BIOSKIN: En protokol til Copenhagen Translational Skin Immunology Biobank and Research Program

I vores seneste publikation præsenterer vi BIOSKIN – et dansk prospektivt kohortestudie og translationelt forskningsprogram, der har til formål at øge vores forståelse af inflammatoriske hudsygdomme, herunder psoriasis, atopisk eksem og kontakteksem.

Projektet er støttet af @LEOFoundation og er et samarbejde mellem Afdeling for Allergi, Hud- og Kønssygdomme, Herlev-Gentofte Hospital og LEO Foundation Skin Immunology Research Center, Københavns Universitet.

Vores mål er at indsamle kliniske data og biologiske prøver fra 3000 patienter over en periode på mindst 5 år. Første patient blev inkluderet i 2022 og med udgangen af 2023 havde 825 patienter bidraget til vores undersøgelse.

Original overskrift: BIOSKIN: A Protocol for the Copenhagen Translational Skin Immunology Biobank and Research Programme