Håndeksem er et stort problem blandt frisører, da deres arbejde er hårdt mod huden. I Danmark er vi derfor begyndt at undervise frisørelever i beskyttelse af huden, hvilket har vist sig at kunne forbygge håndeksem. For bl.a. at kunne forbedre denne undervisning har vi spurgt frisører, der blev udlært mellem 2008 og 2018, hvad de selv mener årsagen er til deres håndeksem.

Vi fandt, at 29.4% mente at handskebrug kunne have været årsagen til deres håndeksem. Andre hyppige årsager var fx hårvask (91.6%), rengøring i salonen (33.7%) og hårfarve (30%). Det kan være et problem, at så mange frisører tror at handsker er skyld i deres håndeksem, da frisører dermed kan begynde at sætte spørgsmålstegn ved de ellers positive effekter af korrekt handskebrug. Dette kan måske lede til mindre brug af handsker i faget. Derfor er det vigtigt, at man i det førnævnte undervisningsprogram lægger vægt på vigtigheden og fordelene i at bruge handsker korrekt.

Original overskrift: Glove use as self-reported reason for hand eczema among Danish hairdressers

Dette studie undersøgte den tilgængelige litteratur omkring associationen mellem at være frisør og at udvikle kræft eller reproduktionsforstyrrelser. Litteratur udgivet fra 2000 til 2021 blev systematisk gennemgået. Fire studier undersøgte sammenhængen med cancer og seks studier undersøgte sammenhængen med fertilitetsproblemer. Et enkelt studie fandt en øget risiko for blærekræft, mens 3 andre studier ikke fandt en øget risiko for at udvikle kræft (blærekræft, lungekræft og non-Hodgins lymfom). Øget risiko for ventrikel septum defekt er blevet rapporteret blandt nyfødte hvis fædre arbejdede som frisører. Nogle studier har indikeret at dårligere helbred blandt nyfødte af mødre som arbejdede som frisører. Evidensen for risikoen for at udvikle kræft of reproduktionsforstyrrelser som frisør er dog sparsom.

Original overskrift: Association of hairdressing with cancer and reproductive diseases: A systematic review

I dette studie søgte vi at karakteriserede patienter som fik påvist kontaktallergi overfor øjendråber i perioden 2013-2021 på Gentofte Hospital. 12,9% af i alt 318 patienter som blev testet på mistanke om kontaktallergi overfor et øjendråber, havde en egentlig kontaktallergi, og de hyppigste allergener var fenylefrine, timolol og ketotifen. Den kliniske præsentation ved debuttidspunktet var oftest rødme, hævelse og eksem sv.t. området omkring øjnene og/eller konjunctiva, men spredning til ansigtet fandt også sted. Over 60% af patienterne havde ikke symptomer ved tidspunktet for undersøgelse hos hudlægen, hvilket kræver at hudlægen får en meget præcis sygehistorie. Det var hyppigt at patienterne først blev undersøgt ved hudlæge over1år efter symptomdebut, hvilket kan føre til forværring i sygdommen, nedsat livskvalitet og i værste tilfælde påvirket syn. 15% af alle reaktioner blev kun fundet med test af øjendråber i ren form, hvilket understreger at det er vigtigt at supplere øjenbehandlingsserien med egne produkter.

Original overskrift: Topical eye medications causing allergic contact dermatitis

I dette studie sammenlignede vi frisører som blev uddannet før og efter at der blev indført undervisning i forebyggelse af arbejdsbetinget eksem, på danske frisørskoler i 2011. Et fald i andelen som havde haft arbejdsbetinget håndeksem i løbet af deres karriere (fra 42.8% til 29.0%), i løbet af det seneste år (fra 33.0% til 23.9%) og i øjeblikket (fra 14.1% til 8.2%) blev observeret når frisører uddannet før og efter indførelsen af undervisningen blev sammenlignet. Dette svarede til omtrent en halvering i risikoen for at få arbejdsbetinget håndeksem. Dette var ledsaget af en stigning i andelen af nuværende frisører som regelmæssigt brugte handsker når de vaskede kundens hår før klipning (fra 12.6% til 62.9%) vaskede kundens hår efter farvning- og permanentbehandling (fra 57.5% til 90.0%), ved permanentbehandling (fra 37.4% til 76.1%), ved farvning af bryn og vipper (fra 0.7% til 13.2%) og ved blanding af hårfarve (fra 10.9% til 23.2%).

Original overskrift: A nationwide skin protection program introduced in hairdressing vocational schools was followed by a decreased risk of occupational hand eczema

Vacciner med aluminium kan hos nogle børn forårsage små kløende knuder på injektionsstedet, kendt som vaccinationsgranulomer. I dette studie undersøgte vi risikofaktorer for udvikling af disse granulomer.

Studiet var et dansk registerstudie med 553 932 børn født i Danmark fra 1. januar 2009 til 31. december 2018, alle vaccineret i henhold til det danske børnevaccinationsprogram. Af disse børn havde 1901 vaccinationsgranulomer.

Studiet viste, at risikoen for at udvikle granulomer, ikke var den samme for alle vacciner eller for alle børn.

Det havde en betydning hvilken type af aluminiumforbindelse vaccinen indeholdt, med aluminium hydroxid givende flere granulomer end aluminium fosfat. Ligeledes havde det betydning hvor meget aluminium der var i, med dosis over 1 mg pr vaccinationsaftale givende en større risiko for at udvikle granulomer end en dosis under 1 mg. Der sås flere granulomer efter 12 måneders vaccinerne end efter dem givet ved 3 og 5 måneder.

Det viste sig også, at piger udviklede hyppigere granulomer end drenge, og børn der var født for tidligt sjældnere end børn født til tiden udviklede vaccinationsgranulomer.  Mødrene spillede også en rolle; børn af mødre født uden for Danmark og af unge mødre under 20 år, havde mindre risiko end henholdsvis børn født af danske mødre og børn født af mødre over 20 år.

Børn med søskende der også havde oplevet granulomer, havde en kraftig forøget risiko for selv at udvikle de små knuder. Dette kan skyldes både en genetisk disposition og dét at familien allerede havde kendskab til tilstanden.

Original overskrift: Risk factors for granulomas in children following immunisation with aluminium adsorbed vaccines: A Danish population-based cohort study

Denne oversigtartikel gennemgik den tilgængelige viden om persulfaters respiratoriske effekter hos frisører og i dyremodeller. Artikler udgivet fra 2000 til 2021 blev gennemgået og 42 artikler blev inkluderet i studiet. Risikoestimater fra prospektive studier af god kvalitet, viste en op til 3,9 gange øget risiko for luftvejssymptomer hos frisører >40 år generelt, sammenlignet med kontroller. Ydermere havde frisører en 20 gange øget risiko for at udvikle luftvejssymptomer pga. specifikt pga. blegemidler, sammenlignet med kontroller. Oversigtartiklen konkluderer at det er nødvendigt med præventive tiltag, til at reducere inhalation af persulfater skal reevalueres.

Original overskrift: Respiratory toxicity of persulphate salts and their adverse effects on airways in hairdressers: a systematic review