Kontaktallergi overfor aluminium kan udvikle sig efter vaccination med aluminium-adsorberede vacciner. I de seneste år har vi set en dramatisk stigning i antallet af børn, der henvises til vores klinik med vaccinationsgranulomer. Disse børn har typisk en eller to små mærkbare knuder (granulomer) på injektionsstedene, typisk på lårene. Diagnosen ​​aluminiumkontaktallergi bekræftes hos de fleste symptomatiske børn ved lappetest med aluminiumchloridhexahydrat 2%, hvorimod en reaktion på aluminiumskive i testkammer er sjælden. I denne case report beskrives en aluminium-allergisk pige, der reagerede på aluminiumtestkamrene, der anvendes runtinemæssigt, da hun blev allergitestet af andre årsager. Aluminiumsallergien blev således fundet ved et tilfælde. Efterfølgende testning med aluminiumchloridhexahydrat 2%   bekræftede diagnosen

Original overskrift: Patch test reactivity to aluminium chambers

Nikkel, kobolt og krom udgør de hyppigste årsager til allergisk kontakteksem forårsaget af metaller. I dette studie har vi inkluderet 13475 voksne patienter (> 18 år), som er blevet lappetestet på mistanke om allergisk kontakteksem på hud-og allergiafdelingen, Herlev-Gentofte Hospital i løbet af 2002-2017. Forekomsten af koboltallergi var 3.3%, mens den for isoleret koboltallergi (uden samtidig allergi over for krom og/eller nikkel) var 1.5%. Vi fandt en signifikant faldende prævalens for isoleret koboltallergi ved sammenligning af perioderne 2006-2009 (2.4%) og 2014-2017 (1.1%), dog uden at have en forklaring på dette. Smykker (6.3%) og læder (6.0%) udgjorde de hyppigst forekommende eksponeringskilder, og vi fandt en betydelig stigning i lædereksponering blandt patienterne ved sammenligning af perioderne 2002-2009 (3.7%) og 2010-2017 (8.3%). Den kliniske relevans for koboltallergi var lav og således på kun 20%, hvorfor eksponeringskilden til allergien var ukendt i hovedparten af tilfældene. Det manglende kendskab til relevante eksponeringskilder er således også hovedårsagen til den fortsat manglende lovgivning mod brugen af dette metal i industrien og forbrugsprodukter.  

Original overskrift: Causative exposures and temporal development of cobalt allergy in Denmark between 2002 and 2017.

På verdensplan er nikkelallergi er den hyppigste form for kontaktallergi i befolkningen. Studiet giver en opdateret oversigt over epidemiologi, eksponeringskilder, metoder for at kvantificere nikkel eksponering, nikkel hud deponering og penetration, immunologi, diagnosticering, grænseværdier for sensibilisering og elicitering, klinisk udtryk, forebyggelse og behandling.

Original overskrift: Nickel allergy and allergic contact dermatitis: a clinical review of immunology, epidemiology, exposure and treatment.

Allergisk nikkeleksem er udbredt og forårsaget af direkte kontakt med nikkel-frigivende objekter, herunder hverdagsgenstande såsom smykker og ure. Andre eksponeringskilder f.eks. på arbejdspladsen kan være relevante og nemt oversete.

Dette studie rapporterer en sygeplejerske med kronisk håndeksem forårsaget af nikkeleksponering på arbejdet. Dette bevises gennem en spot-test af metalobjekter på arbejdspladsen samt nikkelaflejring på hænderne efter en almindelig arbejdsdag.

Studiet sætter fokus på nikkel-eksponeringskilder på arbejdspladsen og har udformet en standard procedure til at hjælpe diagnosticeringen af arbejdsbetinget allergisk nikkeleksem.

Original overskrift: Diagnostic workup of occupational allergic nickel dermatitis in a nurse with multiple nickel exposures.

Artiklen omhandler en udtalelse fra EADV-specialister i kontakteksem, EADV- specialister i arbejdsbetingede sygdomme, UEMS-EBDV-kommissionen for allergi og Det Europæiske Dermatologi forum. Medlemmerne af de nævnte ekspertgrupper har skrevet et konsensuspapir. De ønsker at fremhæve, hvor vigtigt en rolle dermatologer har ved diagnosticering af immunmedierede og allergiske sygdomme sygdom samt at der er en tværfaglig tilgang.

Original overskrift: The role of the dermatologist in the immune-mediated/allergic diseases – position statement of the EADV task force on contact dermatitis, EADV task force on occupational skin diseases, UEMS-EBDV subcommission allergology and European Dermatology Forum.

Livskvalitet blandt eksempatienter med parfumeallergi er sjældent blevet undersøgt. Inden for de seneste år er det sygdomsspecifikke ”Fragrance Quality of Life Index” (FQLI) spørgeskema blevet udviklet som et værktøj til at undersøge dette. I det aktuelle studie deltog 1758 eksempatienter henvist til lappetest i Danmark, England, Spanien og Tyskland i en spørgeskemaundersøgelse umiddelbart før de blev lappetestet. Resultaterne af undersøgelsen viste at patienter med parfumeallergi havde påvirket livskvalitet på et niveau med andre lappetestede eksempatienter. Dette på trods af at parfumeallergikere rapporterede mindre sværhedsgrad af deres aktuelle eksem. Blandt parfumeallergikere var særlig kontaktallergi over for parfumestoffet oxideret linalool associeret med nedsat livskvalitet.

Original overskrift: Quality of life and disease severity in dermatitis patients with fragrance allergy – a cross-sectional European questionnaire study.

Formålet med denne oversigt var at belyse de seneste resultater især om nye og gamle allergener, tendenser, diagnose og årsager til kontaktallergi.

Vi fandt at nikkel stadig er den hyppigste årsag til kontaktallergi hos kvinder og at piercinger stadig er en risikofaktor. Lande med en lang historie med regulering af kontaktallergener havde den laveste forekomst af kontaktallergi over for nikkel og krom i Europa. Blandt de hyppigste årsager til parfumeallergi er terpener, som oxideres fx limonene, linalool og i nogle lande: geraniol. Methylisothiazolinon er stadig årsag til betydelige problemer på grund af skjulte eksponeringer. Allergi over for akrylater er et stigende problem, og 2-hydroxyethylmethacrylat blev inkluderet i 2019-opdateringen af ​​basisserien, da der ses mange tilfælde af allergi forårsaget af neglelak baseret på akrylater og lim (isobornylacrylat) i insulinpumper. Mere end 10 nye allergener er blevet beskrevet, som skal overvejes ved diagnosticering af kontaktallergi. Allergisk kontakteksem er et hyppigt problem, det er også en udfordring at diagnosticere på grund af mange potentielle allergener. De hyppigste allergener er de samme, og nye væsentlige årsager findes især inden for akrylater

Original overskrift: Highlights in allergic contact dermatitis 2018/2019

Formålet med denne undersøgelse var at følge de positive lappetest reaktioner på PPD og dets salt PPD-dihydrochloride (PPD-DHC) for at karakterisere reaktionsmønstre vedrørende tid og dosis hos PPD-sensibiliserede individer.

Frivillige med tidligere reaktioner på PPD 1,0% blev inkluderet og lappetestet med PPD og PPD-DHC i fortyndingsserier efterfulgt af 7 besøg i løbet af 28 dage.

26 frivillige gennemførte undersøgelsen, hvoraf 23/26 (88%) reagerede på PPD 1,0%, mens 69% reagerede på 0,32%. Samlet set reagerede 42% og 27% på de tilsvarende koncentrationer af PPD-DHC. Efter dag 7 blev der ikke observeret nye reaktioner på nogen af testkoncentrationerne, hverken for PPD eller PPD-DHC.

Der blev ikke observeret senreaktioner på PPD eller PPD-DHC ved nogle af test koncentrationerne. Det blev vist, at der er risiko for manglende påvisning af kontaktallergi, når dosis er lav.

Original overskrift: Twenty-eight-day follow-up of patch test reactions to p-phenylenediamine and p-phenylenediamine dihydrochloride: A multicentre study on behalf of the European Environmental and Contact Dermatitis Research Group.

I dette, Letter to the editor, udtrykker forfatterne bekymring for et studie om nikkel. Forfatterne konkluderer, at Nixon et al. undersøgelsens resultater er baseret på en problematisk forenkling af den komplekse karakter af kort gentagen hudkontakt i forbindelse med nikkel allergi.

Desuden kan læsere potentielt vildledes, til at tro at korte kontakt med nikkel er uskadelig.

Original overskrift: Short contact with nickel is not harmless.

Dette studie undersøgte den optimale lappetestkoncentration for 3 parfumestoffer der i dyrestudier har vist et allergifremkaldende potentiale, men som ikke er undersøgt i mennesker på trods af at de benyttes hyppigt i kosmetiske produkter. For de 3 parfumestoffer hexyl salicylate (CAS no. 6259-76-3), cyclamen aldehyde (CAS no. 103-95-7) og 2-methyl-3-(3,4-methylenedioxyphenyl)-propanal (MMDHCA/Helional) (CAS no. 1205‐17‐0) blev den optimale lappetestkoncentration bestemt i dette studie ud fra en protokol publiceret af det europæiske selskab for kontakteksem (ESCD).

Original overskrift: Optimal patch test concentration for three widely used sensitizing fragrance substances without mandatory labelling in cosmetics.