Nikkelfrigivelse fra øreringe. Et studie af det danske marked og validering af nikkel spot testen.

Nikkelfrigivelse fra øreringe menes at være en den primære årsag til en stadig høj rate af nye personer, der udvikler nikkelallergi. Det er reguleret i Europæisk lovgivning, hvor meget nikkel, der må frigives fra øreringe og andre piercingsmykker, men dog har flere markedsstudier, vist at denne lovgivning ikke altid er respekteret. Der findes på nuværende tidspunkt to metoder til at undersøge nikkelfrigivelse fra objekter; en præcis kvantitativ laboratorieundersøgelse i kunstig sved (EN 1811) og en mindre præcis, kvalitativ hjemme undersøgelse (DMG nikkel spot test).

I dette studie blev 304 øreringe tilfældigt indkøbt fra det danske marked. Niveauet af frigivet nikkel blev undersøgt gennem de to metoder og metoderne blev opholdt mod hinanden.

I 14.8% (45/304) af øreringe blev der fundet nikkelfrigivelse, der oversteg de europæiske grænseværdier.

Følsomheden af DMG nikkel spot testen falder ved lave niveauer af nikkelfrigivelse, og denne test egner sig ikke til eksperimentelle undersøgelse af øreringe og piercingsmykker, hvor den europæiske grænseværdi er lav. Testen kan stadig anvendes klinisk eller privat.

Original overskrift: Nickel release from metallic earrings: a surveyof the Danish market and validation of the nickel spot test

Aluminium kontakt allergi uden relation til vaccinationsgranulomer, et systematisk review og meta-analyse

Aluminium kontakt allergi ses hovedsageligt hos børn, der efter vaccination med aluminium-holdige vacciner udvikler små kløende knuder i huden, såkaldte granulomer. Formålet med dette litteraturstudie var at undersøge forekomsten af aluminium kontakt allergi uden relation til disse granulomer.

Vi fandt at forekomsten var 5,6% for børn og 0,7% for voksne, og at årsagen oftest var gentagen eksponering fra metallisk aluminium, cremer og deodoranter. Aluminium kontakt allergi hos befolkningen kan være højere, men hvis allergien ikke hænger sammen med kløende granulomer er det ikke sikkert den er klinisk relevant.

Original overskrift: Aluminium contact allergy without vaccination granulomas: a systematic review and meta-analysis

Den europæiske basisserie: Kriterier for inklusion af allergener (med henvisning til formaldehydfrigivere)

Eksisterende kriterier for inklusion af allergener i de europæiske basisserier er opsummeret. Der er udviklet yderligere kriterier til at støtte beslutningstagning, hvor de nuværende kriterier ikke giver et entydigt svar. Disse kriterier omfatter en overvejelse af, om et allergen(hapten) er bedre placeret i en speciel serie og hvor hyppigt et allergen krydsreagerer med eksisterende markører i basisserien.

Original overskrift: The European Baseline series: criteria for allergen inclusion (with reference to formaldehyde releasers)

Cocamidopropyl betaine, cocamidopropylaminoxid og dinatrium cocoamphodiacetat forårsager falsk positive reaktioner med en isothiazolinon spottest

Isothiazolinoner er en gruppe af industrielt anvendte konserveringsmidler, hvoraf nogle er stærke allergener. De er hyppige årsager til kontaktallergi, især methylisothiazolinon (MI) enten alene eller i kombination med methylchloroisothiazolinon (MCI/MI).

Et kommercielt tilgængeligt spottestsæt kan bruges til påvisning af isothiazolinoner i industrielle vandsystemer. Denne spot-test er for nylig blevet brugt til at finde udeklareret eksponering for isothiazolinoner i et antiskummiddel tilsat til en skæreolie, i vådservietter, produkter til personlig pleje og opvaskesæbe.

Vi brugte spottesten på ingredienser i tre flydende sæber og fandt falske positive resultater. Vores fund antyder at testen har sine begrænsninger og ved positive udslag bør resultatet blive verificeret med en mere præcis metode. Original overskrift: Cocamidopropyl betaine, cocamidopropylamine oxide and disodium cocoamphodiacetate cause false positive reactions with an isothiazolinone spot test

Anafylaksi efter første dosis af mRNA SARS-CoV-2 vaccinen: Opgiv ikke anden dosis!

Siden de første to tilfælde af anafylaksi blev beskrevet i forbindelse med udrulning af Pfizer-BioNTech mRNA SARS-CoV-2-vaccinen i Storbritannien den 8. december 2020, har der været adskillige tilfælde af mistanke om anafylaksi i Storbritannien, Europa, USA og Japan i forbindelse med både Pfizer-BioNTech- og Moderna-mRNA-vaccinerne. I øjeblikket frarådes anden dosis til patienter med anafylaksi efter den første dosis. Imidlertid overvurderer anafylaksi scoringssystemer muligvis antallet af voksne med vaccineanafylaksi. Derfor bør patienterne vurderes individuelt for at be- eller afkræfte anafylaksidiagnosen, således at patienten kan få mulighed for at få vaccinen og dermed færdiggøre ​​vaccinationsprogrammet. Den anden dosis af mRNA-vaccinerne er forbundet med forbedret SARS-CoV-2-immunitet og nødvendig for et mere effektivt og holdbart immunrespons. Herudover er en unødvendig allergidiagnose over for en mRNA-vaccine potentielt skadelig for fremtidig behandling, da de mRNA-baserede vacciner kan tilpasses nye varianter af SARS-CoV-2 såvel som andre nye vira og kræftformer.

På to specialiserede allergiklinikker (Nashville, USA og Gentofte, Danmark) blev henholdsvis 13/23.035 (0,06%) og 34/54.567 (0,06%) af alle vaccinerede sundhedsmedarbejdere henvist med potentielle straks-allergiske reaktioner efter den første dosis af Pfizer-BioNTech SARS-CoV-2 mRNA-vaccinen. Af disse havde 39 en sygehistorie med milde reaktioner mens 8 havde en sygehistorie i overensstemmelse med anafylaksi efter den første dosis af Pfizer-BioNTech SARS-CoV-2 mRNA-vaccinen på mindst en af ​​de validerede anafylaksivurderingsskalaer; Brighton, NIAID/FAAN eller Ring- og Messmer. I alle 8 tilfælde blev allergi over for fyldstoffet polyethylen glycol (PEG) i vaccinerne udelukket (ved hudtest og/eller provokation og tolerancehistorie). Hos 5/8 blev der målt tryptase inden for 90 minutter efter den første vaccine. Tryptase var ikke forhøjet hos nogle af patienterne. Alle 8 patienter tolererede anden dosis af Pfizer-BioNTech SARS-CoV-2 mRNA-vaccinen uden symptomer eller signifikant mildere symptomer sammenlignet med den første dosis.

Den ikke-forhøjede tryptase ved mistanke om anafylaksi i forbindelse med første dosis, negativ PEG-test og tolerance overfor den anden vaccinedosis understøtter ikke en IgE-medieret mekanisme. Det betyder, at anden vaccinedosis kan gives sikkert i en allergiklinik til patienter uden kendt PEG-allergi trods mistanke om anafylaksi efter første dosis. Patienter med mulig anafylaksi bør gennemgå omhyggelig stratificering af anafylaksirisiko og afveje fordele og risici ved anden vaccinedosis.

Original overskrift: Anaphylaxis to the first dose of mRNA SARS-CoV-2 vaccines: Don’t give up on the second dose!

Behov for EU-lovgivning, der kræver offentliggørelse og mærkning af indholdsstoffer i medicinsk udstyr.

I de senere år er der i stigende grad blevet observeret allergisk kontakteksem ved brug af ​​medicinsk udstyr (f.eks. ved blodsukker overvågningssystemer, insulinpumper, sårforbinding, medicinske handsker osv.): dette ses som en stigende epidemi. Manglende mærkning af indholdsstofferne i det ​​medicinsk udstyr og ofte manglende vilje til samarbejde fra producenternes side, til at offentliggøre de relevante informationer selv når lægen kontakter producenten i de sager hvor patienter har fået eksem er et stort problem i patientbehandlingen.

Dette positionspapir gennemgår den videnskabelige litteratur, den nuværende lovgivningsmæssige ramme for medicinsk udstyr til dato og den sandsynlige virkning, herunder nogle omkostningsdata i tilfælde af manglende mærkning.

Bestræbelser fra flere videnskabelige grupper, der forsøger at identificere årsagen til ​​sådanne bivirkninger, enten ved at bede om oplysninger fra virksomheder eller ved hjælp af dyre kemiske analyser af det medicinsk udstyr, kan kun delvist og med betydelig forsinkelse kompensere for den manglende information om sammensætningen af ​​indholdsstofferne i det medicinsk udstyr. Uden at kende de tilstedeværende kemiske stoffer er læger faktisk ikke i stand til at informere patienter om, hvilke stoffer de skal undgå, og hvilket alternativt medicinsk udstyr der kan være egnet / tolereres.

Der er et presserende behov for fuld og nøjagtig mærkning af den kemiske sammensætning af medicinsk udstyr som er i kontakt med menneskekroppen.

Original overskrift: Position statement: The need for EU legislation to require disclosure and labelling of the composition of medical devices

Hukommelse T-hjælperceller specifikke for nikkel, kobolt og krom identificerer personer med metalallergi

Lappetest med påføring af stoffer på ryggen, er måden for at påvise kontaktallergi overfor f.eks. metaller. I dette projekt ville vi gerne undersøge om man ved at analysere T-hjælperceller, kunne belyse om en patient er allergisk overfor nikkel, kobolt og krom. Vi fandt ved at undersøge for hukommelse T-hjælperceller, som har markører, der indikere at de kommer fra huden, en god overensstemmelse imellem lappetesten og blodprøveanalysen. Analyse af T-hjælperceller kan derfor være relevant i tilfælde hvor man mistænker en metalallergi, men ikke har hudreaktioner, som f.eks. for metaller, som indgår i proteser. 

Original overskrift: Memory T helper cells identify patients with nickel, cobalt and chromium metal allergy

Kontakteksem

Kontakteksem er blandt de mest almindelige inflammatoriske hudsygdomme og inkluderer allergisk, fotoallergisk, irritativt, fototoksisk og protein kontakteksem. Arbejdsbetinget kontakteksem kan være en eller flere ovenstående typer og er den mest udbredte arbejdsbetingede hudsygdom. Hver kontakteksemtype er kendetegnet ved forskellige immunologiske mekanismer og / eller eksponeringer. Kliniske manifestationer af kontakteksem varierer meget, og flere undertyper kan forekomme samtidigt. Diagnosen er afhængig af eksemets udseende, grundig eksponeringsvurdering og evaluering med teknikker som lappetest og priktest. Håndtering af kontakteksem er baseret på patientuddannelse, undgåelsesstrategier for specifikke stoffer og aktuelle behandlinger; i alvorlige eller genstridige tilfælde, som kan påvirke patienternes livskvalitet negativt, kan det være nødvendigt med systemisk medicin.

Original overskrift: Contact dermatitis

Epidermale T-celler – Effekten af alder og allergeneksponering i mus og mennesker

Der er store immunologiske forskelle mellem epidermale T-celler i rene laboratorie mus og voksne mennesker. Om denne forskel skyldes artsforskelle eller en forskel i miljøeksponering vides ikke. I dette studie undersøgte vi fordelingen af epidermale T-celler fra nyfødte børn og voksne mennesker samt rene laboratorie mus og ”snavsede” dyreforhandler mus. Vi viste, at nyfødte børn er født med meget få epidermale T-celler, men at antallet stiger i takt med alder og at fordelingen af forskellige subtyper ligeledes ændres med alder. Ved hjælp af museforsøg viste vi, at ændringen i T-cellesubtyper ikke skyldes alder men en forskel i miljøeksponering af huden.

Original overskrift: Epidermal T cell subsets – effect of age and antigen exposure in humans and mice

Prævalens, incidens og sværhedsgrad af håndeksem i den generelle befolkning

Håndeksem (HE) er en hyppigt forekommende hudlidelse, som er forbundet med betydelige negative personlige, arbejdsmæssige og samfundsøkonomiske konsekvenser. Retvisende epidemiologiske vurderinger af sygdomsbyrden ved HE er essentielle for effektiv allokering af forsknings- og sundheds-ressourcer til forebyggelse og intervention.

I dette systematiske review og meta-analyse blev 69 studier, inkluderende over en halv million uselekterede individer fra den generelle befolkning, gennemgået for bl.a. prævalens, incidens og sværhedsgrad samt andelen af individer med HE og samtidig atopisk eksem. Samlede estimater blev beregnet vha. random effect proportions meta-analyse.

De samlede resultater for livstids-, 1-års- og punktprævalens af HE var 14.5% (95% confidence interval (CI): 12.6–16.5), 9.1% (95% CI: 8.4–9.8) og 4.0% (95% CI: 2.6–5.7). Den samlede incidensrate af HE var 7.3 tilfælde/1000 personår (95% CI; 5.4-9.5). Forekomsten af HE var 1.5-2 gange højere blandt kvinder end mænd. Mere end en tredjedel havde et moderat/svært HE og omkring en tredjedel med HE havde også atopisk eksem. Størstedelen af studierne var fra Skandinavien.

Original overskrift: Prevalence, incidence and severity of hand eczema in the general population – a systematic review and meta-analysis

1 2 3 91