Reaktioner efter indtag af aluminium-holdige pandekager hos børn ved vaccinationsgranulomer og aluminium allergi

Ifølge deres forældre kan nogle børn med aluminium allergi og vaccinationsgranulomer reagere på aluminiumholdige fødevarer ved at udvikle eksem, granulom kløe og andre mere uspecifikke subjektive symptomer.

I dette studie undersøgte vi, om indtagelse af aluminiumholdige pandekager kunne forårsage systemisk allergisk eksem hos børn med vaccinationsgranulomer og aluminium allergi.

I alt 15 børn i alderen 3-9 år indgik i et 3-ugers randomiseret provokationsstudie, med indtagelse af pandekager både med og uden aluminium. Granulom kløe, udslæt og andre subjektive symptomer blev evalueret dagligt på en skala fra 0 til 10. Børnenes søvnmønstre med monitoreret med et aktivitets-ur, og udskillelsen af aluminium blev undersøgt ved at måle aluminium i urinen.

Alle 15 børn gennemførte studiet. Den gennemsnitlige VAS-score var lidt højere under aluminium-provokationerne sammenlignet med placebo for granulom kløe, men identisk for andre subjektive symptomer. Der var ingen forskelle i søvnmønstre og ingen sammenhæng mellem udskillelse af aluminium i urinen og symptomernes sværhedsgrad. Tre børn udviklede et symmetrisk udslæt i ansigtet eller på balderne på dag 4 af aluminium-provokationerne, men ikke under placebo-provokationerne.

Konklusionen på studiet blev, at der ikke var nogen statistisk signifikant forskel mellem oral aluminium indtagelse og forekomsten af granulom kløe eller andre subjektive symptomer, men i nogle tilfælde kunne indtagelse af aluminium i fødevarer være forbundet med udviklingen af systemisk allergisk eksem.

Original overskrift: Adverse reactions after oral provocation with aluminium in children with vaccination granulomas and aluminium contact allergy