Selvom benzylalkohol kun sjældent giver allergi, kan det stadig være et problem for nogle. De testmetoder, man bruger i dag til at vurdere, om stoffer kan give allergi, fanger ikke altid de svagere allergifremkaldende stoffer som benzylalkohol. Derfor er det vigtigt at se på, hvad man oplever i virkeligheden hos patienter – f.eks. i hudklinikker – og bruge de rigtige testmetoder. Sagen med benzylalkohol viser, at vi bør genoverveje, hvordan vi tester og vurderer sådanne stoffer.

Original overskrift: A Slippery Slope: Is Benzyl Alcohol a Contact Allergen?

Dette Review sammenfatter al tilgængelig viden på området og belyser sammenhængen mellem nikkelallergi og piercinger samt andelen af øreringe med for høj nikkelfrigivelse.

Nikkelallergi er stadig den hyppigste form for kontaktallergi i Europa på trods af over 20 års lovgivning på området. Øreringe har været den mest fremtrædende årsag til nikkelallergi siden 1980’erne. Selv hos personer, der er født efter indførslen af det Europæiske Nikkel Direktiv, er øreringe den hyppigste årsag til nikkelallergi. Ifølge lovgivningen må øreringe godt indeholde nikkel, men der er restriktioner på hvor meget nikkel, der må frigives. 

Vores signifikante resultater viser, at piercing udgør en betydelig risikofaktor for nikkelallergi, og at en stor del af øreringe frigiver nikkel i mængder, der kan resultere i nikkelallergi og allergisk kontakteksem. 

Strengere håndhævelse af eksisterende regler og overvejelse af nye foranstaltninger er afgørende for effektivt at kunne forebygge nikkelallergi i befolkningen.

Original overskrift: Nickel Allergy and Piercings: A Systematic Review and Meta-Analysis

Der kendes cirka 5.200 kontaktallergener. Udvikling og implementering af nye kemiske stoffer i industrien samt tilføjelsen af disse stoffer i forskellige kommercielle produkter er en kontinuerlig proces, og nye kontaktallergener identificeres ofte. Denne gennemgang er udarbejdet for at give en opdatering om nye kontaktallergener, herunder gummiacceleratorer, acrylater, konserveringsmidler og antioxidanter, samt nye anvendelsesområder for kendte allergener.

Original overskrift: [Contact allergens]

Der vides meget lidt om hudeksponeringer og relateret kontakteksem blandt unge i den generelle befolkning.

Vi ønskede at undersøge forekomsten af kontakteksem og relaterede hudeksponeringer blandt danske unge.

Et elektronisk spørgeskema blev sendt ud til et tilfældigt udsnit af 13.000 danske personer i alderen 15-19 år. Spørgeskemaet indeholdt spørgsmål om tidligere og nuværende atopisk eksem, tidligere og nuværende eksem i ansigt og på hænder samt aktuelle hudeksponeringer.

I alt besvarede 5251 (40 %) spørgeskemaet. Mere end en tredjedel af deltagerne (33,8 %) rapporterede en historie med kontakteksem i forbindelse med brugen af et kosmetisk produkt, og næsten 20 % havde oplevet eksem efter hudkontakt med et metalobjekt. Risikoen for kontakteksem ved brug af kosmetiske produkter var signifikant og stærkt forbundet med det at være kvinde og atopisk eksem.

Teenagepiger var signifikant mere eksponeret for kosmetiske produkter, piercinger, hårfarve, brynfarve og kunstige negle sammenlignet med drenge og i en yngre alder. Da kontakteksem kan blive kronisk og føre til livslange hudproblemer, bør der rettes større opmærksomhed mod at øge sikkerheden ved kosmetiske produkter.

Original overskrift: Contact Dermatitis and Related Exposures in Danish Adolescents-Self-Reported Data From a Nationwide Questionnaire Study

Konserveringsmidler er udbredt i både forbruger- og industriprodukter og udgør en hyppig årsag til kontaktallergi. Formålet med dette studie var at undersøge udviklingen i kontaktallergi over for konserveringsmidler over en tiårig periode (2014–2023) baseret på data fra Gentofte Hospital.

I alt blev 6435 eksempatienter lappetestet med en række konserveringsmidler. Resultaterne viste en markant stigning i forekomsten af allergi over for benzisothiazolinone (BIT) – fra ≤ 0,3 % i 2014 til 5,0 % i 2023. Kontaktallergi over for BIT blev hyppigst påvist hos malere samt maskinoperatører og montører, og de mest almindelige eksponeringskilder for BIT var maling, rengøringsmidler og diverse industrielle kemikalier. Omvendt blev der observeret et signifikant fald i kontaktallergi over for methylchloroisothiazolinone/methylisothiazolinone (MCI/MI) og MI alene, hvilket sandsynligvis er en konsekvens af skærpede regler for brugen af disse stoffer i kosmetiske produkter.

Den samlede forekomst af kontaktallergi over for konserveringsmidler forblev stabil i perioden. Samtidig ses et skift i patientprofilen med flere mandlige patienter og erhvervsrelaterede tilfælde, hvilket tyder på, at eksponeringen over for allergifremkaldende konserveringsmidler i stigende grad sker via arbejdsrelaterede produkter frem for kosmetiske produkter.

Original overskrift: Trends in Contact Allergy to Preservatives From 2014 to 2023: Benzisothiazolinone on the Rise

Eksponering for visse kontaktallergener fører til lokal dannelse af CD8+ hukommelses-T-celler i det yderste lag af huden (epidermis). Disse celler hjælper normalt med at bekæmpe infektioner, men når de genkender kontaktallergener, kan de udløse allergisk kontakteksem ved lokal re-eksponering for det specifikke allergen. Det vil sige, at gentagen eksponering på det samme hudområde fremkalder en lokal inflammatorisk reaktion, som medieres af de allergen-specifikke CD8+ hukommelses-T-celler.

I dette studie undersøges det – ved hjælp af musemodeller – om de allergen-specifikke CD8+ hukommelses-T-celler har behov for kontinuerligt at “genkende” det stof (antigen), for både at blive dannet og for at kunne overleve i huden.

Resultaterne viste, at CD8+ hukommelses-T-celler godt kan dannes i huden uden at have genkendt det allergiske stof – altså uden et tydeligt “signal” gennem deres T-celle-receptor. For at cellerne skal forblive i huden og overleve over længere tid, kræver det dog, at antigenet, som aktiverer T-celle-receptoren, kontinuerligt er til stede i huden. Studiet viser desuden, at nogle kontaktallergener kan deponeres permanent i det lokalt eksponerede hudområde, hvilket er afgørende for den langsigtede tilstedeværelse af allergen-specifikke CD8+ hukommelses-T-celler.

Konklusion: Dette studie viser, at de allergispecifikke CD8+ hukommelses-T-celler kun forbliver i huden over længere tid, hvis de kontinuerligt genkender det stof, de reagerer på. Samtidig viser det, at visse kontaktallergener forbliver i huden over tid. Denne viden kan være vigtig i forhold til behandling af allergiske hudsygdomme.

Original overskrift: CD8+ Skin-Resident Memory T Cells Require TCR Signaling for their Persistence in a Mouse Model of Allergic Contact Dermatitis

Dette er en commentary på CHECK-studiet, som undersøgte selvrapporteret prævalens af kronisk håndeksem blandt 60.131 voksne i Canada, Frankrig, Tyskland, Italien, Spanien og Storbritannien. Studiet fandt en årlig prævalens på 6,3 % for håndeksem og 4,7 % for lægefagligt diagnosticeret kronisk håndeksem, med højeste forekomst af håndeksem hos 30–39-årige, kvinder, beskæftigede og byboere, samt en variation i forekomsten af kronisk håndeksem fra 3,5 % i Tyskland til 6,4 % i Storbritannien.

Original overskrift: High prevalence of chronic hand eczema in Europe and Canada

Gummikemikalier findes i et væld af gummiprodukter som f.eks. gummihandsker og kan forårsage kontaktallergi og dermed allergisk kontakteksem.

I dette studie undersøger vi, hvilke koncentrationer af gummikemikaliet tetraethylthiuram disulfide (TETD), der giver allergisk kontakteksem. Desuden udvikler vi en klinisk model, der simulerer brugen af handsker.

I studiet inkluderede vi otte patienter med kontaktallergi over for TETD og otte kontrolpersoner uden kontaktallergi over for gummikemikalier. Forsøgsdeltagerne blev lappetest med forskellige koncentrationer af TETD. Derudover påførte de hjemme forskellige koncentrationer af TETD på deres arme vha. den nyudviklede handskemodel.

Alle patienter reagerede til alle koncentrationer af TETD i handskemodellen.

Ved brug af data fra lappetest fandt vi, at værdien der gav allergisk kontakteksem i 10% af de allergiske patienterne (ED₁₀) var 0.75 mikrogram/cm². Denne værdi kan bruges til at diskutere, hvilket mængder af gummikemikalier der er sikre i handsker.

Original overskrift: Thresholds for Contact Allergy to a Rubber Accelerator: TETD-Determined by Serial Dilution Patch Testing and a Simulated Glove-Use Model

Dimethylfumarat (DMF) er et svampemiddel, som er meget allergifremkaldende og kan give kraftig allergisk eksem.  I 2009 blev DMF forbudt i EU. Dette forbud blev indført, da der havde været flere sager om, at DMF fra især møbler havde forårsaget kontaktallergi og kraftig eksem.

I denne artikel fortæller vi historien om en patient, der 15 år efter forbuddet har fået allergisk kontakteksem sandsynligvis pga. udsættelse for DMF fra et par hovedtelefoner

Vi diskuterer, at det er meget problematisk, hvis producenter ikke følger EU-regulering, da dette kan være til stor skade for forbrugeren. Desuden understreger vi, at sundhedspersonale stadig skal være opmærksomme på, at deres patienter kan have kontaktallergi over for DMF.

Original overskrift: Allergic Contact Dermatitis After Use of Headphones: A New Case of Contact Allergy to Dimethylfumarate (DMF)

En 37-årig kvinde blev henvist til dermatologisk afdeling på grund af gentagne episoder med hævelse og rødme omkring øjnene gennem 10 måneder. Symptomerne opstod typisk få dage efter brug af kunstige press-on negle, som patienten selv påførte med neglelim. Der sås ingen hudforandringer på hænderne. Patienten havde første gang oplevet symptomer efter påsætning af kunstige øjenvipper i en salon, men havde ikke anvendt sådanne produkter siden.

Patienten blev lappetestet, og man fandt at hun havde kontaktallergi over for shellac og ethyl cyanoacrylate, hvor sidstnævnte var hovedingrediensen i den neglelim, som patienten anvendte. Patienten fik diagnosen allergisk kontakteksem forårsaget af cyanoakrylater i neglelim, og symptomerne forsvandt efter patienten ophørte med brugen af kunstige negle.

Denne kasuistik understreger, at kontaktallergi over for stoffer i negleprodukter kan præsentere sig som isoleret hævelse og rødme om øjnene – også i fravær af håndeksem. En grundig gennemgang af patients sygehistorie og eksponeringer er derfor afgørende for at stille den korrekte diagnose.

Original overskrift: Isolated Periorbital Edema Linked to Artificial Nails: A Case of Allergic Contact Dermatitis