Kategori: Nyheder

Arbejdsbetinget eksem og hudallergi

Arbejdsbetinget eksem er en hyppig sygdom. I Danmark anmeldes ca. 2.500 muligt arbejdsbetingede hudlidelser til Arbejdsskadestyrelen årligt. I de fleste tilfælde er der tale om eksem. Hudsygdomme udgør 30 % af anerkendte arbejdsbetingede lidelser.
Sygdommen kan dels skyldes allergi over for stoffer i arbejdsmiljøet eller påvirkning af huden af stoffer, som giver hudirritation. I mange tilfælde bliver sygdommen kronisk og kan påvirke de fremtidige erhvervsmuligheder. Vejledningen sætter derfor fokus på årsager til eksem og allergi, på risikoen for allergi i særligt udsatte brancher, samt på forebyggelse og sikkerhedsforanstaltninger.
Vejledningen er udgivet af Industriens Branchearbejdsmiljøråd og Videncenter for Allergi har bidraget med fagligt indhold.
Yderligere information:

Nikkelallergi i Europa

Nikkel er den hyppigste årsag til hudallergi og er ofte forbundet med brug af nikkelfrigivende smykker. I EU introduceredes lovgivning, der begrænser nikkelfrigivelsen fra smykker og andre forbrugergenstande i 1994, med ikrafttræden i 2001, og er nu en del af REACH-lovgivningen.
I en ny artikel analyseres data fra 180.390 patienter, som alle var blevet testet for nikkelallergi fra Danmark, Tyskland, Italien og England i perioden mellem 1985 og 2002 til 2010.
Et statistisk signifikant fald i hyppigheden af nikkelallergi sås blandt unge danske, tyske og italienske kvinder under 30 år. I England sås et tilsvarende fald, men først fra 2004.
Faldet i allergi over for nikkel blandt unge kvinder i Europa, skyldes sandsynligt EU-nikkel lovgivningen.
Yderligere information:

Tandmaterialer kan give allergiske reaktioner

Et stort antal forskellige stoffer og materialer anvendes til at behandle og forebygge tandproblemer. Nogle af disse materialer kan give allergi og føre til kroniske reaktioner og symptomer fra mundhulen.
 
Det kan være vanskeligt at skelne mellem allergiske reaktioner og andre sygdomme i mundhulen. Allergi over for tandmaterialer er relativt sjældent beskrevet, men formentlig også underdiagnosticeret.
 
I denne oversigtsartikel, som er skrevet i et samarbejde mellem tandlæger og allergilæger, gives en oversigt over de materialer, som hyppigst er årsag til allergi og typiske symptomer.
 
Yderligere information:

Aluminiumsallergi, granulomer og vaccination

Vacciner, der indeholder aluminium, kan give kløende granulomer (knuder) i underhuden, der hvor vaccinen er givet.  Der kan ofte påvises aluminiumsallergi. Kløen kan være intens og vare fra måneder til flere år. Huden hen over knuden kan ændre farve, få øget hårvækst og der kan udvikles eksem. Granulomer er rapporteret efter vaccination for difteri-stivkrampe-kighoste, i kombination eller som enkeltkomponenter, hepatitis, HPV og efter hyposensibilisering (allergi-vaccination). Flere andre vacciner, som pneumokok- og TBE-vaccine, indeholder aluminium som hjælpestof (adjuvans), som bruges til at stimulere immunsystemet.
Studier fra Sverige i 1990’erne viste, at ca. 9 ud af 1000 børn vaccineret for difteri-stivkrampe-kighoste med vacciner fra Statens Serum Institut (SSI)udviklede længerevarende kløende granulomer. Senere er vacciner fra andre store producenter vist at kunne give lignende problemer uden det er muligt at sammenligne hyppigheden af bivirkninger.
Siden 1999 har Statens Serum Institut anbefalet, at man for at minimere risikoen for aluminumsgranulomer gav aluminiumsholdige vacciner intramuskulært i stedet for subcutant, dvs. i musklen i stedet for i underhuden. Opfølgende undersøgelser i Sverige af de børn, der fik granulomer og aluminiumsallergi i 1990’erne ved vaccination med vaccinen fra SSI og senere fra andre producenter har vist at:
  • Granulomerne opstod 3 uger til 4 år efter vaccination
  • Granulomerne var gennemsnitligt tilstede i 4,6 år (2,0-8,3 år)
  • Aluminiumsallegien ikke længere kunne påvises hos 2 ud af 3 børn ved gentestning efter mere end 5 år.
  • Ud af 40 børn med aluminiumsallergi og granulomer var 25 blevet revaccineret aluminiumsholdigvaccine intramuskulært i overarmen. Heraf fik 2 (8 %) granulomer igen.
De 15 som ikke var blevet revaccineret, var sandsynligvis de mest følsomme.
Hos ca. 17 % rapporterede forældrene, at børnene fik udslæt/eksem efter brug af fx. aluminiumholdig solcreme eller antiperspirant.
Der er meget sparsom viden om forekomsten af aluminiumgranulomer i Danmark og eventuelle konsekvenser. Det vides ikke om de om de meget få indberetninger, der aktuelt er til Lægemiddelstyrelsen, er udtryk for en lav forekomst eller underrapportering.
Læger opfordres derfor til at indberette granulomer og/eller aluminiumsallergi opstået efter vaccination som bivirkning til Lægemiddelstyrelsen (se link nedenfor).
Sundhedspersonale kan ved tvivlstilfælde få rådgivning vedrørende videre vaccination af personer med aluminiumsallergi/granulomer ved henvendelse til Statens Serum Instituts rådgivningslinje (åben daglig fra 8.30-11.00 og 14.00-15.00): telefon 32683038.
I alle tilfælde er det vigtigt at aluminiumsadsorberede vacciner gives intra-muskulært, som anbefalet.
Læs mere om:

Allergi over for hårfarvestoffer

Omkring 100 forskellige farvestoffer er tilladt i hårfarver. Det mest kendte af disse er p-phenylendiamine (PPD), som er en kendt og hyppig årsag til hårfarveallergi. Der findes 4 andre hårfarvestoffer, som rutinemæssigt anvendes sammen med PPD til at påvise allergi over for hårfarve. Det vides ikke, om mange af de andre ingredienser, er oversete årsager til allergi.
I et europæisk studium testedes 2.939 eksempatienter med en række hårfarveingredienser, som hyppigt anvendes i hårfarver og har en kemisk struktur, som gør det sandsynligt, at de er årsag til allergi, heriblandt PPD.
Allergi over for hårfarvestoffet PPD sås hos 4,5 % af de testede patienter og var den hyppigste årsag til allergi efterfulgt af toulene-2,5-diamin (PTD), som kemisk ligner PPD. Enkelte af de øvrige testede hårfarveingredienser, som ikke ellers testes rutinemæssigt, som p-methylaminophenol var hyppigt årsag til allergiske reaktioner uden at der samtidig sås en reaktion på PPD. Hårfarvestoffet PPD kan også findes i midlertidige, såkaldte hennatatoveringer.
I denne undersøgelse var den langt overvejende årsag til PPD allergi hårfarvning og i mindre end 1 ud af 10 tilfælde en midlertidig tatovering.
PPD og PPD- lignende stoffer var langt de hyppigste årsager til hårfarveallergi. PPD og PPD-lignende stoffer skal anvendes i mindre koncentration eller slet ikke anvendes, hvis risikoen for hårfarveallergi skal begrænses. Mistænkes hårfarveallergi er det vigtigt, at teste med alle ingredienser i hårfarven for ikke at overse allergi.
Undersøgelsen er gennemført i af Videncenter for Frisører og Kosmetikere i samarbejde med Videncenter for Allergi.
Læs mere om:

Invalideret af allergi

Isothiazolinoner er konserveringsmidler, der anvendes i både industri- og forbrugerprodukter og er velkendte og vigtige årsager til kontaktallergi.
Methylisothiazolinone har tidligere kun været anvendt i meget små mængder som konserveringsmiddel, men har fra år 2000 haft stigende anvendelse i industriprodukter og er fra 2005 tilladt til konservering af kosmetiske produkter. Det har betydet et hastigt stigende antal tilfælde af allergi over for methylisothiazolinone. Methylisothiazolinone er også fordampelig, hvilket betyder at den kan afgives fx fra frisk maling til luften. Det betyder, at personer som er meget allergiske over for isothiazolinone kan have meget svært ved at undgå kontakt med isothiazolinoner og får svære symptomer.
I en ny artikel fra Videncenter for Allergi præsenteres fem patienter, der alle har fået allergi ved at være i kontakt med høje koncentrationer af isothiazolinone på arbejdet fx ved at arbejde med fremstilling af maling eller lim, og som efterfølgende har haft svær, invaliderende sygdom på grund af den udbredte anvendelse af isothiazolinone og forekomst i luften. Patienterne har haft symptomerne i form af generaliserede, blæredannende eksemer, vejrtrækningsbesvær og almen sygdomsfornemmelse. De har enten mistet deres arbejde eller har haft svært ved at fastholde deres erhverv.
Det har været kendt i mange år at isothiazolinoner kan være luftbårne og give allergiske symptomer, men antallet af patienter, som er ramt og sværhedsgraden af symptomerne er uden fortilfælde og giver grund til bekymring.
Læs mere om:

Forsker fra Videncenter for Allergi modtager priser

E.A.A.C.I. Milano 2013 logo
Desinfektionsmidlet klorhexidin bruges hyppigt på hospitaler, men findes også i mange almindelige husholdninger. Allergi over for klorhexidin kan enten vise sig som kontakteksem eller en allergisk straksreaktion. Symptomerne ved en straksreaktion kan være meget varierende fra mild hudkløe til anafylaktisk shock, der i sjældne tilfælde kan ende med hjertestop.
Læge og ph.d. studerende på Videncenter for Allergi Morten Schjørring Opstrup har i samarbejde med overlæge Lene Heise Garvey fra Dansk Anæstesi Allergi Center på Gentofte Hospital evalueret de undersøgelser, der bruges til at diagnosticere straksallergi over for klorhexidin.
Resultaterne af disse undersøgelser blev udvalgt til præsentation ved verdens største allergikongres EAACI-WAO, der for nyligt blev afholdt i Milano. Dette blev en stor succes, da Morten vandt både en posterpræsentation og en foredragskonkurrence.
Næste år bliver kongressen afholdt I København, og det bliver spændende at se, om successen kan gentages på egen jord.
Læs mere om:

Arbejdsbetinget eksem er hyppigt

Den nye undersøgelse er baseret på de sidste 1.000 patienter med arbejdsbetinget eksem undersøgt på Hud- og Allergiafdelingen, Gentofte Hospital.

Kvinder som er i høj risiko for at udvikle kontakteksem arbejder som kokke, slagtere, kosmetologer, bagere og frisører med 23,3 til 96,8 tilfælde af svært kontakteksem per 10.000 arbejdere per år.

Mænd som er i høj risiko arbejder som malere, kokke, mekanikere, låsesmede og bagere. Der registreres noget færre tilfælde af svært kontakteksem blandt mændene, nemlig 16,5 til 32,3 per 10.000 arbejdere per år.
Kontakteksem kan opstå af flere årsager, enten fordi man får allergi, eller hvis man er i kontakt med stoffer der irriterer huden. I visse fag er der større risiko end i andre fag. De mest risikofyldte erhverv i forhold til at udvikle allergi er således frisører, malere og bagere.
Arbejdsbetinget kontakteksem forekommer hyppigt, selvom kun alvorlige tilfælde tages i betragtning. Der er ikke igangsat nogen fælles forebyggelsesstrategier i Europa, på trods af mangeårig dokumentation for et udbredt problem og viden om risikoerhverv og risikofaktorer.
Læs mere om:

76% af 365 undersøgte hårfarveprodukter indeholder de stærkt allergifremkaldende stoffer PPD og PTD

I en undersøgelse udarbejdet af Miljøstyrelsen og FORCE Technology er 365 forskellige hårfarver blevet undersøgt i en kortlægning af deres farvestoffers allergifremkaldende virkning

Der var ingen PPD, PTD eller produkter af disse stoffer i:

  • 18% af de permanente hårfarver.
  • 41% af de semi-permanente hårfarver.
  • 100% af skyllefarverne.
I alt indeholdt 24% af de undersøgte produkter ikke PPD, PTD eller deres salte og derivater. 44 af de 365 hårfarveprodukter (12%) indeholdte ingen ekstremt, stærkt eller moderat allergifremkaldende farvestoffer, alligevel er kun 2 af de 365 produkter vurderet som sikre pga. andre potentielt sundhedsskadelige virkninger.
Inden for gruppen af traditionelle, oxidative hårfarver var det ikke muligt at udpege bestemte produkttyper eller farver/toner, der kan siges at udgøre en mindre allergirisiko end andre. Kortlægningen bekræfter, at stort set alle oxidative hårfarver indeholder et eller flere allergifremkaldende hårfarvestoffer.
Fra d. 1. november 2012 skal hårfarveprodukter der indeholder hårfarvestoffer med ekstremt eller stærkt allergi-potentiale mærkes med advarselstrekant.

Fakta om hårfarve

  • Permanent hårfarve er et to-komponent oxidativt produkt, som blandes før brug. Ved permanent hårfarvning er håret farvet indtil nyt hår vokser ud.
  • Semi-permanent hårfarve holder ca. 24 hårvaske og er, ligesom permanent hårfarve, et to-komponent oxidativt produkt. Den oxidative effekt er dog mindre end i permanent hårfarve, og farven dækker ikke den naturlige hårfarve helt.
  • Skyllefarve holder ca. 8 til 12 hårvaske. Det er non-oxidativt og består kun af en komponent. Med skyllefarve er det kun muligt at ændre ens oprindelige hårfarve få nuancer og farven dækker ikke grå hår.

Fødevareallergi kan skyldes huden

Nedsat barrierefunktion i huden og øget risiko for børneeksem (atopisk dermatitis) hænger sammen med mutationer i et gen som styrer dannelsen af proteinet filaggrin i huden (filaggrinmutationer). Disse mutationer er vist at give en høj risiko for jordnøddeolieallergi.

 
I en undersøgelse foretaget af Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed i Glostrup med deltagelse af forskere fra Videncenter for Allergi undersøgtes sammenhængen mellem symptomer på fødevareallergi (selvrapporterede), alkoholfølsomhed i befolkningen og filaggrinmutationer i en stikprøve på 3.471 voksne danskere.
 
Ved statistiske analyser fandt man at filaggrinmutationer hang sammen med selvrapporteret allergi over for æg, mælk, fisk og hvede. Der var 2-3 gange øget risiko for at have haft symptomer på fødevareallergi, hvis man havde filaggrinmutationer. Mutationer i filaggringenet var også associeret til risiko for alkoholfølsomhed, visende sig ved fx løbenæse, vejrtrækningsbesvær eller udslæt efter alkoholindtagelse.
 
Disse fund tyder på at huden og en defekt barriere kan være vigtig for om allergi over for fødevarer opstår. Det tænkes at mad på huden under spisning kan være anledning til allergi. Folk med astma og høfeber har hyppigere symptomer på alkoholoverfølsomhed end andre, hvilket igen kan hænge sammen med filaggrinmutationer. Mekanismerne bag alkoholoverfølsomhed kendes ikke.
 
Læs mere om:
1 … 11 12 13 14 15 … 23