Kategori: Nyheder

Miljøminister Ida Auken på besøg i Videncenter for Allergi

 

Centerleder, professor Jeanne Duus Johansen holdt et oplæg for Ministeren om Videncentrets strategi og mange resultater.
 
Regionen var repræsenteret ved Koncerndirektør Svend Hartling lige som mange af Videncentrets samarbejdspartnere var tilstede.
 
Efter oplægget var der reception, hvor Ministeren havde lejlighed til at tale med Videncentrets unge forskere.
 

(Foto: Claus Bjørn Larsen)

Parfume kan blive allergifremkaldende ved iltning

Flere parfumestoffer, som ikke i sig selv er allergifremkaldende, kan ved udsættelse for iltning via almindelig udsættelse for luft, omdannes til potente allergifremkaldende stoffer.

Allergi over for disse iltningsprodukter kan nemt overses, hvis man kun tester for allergi med det ikke iltede stof.
Et af de stoffer, som hyppigt kan iltes og omdannes er limonene, der udvindes af citrusskal, som et bipodukt fra juiceindustrien. Et andet stof er linalool, der er forekommer naturligt i mange essentielle olier, som fx lavendel.
Testning med ikke-iltet linalool giver negative reaktioner, men testning af europæiske eksempatienter gav positive allergiske reaktioner hos 6,9% af de testede. De produkter, som man fandt som årsag til allergien var hovedsagelig shampoo, sæber, ansigts- og kropscremer.
Oxideret linalool kan fås til brug ved allergitestning hos Chemotechnique.
Læs mere om:

Nyt studie skal kortlægge eksemsygdom i Danmark

Eksem er en hyppig lidelse som rammer både børn og voksne og kan skyldes arv eller være overvejende forårsaget af miljøfaktorer.

Mange får også eksem af udsættelser på arbejdspladsen og sygdommen har mange direkte og indirekte omkostninger.
Leo Pharma fonden har bevilliget 2,8 mio kr. til en forskergruppe fra Videcenter for Allergi, Hud-og Allergiafdelingen på Gentofte Hospital sammen med Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed i Glostrup.
I studiet skal forekomsten af de forskellige typer af eksemsygdom kortlægges i befolkningen og blandt patienter. Målet er blandt andet via registerundersøgelser at foretage en karakteristik af personer med eksemsygdom og beskrive sygdommens konsekvenser.
Læs mere om:

Genetiske faktorer bag atopisk eksem

Hyppigheden af atopisk eksem- også kaldet børneeksem steg efter 2. verdenskrig fra 5,1% blandt børn født i 1946 til 12,2% af børn født i 1970 og senere til op mod 20% af en fødselsårgang. Årsagerne er komplekse og skyldes et samspil mellem arv og miljø.

Der er mange teorier om hvad i miljøet der kan spille ind. Man ved at infektioner, hudirritation og allergier kan udløse og forværre atopisk eksem. I de senere år er der også kommet en tiltagende forståelse for genetiske faktorers indflydelse. Proteinet filaggrin er vigtig for opbygning og vedligeholdelse af en normal hudbarriere. Mutationer i filaggringenet er associeret med en øget risiko for atopisk eksem, astma, høfeber og fødevareallergi. Det vides ikke om andelen, der har filaggrinmutationer blandt personer  med atopisk eksem er steget over tid. Personer med filaggrinmutationer har medfødt sart hud og vil være mere modtagelige over for påvirkninger i miljøet, hvilket igen ville kunne forklare den stigende forekomst.
I dette studie undersøgtes forekomsten af filaggrinmutationer blandt personer med atopisk eksem over en 50 års periode i Danmark. I studiet sås en stigende hyppighed af atopisk eksem med fødselsår, som i tidligere studier. Effekten af filaggrinmutationer på forekomsten af atopisk eksem steg også fra 12,9% blandt børn født i 1936-49 til 19,0% blandt personer født i 1976-1988. Stigningen var dog ikke statistisk signifikant.
Resultaterne tyder således på at de genetiske faktorer og dermed øget sårbarhed over for miljøet betyder noget for forekomsten af atopisk eksem, men kunne ikke endeligt bevises i dette studie.
Læs mere om:

Mænd kan også få nikkelallergi

Nikkelallergi er mange gange hyppigere blandt kvinder end mænd.

I en befolkningsundersøgelse fra 2006 var der 1,0% af danske mænd og 10% af danske kvinder, der havde nikkelallergi.
Elektrisk barbering kan være en årsag til nikkelallergi og ansigtseksem. Eksemet kan være langvarigt da der kan gå lang tid før årsagen erkendes.
Tidligere undersøgelser har vist nikkelfrigivelse fra 3 ud af 4 skæreblade på elektriske barbermaskiner, hvor nikkelpartikler frigives til huden under barbering.
Den samtidige mekaniske påvirkning under barbering med små traumer af huden er med til at fremme at allergi opstår.
Læs mere om:

Nikkeleksem forårsaget af computer

Nikkel, der frigives fra blanke metalgenstande, kan give allergi. Ca. 10% af yngre danske kvinder har nikkelallergi pga. langvarig kontakt med smykker, knapper og lignende. Mobiltelefoner med metaloverflader er en af de nyere årsager til nikkelallergi.
En computer med blank metaloverflade (laptop) vistes i en ny artikel at være overfladebehandlet med nikkelholdig materiale. Brugeren af computeren udviklede efter ugers brug kløende eksem på håndkanten, der hvilede på computeren under brug. Allergitest viste nikkelallergi. Brugeren havde aldrig haft hverken eksem eller allergi før. Undersøgelse af computerens overflade viste et indhold af nikkel på mellem 1,9 – 3,2% og at der var nikkelfrigivelse fra overfladen – men inden for det lovlige.
Computere kan være en overset årsag til nikkelallergi og eksem på hænder.
Læs mere om:

Fødevareallergi hos kokke

Kokke, smørrebrødsjomfruer, køkkenarbejdere og bagere er i kontakt med fødevarer det meste af arbejdsdagen. Våde hænder og kontakt med proteiner og enzymer i fødevarerne kan give håndeksem og allergi.

I en ny undersøgelse fra Videncenter for Allergi blev resultatet af allergitest af 372 personer med professionel fødevarekontakt og håndeksem opgjort. Hos ca. 1 ud af 5 blev der konstateret en allergi over for fødevarer, hyppigst frugt og grønt fx kiwi, kartoffel og hvidløg. Allergi over for fisk og melprodukter(hos bagere), sås også hyppigt.
Undersøgelsen viste at de fleste allergier fanges ved test med friske fødevarer.
De der fik påvist en fødevare-allergi havde sværere sygdom, måtte sygemeldes i længere tid og var i større risiko for at miste deres arbejde.
Læs mere om:

Ny guideline skal hjælpe læger og patienter

Videncenter for Allergi har udarbejdet en guideline for kortlægning af eksponeringer ved arbejdsbetinget eksem i forbindelse med projektet ”Redskaber til standardiseret kortlægning af allergifremkaldende og hudirriterende kemiske stoffer på danske arbejdspladser”, der er finansieret af Arbejdsmiljøforskningsfonden.
Guidelinen er tænkt som et redskab til systematisk og mere effektiv kortlægning af eksponeringer, som kan have ført til arbejdsbetinget eksem. Guidelinen er henvendt til læger, der ser patienter med muligt arbejdsbetinget kontakteksem, men andre faggrupper, arbejdsmiljøprofessionelle og patienter kan også drage nytte af den.
Guidelinen er baseret på de erfaringer, der er høstet i forbindelse med udredning af patienter med arbejdsbetinget eksem i hud og allergiafdeling på Gentofte Hospital, på videnskabelige arbejder, centrale opslagsværker samt på Arbejdstilsynets vejledninger, bekendtgørelser samt forordninger.
Guidelinen kan anvendes til:
  • at identificere de mulige årsager til et eksem
  • at tilrettelægge en dækkende udredning
  • at forbedre muligheden for at stille en korrekt diagnose
  • at forbedre rådgivning og forebyggelse af nye udbrud af eksem
Guidelinen er udarbejdet af cand.polyt. ph.d.-studerende Ulrik Fischer Friis i samarbejde med styregruppen for projektet.
Dokumentet kan også rekvireres i bogform ved henvendelse til sekretær Lene Toft-Jensen.
Der er tidligere i projektet udarbejdet en oversigt over forskellige regler og retningslinjer af relevans for eksponeringskortlægning hos patienter med mistænkt arbejdsbetinget eksem.
Dette dokument kan hentes her eller fås i bogform ved henvendelse til ovennævnte sekretær.

Genmutation giver måske mere D-vitamin i blodet

 

I en netop offentliggjort undersøgelse, viser forsker ved Videncenter for Allergi, at personer, som har en særlig genmutation, også har mere D-vitamin i blodet. Ca. hver 10. dansker har en sådan mutation, som betyder at man helt mangler eller danner mindre af et protein kaldet filaggrin. Filaggrin findes i de yderste lag af huden og er vigtig for hudens evne til at yde beskyttelse mod omgivelserne som fx solens stråler. Genmutationen viser sig ved meget tør hud og giver øget risiko for eksem. Teorien er at solens stråler nemmere trænger ned i huden, hvorfor man danner mere D-vitamin, hvis man har mutationen.
 
Mangel på D-vitamin kædes sammen med en række sygdomme og det er muligt at personer med eksemsygdom, der skyldes filaggrinmutation på denne måde har en fordel.
 
Der er tale om et meget omfattende studie hvor data fra 5 befolkningsundersøgelser med i alt næsten 10.000 personer er analyseret, fx indgår data fra Dansk Børneastma Center (COPSAC) og forskningscenter for sygdom og sundhed i Glostrup samt tyske grupper. For at sammenhængen kan bevises endeligt skal der eksperimenter til.
  
Læs mere om:

Stigning i allergitilfælde pga. nyt konserveringsmiddel

Methylisothiazolinone (MI) er et relativt nyt konserveringsmiddel, som siden ca. år 2000 har været brugt i industrielle produkter og siden 2005 har været tilladt at bruge i kosmetik.

Der har været en stærkt stigende hyppighed af MI-allergi i 2011, hvor 3 % af de eksempatienter, der testes for allergi, er allergiske over for MI mod i tidligere år 1,9 %.

  • En del tilfælde af MI-allergi er forårsaget af kosmetik, især shampoo og sæber.
  • Malere er den erhvervsgruppe, som hyppigst får påvist MI-allergi.
  • MI kan også afdampe fra nymalede vægge og give luftbåret eksem og astma hos personer, som opholder sig i rummene.
    • Der er for nylig beskrevet et tilfælde af luftbåret eksem hos en patient hvis arbejdsplads var blevet nymalet.
    • Udover maling bruges MI også i en række andre produkter hvorfra det kan afdampe eksempelvis tæppelim.
  • Videncenter for Allergi har i samarbejde med Institut for Miljøvidenskab, Aarhus Universitet og Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet undersøgt indholdet af 17 vandbaserede vægmalinger, og alle indeholdt MI som konserveringsmiddel.
    • Fire vægmalinger var mærket med EU-blomsten og tre malinger var mærket med både EU-blomsten og Svanemærket. Men der var ingen forskel på koncentrationerne af MI i de mærkede malinger sammenlignet med de ikke mærkede.
    • Undersøgelsen tilstræbte at dække de malingproducenter, der er på det danske marked. Derudover undersøges det i øjeblikket hvor meget og hvor længe MI afdamper fra malingen efter påførsel.
  • Der er en grænse for, hvor store mængder af MI, som må anvendes i kosmetik, mens anvendelsen i maling er uden begrænsning.
  • På kosmetik skal det være anført, om produktet indeholder MI, mens der ikke er nogen deklarationskrav til maling.
  • Den udbredte brug af MI i maling er med til at forklare de mange allergiske reaktioner blandt malere og hos visse forbrugere.

Hør også:

 

Interview om konserveringsmidlet Methylisothiazolinone med deltagelse af videncentrets specialist Michael Dyrgaard Lundov

 

Læs også om: 
Malere

Konserveringsmidler

1 … 12 13 14 15 16 … 23