Regulering af immunrespons i huden hos allergiske og klinisk tolerante frisører udsat for p-phenylendiamin

Det sorte farvestof para-phenylenediamine (PPD) er et stærkt allergen og kendes bland andet fra permanent hårfarve. Frisører arbejder ofte med PPD og selvom nogle udvikler allergi er det langt fra alle. Derfor kunne man tro at nogle frisører enten udvikler tolerance eller ikke reagere på kontakt med PPD.

I dette studie undersøgte vi hvordan hudens immunforsvar reagere på kontakt med PPD hos personer med en kendt PPD allergi og frisører uden PPD allergi. Alle forsøgspersoner blev lappe-testet med 1% PPD i petrolatum (vaseline) og ren petrolatum (kontrol). På dag 4 tog vi hudbiopsier af begge test steder og undersøgte dem ved RNA analyse og confocal microskopi. Vi undersøgte altså hvilke gener der blev aktiveret efter PPD kontakt og så hvor og hvor meget af relevante proteiner der lå i huden.

Vi så en klar aktivering af immunforsvaret hos både allergiske personer og ikke-allergiske frisører. De allergiske frisører havde en høj inflammation og skade på celler i huden. De ikke-allergiske frisører havde aktiveret immun-celler og rekruttering af flere typer immun celler og tilhørende signal stoffer. Der var også tegn på celle-skade, men hudens struktur forblev intakt. Det viser os at PPD kontakt forårsager en reaktion i huden hos begge grupper. Reaktion kan være enten tolerant, så lav at den ikke medføre symptomer eller allergisk.

Original overskrift: Regulation of immune response genes in the skin of allergic and clinically tolerant individuals exposed to p-phenylenediamine