Hvordan påvirker forældres atopiske sygdomshistorik deres børns risiko for at udvikle atopisk eksem?

At have forældre med en atopisk sygdomshistorik, som blandt andet inkluderer atopisk eksem, astma og høfeber, er en veletableret risikofaktor for at udvikle atopisk eksem, men en række aspekter af denne sammenhæng har hidtil været uklare. Ved en systematisk litteraturgennemgang, blev der identificeret 163 artikler, der belyste denne sammenhæng, hvoraf data fra 119 forskellige studier kunne sammenlægges i en statistisk analyse. Denne viste, at der var øget risiko for at udvikle atopisk eksem, hvis ens forældre havde en atopisk sygdomshistorik, særligt hvis begge forældre havde en atopisk sygdomshistorik eller hvis forældrene havde flere atopiske sygdomme. Det gjorde en forskel hvilken atopisk sygdom forældrene havde: atopisk eksem hos forældrene øgede oddsene cirka 3 gange, hvilket var omkring dobbelt så meget som astma og høfeber. Det gjorde dog ingen forskel hvorvidt det var moren eller faren der havde en atopisk sygdomshistorik

Original overskrift: How does parental history of atopic disease predict the risk of atopic dermatitis in a child? A systematic review and meta-analysis.

Vævsresidente Patogene CD8+ Memory T-celler i epidermis udkonkurrerer dendritiske epidermale T-celler i kontaktallergi

Vores hud bliver konstant udsat for forskellige påvirkninger i form af mikroorganismer og allergener. Kontaktallergi er en T-cellemedieret sygdom, og i dette studie undersøger vi sammensætningen af T-celler og dynamikken i mellem forskellige undertyper under kontaktallergi. Vi viser at de dendritiske epidermale T-celler (DETC), som normalt er til stede i huden på mus, forsvinder når vi behandler med kontaktallergen og bliver erstattet af såkaldte “tissue resident” CD8+ T celler. CD8+ T cellerne udkonkurrerer simpelthen DETC, muligvis på grund af en mere fordelagtig metabolisme. Antallet af CD8+ T celler i huden er afhængig af allergen-dosen og hvor mange gange musene bliver udsat for allergen. Ydermere korrelerer antallet af CD8+ T celler i huden med hvor voldsomt et immunrespons vi ser. 

Original overskrift: Pathogenic CD8+ epidermis-resident memory T cells displace dendritic epidermal T cells in allergic dermatitis.

Kontakt allergi overfor 2-hydroxyethyl methakrylat i Danmark

Dette studie er en opgørelse over kvindelige patienter, lappetestet med 2-hydroxyethyl methacrylat (HEMA) på Gentofte hospital. Studiet inkluderer patienter set mellem 2017 og første halvdel af 2019. I denne periode blev 1293 kvindelige patienter lappetestet med HEMA, hvor af 31 (2,4%) var positive. Hos 22 blev deres sensibilisering for HEMA, tolket som værende relevant for deres aktuelle allergi. Gelénegle og UV-neglelak var den udløsende årsag hos 16 (72,7%) af patienterne. Ni (40%) af tilfældene var arbejdsbetinget og kosmetikere var den hyppigst, påvirkede profession (55%). Brug af UV-neglelak, håndeksem, beneksem, var associeret med HEMA-allergi.

Original overskrift: Contact allergy to 2-hydroxyethyl methacrylate in Denmark.

Brugbarhed af en spottest for isothiazolinoner.

Isothiazolinoner er hyppigt årsag til allergi, særligt methylisothiazolinone alene eller i kombination med methylchloroisothiazolinone. Et kolorimetrisk spottest kit til detektion af isothiazolinoner i industrielt spildevand er udviklet og kommerciel tilgængeligt. I dette studie testede vi kittet op mod 3 kendte isothiazolinoner (methylchloroisothiazolinone/methylisothiazolinone, methylisothiazolinone og benzisothiazolinone) og identificerer hvornår de slår ud i forhold til producentens skala.

Kittet blev anvendt i forbindelse med 2 cases, hvor det ikke havde været muligt at få oplysninger om produktsammensætningerne for 2 produkter. I begge sager, blev det bekræftet at de 2 pågældende produkter indeholdt isothiazolioner, som begge patienter var testet allergiske for.

Original overskrift: Usability of a spot test for isothiazolinones.

CI Solvent Yellow 14 (Sudan I) identificeret i plastikenden af et par titaniumbrillestænger

Denne case rapport handler om en 59-årig kvinde uden forhistorie med eksem. Kvinden udviklede eksem ved ørerne, kort efter hun havde taget et par nye briller i brug. Brillerne var af titan og plast, brillestængerne var dækket med plast. Vi forsøgte at fremskaffe produktinformationer fra den danske brille producent, vi kontaktede også den kinesiske producent af plastikenden, men begge dele uden held. Vi allergitester patienten med baseline-serien, yderligere specifikke allergen serier, inklusive Solvent Orange 60 og et skrab fra brillestængerne. Alle test var negative undtagen en ++ reaktion på skrabet fra brillestængerne. Vi fremstillede et ekstrakt af plastikenden og separerer indholdet via tyndtlagskromatografi (TLC). Patienten testes med TLC-pladen og reagere på et enkelt bånd. En reference TLC-plade blev sendt til kemiskanalyse, i Malmö, som identificere båndet til at være: 1-phenylazo-2-naphtol (CI Solvent yellow 14, Sudan I, CAS: 842-07-9).

Så vidt vi ved, er dette det første publicerede tilfælde af kontaktallergi mod CI Solvent Yellow 14, der bruges som farvestof til plast. Det kan være et overset allergen, da dette tilfælde illustrerer, at det ofte er umuligt at få oplysninger om sammensætningen i briller og lignende forbrugsvarer.

Original overskrift: CI Solvent Yellow 14 (Sudan I) identified as the allergen in a plastic part of glasses.

Identifikation af allergener i serier der anvendes til at påvise allergi over for ingredienser i kosmetik i Europa.

Der er i øjeblikket ingen enighed om hvilke stoffer, der skal indgå i de allergitestserier som bruges i forskellige lande i Europa til at påvise kontaktallergi over for ingredienser i kosmetiske produkter.

I dette studie fandt man, at der er stor variation i hvilke allergener, der blev betragtet som vigtige ved screening for allergi overfor kosmetik. Antallet af testallergener ud over basisserien varierede mellem 2 og 50.

Der er behov for yderligere undersøgelser for at bestemme hyppigheden og relevans af reaktionerne over for allergener i kosmetik med henblik på at nå til enighed om en evidensbaseret testserie for kosmetiske ingredienser.

Original overskrift: A survey of members of the European Surveillance System on Contact Allergy and the EU project “StanDerm” to identify allergens tested in cosmetic series across Europe.

Allergi over for HEMA i Danmark

Akrylater bruges inden for mange industrigrene, bl.a. i forbindelse med tandarbejde. Akrylater er stærkt allergifremkaldende, men så snart materialet er hærdet, dvs. blevet hårdt, er der ingen risiko for allergi. 2-hydroxyethyl methakrylat (HEMA) er en UV-hærdende methakrylat, som hidtil har forårsaget arbejdsbetinget eksem særligt blandt tandplejere- og teknikere. I den senere tid har anvendelse i UV-hærdende neglelak og kunstige negle medført en øget forekomst af HEMA-allergi blandt kosmetikere og forbrugere af disse produkter.

Videncenter for Allergi har, sammen med Hud og Allergi-afdelingen på Herlev- og Gentofte Hospital, indsamlet information, om antallet af patienter der har fået konstateret HEMA-allergi. I perioden januar 2017 til juli 2019, blev 1293 patienter lappetestet med HEMA på Gentofte Hospital, hvoraf 32 var positive, herunder 31 (2,4%) kvinder. Hos 22 af patienterne blev HEMA tolket som værende årsag til deres allergi, og kunstige negle og UV-hærdende neglelak var årsagen hos 16 (72,7%). Allergien var arbejdsbetinget hos 9 (40%), hvor af 5 var kosmetikere. Patienter lappetestet med HEMA blev spurgt ind til brug af UV-hærdende neglelak, problemer med tandfyldninger og udslæt fra brug af plastrer. Der blev fundet en stærk association mellem brug af UV-hærdende neglelak og allergi over for HEMA.

Det konkluderes at neglekosmetik som indeholder akrylater, medfører risiko for allergi blandt forbrugere af disse produkter, samt arbejdsbetinget allergi hos kosmetikere.

Læs artiklen på pubmed.

Læs mere om akryklater.

Læse mere om kunstige negle.

Para-Phenylenediamine forårsager betydelig skade på hudbarrieren.

Hårfarve stoffet para-phenylenedimanine (PPD) findes i permanente mørke hårfarver og har længe været kendt som et stærkt kontakt allergen, især blandt frisører.

Vi undersøgte PPDs effekt på hudbarrieren og de proteiner der opretholder en sund hud i både raske frisører og patienter med PPD kontakt allergi. PPD forårsagede en nedregulering af nøgle proteiner i flere lag i huden i begge grupper. Allergiske patienter havde de største skader på huden men også raske frisører havde betydelige ændringer i vigtige proteiner i hudens øverste lag. PPD skader altså huden også selvom det ikke direkte forårsager kliniske symptomer. Dette understreger vigtigheden af gode arbejdsrutiner i frisør faget når der arbejdes med disse stoffer.

Original overskrift : Skin barrier damage after exposure to paraphenylenediamine.

Epidemi af kontaktallergi over for methylisothiazolinon i Europa: en opfølgning på ændrede eksponeringer.

Methylisothiazolinon (MI) har forårsaget en hidtil uset epidemi af kontaktallergi i Europa og andre steder. Det har ført til reguleringstiltag, med det formål at reducere risikoen for MI-sensibilisering.

I dette studie følges op på forekomsten af ​​kontaktallergi overfor MI. Studiet blev udført i 2016 og 2017 og inkluderes alle voksne patienter, som blev lappetestet med basisserien (inklusiv MI 0,2% aq.) i 14 centre i 11 europæiske lande. Patienter med positive reaktioner (+ til +++) på MI blev undersøgt yderligere med hensyn til sygehistorie, kliniske karakteristika og hvilke produkter der havde fremkaldt reaktioner. Resultaterne blev sammenlignet med referenceåret 2015.

Udbredelsen af ​​MI-kontaktallergi faldt med 50% fra 2015 til 2017. Som en konsekvens af reguleringen er andelen af ​​kosmetikprodukter der fremkalder allergisk kontakteksem faldende.

Original overskrift: The epidemic of methylisothiazolinone contact allergy in Europe: follow-up on changing exposures.

Allergisk kontakteksem overfor akrylater i en bideskinne

Mange tandprodukter af plastik (som bideskinner) er lavet af akrylater. I denne proces hærdes methakrylater, der er potente allergener, til akrylater, der ikke forsager kontaktallergi. Hvis disse produkter ikke hærdes korrekt, kan de således give anledning til kontaktallergi grundet et højt indhold at methakrylater.

En kvinde udviklede smerter, rødme og sår i mundhulen i dagene efter at have brugt en ny bideskinne. En lappetest påviste kontaktallergi overfor Methyl methacrylate (MMA) og Ethylene glycol dimethacrylate (EGDMA). Begge stoffer fandtes i bideskinnen.

Kvinden stoppede med at bruge bideskinnen, og symptomerne svandt herefter spontant. Bideskinnen blev herefter hærdet igen, og følgende har hun brugt bideskinnen uden symptomer på kontaktallergi.

Original overskrift: Allergic contact stomatitis caused by (meth)acrylates in an occlusal splint.

1 2 3 88