Kategori: Nyheder

Allergi og eksem er dyre sygdomme

Allergi over for kemiske stoffer og eksem er hyppige sygdomme. I et registerstudie blev det undersøgt hvilken effekt kontakteksem/allergi havde på erhvervsevne, udgifter til sundhedsvæsen og produktionstab.

 

Undersøgelsen baserede sig på data fra i alt 21 441 med kontakteksem/allergi påvist i perioden 2004-2009. Resultaterne blev sammenlignet med personer uden kontaktallergi/eksems erhvervsevne, forbrug af sundhedsydelser og produktionstab (kontroller). Kontrollerne blev udvalgt fra en 30 % stikprøve af befolkningen.

 

Individuelle krypterede data blev hentet om sundhedsydelser, socio-demografi, uddannelse, tilknytning til arbejdsmarkedet og overførselsindkomst fra offentlige registre i Danmark for cases og kontroller.

 

De direkte udgifter til allergi/eksem forårsaget af udsættelser i privatlivet som fx forbrugerprodukter estimeredes for en 5 års periode samlet til ca. 500 mio kr. årligt og for arbejdsbetinget allergi/eksem til ca. 170 mio. kr. årligt.  Disse estimater omfatter ikke egne omkostninger, tab af livskvalitet eller sygemeldinger under 24 uger i træk, da disse omkostninger ikke findes i de anvendte registre. Resultaterne repræsenterer derfor minimumsomkostninger.

 

Læs mere om arbejdsbetinget eksem >>.

 

Link til undersøgelsen (på engelsk):

>>

Nyt om arbejdsbetinget eksem

Symposium om Arbejdsbetinget eksem holdes som afslutning på et Ph.d. studie om kortlægning af allergifremkaldende og hudirriterende stoffer i arbejdsmiljøet. Projektet har været finansieret af Arbejdsmiljøforskningsfonden og er gennemført i Videncenter for Allergi og Hud-og Allergiafdelingen, Gentofte Hospital.

 

Der vil være indlæg fra styrelser og forskere. Gæstetaler er professor John fra Tyskland, der vil fortælle, hvordan de forebygger arbejdsbetinget eksem i Tyskland – med succes.

Det er gratis at deltage, men tilmelding kræves, da der er begrænset deltagerantal.

 

Program

Tilmelding

Ph.D.-forsvar om håndeksem

Annette Mollerup's Ph.d. forside
Håndeksem er en hyppig, og ofte kronisk, sygdom. Udover dermatologisk udredning og behandling er det nødvendigt, at man vedvarende beskytter og plejer sin hud hvis man har håndeksem for at forebygge tilbagefald og et muligt kronisk forløb. Patientens egenomsorg er derved af stor betydning, men der findes kun lidt forskning om, hvordan mennesker håndterer et hverdagsliv med håndeksem.
 
Den første del af denne ph.d.-afhandling var afvikling af 4 fokusgruppeinterviews. Deltagerne oplevede hverdagslivet med håndeksem som komplekst og stigmatiserende. Det blev oplevet som vanskeligt og ressourcekrævende at gennemføre nødvendige adfærdsændringer.
 
Den anden del af forskningen var et randomiseret interventionsstudie med evaluering af et nyudviklet vejledningsprogram, HudRask. Programmet omfattede en sygeplejerskekonsultation og brugeradgang til en ny patienthjemmeside med yderligere information, selvmonitoreringsmodul og patientforum.
 
Afhandlingen forsvares fredag d. 28. marts kl. 15 i Store Auditorium på Gentofte Hospital.
 
Yderligere information:

Årsrapport 2013

I 2013 har Videncenter for Allergi har haft 14 post.doc.- og ph.d.-projekter samt 12 mindre forskningsprojekter.
 
Videncentret har offentliggjort 42 videnskabelige undersøgelser om allergi over for kemiske stoffer og to ph.d.-afhandlinger.
 
En tredjedel af de videnskabelige artikler er udarbejdet i et internationalt samarbejde med andre europæiske, amerikanske og kinesiske forskere.
 
Videncenter for Allergi stod i 2013 for arrangement af 11 symposier om allergi over for kemiske stoffer og der var et stigende antal brugere af hjemmesiden.
 
Læs hele rapporten her: Årsrapport 2013 
 
Yderligere information:

Allergi hos børn

I en ny artikel analyseres hyppigheden af forskellige typer allergi hos 2.594 børn fra 1-17 år. Børnene blev allergitestet hos en gruppe danske hudlæger over en 9 års periode.
 
Ca. en ud af 4 børn, som blev testet for allergi over for kemiske stoffer fik påvist en allergi, hyppigst var allergi over for nikkel/kobolt, parfume og sort farvestof.
 
Piger havde generelt en større hyppighed af allergi over for kemiske stoffer end drenge, henholdvis 26,7 % og  22,1 % havde en allergi. Denne forskel var mest udtalt efter 13 års alderen.
 
I den yngste gruppe børn mellem 1 og 4 år sås allergi over for nikkel, kurvblomster, isothiazolinoner (konserveringsmidler), krom og kobolt. Parfumeallergi og sort farvestofallergi sås i alle aldersgrupper fra 5 år alderen.
 
De mest almindelige årsager til  parfumeallergi var deodoranter, shampoo og flydende sæbe, mens allergi over for sort farvestof, kaldet PPD, var forårsaget af hår og øjenbrynsfarve, samt sorte hennatatoveringer, også kaldet midlertidige tatoveringer.
  
Allergi over for isothiazolinone var blandt andet forårsaget af vådservietter.
 
Det konkluderes at allergi over for kemiske stoffer blandt børn er et væsentligt problem. Allergi bør overvejes hos børn med vedvarende eksem, som ikke bedres på behandling eller ved særlige udsættelser som fx for hårfarve.
 
Yderligere information:

Krom i lædervarer forbydes

EU besluttede i november 2013 at forbyde allergifremkaldende krom i lædervarer.
Danmark stod bag forslaget til det europæiske forbud, efter en dansk undersøgelse fra Videncenter for Allergi, sammen med forskere fra Force Technology havde  påvist, at lædervarerne kan give allergi og eksem.
Sko, tasker, handsker, sportsudstyr, møbler, tøj og andre lædervarer, der kommer i direkte kontakt med huden, bliver omfattet af lovgivningen.
Krom bliver brugt til at gøre lædervarer holdbare og smidige, og krom VI, som kan dannes hvis garvningen ikke kontrolleres ordentligt, har i mange år været kendt som et stærkt allergifremkaldende stof, der kan give kløende og væskende eksem.
Konkret vil lovgivningen betyde at den mængde af frit krom VI der må være i de nævnte lædervarer, ikke må overstige 3 mg/kg, dvs. 0,0003 %. Dette svarer til det man kan måle og dermed kontrollere, og kan sidestilles med et forbud.
Man regner med at denne grænseværdi vil beskytte de fleste (80 %) mod at få kromallergi. Lovgivningen kan også være en hjælp til personer som har fået kromallergi, men det vil afhænge af hvor svær en allergi, man har. Personer med svær allergi vil således stadig kunne få symptomer af at bruge fx sko selv med den lille mængde krom VI der nu er tilladt og vil stadig skulle have specialfremstillede kromfri sko.
Forbuddet træder i kraft et år efter vedtagelsen, dvs. cirka ved udgangen af 2014.
Yderligere information:

Naturparfume

De fleste naturlige parfumer består af mange stoffer. Der kan være tale om op til flere hundrede naturligt forekommende komponenter i en naturparfume som fx egemos ekstrakt. En eller flere af disse komponenter kan være allergifremkaldende, men det vides ikke hvordan denne naturlige blanding/cocktail af stoffer påvirker risikoen for allergi.
I egemos ekstrakt er der fundet  to stoffer, som er hovedansvarlig for allergi over for egemos. Disse to stoffer er atranol og chloroatranol.
I et forsøg hvor man testede forskellige mængder af de to stoffer atranol, chloroatranol og naturblandingen egemos ekstrakt fandt forskerne:
  • De to stoffer og naturblandingen kan give allergi, når de testes hver for sig.
  • Naturblandingen egemos ekstrakt var mere allergifremkaldene end de to stoffer, der indgår i blandingen.
Det betyder at naturparfume med indhold af flere allergifremkaldende stoffer kan øge risikoen for at få allergi over for parfume.
Yderligere information:

Nikkel bindes i huden

Nikkel kan give allergi ved kontakt med huden.  I hudens yderste lag findes proteinet filaggrin, som er vigtig for hudens barrierefunktion, herunder evnen til at tilbageholde uønskede stoffer.
Ca. 10 % af befolkningen har en arvelig mangel på filaggrin via mutationer i det gen som styrer filaggrindannelsen i hudens yderste lag. Man har i befolkningsundersøgelser fundet, at personer med arvelig filaggrinmangel har en større hyppighed af allergisk nikkeleksem.
I denne undersøgelse fandt forskerne, at filaggrin kan binde nikkel. Dette kan betyde at nikkel nemmere trænger ned gennem huden hos personer der mangler, eller har nedsatte mængder af filaggrin i hudens yderste lag. Det vil betyde at immunsystemet udsættes for større mængder nikkel og at risikoen for nikkelallergi vil være øget, hvis man mangler filaggrin i huden.
Yderligere information:

Fortsat stigning i allergi overfor konserveringsmiddel

I 2006 havde 1,7 % af de eksempatienter, der blev allergitestet på Hud- og Allergi-afdelingen, Gentofte Hospital, allergi over for MI, hvilket i 2011 var steget til 3 %, i 2012 var det 3,7 % og i 2013 var det 5,3 %. Udviklingen er illustreret nedenfor.
 
 
I de sidste par år har kosmetiske produkter været årsag til 6 ud af 10 tilfælde af allergi over for MI hos patienter hvor der kan findes en reel eksponering. Produkter som cremer, vådservietter, flydende sæber og shampooer, har alle været hyppige årsager til allergien opstod. I de resterende tilfælde (4 ud af 10) skyldes MI-allergien hovedsageligt udsættelse på arbejdspladsen, og her er det hovedsageligt malere der bliver ramt.  
 
I december måned blev der sendt en opinion i høring fra Scientific Committees on Consumer Safety, hvori der blev anbefalet at MI fjernes fra kosmetiske produkter der bliver på huden, samt vådservietter. I produkter der skylles af huden nedsættes den maksimalt tilladte grænse til 0,0015 %. Vi har tidligere undersøgt koncentrationerne af MI i kosmetiske produkter og stort set alle produkter til at skylle af huden, indeholdt langt mere end 0,0015 % MI.  Anbefalingerne i rapporten kan derfor kun tolkes som at kosmetiske produkter, der indeholder MI, i øjeblikket ikke er sikre at bruge på grund af risikoen for at udvikle en livsvarig allergi.
 
Det anbefales at man ser sine produkter igennem for MI og undlader at bruge dem. 
 
Læs mere:

Parfumeallergi giver nedsat livskvalitet

Allergi over for parfume findes hos 10 % af eksempatienter, der testes for allergi over for kemiske stoffer og hos op til 4 % af befolkningen.
Læge Maria Vølund Heisterberg har i en ny ph.d.-afhandling undersøgt om personer, der har fået konstateret parfumeallergi, har påvirket livskvalitet. I undersøgelsen er indgået 379 personer, der indenfor de seneste 10 år har fået konstateret parfumeallergi og 705 personer med eksemsygdom, men uden parfumeallergi. Alle besvarede et nyudviklet spørgeskema om livskvalitet. Livskvalitetsspørgsmålene drejede sig om symptomer på grund af eksem, følelser og relationer til andre mennesker.
Kvinder med parfumeallergi havde signifikant ringere livskvalitet end kvinder uden parfumeallergi, mens mænd ikke var påvirkede. Det var områder som f.eks. at måtte tage særlige hensyn i hverdagen, der var udslagsgivende, sammen med følelsen af at være nødt til at begrænse fysisk kontakt med familie og venner for ikke at provokere udslæt og et savn af at kunne dufte godt.
De der var mest påvirkede i livskvalitet var:
  • Unge kvinder som for nylig havde fået diagnosticeret parfumeallergi
  • Kvinder med svær parfumeallergi
  • Kvinder med allergi over for mange forskellige parfumestoffer
Ph.d. afhandlingen forsvares fredag den 11. oktober 2013 kl. 14.00 i store auditorium på Gentofte Hospital.
Yderligere information:
1 … 10 11 12 13 14 … 23