Frisører vasker hår på kunder mange gange dagligt og er derfor ofte i direkte kontakt med shampoo uden at bruge handsker. Flydende shampoo indeholder næsten altid konserveringsmidler, som skal forhindre bakterievækst, men nogle af disse stoffer kan give kontaktallergi. Det kan være en medvirkende årsag til, at frisører har øget risiko for håndeksem og allergi.

I dette studie undersøgte vi, hvilke konserveringsmidler der findes i fast shampoo (også kaldet shampoobarer) sammenlignet med flydende shampoo. Vi gennemgik ingredienslister fra i alt 172 faste shampooer solgt til forbrugere i Danmark, Tyskland, Schweiz og Storbritannien samt 259 flydende shampooer beregnet til frisørsaloner.

Resultaterne viste, at omkring to tredjedele af de faste shampooer slet ikke indeholdt konserveringsmidler. Hvis man også medregner stoffer med en vis antibakteriel effekt, indeholdt cirka 60 procent af de faste shampooer ingen af delene. Til sammenligning indeholdt alle de flydende shampooer et eller flere konserveringsmidler, og ofte flere forskellige på samme tid. Desuden var de konserveringsmidler, der fandtes i flydende shampoo, oftere kendt for at kunne give allergi.

Studiet tyder på, at fast shampoo kan give en lavere udsættelse for allergifremkaldende stoffer og dermed potentielt mindske risikoen for kontaktallergi hos frisører. Der er dog behov for flere studier, som undersøger brugervenlighed, hygiejne og accept hos både frisører og kunder, før man kan give klare anbefalinger.

Original overskrift: Solid Shampoo Is Mostly Not Preserved, in Contrast to Liquid Shampoos Used in Hairdressing-A Market Survey in Four European Countries

Aluminium bruges i nogle børnevacciner for at gøre vaccinen mere effektiv. Der har været bekymring for, om aluminium i vacciner kan øge risikoen for sygdomme som allergi, autoimmune sygdomme eller udviklingsforstyrrelser som autisme og ADHD.

I dette store danske studie fulgte man over 1,2 millioner børn født mellem 1997 og 2018. Forskerne undersøgte, om den samlede mængde aluminium, som børn fik via vacciner i deres første to leveår, hang sammen med senere udvikling af 50 forskellige kroniske sygdomme.

Resultatet viste, at der ikke var øget risiko for autoimmune sygdomme, allergi, astma, eksem, autisme eller ADHD hos børn, der havde fået mere aluminium gennem vacciner. For de fleste sygdomme kunne man også udelukke, at der var en moderat eller stor risikoøgning.

Konklusionen er, at aluminium i børnevacciner ikke ser ud til at øge risikoen for allergi, autoimmune sygdomme eller neurologiske udviklingsforstyrrelser. Små risici for meget sjældne sygdomme kan dog ikke helt udelukkes.

Original overskrift: Aluminum-Adsorbed Vaccines and Chronic Diseases in Childhood : A Nationwide Cohort Study

I dette studie har vi beregnet, hvor ofte kontaktallergi forekommer i forskellige aldersgrupper ved at opdele alderen i intervaller på to år. Sammenhænge og udvikling over tid blev undersøgt med statistiske analyser for at se, hvilken betydning regulering har haft.

Hårfarvestoffer var de hyppigste årsager til kontaktallergi i begge grupper. Der blev dog set en tydelig stigning blandt forbrugere, især hos yngre personer. Pyrogallol, som har været forbudt siden 1992, blev fortsat fundet som årsag til allergi – også hos unge, som aldersmæssigt ikke burde have været udsat for stoffet. På samme måde så man ingen klar nedgang i allergi over for hydroquinon, selv om stoffet blev forbudt i hårfarver i 2013.

Derimod faldt kontaktallergi over for glyceryl thioglykolat (GK) næsten til nul hos de yngste aldersgrupper, efter at stoffet blev fjernet fra produkter omkring 1995. Det viser, at regulering – også frivillig regulering – kan have en tydelig effekt. Kontaktallergi over for hårfarver og beslægtede kemiske stoffer kræver derfor fortsat opmærksomhed fra både frisørorganisationer og myndigheder.

Original overskrift: Contact Allergy to Ingredients of Hair Cosmetics Associated with Occupational and Non-Occupational Exposure-Trends from 1995 to 2020 in Central Europe, with or without Regulation

Atopisk eksem forbindes ofte med en svækket hudbarriere og hyppig brug af cremer og andre produkter. Derfor har mange antaget, at personer med atopisk eksem har en øget risiko for at udvikle kontaktallergi.

I denne artikel har vi samlet og analyseret resultater fra mere end 100 studier med over 400.000 deltagere. Overordnet fandt vi ikke, at personer med atopisk eksem har en højere risiko for kontaktallergi end andre. Samtidig viste resultaterne, at der kan være forskelle afhængigt af alder, befolkningsgruppe og hvilke allergener man undersøger. Artiklen bidrager med et mere nuanceret billede af sammenhængen mellem atopisk eksem og kontaktallergi og kan bruges som grundlag for fremtidig forskning og faglig diskussion.

Original overskrift: Association Between Atopic Dermatitis and Contact Sensitization: An Updated Systematic Review and Meta-Analysis

De fleste cremer, sæber og andre produkter indeholder flere forskellige stoffer. Når huden udsættes for mange stoffer på samme tid, kan det have betydning for, om man udvikler hudallergi.

I dette studie har vi og forskere fra flere europæiske lande samlet og gennemgået den eksisterende viden på området. Studiet viser, at nogle stoffer kan forstærke hinandens effekt, så huden reagerer kraftigere, end hvis stofferne bruges hver for sig. Viden om disse kombinationseffekter er vigtig for bedre at kunne forebygge og forstå kontaktallergi.

Original overskrift: Chemical Mixture Exposures and Their Effects on Sensitisation and Elicitation Responses: A Systematic Review

JAK hæmmere er en gruppe lægemidler, som bruges til at dæmpe sygdomsaktiviteten, fx ved børneeksem, psoriasis, gigt og andre tilstande relateret til et overaktivt immunforsvar. Denne dæmpning af immunsystemet kan dog også medføre nogle bivirkninger, blandt andet ændringer i kolesterol og andre fedtstoffer i blodet.

I dette studie gennemgik vi data fra 13 kliniske forsøg, hvor patienter fik JAK hæmmere som tabletbehandling. Vi fandt, at behandling med JAK hæmmere i gav en mindre stigning i både LDL kolesterol, HDL kolesterol og samlet kolesterol sammenlignet med placebo. Stigningerne var små, men konsekvente på tværs af forskellige sygdomme og forskellige typer JAK hæmmere. Det er endnu uvist om disse ændringer påvirker risikoen for hjertesygdom på længere sigt.

Studiet peger på, at det kan være en god ide at måle kolesterol før og efter opstart af JAK hæmmere og holde øje med udviklingen hos patienter som i forvejen har øget risiko for hjertesygdom.

Original overskrift: Risk of Dyslipidemia Associated With Oral Janus Kinase Inhibitors: A Systematic Review and Meta-Analysis of Randomized Placebo-Controlled Trials

Personer med atopisk eksem har en anderledes sammensætning af hudbakterier end personer uden eksem. I dette randomiserede, kontrollerede studie undersøgte vi, om en fugtighedscreme og et antimikrobielt duftstof (farnesol) kunne påvirke hudens bakterier.

Vi fandt tydelige forskelle i bakteriesammensætningen mellem eksempatienter og raske, men også en markant individuel variation. Behandling flere gange dagligt i 7 dage hos 15 patienter med eksem og 15 raske ændrede ikke bakteriesammensætningen væsentligt. Kun hos raske så vi en mindre stigning i bakterievariation ved brug af fugtighedscreme.

Samlet tyder resultaterne på, at hudens mikrobiom er stabilt over tid, og at kortvarig brug af fugtighedscreme eller duftstof ikke er nok til at ændre bakterierne hos personer med eksem. Det kan kræve længere behandling eller mere målrettede produkter for at påvirke mikrobiomet og potentielt forbedre eksemet.

Original overskrift: Resilience of the Skin Microbiome in Atopic Dermatitis DuringShort-Term Topical Treatment

Allergisk kontakteksem ses oftere og oftere hos børn og unge, men der mangler viden om, hvordan hudlæger rundt om i Europa udfører lappetest på børn. Denne undersøgelse kortlagde de nuværende metoder ved at sende et spørgeskema til specialister i hele Europa, som derefter drøftede svarene. Formålet var at finde fælles retningslinjer og forberede en særlig liste over de mest relevante allergener til børn. Resultaterne viste, at der generelt er bred enighed om, hvordan man tester børn i forskellige aldre, både med og uden atopisk eksem – herunder hvornår testen skal bruges, hvilke stoffer der testes for, og hvordan testplastrene sættes på og aflæses. Der er dog enkelte områder, hvor der stadig er uenighed. Viden fra denne undersøgelse kan bruges til at udvikle fremtidige fælles europæiske retningslinjer for lappetest på børn.

Original overskrift: Variability in Paediatric Patch Test Practices Across Europe: A Survey From the European Baseline Series (EBS) Working Party on Behalf of the European Society of Contact Dermatitis (ESCD)

Gummihandsker indeholder ofte såkaldte acceleratorer – kemiske stoffer, der bruges til at øge produktionshastigheden og gummiets kemiske egenskaber. Nogle af disse stoffer kan give kontaktallergi ved hudkontakt.
De fleste gummihandsker indeholder stoffer fra gruppen dithiocarbamater, for eksempel zinkdiethyldithiocarbamate (ZDEC). Når man tester personer for kontaktallergi, reagerer de dog oftere på en anden gruppe af stoffer kaldet thiuramer, for eksempel tetraethylthiuramdisulfide (TETD).

De to typer stoffer hænger kemisk sammen og kan under visse forhold omdannes til hinanden – og det kan måske forklare, hvorfor allergiske reaktioner nogle gange opstår, selvom man ikke direkte har været i kontakt med det stof, man reagerer på.

Vi undersøgte derfor, om lappetest sprøjter med ZDEC og TETD indeholder det korrekte gummikemikalie, og hvorvidt ZDEC og TETD omdannes til hinanden i huden. I forsøget brugte vi en model med grisehud.

Forsøget viste at stofferne i lappetestsprøjterne var stabile og ikke ændrede sig.

I grisehudsmodellen fandt vi ikke tydelige tegn på, at ZDEC og TETD omdannede sig til hinanden. Til gengæld fandt vi, at en del af begge stoffer ”forsvandt”. Dette kan indikere, at de to stoffer omdannes til en måske fælles metabolit. I studiet argumenterer vi derfor for, at krydsreaktivitet kan forklare at patienter udsættes for ZDEC men reagerer på TETD ved lappetest.

Original overskrift: Conversion Between Zinc Diethyldithiocarbamate (ZDEC) and Tetraethylthiuram Disulphide (TETD) Studied in Patch Test Syringes and Porcine Skin

Krom kan give kontaktallergi, og den vigtigste kilde til udsættelse er læder. For at mindske risikoen indførte EU i 2015 en grænse for, hvor meget hexavelent krom der må findes i læderprodukter, som kommer i kontakt med huden.

I denne undersøgelse blev næsten 5.000 patienter testet for kromallergi på Gentofte Hospital i perioden 2016–2024. Resultaterne viste, at 2,1 % havde kontaktallergi over for krom, og tallet har været stabilt gennem årene. Allergien viste sig ofte at være forbundet med eksem på hænder, ben og fødder – og det at være over 40 år. Den mest almindelige kilde til allergien var lædersko.

Konklusionen er, at kromallergi stadig forekommer hyppigt, og at EU’s grænse for krom i læder endnu ikke ser ud til at have mindsket forekomsten væsentligt sammenlignet med tidligere undersøgelser.

Original overskrift: Trends in Contact Allergy to Chromium Following the 2015 European Union Leather Regulation