er dog blevet testet med denne farve, da vi først blev bekendt med denne under tilblivelsen af denne artikel).

Original overskrift: Allergic contact dermatitis to dyes used in the temple of spectacles

Kan aluminium i solcreme medføre allergisk eksem hos børn med aluminium kontaktallergi?

Forældre til børn med vaccinationsgranulomer og aluminium kontakt allergi oplever, at deres børn kan reagere med kløe og udslæt på huden når de bruger aluminium-holdige solcremer. Aluminium tilsættes til mange solcremer for at gøre cremen mindre klumpende, mere smørbar og som en del af det fysiske filter der beskytter mod solens stråler.

Formålet med dette studie var at undersøge, om en lille men gentagen mængde aluminium-holdig solcreme smurt på ryggen, kunne føre til udslæt/eksem på huden hos alumnium-allergiske børn.

I studiet indgik 16 børn i alderen 2-9 (gennemsnitsalder 5 år), alle med vaccinationsgranulomer og en positiv lappetest for aluminium. Vi designede studiet så det imiterede hverdagsbrug af solcreme. 2 gange dagligt i 14 dage eller indtil der kom et udslæt, skulle børnene have smurt to forskellige solcremer på to separate hudområder på ryggen. I det ene område var det en solcreme med aluminium, i et andet område en solcreme uden aluminium.

Der var ét barn der udviklede et kløene udslæt på hudområdet smurt med aluminium-holdig solcreme. Ingen børn reagerede på at få smurt den aluminium-frie solcreme på huden.

Ud fra studiet kan det konkluderes, at gentagen brug af aluminium-holdige solcremer hos nogle børn med aluminium kontakt allergi kan give lokalt udslæt.

Original overskrift: Does aluminium in sunscreens cause dermatitis in children with aluminium contact allergy – a Repeated Open Application Test study

Protokol til en systematisk gennemgang af indholdsstoffer i hår- og neglekosmetiske produkter, som kan give hud-, luftvejs- eller systemiske sygdomme hos frisører.

Frisører udgør en stor undergruppe i servicesektoren. De udsættes regelmæssigt for forskellige stoffer, der kan have toksiske egenskaber. Denne systematiske gennemgang vil indsamle og vurdere den tilgængelige viden om en række ingredienser, som findes i hår og neglekosmetiske produkter, som kan give hud-, luftvejs-, eller systemiske sygdomme. I forlængelse heraf, laves en systematisk gennemgang af håndeksems epidemiologi hos frisører. Litteraturen indsamles fra elektroniske databaser (Medline, Web of Science core collection), Cochrane registret og fra The Scientific Committee on Consumer Safety of the European Commission og The MAK Commission of the German Research Council.

Original overskrift: Protocol for a systematic review on systemic and skin toxicity of important hazardous hair and nail cosmetic ingredients in hairdressers

Ansigtseksem forårsaget af kosmetik relevante allergener

Det ene formål med denne artikel var at karakterisere patienter med allergisk ansigtseksem og kosmetik-induceret allergisk ansigtseksem og evaluere lappetestreaktioner på 27 udvalgte kosmetiske allergener.

Blandt 8740 patienter over 18 år som var lappetestet på hudafdelingen på Gentofte Hospital fra 2010 til 2019 var 2292 (26,2%) diagnosticeret med ansigtseksem og af disse havde 701 (30,6%) kosmetik-induceret ansigtseksem. Risikofaktorer for ansigtseksem var kvindeligt køn og atopisk eksem. Risikofaktorer for kosmetik-induceret ansigtseksem var kvindeligt køn og alder > 40 år. Atopisk eksem var forbundet med en lavere risiko for at udvikle kosmetik-induceret ansigtseksem. De mest almindelige kosmetik-relevante allergener var parfumestoffer og konserveringsmidler.

Det andet formål var at evaluere en screeningstestserie med naturlige ingredienser (bestående af lappetest og hudpriktest) som tidligere udviklet af denne gruppe (Bruusgaard-Mouritsen MA, Johansen JD, Zachariae C, Kirkeby CS, Garvey LH. Natural ingredients in cosmetic products-A suggestion for a screening series for skin allergy. Contact Dermatitis. 2020 Oct;83(4):251-270). Screeningstestserie blev testet på 66 patienter med ansigtseksem.

De kosmetik-relevante naturlige ingredienser, der hyppigst forårsagede en positiv lappetest, var linalool hydroperoxider, propolis og limonene hydroperoxider. Kartoffel og peanut var de hyppigste priktest-positive kosmetik-relevante naturlige ingredienser, dog uden nogen relation til brugen af ​​kosmetiske produkter.

De 66 patienter udfyldte også et spørgeskema omhandlende deres ansigtseksem samt brug af kosmetiske produkter med naturlige ingredienser. Ansigtseksem påvirkede næsten alle patienters livskvalitet og forårsagede begrænsninger i deres daglige liv. I alt foretrak 43 patienter (65,2%) kosmetiske produkter som var mærket “naturlige” af sundere (65,2%), mindre allergifremkaldende (50%) og/eller af miljømæssige (34,8%) årsager. Original overskrift: Facial contact dermatitis caused by cosmetic-relevant allergens

1 2 3 4 93