Videncenter for Allergi lancerer 19. september hjemmesiden kosmetikindhold.dk, hvor allergikere kan finde information om, hvordan de læser indholdsdeklarationer på kosmetik og hudplejeprodukter og derved kan undgå de stoffer, de er allergiske overfor.
Allergi over for konserveringsmidlet MG er faldet markant, siden det for to et halvt år siden blev forbudt at bruge midlet i cremer og andre kosmetiske produkter, der har varig kontakt med huden.
Hverdagen bliver snart en anelse sikrere for eksempatienter og alle os andre potentielle allergikere. Sidst i juni vil det velkendte allergifremkaldende konserveringsmiddel, methyldibromo glutaronitrile (MG), nemlig ikke længere være tilladt i kosmetiske produkter i EU.
På grund af en kraftig vækst i allergi over for MG siden starten af halvfemserne, blev stoffet forbudt i såkaldte stay-on kosmetiske produkter, som fugtighedscremer og makeup, i september 2005.
Nu viser nye tal fra Videncenter for Allergi i samarbejde med Den Danske Kontaktdermatitis Gruppe, at forbuddet har haft en positiv effekt på antallet af allergitilfælde blandt eksempatienter. Godt hjulpet på vej af et øget fokus på MG’s allergifremkaldende effekter, har forbuddet bidraget til, at forekomsten af allergi over for MG er faldet betydeligt fra 4,6 procent i 2003 til 2,6 procent i 2007 (se figur). Der er dog stadig langt igen til det europæiske gennemsnit fra 1991 på 0,7 procent.
Forskning fører til forebyggelse
Forbuddet har altså virket. Men MG er fortsat en kilde til allergi, fordi midlet stadig har været lovligt til konservering af flydende håndsæber, shampoo og andre wash-off produkter, indtil det afskaffes i juni.
Det kommende totalforbud er blandt andet foranlediget af en række studier fra Videncenter fra Allergi. Disse viser, at allergi over for MG er lige hyppig blandt mænd og kvinder og oftest ses som eksem på hænderne.
Årsagen til allergien var primært kosmetiske produkter konserveret med stoffet i tilladte mængder. Så der er god logik i at forbyde stoffet helt. Ikke mindst fordi de fleste patienter oplevede, at deres allergiske eksem blev forbedret eller forsvandt helt inden for 6 måneder, hvis udsættelsen for MG ophørte.
Desuden har et ph.d.-studie gennemført i et samarbejde med dermatologisk afdeling på Odense Universitetshospital bekræftet, at gentagen brug af flydende håndsæbe tilsat MG, giver allergisk eksem.
Flydende sæbe konserveret med MG giver allergisk eksem.
Allergi over for MG blandt danske eksempatienter
Disse og lignende resultater har været afgørende for, at EU-kommissionen har besluttet at udvide forbuddet mod konserveringsmidlet til også at gælde wash-off produkter.
Beslutningen blev taget den 7. februar, 2007 og sat til at træde i kraft ca. 15 måneder senere.
Fra og med den 22. juni 2008 vil det således ikke længere være tilladt at sælge kosmetiske produkter, der indeholder MG.
Blanke metaldele på mobiltelefoner kan i visse tilfælde frigive nikkel og være årsag til nikkeleksem.
Hvad er symptomerne?
Nikkeleksemet viser sig som eksempletter i ansigtet på øret og/eller den ene kind. Eksemet starter, der hvor ansigtet er i kontakt med blankt metal fra mobilen. Eksempletterne kan derfor sidde både ved/på øret og længere nede af kinden afhængigt af hvor metallet, der frigiver nikkel er. Efterhånden kan eksemet blive mere udbredt i ansigtet, hvis årsagen ikke fjernes. Eksemet er kløende.
Hvordan finder jeg ud af om min mobiltelefon frigiver nikkel?
Man kan ikke se på det blanke metal om det frigiver nikkel. Man må derfor spørge producenten/forhandleren eller selv teste sin telefon for nikkelfrigivelse.
Hvor hyppigt er det?
Der er rapporteret om enkelte tilfælde af nikkeleksem forårsaget af mobiltelefoner. Disse rapporter kommer fra Frankrig, Italien og Østrig. I de fleste tilfælde har der været tale om personer, som anvendte deres mobiltelefon i et betydeligt omfang dagligt.
I det danske netværk af hudlæger, der overvåger allergi i Danmark er der indtil videre registeret enkelte patienter med allergisk nikkeleksem efter mobilbrug. Problemet er formentlig af større omfang end hvad, der hidtil er registret, da hverken læger eller forbrugere har været opmærksom på denne mulige årsag til allergisk nikkeleksem.
Videncenter for Allergi er derfor i gang med en undersøgelse af nikkelfrigivelse fra mobiltelefoner på det danske marked. Den vil være færdig i slutningen af året. De foreløbige data viser, at nikkelfrigivelse ikke er ualmindelig fra blanke metaldele på mobiltelefoner på det danske marked.
I Europa får op mod 5 pct. af eksempatienter, der testes hos hudlæger, påvist allergi over for MG.
Der er deklarationspligt af kosmetik. Det betyder indholdsstofferne skal fremgå af emballagen.
MG vil hedde methyldibromo glutaronitrile. Det må ikke hedde andet eller staves anderledes.
Check indholdsdeklarationen, før du køber nye produkter.
Undgå at købe produkter med MG i.
MG er forbudt i stay-on kosmetik dvs. produkter, som bliver på huden, så som cremer, lotions mm.
MG er tilladt de næste ca. 15 måneder i wash-off kosmetik, dvs. sæber, shampoo mm.
Check arbejdspladsen for flydende sæber med MG i og få dem kasseret.
Heidi Søsted, Leder af Videncenter for Frisører og Kosmetikere, telefon 39 77 73 03
Tanja Møller Jensen, Miljømedarbejder i Bispebjerg Miljøcenter, mobil 30 33 56 44
Et nyt Videncenter for duft- og kemikalieoverfølsomhed (MCS) er ved at blive etableret under Dermatologisk afdeling K, KAS Gentofte. Det nye Videncenter finansieres af Miljøministeriet.
Baggrunden for Centret er, at man ikke kender de biologiske mekanismer for duft- og kemikalierelaterede symptomer, samt at der i dag ikke eksisterer anerkendte undersøgelser til at påvise duft- og kemikalieoverfølsomhed hos patienten med svære symptomer.
Symptomer på duft og kemikalieoverfølsomhed manifesterer sig oftest meget forskelligt fra patient til patient og kan således både omfatte symptomer fra slimhinderne, huden, centralnervesystemet samt andre organsystemer.
Det nye videncenter kommer til at fungere som en forskningsenhed, der både vil fokusere på befolkningsundersøgelser og mere eksperimentel forskning.
Videncenter for duft- og kemikalieoverfølsomhed, kommer således ikke til at tilbyde patientudredning for duft- og kemikalierelaterede symptomer.
Patienter med svære duft- og kemikalierelaterede symptomer, vil senere blive inviteret til at deltage i et kortlægningsstudie.
Duft- og kemikalie overfølsomhed (MCS) er i dag ikke en anerkendt sygdom. Videncenteret vil dog i det omfang det er muligt yde en vidensbaseret rådgivning til patienter og pårørende, myndigheder og sundhedssektoren.
Information om kortlægningsstudiet, som primært bliver spørgeskemabaseret, Videncenterets øvrige forskningsaktiviteter, samt hvordan man kommer i kontakt med Videncenteret, vil blive lagt på en hjemmeside der etableres når Centeret åbner den 1. januar 2006.
Med venlig hilsen
Jesper Elberling
Læge, forskningsleder
Videncenter for Duft- og Kemikalieoverfølsomhed