Læderprodukter som sko, bælter og ure kan indeholde metaller som krom og kobolt, hos nogle personer kan de give hudallergi. Der findes i dag regler i EU, som begrænser mængden af det mest allergifremkaldende krom (Cr(VI)) i nye læderprodukter. Men det er uklart, om brugte lædervarer stadig kan udgøre en risiko.

I dette studie undersøgte vi 34 brugte læderprodukter købt i genbrugsbutikker i København, herunder sko, bælter, punge og urremme. Vi målte, om de indeholdt og frigav krom og kobolt.

Resultaterne viste, at:

• 12 ud af 34 produkter (35,3%) indeholdt det allergifremkaldende krom (Cr(VI))
• 2 ud af 34 produkter (5,9%) overskred den gældende grænseværdi i EU
• 7 ud af 34 produkter (20,6%) indeholdt kobolt

Sko var den type produkt, der oftest indeholdt de højeste mængder krom.

Et vigtigt fund var, at brugte læderprodukter kan være en “blind vinkel” i lovgivningen. Reglerne gælder primært nye produkter, men ikke varer, der allerede er i brug eller sælges videre. Derfor kan ældre produkter stadig indeholde for høje mængder af allergifremkaldende stoffer.

Studiet viste også, at man ikke kan vurdere risikoen ud fra udseendet. Både nye og slidte produkter kunne indeholde krom, og graden af slitage hang ikke tydeligt sammen med mængden af allergifremkaldende stoffer.

Derudover tyder tidligere forskning på, at læder med tiden kan ændre sig, så det danner mere af den type krom, der giver allergi. Det betyder, at ældre læderprodukter i nogle tilfælde kan udgøre en større risiko end nye.

Samlet set viser studiet, at brugt læder fortsat kan være en kilde til hudallergi, og at genbrug af læderprodukter bør tænkes ind i fremtidig regulering og rådgivning til patienter.

Original overskrift: Chromium and Cobalt in Used Leather Items: A Danish Market Survey

Formaldehyd og beslægtede konserveringsmidler findes i mange hverdagsprodukter som cremer, shampoo, rengøringsmidler og tekstiler, og nogle af dem kan give hudallergi.

I dette studie samlede vi resultater fra 158 studier med mere end 1,3 millioner patienter med eksem fra hele verden. Vi fandt, at næsten 3 ud af 100 patienter havde allergi over for formaldehyd, og at flere beslægtede konserveringsmidler også ofte gav allergiske reaktioner.

Et vigtigt fund var de store forskelle mellem verdensdele. Forekomsten af formaldehydallergi var højere i områder med mindre streng regulering, mens den var lavere i Europa, hvor der er indført begrænsninger for brugen af nogle af stofferne. Dette tyder på, at lovgivning og regulering kan være med til at forebygge hudallergi.

Studiet viser også, at allergi ikke kun skyldes formaldehyd selv, men også såkaldte formaldehydfrigørende konserveringsmidler, som kan gemme sig i produkter under andre navne på ingredienslister, fx Quaternium-15, DMDM hydantoin, diazolidinyl urea, imidazolidinyl urea og bronopol.

Resultaterne understreger både behovet for fortsat overvågning af allergifremkaldende stoffer og betydningen af regulering for at beskytte forbrugere.

Original overskrift: The Prevalence of Contact Allergy to Formaldehyde and Formaldehyde Releasers: A Systematic Review and Meta-Analysis

Denne kliniske opdatering giver et overblik over nye og velkendte årsager til kontakteksem.

Nye allergener opstår løbende, mens kendte allergifremkaldende stoffer som parfume, nikkel, gummi, konserveringsmidler og akrylater fortsat er hyppige årsager til kontaktallergi.

Parfume er en af de mest almindelige årsager til kontaktallergi og findes i mange produkter – også dem til børn. Nikkel findes stadig i smykker og andre genstande, selvom der er regler på området. Gummikemikalier i handsker og sko kan give allergi, særligt hos personer, der har en erhvervsmæssig eksponering. Akrylater, som blandt andet bruges i kunstige negle og medicinsk udstyr, er en voksende årsag til allergi. Derudover er konserveringsmidler i f.eks. kosmetiske produkter og rengøringsmidler hyppige årsager til allergiske reaktioner.

For at stille diagnosen er det vigtigt at finde frem til, hvad man reagerer på. Dette sker typisk ved hjælp af allergitest og ved gennemgang af egne produkter.

Samlet set understreger den kliniske opdatering, at der er behov for øget opmærksomhed på både nye og kendte allergener for bedre at kunne forebygge og behandle kontakteksem.

Original overskrift: A Parade of Persistent and Emerging Contact Allergens – A Clinical Update

I dette studie har vi undersøgt, hvor mange personer med eksem der udvikler allergi over for kolofonium. Kolofonium er et naturligt stof fra fyrretræer, som bruges i mange produkter, fordi det virker som klæbemiddel. Det findes blandt andet i plastre, kosmetik, sportstape og forskellige industrielle produkter.

Vi har samlet resultater fra 73 studier med næsten 460.000 patienter fra hele verden. Resultaterne viser, at cirka 3 til 4 ud af 100 patienter med eksem har allergi over for kolofonium. For mange af disse patienter har allergien betydning for deres hudproblemer, hvilket betyder, at stoffet kan være med til at udløse eller forværre eksem.

Forekomsten af allergi har været forholdsvis stabil over tid. Det tyder på, at vi fortsat bliver udsat for kolofonium i mange produkter i hverdagen.

Studiet viser, at kolofonium stadig er en vigtig årsag til kontaktallergi, og at der er behov for øget opmærksomhed på, hvor stoffet findes, så man bedre kan forebygge allergi.

Original overskrift: Prevalence of Contact Allergy to Colophonium in Dermatitis Patients: A Systematic Review and Meta-Analysis

I dette studie har vi undersøgt, hvor ofte patienter med eksem som reagerer på en gruppe konserveringsmidler kaldet isothiazolinoner. Disse stoffer bruges i mange produkter som fx cremer, shampoo, rengøringsmidler og maling for at forhindre bakterievækst.

Vi har samlet data fra 115 studier med over 1,5 millioner patienter fra hele verden. Resultaterne viser, at omkring 4 til 5 procent af patienterne havde allergi over for de mest almindelige isothiazolinoner, mens cirka 2 procent reagerede på en nyere type.

Allergien er ofte relevant for patienternes hudproblemer, hvilket betyder, at stofferne kan være en direkte årsag til deres eksem.

Vi fandt også, at allergi over for nogle af disse konserveringsmidler er faldet i Europa de senere år. Det hænger sandsynligvis sammen med strengere regler for brugen i kosmetik. Til gengæld ser det ud til, at andre beslægtede stoffer er blevet mere udbredte, og derfor fortsat kan udgøre en risiko.

Studiet viser, at regulering af kemiske stoffer i forbrugerprodukter kan have stor betydning for forekomsten af allergi. Samtidig understreger det behovet for løbende overvågning, så nye problemstoffer opdages i tide.

Original overskrift: Prevalence of Contact Allergy to Isothiazolinones in Dermatitis Patients From 2000 to 2025: A Systematic Review and Meta-Analysis

I dette studie har vi undersøgt, om personer med hudsygdommen hidradenitis suppurativa (HS) har en øget risiko for at udvikle kræft sammenlignet med baggrundsbefolkningen. HS er en kronisk hudsygdom med betændelse i huden, typisk i armhuler, lyske og under brysterne.

Vi samlede resultater fra 11 studier med over 600.000 patienter med HS og sammenlignede dem med næsten 400 millioner personer uden sygdommen. Resultaterne viste, at personer med HS samlet set havde en højere risiko for kræft.

Vi fandt især en øget forekomst af visse typer kræft, blandt andet i mave-tarm-systemet, luftvejene, hoved og hals samt i blodet (fx lymfekræft).

Det er vigtigt at understrege, at langt de fleste personer med HS ikke udvikler kræft, og at den samlede risiko stadig er lav.

Årsagen til den øgede risiko er ikke helt klar. Det kan hænge sammen med den kroniske betændelse i kroppen, men også med andre faktorer som rygning, overvægt og livsstil, som er hyppigere hos personer med HS.

Studiet peger på, at det er vigtigt med løbende opfølgning og opmærksomhed på symptomer hos personer med HS, men også at der er behov for mere forskning for bedre at forstå sammenhængen.

Original overskrift: Risk of Cancer in Patients with Hidradenitis Suppurativa: A Systematic Review and Meta-analysis

I dette studie undersøgte vi anvendelsen af tapeprøver ved tre forskellige inflammatoriske hudsygdomme: Atopisk eksem, kontakteksem og psoriasis samt en rask kontrolgruppe. Tapeprøver er en patientvenlig måde at indsamle hudprøver på, hvor man blot sætter et stykke tape på huden, påfører et tryk og tager tapestykket af igen med en pincet. Som resultat har man et overfladisk lag af hudens celler, der kan bruges til analyse.

Ved hjælp af avancerede analyser undersøgte vi indholdet af inflammatoriske signalstoffer (proteiner) i tapeprøverne. Vi fandt, at tapeprøver fra patienter med atopisk eksem og psoriasis egnede sig bedst til brug af netop denne metode, idet disse patienter kunne adskilles fra den raske kontrolgruppe baseret på resultaterne.

Original overskrift: Assessing Targeted Proteomics in Inflammatory Skin Diseases with the Tape-stripping Method

Linalool er et udbredt duftstof i parfume, cremer, kosmetik og rengøringsmidler. Når Linalool kommer i kontakt med luft omdannes det til nye stoffer (hydroperoxider), der langt lettere kan give parfumeallergi.
I dette kliniske forsøg fulgte man patienter med allergi over for linalool-hydroperoxider (Lin-OOH) samt en kontrolgruppe af raske personer.
Studiet bestod af tre dele:
1) lappeprøver med forskellige koncentrationer af Lin-OOH

2) hud-vævsprøver
3) gentagen daglig brug af en “test-parfume” med linalool-hydroperoxider på huden på underarmene, to gange dagligt i tre uger.

Studiet viste, at 1% Lin-OOH var den bedste testkoncentration til at påvise allergi blandt patienterne.

Vævsprøver fra huden viste aktivering af immunforsvaret som tyder på ægte allergisk eksem, ligesom ved parfumeallergi.
Fire af de 12 allergiske deltagere fik eksemudbrud ved dagligt brug af test-parfumen, mens ingen af kontrolpersonerne reagerede på den.

Original overskrift: Repeated Exposure to Hydroperoxides of Linalool Induces Immunologically Verified Allergic Contact Dermatitis

Limonene og linalool er duftstoffer, som findes i mange kosmetiske produkter og i rengøringsmidler. De giver sjældent allergi i sig selv, men når de kommer i kontakt med luft( ilt), bliver de omdannet til stærkere stoffer, som lettere kan give hudallergi. Disse stærkere allergener kaldes hydroperoxider af limonene (Lim-OOH) og linalool (Lin-OOH).

I denne undersøgelse har vi set på resultaterne fra over 6.700 patienter, der blev allergitestet på Gentofte Hospital mellem 2014 og 2025. 1,6% af patienterne reagerede på Lim-OOH og 3,1% på Lin-OOH. Reaktionerne var som regel svagt positive (+), og stærkest ved den anden aflæsning.

Allergi over for disse stoffer hang ofte sammen med allergi over for andre duftstoffer. Resultaterne viser, at de nuværende testkoncentrationer (0.3% Lim-OOH og 1.0% Lin-OOH) fungerer godt, og at disse stoffer bør være en fast del af standart allergitests for duftstoffer i Europa.

Original overskrift: Ten Years of Patch Testing to Hydroperoxides of Limonene and Linalool: Prevalence, Patterns and Clinical Insights

Frisører vasker hår på kunder mange gange dagligt og er derfor ofte i direkte kontakt med shampoo uden at bruge handsker. Flydende shampoo indeholder næsten altid konserveringsmidler, som skal forhindre bakterievækst, men nogle af disse stoffer kan give kontaktallergi. Det kan være en medvirkende årsag til, at frisører har øget risiko for håndeksem og allergi.

I dette studie undersøgte vi, hvilke konserveringsmidler der findes i fast shampoo (også kaldet shampoobarer) sammenlignet med flydende shampoo. Vi gennemgik ingredienslister fra i alt 172 faste shampooer solgt til forbrugere i Danmark, Tyskland, Schweiz og Storbritannien samt 259 flydende shampooer beregnet til frisørsaloner.

Resultaterne viste, at omkring to tredjedele af de faste shampooer slet ikke indeholdt konserveringsmidler. Hvis man også medregner stoffer med en vis antibakteriel effekt, indeholdt cirka 60 procent af de faste shampooer ingen af delene. Til sammenligning indeholdt alle de flydende shampooer et eller flere konserveringsmidler, og ofte flere forskellige på samme tid. Desuden var de konserveringsmidler, der fandtes i flydende shampoo, oftere kendt for at kunne give allergi.

Studiet tyder på, at fast shampoo kan give en lavere udsættelse for allergifremkaldende stoffer og dermed potentielt mindske risikoen for kontaktallergi hos frisører. Der er dog behov for flere studier, som undersøger brugervenlighed, hygiejne og accept hos både frisører og kunder, før man kan give klare anbefalinger.

Original overskrift: Solid Shampoo Is Mostly Not Preserved, in Contrast to Liquid Shampoos Used in Hairdressing-A Market Survey in Four European Countries