Stratum corneum transkriptomet hos patienter med atopisk eksem kan undersøges ved tape strip prøver

Når man skal undersøge immunologien i huden, vil man i dag tage en hudbiopsi. En hudbiopsi efterlader ar og er derudover associeret med ubehag for patienterne og udføres under lokalbedøvelse. Ikke-invasive metoder til at undersøge de molekylære mønstre samt immunologien i huden fra eksempatienter kan i fremtiden facilitere rekruttering til studier af for eksempel børn med eksem og folk med hånd- og ansigtseksem.

I dette studie undersøgte vi om stratum corneum transkriptomet kan undersøges ved den ikke-invasive teknik kaldet tape stripping. Derudover, undersøgte vi om transkriptomet I stratum corneum er sammenligneligt med det man opnår ved at kigge på epidermis af en hudbiopsi.

Vi undersøgte tapestrips og biopsier fra ni voksne med atopisk eksem og 3 raske forsøgspersoner.

Vi fandt at stratum corneum transkriptomet kan sekventeres ud fra kun 2 tape strips opbevaret ved stuetemperatur i op mod 3 dage. De største forskelle mellem stratum corneum (tape strips) og epidermis (biopsi) var strukturelle gener. Tape strip prøverne kunne identificere kendte biomarkører for atopisk eksem inklusive CCL17, CCl22, IL17A og S100A7-S100A9. Ud fra dette konkluderer vi at tape strip metoden kan blive central i fremtidens forskning i hudsygdomme hvor biopsier kan være svære at opnå.

Original overskrift: The stratum corneum transcriptome in atopic dermatitis can be assessed by tape stripping

Vaccinationsgranulomer behandlet med Capsaicin 8% plastre

En kvinde med talrige granulomer på begge arme efter mange års allergi-vaccinationer blev henvist grundet svær granulom-kløe. Ingen tidligere forsøgte behandlinger havde tilstrækkelig kløe-stillende effekt. Behandling med capsaicin-plastre på begge arme havde eklatant effekt på kløen. Hun har nu fået behandlingen i mere end et år, og kløen er drastisk aftaget både i hyppighed og intensitet.

Original overskrift: Vaccination Granuloma Itch Treated with Capsaicin 8% Patches

Naturlige ingredienser i kosmetik – et forslag til en screeningsserie for hudallergi

I det aktuelle studie kortlagde vi, i samarbejde med Forbrugerrådet TÆNK Kemi, de 121 hyppigste, naturligt deriverede ingredienser i 10067 kosmetiske produkter. Produkterne i undersøgelsen var identificeret gennem app’en ”Kemiluppen”. Efter denne kortlægning blev der foretaget en omfattende litteratursøgning for at undersøge, hvor hyppigt de 121 ingredienser var beskrevet i litteraturen og relateret til allergiske reaktioner i kosmetik. De 22 naturlige ingredienser, der hyppigst var beskrevet som allergifremkaldende i litteraturen, blev udvalgt til at indgå i en supplerende screeningsserie bestående af både lappetest og hudpriktest. Denne supplerende screeningsserie blev udviklet med det formål at identificere årsagen til især ansigtseksem hos flere patienter, end det i dag er muligt.

Original overskrift: Natural ingredients in cosmetic products – a suggestion for a screening series for skin allergy.

Allergisk kontakteksem på grund af butylenglykol i kosmetik

Allergi over for butylenglycol (BG), også kaldet 1,3-butylenglykol (CAS-nr. 107–88‐0), er blevet betragtet som sjældent, men kan overses, da der ikke testes rutinemæssigt med BG.

Denne case rapport beskriver svært ansigtseksem hos en 62-årig mand. Patienten blev lappetestet i vores afdeling med den europæiske baseline-serie, en serie af de 26 duftallergener og en ansigtsserie. Der blev også udført lappetest med indholdsstofferne af to ansigtsprodukter som patienten brugte inklusive BG 2%.

Testen viste positive reaktioner på parfumeblanding I med sorbitan sesquioleat og BG. Kun det ene af patientens ansigtsprodukter indeholdt parfume, mens begge patientens produkter indeholdt BG. Patienten blev opfordret til at undgå fremtidig brug af produkter indeholdende parfume eller BG og har ikke haft noget udslæt siden.

Original overskrift: Allergic contact dermatitis due to butylene glycol in cosmetics.

Frisørers brug af beskyttelseshandsker – en gennemgang af den beskyttende effekt og mulige bivirkninger.

Frisører er igennem deres arbejde udsat for en række irritanter og allergener, som kan forårsage håndeksem. Til at forebygge arbejdsbetinget håndeksem, anbefales frisører derfor at bruge beskyttelseshandsker.

Denne oversigtsartikel viste at nitril-, latex- og vinylhandsker, generelt er velegnede til at beskytte frisører mod hårfarver. Nitrilhandsker er den handsketype, som har den længste gennembrudstid, men handsker af latex eller polyvinylklorid er tilstrækkelige i de fleste tilfælde. Frisører anbefales ikke at bruge polyethylenhandsker. Brug af gummihandsker indebærer en risiko for at udvikle allergi over acceleratorer. Frisører er oftere sensibiliserede over for acceleratorer end baggrundsbefolkningen, men dog ikke hyppigere en det generelle niveau for arbejdsbetinget sensibilisering. På den baggrund anbefales frisører at bruge nitrilhandsker uden, eller med et lavt indhold af acceleratorer. Det er vigtigt at frisører ikke genbruger engangshandsker og tager dem korrekt af uden at forurene hænderne, da okkluderede allergener, har formentligt et øget sensibiliseringspotentiale.

Original overskrift: Use of protective glove by hairdressers: a review of efficacy and potential adverse effects.

Forekomsten af metaller i brugte og ubrugte skæreolier: røntgen-fluorescensspektroskopi som screeningsværktøj

Skæreolier er en velkendt årsag til arbejdsbetinget kontakteksem. I dette markedsstudie har vi indsamlet 80 brugte og ubrugte skæreolier fra 8 forskellige maskinfabrikker med henblik på at bestemme indholdet af metallerne nikkel, krom og kobolt.

For at undersøge dette blev der brugt en håndholdt x-ray fluorescens (XRF)-enhed til at screene efter metaller i skæreolierne. Alle prøver blev også analyseret for koncentrationer af nikkel, krom og kobolt ved brug af grafitovns atomabsorptionsspektroskopi

Grafitovn atomabsorptionsspektroskopi viste, at 13 ud af 80 olier (16.3%) indeholdt > 1 mg/kg (ppm) nikkel (6.4-17.7 mg/kg), 3 ud af 80 (3.8%) indeholdt > 1 mg/kg krom (1.4-3.1 mg/kg) og 1 ud af 80 (1.3%) indeholdt 1.3 mg/kg kobolt. Sammenlignelige niveauer af nikkel blev påvist i brugte (6.4-17.7 mg/kg) og ubrugte skæreolier (9.1-17.3 mg/kg). Screening med XRF viste nikkel i 8 skæreolier (2.5-15.5 mg/kg), men kun en af prøverne med 3.0 (± 0.5) mg/kg indeholdt 9.9 (±0.02) mg/kg nikkel ved grafitovn atomabsorptionsspektroskopi. Der blev ligeledes fundet 6 (±1.5) mg/kg og 5 (±1.5) mg/kg kobolt i to af prøverne XRF-screening, som efterfølgende viste sig at indeholde 0.1 (±0.01) mg/kg og 0.08 (±0.01) mg/kg kobolt ved grafitovn atomabsorptionsspektroskopi.             

Der blev fundet betydelige niveauer af nikkel, krom og kobolt i nogle af de brugte og også i de ubrugte skæreolier, hvilket indikerer, at disse kan repræsentere en kilde til metalallergi. Vi fandt at XRF-enheden er en dårlig screeningstest for disse metaller i skæreolier.

Original overskrift: Metals in used and unused metalworking fluids: x-ray fluorescence spectrometry as a screening test.

Børn med vaccinationsgranulomer og aluminum kontakt allergi: evaluering af prædispositioner, undgåelsesadfærd og livskvalitet.

I dette spørgeskemastudie gennemgås selvrapporterede symptomer, forværrende faktorer og undgåelsesadfærd hos børn med vaccinationsgranulomer og aluminium kontakt allergi.

Vi fandt, at mange familier vælger at undgå kontakt med aluminium i både fødevarer og hudprodukter. Ligeledes er der op mod 25% der har valgt at udskyde eller helt undgå at deres barn bliver vaccineret yderligere.

Sammenlignet med kontrolgruppen, bestående af børn og unge med andre varierende former for eksem, påvirker granulomer og aluminium kontakt allergi livskvaliteten på negativ vis.

Original overskrift: Children with vaccination granulomas and aluminium contact allergy: evaluation of predispositions, avoidance behavior and quality of life.

Kontaktallergi i håndfladen efter brug af gelnegle og gelneglelak

Kontaktallergi overfor 2-hydroxyethyl methakrylat i gelnegle og gelneglelak, kan hos brugere af disse produkter, vise sig som isoleret eksem i håndfladen, uden ledsagende hudforandringer omkring neglene

Original overskrift: Palmar Eczema From Secondary 2-Hydroxyethyl Methacrylate Exposure-The Artificial Nail Grip Sign

Allergisk kontakteksem ved anvendelse af insulinpumper og glukosesensorer hos børn med diabetes

Et stigende antal børn med type 1 diabetes henvises til landets hudlæger pga. eksem under de plastre, der fastholder enten en insulinpumpe, et insulininfusionssæt eller en glukosesensor.

Meget hyppigt viser det sig at børnene har udviklet én eller flere kontaktallergier over for indholdsstoffer i det anvendte device. Artiklen gennemgår den eksisterende viden på området. De hyppigste forårsagende allergener er akrylater og kolofonium.  Udvikling af allergisk kontakteksem er et betydeligt klinisk problem. Børnene er plaget af kløende eksem, og det påvirker både barnets og familiens livskvalitet. Internationalt anerkendte forskere har for nylig sat fokus på netop behovet for lovgivning på europæisk niveau om fuld deklarationspligt af indholdsstoffer i medicinsk udstyr.

Hvordan påvirker forældres atopiske sygdomshistorik deres børns risiko for at udvikle atopisk eksem?

At have forældre med en atopisk sygdomshistorik, som blandt andet inkluderer atopisk eksem, astma og høfeber, er en veletableret risikofaktor for at udvikle atopisk eksem, men en række aspekter af denne sammenhæng har hidtil været uklare. Ved en systematisk litteraturgennemgang, blev der identificeret 163 artikler, der belyste denne sammenhæng, hvoraf data fra 119 forskellige studier kunne sammenlægges i en statistisk analyse. Denne viste, at der var øget risiko for at udvikle atopisk eksem, hvis ens forældre havde en atopisk sygdomshistorik, særligt hvis begge forældre havde en atopisk sygdomshistorik eller hvis forældrene havde flere atopiske sygdomme. Det gjorde en forskel hvilken atopisk sygdom forældrene havde: atopisk eksem hos forældrene øgede oddsene cirka 3 gange, hvilket var omkring dobbelt så meget som astma og høfeber. Det gjorde dog ingen forskel hvorvidt det var moren eller faren der havde en atopisk sygdomshistorik

Original overskrift: How does parental history of atopic disease predict the risk of atopic dermatitis in a child? A systematic review and meta-analysis.

1 2 3 4 5 91