Formaldehyd er et konserveringsmiddel, der ofte forårsager kontaktallergi. I EU er det forbudt at tilsætte formaldehyde direkte som ingrediens i kosmetiske produkter. Dog kan produkterne indeholde såkaldte ”formaldehyde releasers”, som er konserveringsmidler, der frigiver formaldehyde. Hvis niveauet af formaldehyd i et kosmetisk produkt med formaldehyde releasers overstiger en bestemt grænse, skal det fremgå af en advarsel på emballagen. I en nylig undersøgelse blev der fundet skjult formaldehyde i 23 ud af 130 produkter (18 %), selvom de ikke indehold formaldehyde releasers ifølge ingredienslisten. På nuværende tidspunkt er der ingen krav om, at skjult formaldehyd i disse produkter skal angives på emballagen.

Blandt de 23 produkter med skjult formaldehyd indeholdt 14 produkter stoffet dihydroxyacetone, et farvestof, der anvendes i selvbrunere. I en prøve af ren dihydroxyacetone blev der også fundet en betydelig mængde formaldehyd som urenhed. Personer med formaldehydallergi anbefales derfor at undgå selvbrunere med dihydroxyacetone. Der blev ikke identificeret et tydeligt mønster blandt de øvrige produkter med skjult formaldehyd.

Original overskrift: Hidden formaldehyde in cosmetic products

Aluminiumallergi ses ofte hos børn, der udvikler kløende knuder på vaccinationsstedet (vaccinationsgranulomer) efter aluminium-holdige vaccinationer. Allergien kan også forekomme hos voksne, som får allergen-specifik subkutan immunterapi (SCIT), da disse vacciner også indeholder aluminium.

Normalt bruges en lappetest til at bestemme, om man er allergisk over for aluminium. Denne lappetest påviser allergiske reaktioner på huden, men ikke systemiske (hele kroppen) reaktioner. Hos voksne er der stor risiko for falsk-negative resultater med lappetesten.

Der findes en alternativ metode til lappetesten, en blodprøve kaldet lymfocyt proliferationstest (LPT). Denne test undersøger blodet for specifikke celler, der reagerer på allergenet. LPT har tidligere vist sig effektiv til at opdage allergi over for andre metaller. Vores studie havde til formål at evaluere LPT’s evne til at diagnosticere aluminiumallergi hos voksne med SCIT-inducerede granulomer, og sammenligne resultaterne med lappetesten.

Vi inkluderede seks deltagere med SCIT-inducerede granulomer og 10 ikke-allergiske kontrolpersoner. Deltagerne med granulomer havde alle flere langvarige kløende granulomer, hovedsageligt på overarmene. Kontrolgruppen var matchet på alder og køn og havde ingen historie med hudsygdomme eller vaccinationer med aluminium de sidste år.

Resultaterne viste ingen forskelle i celleproliferation (cellevækst) mellem raske kontrolpersoner og deltagere med granulomer. Kun én deltager med granulomer havde en specifik vækst af T-celler.

Resultaterne indikerer, at der måske er få eller ingen cirkulerende aluminium-reaktive celler hos voksne, selvom de oplever kløe fra granulomerne. Både lappetesten og LPT-testen kan have lav følsomhed for at opdage aluminiumallergi hos voksne. Det tyder også på, at aluminium-allergien aftager over tid.

Original overskrift: Lack of detection of aluminium-reactive T-lymphocytes in patients with SCIT-induced granulomas

I dette større multieuropæiske follow-up samarbejde mellem 10 centre fordelt på 8 lande blev 2554 patienter lappetestet for kontaktallergi over for konserveringsmidlerne methylisothiazolinone (MI), benzisothiazolinone (BIT) og octylisothiazolinone (OIT) fra maj 2022 til oktober 2022. Det blev observeret, at hyppigheden af kontaktallergi over for MI faldt fra 6,0% i 2015 til det nuværende lavere niveau på 2,9% efter implementeringen af begrænset brug af MI i kosmetiske produkter. Dataene er desuden i fin overensstemmelse med tidligere publicerede enkeltcenter- og landedata. Endnu en gang eksemplificeres vigtigheden af en tidssvarende regulering af konserveringsmidler og andre kemiske stoffer i kosmetiske produkter på et europæisk plan. Desværre ses der en stigning i hyppigheden af kontaktallergi over for BIT, hvilket formodentlig skyldes brugen af BIT i husholdningsprodukter, da BIT aldrig har været tilladt til brug i kosmetiske produkter.

Original overskrift: Current frequency of contact allergy to isothiazolinones (methyl-, benz- and octylisothiazolinone) across Europe

Neomycin er et antibiotikum der bl.a. er blevet brugt mod hudinfektioner. Neomycin kan forårsage kontaktallergi og dermed allergisk kontakteksem. I 2009 stoppede man med at bruge neomycin som medicin i Danmark.

I dette studie har vi undersøgt, hvor mange der har kontaktallergi over for neomycin blandt patienter lappetestet på Gentofte hospital i perioden 2000-2023.

Vi fandt, at 1.4 % af de lappetestede patienter havde kontaktallergi over for neomycin, og at der var en nedadgående trend i løbet af vores studieperiode. Signifikant færre havde kontaktallergi over for neomycin efter man stoppede med at bruge det i Danmark (perioden 2010-2023) sammenlignet med perioden, hvor man stadig brugte det (perioden 2000-2009). I studiet diskuterer vi, at lande der stadig bruger neomycin burde stoppe med dette for således måske at kunne reducere antallet af patienter med kontaktallergi over for neomycin.

Original overskrift: Contact allergy to neomycin in consecutively patch tested Danish eczema patients from 2000 to 2023: A cross-sectional study

Denne artikel undersøger indholdet af metallerne krom og kobolt i læderprodukter på det danske marked. Læder kan forårsage allergiske reaktioner, kendt som kromallergi, og nyere forskning viser, at kobolt også kan forårsage kontakteksem. Vi testede 87 læderprøver, alle behandlet i Europa efter 2015, med et håndholdt apparat for at måle hvor meget krom og kobolt, der findes på overfladen af læderet. Vores resultater viste, at 83,9% af prøverne havde krom, og kobolt blev fundet i 59,7% af prøverne. Selvom det var forventet at finde krom i læder, viste kemiske analyser, at den mere skadelige form, krom(VI), var til stede i syv ud af tyve grundigt testede prøver, og kun én prøve havde en mængde over den tilladte grænse på 3 mg/kg. Betydelige mængder kobolt blev også fundet, hvilket rejser spørgsmål om behovet for regler for indhold af kobolt i læderprodukter. Vores studie understreger behovet for nøje overvågning og regulering af disse metaller for at sikre forbrugernes sikkerhed. 

Original overskrift: Chromium and cobalt in leather: A Danish market survey

Formålet med studiet var undersøge hvordan forældre til børn med atopisk eksem og allergiske sygdomme (som fødevareallergi, allergisk øjenbetændelse og astma) oplever deres samspil med det danske sundhedssystem over tid.

Det blev undersøgt med individuelle dybdegående interviews. Analysen var inspireret af Systematisk Tekst Kondensation.

Deltagerne var elleve forældre til børn med atopisk eksem og allergiske sygdomme, som blev behandlet på hospitaler i Region Hovedstaden. Disse familier havde erfaringer med tværsektoriel patientpleje.

Undersøgelsen viste at selvom børnene havde samme sygdomme, var deres behandlingsforløb meget forskellige. Kortlægningen viste kompleksiteten i børnenes behandlingsforløb. Vi identificerede tre faktorer, der påvirkede samspillet med sundhedsvæsenet: ansvar, opgaver og roller. Familierne oplevede god behandling, når fordelingen af opgaver og ansvar matchede deres forventninger og faktiske oplevelser. Dog oplevede familierne ofte begrænset samarbejde mellem sundhedspersonale, hvilket resulterede i fragmenteret behandling og en udvidet rolle for forældrene som koordinatorer. Familierne følte sig godt behandlet, når sundhedspersonalet kendte til både deres medicinske og personlige forhold, og justerede støtten og plejen efter familiens særlige behov, forventninger og kompetencer.

Som konklusion foreslår vi, at en mulig vej til forbedret behandling kan være gennem et partnerskabsapproach som en del af familiecentreret behandling, hvor praktiserende læger spiller en nøglerolle i at udtrykke den enkelte families behov og forventninger.

Original overskrift: Parents of children with atopic diseases – experiences with care and the interaction with healthcare professionals over time

Textile dye mix (TDM) består af farvestoffer der anvendes i produktionen af tøj. TDM kan forårsage kontaktallergi og dermed allergisk kontakteksem.

I dette studie har vi undersøgt, hvor mange der har kontaktallergi over for TDM blandt patienter lappetestet på Gentofte hospital i perioden 2015-2023.

Vi fandt, at 2.3 % af de lappetestede patienter havde kontaktallergi over for TDM, hvilket var stabilt i løbet af vores tidsperiode. I forbindelse med epidemiologiske studier om kontaktallergi undersøger man populationen ift. parametrene i det såkaldte MOAHLFA-index (køn, erhvervsmæssig eksem, atopisk eksem, håndeksem, beneksem, ansigtseksem og alder). Vi fandt at kontaktallergi over for TDM var associeret med beneksem.

I studiet diskuterer vi, hvilke farvestoffer der skal være med i TDM. Næsten alle patienter der reagerer på et af de specifikke farvestoffer i TDM reagerer nemlig også på P-phenylenediamine (PPD), og derfor kan det overvejes om dette farvestof kan undværes i TDM.

Original overskrift: Contact allergy to textile dye mix in consecutively patch tested Danish eczema patients: An observational study with historical data from 2015 to 2023

IPPD er en antioxidant der bruges i sort gummi, som f.eks. dæk. Problemet ved IPPD er, at det kan forårsage kontaktallergi og dermed allergisk kontakteksem.

I dette studie har vi undersøgt, hvor mange der har kontaktallergi over for IPPD blandt patienter lappetestet på Gentofte hospital i perioden 2013-2023.

Vi fandt, at 0.41 % af de lappetestede patienter havde kontaktallergi over for IPPD med en nedadgående trend over tidsperioden. Der var ingen associationer med parametrene i det såkaldte MOAHLFA-index (køn, erhvervsmæssig eksem, atopisk eksem, håndeksem, beneksem, ansigtseksem og alder), man normalt undersøger for i forbindelse med epidemiologiske studier om kontaktallergi.

I studiet diskuterer vi, at man skal overveje hvorvidt alle patienter skal testes med IPPD, nu så få patienter har kontaktallergi over for stoffet. Det kan dog skyldes, at patienterne fanges andre steder f.eks. hos privatpraktiserende dermatologer eller på arbejdsmedicinske afdelinger.

Original overskrift: Contact allergy to N-isopropyl-N’-phenyl paraphenylenediamine in consecutively patch tested Danish eczema patients: An observational study with historical data from 2013 to 2023

Parfumestoffer er en hyppig årsag til kontaktallergi over hele verden. Eksponeringen for parfumestoffer varierer afhængigt af køn, alder og muligvis land, påvirket af tilgængeligheden af kosmetik, miljøforhold og kulturelle vaner.

Formålet med studiet var at gennemgå og indsamle viden om forekomsten af allergi over for parfumemix I (FM I) og parfumemix II (FM II) hos europæiske eksempatienter, der systematisk blev testet med lappeprøver.

I alt blev 4134 publikationer om lappeprøveresultater fra europæiske eksempatienter, udgivet fra 1981 til 2022, systematisk gennemgået i henhold til en tidligere registreret og offentliggjort PROSPERO-protokol.

Konklusion på studiet viste at forekomsten af positive lappeprøveresultater for både FM I og FM II er fortsat høj. Allergi er også udbredt blandt børn. Strengere regulering og mærkning af kosmetiske produkter spiller en vigtig rolle i at forhindre eksponering og allergi over for parfumestoffer.

Original overskrift: Contact sensitization to fragrance mix I and fragrance mix II among European dermatitis patients: A systematic review

At leve med håndeksem er blevet forbundet med nedsat livskvalitet, angst og depression, men omfanget af denne sammenhæng er ikke klart.

Formålet med denne systematiske gennemgang og meta-analyse var at bestemme den psykologiske byrde i form af angst, depression og livskvalitet hos patienter med håndeksem.

Studiet viste at håndeksem har en moderat til alvorlig indvirkning på livskvaliteten med en stærk sammenhæng mellem sygdommens sværhedsgrad og dens effekt på livskvaliteten. Patienter med håndeksem har en påvirkning på livskvaliteten, der kan sammenlignes med andre kroniske sygdomme, når det måles med generelle livskvalitetsvurderingssystemer.

Original overskrift: Psychological burden, anxiety, depression and quality of life in patients with hand eczema: A systematic review and meta-analysis