Evaluering af de sekundære og tertiære forebyggelsesstrategier mod arbejdsbetinget kontakt eksem i Tyskland: et systematisk review

Arbejdsbetinget håndeksem er hyppigt og rammer ofte unge personer i begyndelsen af deres arbejdsliv. Prognosen er dårlig, og mange bliver nødt til at omskoles, hvilket fører til høje omkostninger for både den enkelte person og samfundet. I Tyskland er der for mange år siden implementeret en systematisk multidiciplinær metode til at forebygge arbejdsbetinget eksem. Dette systematiske review inkluderede 19 studier med 5527 patienter som evaluerede det Tyske sekundære- og/eller tertiære præventions program (SIP og/eller TIP). Studiet viste, at SIP og TIP mindskede sværhedsgraden af sygdom, øget livskvaliteten og hjalp de fleste personer til at blive i sit arbejde. Det vil være ønskværdigt at implementere en lignende metode i Europa.

Original overskrift: Evaluation of the secondary and tertiary prevention strategies against occupational contact dermatitis in Germany: a systematic review

Hudtoksiske effekter af udvalgte ingredienser i hårkosmetik: En oversigt med fokus på frisører

Ved risikovurdering af kosmetik vurderes eksponeringen hos en ”almindelig forbruger” og ikke den erhvervsmæssige eksponering hos frisører.

Denne gennemgang har til formål at samle og vurdere videnskabelig litteratur om hudtoksiciteten af ​​cysteaminhydrochlorid (cysteamin HCl; CAS-nr. 156-57-0), polyvinylpyrrolidon (PVP; CAS-nr. 9003-39-8), PVP-copolymerer (CAS-nr. 28211) -18-9), natriumlaurethsulfat (SLES; CAS-nr. 9004-82-4), cocamid-diethanolamin (cocamid DEA; CAS-nr. 68603-42-9) og cocamidopropylbetain (CAPB; CAS-nr. 61789-40 -0). I alt blev der identificeret 298 artikler, hvoraf 70 blev inkluderet. En metaanalyse viste at frisører har en 1,7 gange øget risiko for at udvikle kontaktallergi over for CAPB sammenlignet med kontroller, der ikke er frisører. Frisører har muligvis have en højere risiko for at sensibilisering overfor cysteamin HCl sammenlignet forbrugere. Med hensyn til cocamid DEA bør det toksiske potentiale af dette stof ikke overses. Originale artikler om PVP, PVP-copolymerer og SLES mangler. Denne systematiske gennemgang indikerer, at de nuværende standarder ikke effektivt adresserer de erhvervsmæssige risici forbundet med frisørers brug af hårkosmetik. Det betydelige irritations- og/eller allergifremkaldende potentiale af stoffer der anvendes i hårkosmetik, bør foranledige en revurdering af den nuværende risikovurderingspraksis

Original overskrift: Skin Toxicity of Selected Hair Cosmetic Ingredients: A Review Focusing on Hairdressers

Lokal og systemisk kontakteksem forårsaget af tandplastfyldninger hos en patient med allergi overfor 2-hydroxyethyl methakrylat.

Patienten var blevet sensibiliseret over for 2-hydroxyethylmethakrylat (HEMA) gennem sit arbejde som negleteknikker, hvor hun lavede kunstige negle. I forbindelse med at patienten fik lavet flere tandplastfyldninger simultant, udviklede hun lokalt kontakt eksem i ansigtet, samt et systemisk kontakteksem udløst af HEMA i tandfyldningerne. Det er vigtigt at tandfyldninger hærdes fuldstændigt og at undgå kontaminering af mundhulen med HEMA monomere.

Original overskrift: Local and systemic contact dermatitis elicited by dental plastic fillings in a patient allergic to 2-hydroxyethyl methacrylate

Arbejdsbetinget allergisk kontaktdermatitis pga. tetrahydropropyl ethylendiamin i håndsprit

Vi rapporterer 2 cases af kontaktdermatit i ansigt, på hals og hænder, opstået efter intensiveret brug af håndsprit under Covid-19 pandemien. Patienterne havde positiv epikutantest (+1) for tetrahydropropyl ethylendiamin (THPE), som var indeholdt i de benyttede håndsprit fra deres arbejde. THPE allergi er sjældent rapporteret, men vi mistænker den er hyppigere end hidtil antaget. Dette fordi THPE ikke er inkluderet i den Europæiske standartserie til epikutantestning, hvorfor mange centre kan have overset allergien og fejlagtigt stillet diagnosen irritativ kontaktdermatit. Vi vil derfor opfordre klinikkere til at overveje testning med THPE i forbindelse med udredning af dermatitis på hænder, ansigt og hals.

Original overskrift: Occupational allergic contact dermatitis caused by tetrahydroxypropyl ethylenediamine in hand disinfectants


Vurdering af biomarkører i pædiatrisk atopisk dermatitis ved hjælp af tapestrips og hudbiopsier

Cytokin profilen for atopisk eksem afhænger af alder, etnicitet samt sværhedsgrad af sygdommen. I dette studie undersøgte vi udvalgte cytokin biomarkører hos børn med atopisk eksem ved hjælp af tapestrips og hudbiopsier for at se om niveauerne afhang af filaggrin genotype, sværhedsgrad samt fødevarer allergier.

Studiet inkluderede femogtyve børn i alderen 2-14 år med atopisk eksem. Hudbiopsier blev taget fra læsionel hud og tapestrips blev taget fra læsionel samt ikke-læsionel hud. Fra prøverne undersøgte vi natural moisturizing factor (NMF) samt niveauet af 17 immunmarkører på mRNA niveau for hudbiopsier og protein niveau for tape strips. Derudover blev alle børn undersøgt for almindelige filaggrin mutationer. Vi fandt at stratum corneum tapestrip prøver kan bruges til at identificere biomarkører der er associeret med sværhedsgrad af sygdommen, fødevare allergi og almindelige filaggrin mutationer. Hudbiopsierne viste en robust Th2 signatur men associerede ikke med sværhedsgrad

Original overskrift: Assessment of biomarkers in pediatric atopic dermatitis by tape strips and skin biopsies

Allergisk kontakteksem forårsaget af 2-hydroxymethakrylat (HEMA) og ethyl cyanoacrylate i lim anvendt i kosmetiske produktioner, hos frisører og kosmetikere som laver kunstige negle og hår- og øjenvippeextensions: et systematisk review.

Dette studie fandt 6 relevante artikler, der samlet viste at frisører og kosmetikere har en 9 gange øget risiko for at have kontaktallergi over for HEMA, sammenlignet med kontroller som ikke frisører eller kosmetikere. Ingen studier gav information om kontaktallergi overfor ECA. Forbrugereksponering er ikke repræsentativ for eksponeringen blandt frisører.

Original overskrift: Allergic contact dermatitis caused by 2-hydroxyethyl methacrylate and ethyl cyanoacrylate contained in cosmetic glues among hairdressers and beauticians who perform nail treatments and eyelash extension as well as hair extension applications: a systematic review

Arbejdsbetinget eksem hos unge i Danmark – En spørgeskema-undersøgelse af årsager og konsekvenser 

Arbejdsbetinget eksem er den hyppigst anerkendte arbejdsbetingede sygdom i mange vestlige lande inkl. Danmark. Sygdommen har alvorlige konsekvenser, og tidligere studier har vist nedsat livskvalitet, øget arbejdsløshed og tab af indkomst efter anerkendelse af den arbejdsbetingede sygdom. Sygdommen udvikler sig ofte allerede under uddannelsen i højrisiko erhverv, hvorfor særligt unge mennesker er udsatte.

Formålet med studiet var at undersøge de erhvervsmæssige årsager samt de langsigtede konsekvenser af arbejdsbetinget eksem på unge menneskers liv.

I januar 2021 blev et spørgeskema sendt til 6251 arbejdere, der havde fået anerkendt deres arbejdsbetingede eksem mellem 2010-2019, og som var under 35 år på anmeldetidspunktet. Svarprocenten var 47%.

Vigtigste resultater

De hyppigste udløsende erhverv var sundhedsarbejder, køkkenarbejder, pædagog, og frisør eller kosmetolog. Spørgeskemaet blev sendt 1-11 år efter anerkendelsen af det arbejdsbetingede eksem, og på dette tidspunkt svarede 76% at de stadig havde eksem, og 77% af disse svarede de havde eksem over halvdelen af tiden de sidste 3 måneder. 61% evaluerede deres eksem som moderat til meget slemt. 53% havde skiftet arbejde siden deres anmeldelse, og 42.5% havde mistet deres arbejde pga. deres arbejdsbetingede eksem. Allergisk arbejdsbetinget eksem øgede risikoen for ansigts- eller fodeksem, jobtab, ændring i arbejdsopgaver, problemer med at finde arbejde, fald i indkomst og at have følelsen af at være begrænset i sine jobmuligheder.

Original overskrift: Occupational contact dermatitis among young people in Denmark – A survey of causes and long-term consequences

Arbejdsbetinget eksponering af frisører overfor luftbårne kemikalier: en oversigtsartikel.

Formålet med denne oversigtsartikel var at gennemgå den tilgængelige viden om luftbåren eksponering overfor sundhedsskadelige stoffer i frisørfaget. Videnskabelige artikler udgivet fra 2000 til 2021 blev indsamlet og 23 relevante artikler fundet. De hyppigst fundne stoffer som blev målt i frisørsaloner var formaldehyd, ammoniak, toloune samt andre organiske stoffer. Artiklen konkludere at frisører er udsat for en lang række sundhedsskadelige stoffer, i nogle tilfælde over tilladte grænseværdier. Dette var dog afhængigt af den enkelte salon, ventilationsforhold, antallet af kunder og de produkter som blev brugt.

Original overskrift: Occupational Exposure of Hairdressers to Airborne Hazardous Chemicals: A Scoping Review

Forskel i hudeksponering blandt frisører og forbrugere overfor kosmetiske hårprodukter: et review.

Dette studie fandt 6 relevante artikler. Afhængig af hvilken opgave der udføres, er frisører 4 til 78 gange mere eksponerede overfor kosmetiske hårprodukter, sammenlignet med forbrugere. Relevante produkter i denne sammenhæng er shampoo, conditioner, oxidative og ikke-oxidative hårfarver samt blegeprodukter. Forbrugereksponering er ikke repræsentativ for eksponeringen blandt frisører.

Original overskrift: Differences between hairdressers and consumers in skin exposure to hair cosmetic products: a review

Retningslinjer for diagnosticering, forebyggelse og behandling af håndeksem.

Håndeksem er en almindelig inflammatorisk hudlidelse. Sundhedsbehandlere har brug for løbende opdateret information om håndtering af håndeksem, for at sikre den bedste behandling af patienterne.

Formålet var at opdatere den europæiske ekspertgruppes (ESCD) retningslinjer for diagnose, forebyggelse og behandling af håndeksem.

Evidensen for behandling og de forebyggende interventioner blev vurderet og den opdaterede vejledning skal forbedre håndteringen af håndeksem.

Original overskrift: Guidelines for diagnosis, prevention and treatment of hand eczema

1 2 3 93