Hudinflammation reducerer immunresponset mod kontaktallergener i mus der mangler Tmem79

Det bliver stadig debatteret om patienter med atopisk dermatit (AD) har en større eller mindre risiko for at udvikle kontaktallergi. For at undersøge dette har vi anvendt to musestammer, hvor den ene, Flgft/ft har en barrieredefekt og den anden, Mattma/ma, har både barrieredefekt og spontan dermatit.

Vores forsøg viser at musestammen Mattma/ma med hudinflammtion allerede inden påsmøring af allergen, har et mindre immunrespons mod det eksperimentelle kontaktallergen DNFB. Derudover viser vores studie at tilstedeværelsen af inflammation i Mattma/ma-musene er ledsaget af en opregulering af anti-inflammatoriske mekanismer. I fremtiden kan disse fund være relevante for virkningen af pro- og anti-inflammatoriske mekanismer i kontaktallergi og for udviklingen af dermale vacciner

Original overskrift: Pre-existing inflammation reduces the response to contact allergens in Tmem79-deficient mice

Kontaktallergi over for lokalsteroider

Lokalsteroider bruges almindeligvis til behandling af inflammatoriske hudsygdomme på grund af deres antiinflammatoriske egenskaber. Patienter med langvarig eksem som ikke responderer på behandlingen, skal dog vurderes for kontaktallergi over for det aktuelle produkt. Klinisk behandling af allergisk kontakteksem over for lokalsteroider kan være udfordrende. De forebyggende foranstaltninger bør skræddersyes i henhold til sensibiliseringsmønstrene og understøttes af aktuelt tilgængelige klassifikationssystemer for at undgå krydsreaktivitet, som argumenteret i denne artikel.

Original overskrift: Contact allergy to topical corticosteroids

Regulering af immunrespons i huden hos allergiske og klinisk tolerante frisører udsat for p-phenylendiamin

Det sorte farvestof para-phenylenediamine (PPD) er et stærkt allergen og kendes bland andet fra permanent hårfarve. Frisører arbejder ofte med PPD og selvom nogle udvikler allergi er det langt fra alle. Derfor kunne man tro at nogle frisører enten udvikler tolerance eller ikke reagere på kontakt med PPD.

I dette studie undersøgte vi hvordan hudens immunforsvar reagere på kontakt med PPD hos personer med en kendt PPD allergi og frisører uden PPD allergi. Alle forsøgspersoner blev lappe-testet med 1% PPD i petrolatum (vaseline) og ren petrolatum (kontrol). På dag 4 tog vi hudbiopsier af begge test steder og undersøgte dem ved RNA analyse og confocal microskopi. Vi undersøgte altså hvilke gener der blev aktiveret efter PPD kontakt og så hvor og hvor meget af relevante proteiner der lå i huden.

Vi så en klar aktivering af immunforsvaret hos både allergiske personer og ikke-allergiske frisører. De allergiske frisører havde en høj inflammation og skade på celler i huden. De ikke-allergiske frisører havde aktiveret immun-celler og rekruttering af flere typer immun celler og tilhørende signal stoffer. Der var også tegn på celle-skade, men hudens struktur forblev intakt. Det viser os at PPD kontakt forårsager en reaktion i huden hos begge grupper. Reaktion kan være enten tolerant, så lav at den ikke medføre symptomer eller allergisk.

Original overskrift: Regulation of immune response genes in the skin of allergic and clinically tolerant individuals exposed to p-phenylenediamine

Kontaktallergener i afrikanske lande: En gennemgang af offentliggjorte lappetestundersøgelser

Kun få undersøgelser om kontaktallergi i afrikanske lande er blevet offentliggjort. Formålet med denne undersøgelse var at give et overblik over de mest almindelige kontaktallergener som blev fundet ved brug af lappetest i afrikanske lande baseret på en gennemgang af den eksisterende litteratur. Nikkel, kobolt, krom, parfume mix og p-tert-butylphenol-formaldehyd-resin var de dominerende kontaktallergener, der var ansvarlige for 40-90% af de positive lappetest-testreaktioner. Denne undersøgelse indikerer, at en målrettet indsats rettet mod forebyggelse, undgåelse og regulering af identificerede kontaktallergener kunne reducere sygdomsbyrden ved kontaktallergi betydeligt i nogle afrikanske lande.

Original overskrift: Contact allergens in African countries: A review of published patch test studies

CD100 booster det inflammatoriske respons af allergisk kontakteksem hos mus

Allergisk Kontakteksem er en inflammatorisk hudsygdom hvor allergen-specifikke hukommelses CD8+ T (TRM) celler spiller en central rolle. De mekanismer, der er involveret i reaktiveringen af disse CD8+ TRM celler er endnu ikke fuldt kendte.

Keratinocytter og CD8+ T cellernes evne til at udtrykke CD100 og dets ligand Plexin B2 både før og efter allergeneksponering blev bestemt ved flowcytometri og RT-qPCR. CD100’s rolle i det inflammatoriske respons efter challenge med kontaktallergeneret dinitrofluorbenzen (DNFB) blev bestemt i vildtype og CD100 knockout mus.

Studiet viser, at CD8+ TRM celler udtrykker CD100 under homeostatiske forhold og at CD100 opreguleres efter challenge på et hud område der ikke tidligere har været eksponeret for DNFB. Derudover viser studiet at Plexin B2 opreguleres på keratinocytterne i challenge responset til forskellige kontakt allergener. Nedregulering af CD100 resulterer i et reduceret inflammatorisk respons til DNFB, en nedsat produktion af pro-inflammatorisk cytokiner samt en reduceret rekruttering af neutrofile celler til epidermis.

Studiet viser, at CD8+ TRM celler udtrykker CD100 og at CD100 er nødvendig for en fuld aktivering af CD8+ TRM celler i en kontakt allergisk reaktion.

Original overskrift: CD100 boosts the inflammatory response in the challenge phase of allergic contact dermatitis in mice





Junctional adhesion molecule-like protein (JAML) er vigtigt for den inflammatoriske reaktion i allergisk kontakteksem

Junctional adhesion molecule-like protein (JAML) spiller en vigtig rolle i sårheling og aktivering af epidermale γδ T-celler hos mus. Hvorvidt JAML spiller en rolle i allergisk kontakteksem, vides ikke.

For at undersøge JAML’s rolle i allergisk kontakteksem, anvendte vi forskellige musemodeller inklusiv vildtype (WT) og JAML knockout (KO) mus. Desuden blev ekspressionen af JAML-liganden coxsackievirus og adenovirusreceptor (CXADR) på keratinocytter undersøgt in vitro og in vivo.

JAML KO-mus viste et signifikant reduceret inflammatorisk respons under både sensibiliserings- og challenge fasen til kontakt allergenet dinitrofluorobenzene (DNFB) og et reduceret antal CD8+ og CD4+ T-celler i epidermis sammenlignet med kontrolgruppen. Desuden var produktionen af pro-inflammatoriske cytokiner signifikant reduceret i JAML KO-mus sammenlignet med vildtype gruppen under challenge fasen. Studiet viser også at CD8+ T-celler udtrykker JAML, og at JAML er afgørende for hurtige opblussende kontaktallergi reaktioner. Sidst viser studiet at keratinocytter opregulerer JAML-liganden CXADR efter eksponering for forskellige kontaktallergener.

Dette studie er det første der viser en central JAML rolle i en muse model for allergisk kontaktallergi og afslører et potentielt mål for behandling af allergisk kontakteksem hos mennesker.

Original overskrift: The junctional adhesion molecule-like protein (JAML) is important for the inflammatory response during contact hypersensitivity

Inflammatoriske biomarkører i blodet ved kronisk håndeksem: Associationer med ætiologiske og kliniske subtyper

Kronisk håndeksem er en meget hyppig og heterogen hudsygdom, der kan inddeles i forskellige ætiologiske og kliniske subtyper. Det er for nyligt vist, at svært isoleret kronisk håndeksem er forbundet med systemisk inflammation, men det er endnu uvist, om den systemiske biomarkør-profil er forskellig imellem subtyper.

I dette studie ville vi karakterisere inflammatoriske biomarkører i blodet hos patienter med forskellige ætiologiske og kliniske kronisk håndeksem subtyper.

Vi inkluderede 51 patienter med kronisk håndeksem uden samtidig atopisk eksem og 40 raske kontroller og målte niveauer af 266 inflammatoriske blod biomarkører hos alle deltagerne. Biomarkørniveauer blev sammenlignet imellem ætiologiske og kliniske subtyper og raske kontroller.

Vi fandt at meget svært, kronisk allergisk kontakt-eksem på hænderne var associeret højere niveauer af type 1 og type 2 inflammatoriske blod-biomarkører sammenlignet med raske kontroller. Niveauerne af flere af disse biomarkører korrelerede med eksemsværhedsgraden hos patienter med kronisk allergisk kontakt eksem på hænderne. Vi fandt ikke nogen biomarkører i blodet der kunne differentiere imellem allergisk og irritativt kontakteksem på hænderne. Hyperkeratotisk håndeksem var associeret med høje niveauer af mange blod-biomarkører, og denne biomarkør-profil adskilte sig fra den man normalt forbinder med atopisk eksem. Højere niveauer af biomarkørerne CCL19 og CXCL9-10 kunne differentiere hyperkeratotisk håndeksem fra både vesikuløst og kronisk fissureret håndeksem.

Vi konkluderer at kronisk allergisk kontakt-eksem på hænderne er forbundet med systemisk immun-aktivering og sætter spørgsmålstegn ved, om hyperkeratotisk håndeksem skal betegnes som eksem.

Original overskrift: Inflammatory plasma signature of chronic hand eczema: Associations with aetiological and clinical subtypes

Leukocytter er involveret i allergisk kontakteksem overfor nikkel ved gentagende eksponering på samme hudområde

Allergisk kontakteksem(ACD) er traditionelt anerkendt som en T-celle-medieret allergisk respons som giver anledning til en forsinket (2-4 dage) betændelsestilstand lokal i det hudområde som eksponeres for et allergen. Det er dog rapporteret, at mange patienter med ACD oplever at reaktionen indtræffer allerede inden for få timer efter et allergenet kommer i kontakt med huden. For at undersøge dette blev tre nikkelallergiske patienter lappetestet for nikkel to gange på det samme hudområde i løbet af 21 dage. Resultaterne viste, at leukocytter hurtigt rekrutteres lokalt til det hudområder, der tidligere har været udsat for nikkel, hvilket fører til en hurtig lokalt betændelses reaktion. I betragtning af at mange patienter med ACD ofte udsættes for kontaktallergener gentagende gange på de samme hudområder i deres daglige liv, foreslår vi, at mekanismer, der er involveret i rekrutteringen af leukocytter, kunne være potentielle mål for fremtidig ACD-behandling

Original overskrift: Neutrophil Infiltration in Allergic Contact Dermatitis to Nickel

Association mellem atopisk sygdom og vaccinationsgranulomer: et case-kontrol studie.

Formålet med studiet var at undersøge sammenhængen mellem vaccinationsgranulomer og atopisk dermatitis, astma og rhinitis hos børn. Via de danske sundhedsregistre inkluderede vi børn født i Danmark fra 2009 til 2017, og hvert barn med vaccinationsgranulom blev matchet med 10 kontroller uden vaccinationsgranulom, men med samme køn, socioøkonomisk klasse, svangerskabsalder og fødselssæson.

Alle cases og kontroller var blevet vaccineret med børnevacciner indeholdende aluminium i henhold til det danske børnevaccinationsprogram.

Undersøgelsen omfattede 2171 børn med vaccinationsgranulomer og 21710 kontroller, alle fulgt indtil deres 2. års fødselsdag. 

Børn med diagnosen atopisk dermatit havde en signifikant højere risiko for også at have et vaccinationsgranulom (Odds Ratio 1.50, 95% konfidensinterval 1.25-1.80). Der blev ikke fundet nogen signifikant sammenhæng mellem granulomer og hverken astma eller rhinitis.

Sammenhængen mellem granulomer og atopisk dermatitis var endnu højere i en analyse der fulgte børnene indtil deres 4. års fødselsdag (Odds Ratio 2.71, 95% konfidensinterval 2.36-3.11).

Dette studie viser, at der er en sammenhæng mellem vaccinationsgranulomer og atopisk dermatitis hos børn, men kan ikke sige om den ene tilstand fører til den anden, eller omvendt, eller med hvilken mekanisme de to tilstande kan hænge sammen.

Original overskrift: Association between atopic disease and vaccination granulomas: A nested case-control study

Evaluering af effektiviteten af en tysk-inspireret intervention rettet mod arbejdsbetinget håndeksem i Danmark – Et randomiseret forsøg med 3 måneders opfølgning.

Studiet undersøger effektiviteten af en dansk tilpasset version af et tysk forebyggelsesprogram rettet mod arbejdsbetinget håndeksem. I Tyskland har et flertrinsprogram, der fokuserer på tidlig opdagelse og specialiseret tværfaglig behandling, vist sig at være meget succesfuldt i at nedbringe sværhedsgraden og de langsigtede konsekvenser af arbejdsbetinget håndeksem.

Formålet med studiet var at undersøge, om denne tilgang kunne forbedre sværhedsgraden af eksemet, livskvaliteten og de erhvervsmæssige konsekvenser for patienterne efter en opfølgningsperiode på 3 måneder. Studiet var et randomiseret forsøg, hvor deltagere blev rekrutteret efter deres første henvisning fra en praktiserende læge til en hudlæge med mistanke om arbejdsbetinget eksem. Forsøgsgruppen modtog en dansk tilpasset, tværfaglig intervention, mens kontrolgruppen navigerede i det danske sundhedssystem uden indgriben fra studiet. Resultaterne viste en statistisk signifikant reduktion i sværhedsgraden af eksem efter 3 måneder i forsøgsgruppen sammenlignet med kontrolgruppen. Der blev ikke fundet nogen signifikant forskel i livskvalitet eller erhvervsmæssige konsekvenser. Der er planlagt en 12 måneders opfølgning på deltagerne.

Original overskrift: Assessing the efficacy of a German-inspired intervention on occupational contact dermatitis in Denmark: A randomised controlled trial with 3-month follow-up

1 2 3 97