I marts 2014 vedtog EU kommissionen en ny regulering, der begrænser det maksimalt tilladte indhold af hexavalent krom i læderprodukter til 3 mg/kg. Da kromudløst allergisk kontakteksem er velkendt som en langvarig og svær hudsygdom, ønskede vi i dette spørgeskemastudie at undersøge hvorvidt sygdomsbyrden ændrede sig for patienter med kromallergi sammenlignet med en kontrolgruppe af patienter uden allergi overfor krom. Alle patienter var lappetestet på afdelingen for Allergi, Hud- og Kønssygdomme i perioden 2003-2018. 172 patienter med kromallergi blev køns- og aldersmatchet med 587 kontrolpatienter. Et spørgeskema blev tilsendt alle inkluderede patienter i august 2019. Estimater for sygdomsbyrde – herunder arbejdsevne, livskvalitet og sværhedsgrad af eksem – var sammenlignelige for kromallergikere diagnosticeret i perioden 2003-2012 versus 2013-2018. Estimaterne var også sammenlignelige for selvrapporterede læderudløst eksem blandt patienter med kromallergi diagnosticeret i perioden 2003-2012 versus 2013-2018 (71.0% versus 66.2%, P=0.5). Sammenlignet med kontrolpatienter, rapporterede patienter med kromallergi fortsat oftere aktuel håndeksem (OR= 1.98, 95% CI: 1.13-3.49) og fodeksem (OR= 3.82, 95% CI: 2.07-7.08) i perioden 2013-2018. Vi fandt således ingen tegn på bedring i sygdomsbyrde eller læderudløst eksem blandt patienter med kromallergi 5 år efter vedtagelsen af EU-reguleringen.

Original overskrift: No immediate effect of regulatory reduction of chromium in leather among adult chromium allergic patients

Ansigtseksem og opblussen af uerkendt hydsygdom efter brug af ansigtsmasker hos sundhedsarbejdere er efter COVID-19 pandemien et tiltagende problem. I sjældne tilfælde vil brug af ansigtsmasker ligeledes kunne give kontaktallergi. I denne opgørelse blev det undersøgt hvilke hudsygdomme sygeplejersker, læger og jordmødre oplevede efter brug af ansigtsmasker.

Flere oplevede at ansigtsmaskerne irriterede huden mekanisk, samt at deres erkendte (som uerkendte) hudsygdom, for eksempel rosacea, blussede op efter en arbejdsdag. Desuden blev samtlige patienter lappetestet med specialiserede lappetest serier, ansigtsmaskerne og ekstrakter lavet på ansigtsmaskerne. En enkelt kirurgisk sygeplejerske oplevede at hun var blev allergisk over for nikkel, formodentlig pga. metalafstiveren til næseryggen i ansigtsmasken som med en nikkelspottest viste sig at indeholde nikkel. Desuden oplevede en læge at hun fik et allergisk kontakteksem pga. brug af FFP3-masker på et Corona-afsnit, hvor det desværre ikke var muligt at finde frem til allergenet. 

Original overskrift: Facial dermatoses in healthcare professionals induced by the use of protective masks during the COVID-19 pandemic

Patienter med atopisk eksem har en markant anderledes sammensætning af mikroorganismer i huden end hudraske kontroller, særligt på halsen, i albuebøjninger og knæhaser. Ved atopisk eksem fandt vi lavere diversitet af bakterier, særligt på læsionel hud, med højere forekomst af bakterierne Stapylococcus aureus, S. epidermidis, Moraxella osloensis, Micrococcus luteus og lavere forekomst af S. hominis og Cutibacterium samt svampen Malassezia. Samtidig var der øget mængde af visse bakteriofager (PHL041, PHL092, CNPH82, PH15, Ipla5, Ipla7), som mistænkes at kunne hhv. ødelægge fredelige bakterier som Cutibacterium samt give Staphylococcus virulens gener.

Original overskrift: Skin dysbiosis in the microbiome in atopic dermatitis is site-specific and involves bacteria, fungus and virus

Krom og kobolt er potente metalallergener. Det har dog vist sig svært at identificere de underliggende eksponeringer, der føre til en udvikling af allergi overfor disse. Studier i nikkel har vist at øreringe og piercingsmykker er en kritisk eksponering. Det er muligt det samme er gældende for krom og kobolt.

304 øreringe blev tilfældigt indkøbt fra det danske marked og undersøgt for indholdet af krom og kobolt ved XRF spektrometri. Der findes på nuværende tidspunkt to hurtige undersøgelser (spot test) til at teste for frigivelsen af krom eller kobolt. Øreringene blev testet med disse to spot tests, og den præcise frigivelse af krom og kobolt blev undersøgt i 100 øreringe i en laboratorieundersøgelse i kunstig sved (EN 1811).

Krom fandtes i 54.6% (166/304) og kobolt i 72% (219/304) af øreringene. Krom frigivelse blev fundet i 59/100 og kobolt frigivelse i 29/100 af testede øreringe, men dog i lave mængder. Spot testene viste sig ikke følsomme nok til at undersøge frigivelsen af krom og kobolt i øreringe og piercingsmykker.

Øreringe og piercingsmykker kan i nogen tilfælde være en kilde til udviklingen af krom og kobolt allergi.

Original overskrift: Chromium and cobalt release from metallic earrings from the Danish market

Nikkelfrigivelse fra øreringe menes at være en den primære årsag til en stadig høj rate af nye personer, der udvikler nikkelallergi. Det er reguleret i Europæisk lovgivning, hvor meget nikkel, der må frigives fra øreringe og andre piercingsmykker, men dog har flere markedsstudier, vist at denne lovgivning ikke altid er respekteret. Der findes på nuværende tidspunkt to metoder til at undersøge nikkelfrigivelse fra objekter; en præcis kvantitativ laboratorieundersøgelse i kunstig sved (EN 1811) og en mindre præcis, kvalitativ hjemme undersøgelse (DMG nikkel spot test).

I dette studie blev 304 øreringe tilfældigt indkøbt fra det danske marked. Niveauet af frigivet nikkel blev undersøgt gennem de to metoder og metoderne blev opholdt mod hinanden.

I 14.8% (45/304) af øreringe blev der fundet nikkelfrigivelse, der oversteg de europæiske grænseværdier.

Følsomheden af DMG nikkel spot testen falder ved lave niveauer af nikkelfrigivelse, og denne test egner sig ikke til eksperimentelle undersøgelse af øreringe og piercingsmykker, hvor den europæiske grænseværdi er lav. Testen kan stadig anvendes klinisk eller privat.

Original overskrift: Nickel release from metallic earrings: a surveyof the Danish market and validation of the nickel spot test

Aluminium kontakt allergi ses hovedsageligt hos børn, der efter vaccination med aluminium-holdige vacciner udvikler små kløende knuder i huden, såkaldte granulomer. Formålet med dette litteraturstudie var at undersøge forekomsten af aluminium kontakt allergi uden relation til disse granulomer.

Vi fandt at forekomsten var 5,6% for børn og 0,7% for voksne, og at årsagen oftest var gentagen eksponering fra metallisk aluminium, cremer og deodoranter. Aluminium kontakt allergi hos befolkningen kan være højere, men hvis allergien ikke hænger sammen med kløende granulomer er det ikke sikkert den er klinisk relevant.

Original overskrift: Aluminium contact allergy without vaccination granulomas: a systematic review and meta-analysis

Eksisterende kriterier for inklusion af allergener i de europæiske basisserier er opsummeret. Der er udviklet yderligere kriterier til at støtte beslutningstagning, hvor de nuværende kriterier ikke giver et entydigt svar. Disse kriterier omfatter en overvejelse af, om et allergen(hapten) er bedre placeret i en speciel serie og hvor hyppigt et allergen krydsreagerer med eksisterende markører i basisserien.

Original overskrift: The European Baseline series: criteria for allergen inclusion (with reference to formaldehyde releasers)