Nyheder der omhandler metalallergi
Fredag d. 16. juni kl. 14.00 skal Cand. Scient. Michael Wennervaldt forsvare sin Ph.d med titlen “Nickel allergy – Low-dose nickel exposure and involved immunology”.
Alle er velkomne til at deltage. Forsvaret vil forgå i Store auditorium, opgang 10A, Gentofte Hospital Gentofte Hospitalsvej 10A, 2900 Hellerup, med efterfølgende reception.
Se invitationen her.
Download den danske resume her.
Download Ph.d afhandlingen her.
Nogle børn oplever kløe, rødme og små knuder efter de har fået en vaccine. Det er ca. 1% af de vaccineret der får disse knuder, også kaldet granulomer, som aftager med tiden. Læge og Ph.d. Stine Hoffmann har undersøgt risikofaktorerne for at børn udvikler disse granulomer. Hendes studie viste at risikoen for at udvikle granulomer, ikke var den samme for alle vacciner eller for alle børn.
Stine gennemgik data fra over 500 000 børn født i Danmark fra 1. januar 2009 til 31. december 2018, og vaccineret i henhold til det danske børnevaccinationsprogram. Ud af disse børn havde 1901 haft vaccinationsgranulomer.
Ud af dem der udviklede vaccinationsgranulomer viste det sig at piger hyppigere blev registeret med granulomer end drenge. Børn født til tiden havde også oftere vaccinationsgranulomer end børn født før tid, og der var også en kraftig forøget risiko hvis en søskende også havde oplevet granulomer.
Med hensyn til selve vaccinen og risikoen for at udvikle granulomer af den, viste sig at det havde en betydning hvilken type aluminiumsforbindelse vaccinen indeholdt, samt hvor meget aluminium der var i den. Der sås også flere granulomer efter 12 måneders vaccinerne end efter dem givet ved tre og fem måneder.
Stines forskning konkluderede at en ændring af aluminiumindholdet i vaccinerne vil reducere antallet af børn der får granulomer. Børnevaccinations programmet har de seneste år skiftet deres vacciner ud med nogen der indeholder mindre aluminium.
Se filmen om Stines forskning herunder:
Læs artiklen om registerstudiet.
Billede fra colourbox.dk
Aluminium er et grundstof der har mange egenskaber og bliver brugt i alt fra kosmetik til fødevarer. Taget i betragtning at aluminium findes over alt så giver det meget sjældent allergi, men for dem der får allergi overfor aluminium, kan det være meget generende.
Nogle forældre til børn med vaccinationsgranulomer angiver at deres børn kan reagere på aluminiumholdige produkter og madvarer. Læge og Ph.d Stine Hoffmann gennemførte to studier, den ene undersøgte om børn reagerede på indtag af aluminiumholdige pandekager, og den anden undersøgte om aluminium i solcreme kunne medføre allergisk eksem.
Hendes resultater viste at der ikke var nogen større sammenhæng mellem indtagelse af aluminiumholdige pandekager og forekomsten af granulom kløe eller andre subjektive symptomer. Men i nogle tilfælde kunne indtagelsen af aluminiumholdige fødevarer være forbundet med udvikling af allergisk eksem. Når det kom til solcremestudiet, viste hendes resultater at gentagen brug af aluminiumholdige solcremer kunne, hos nogle børn, udvikle et lokalt udslæt.
Enkelte børn kan udvikle reaktioner på både aluminiumholdige fødevarer og aluminiumholdige produkter. Derfor er det vigtig at både læger og forældre er bevidste om at det er sjældent, men at det findes. Der er ingen generelle anbefalinger til at man skal undgå aluminiumholdige fødevare eller produkter hvis man har vaccinations granulomer.
Se filmen hvor Stine forklarer hendes studier herunder:
Læs artiklen om pandekagestudiet.
Fredag d. 18. november kl. 14.00 skal Læge Stine Skovbo Hoffmann forsvare sin Ph.d med titlen “Children with vaccination granulomas and aluminium contact allergy”.
Alle er velkomne til at deltage. Forsvaret vil forgå i Store auditorium, opgang 10A, Gentofte Hospital Gentofte Hospitalsvej 10A, 2900 Hellerup, med efterfølgende reception.
Se invitationen her.
Download den danske resume her.
Download Ph.d afhandlingen her.
Kobolt, sammen med nikkel og krom, udgør de hyppigste årsager til allergisk kontakteksem udløst af metaller. Omkring 3,3 % af patienter, der testes for kontaktallergi i Danmark, får påvist allergi over for kobolt. Koboltallergi forekommer hyppigere blandt kvinder end mænd. I modsætning til nikkel og krom, findes der fortsat ingen lovgivning vedrørende kobolt. Dette skyldes, at udsættelser for kobolt ofte er svære at påvise hvilket både kan være på grund af et mangelfuldt kendskab til relevante udsættelseskilder og ikke mindst de målemetoder vi bruger til påvisning af kobolt.
Forskere fra Videncenter for Allergi lavede et casestudie, hvor de analyserede eksponeringskilden hos fire patienter med koboltallergi ved brug af en håndholdt x-ray fluorescens (XRF)-scanner samt spot-test. Hos en af patienterne, en flymekaniker med kronisk håndeksem, blev et bor vurderet som at være en relevant eksponeringskilde på baggrund af en positiv spot test samt påvist koboltindhold (10%) med XRF-scanneren. I de øvrige tre cases blev der påvist kobolt i læderartikler samt en mobiltelefon med XRF-scanneren dog ledsaget af negative fund ved spot test, hvorfor den kliniske relevans af disse eksponeringer vurderedes til at være mindre sikker. Dette studie viste at XRF-scanneren er et brugbart værktøj i eksponeringsanalysen hos patienter med koboltallergi.
Allergiske reaktioner kan ses ved tatoveringer. Indtil for nyligt har forskningen primært kigget på farvepigmenterne som de skyldige, da nogen farvepigmenter indeholder metaller der kan være allergifremkaldende. Med alt fokus på farvepigmenterne har der manglet forskning omkring tatoveringsnåle, som penetrerer huden ved tatovering.
De fleste tatoveringsnåle indeholder nikkel (6-8%) og krom (15-20%) som begge er stærke allergener. I et studie publiceret i ”Particle and Fibre Toxicology” har forskere undersøgt tatoveringsnåle og fundet at nålen efter slitage kan frigive nikkel og krom. Denne slitage sker i stor grad hvis tatoveringsblækket indeholder det hvide pigment titanium dioxid (TiO2), frem for det sorte kulstofpigment.
Forskerne så også på deponeringen i huden og fandt at efter en tatovering var der både slitagepartikler og jernpigmenter som indholdet nikkel i huden. Dette viser, at det ikke kun er nikkelforurening af jern- pigmenter i tatoveringsfarven der efterlader nikkel i huden, men at nikkel også kan komme ind i huden gennem tatoveringsnålen.
Læs artiklen på Particle and Fibre Toxicologys hjemmeside.
Læs mere om tatoveringer på videncenter for allergis hjemmeside.
Billedet er fra Colourbox.dk
Kontaktallergi er en hyppig sygdom i befolkningen, men i de seneste år har der manglet et opdateret skøn over forekomsten. Tidligere studier viste at forekomsten var på 10% i 2006, men hvordan ser det ud nu, 10 år senere? Forskere fra Videncenteret har gennemgået studier offentliggjort mellem 2007 og 2017, og kombineret det med Videncenterets egne tidligere reviews, for at danne et overblik over den nuværende situation.
28 studier blev analyseret, og sammenlagt viste de at mindst 20% af den generelle befolkning har kontakt allergi over for almindelig forekommende allergener. De hyppigste allergener er metaller: nikkel, kobolt, krom og parfumestoffer. Studierne, der indgik i analysen, inkluderede ikke de nyeste og mest hyppige allergifremkaldende stoffer, som fx methylisothiazolinone (MI), hvorfor der er tale om et miniumstal.
Det er fortsat kvinder (27,9%) der oftere bliver ramt end mænd (13,2%), og hos børn kan man se at forekommesten er høj (16,5%), men lidt lavere end hos de voksne.
Denne analyse har dermed bekræftet at forekomsten af allergi i befolkningen er højere end studier viste for 10 år siden. Det understreger, der fortsat er behov for en effektiv forebyggelses strategi over for almindeligt forekommende allergener i forbrugerprodukter, kosmetik og på arbejdspladsen for at sikre at denne udvikling ikke fortsætter.
Efter at kromindholdet i cement blev begrænset ved lov i 1983 faldt hyppigheden af kromallergi blandt patienter, der blev testet for allergi fra 3,6% til 1% frem til 1995. Herefter kom der en stigning igen, således at der i 2007 var 3,3% som fik påvist kromallergi ved test. Denne stigning skyldtes kontakt med læderprodukter, f.eks. sko, handsker og møbler, som kromgarves. I 2012 fremsendte Danmark et forslag til Det Europæiske Kemiske Agentur om at begrænse mængden af tilladt allergifremkaldende krom (krom VI) i læderprodukter. I 2015 blev der vedtaget en lovgivning i EU, som begrænser mængden af krom VI til 3 ppm (0.0003%) i læderprodukter.
Videncenteret undersøgte om lovgivningen resulterede i ændringer i antallet af kromallergiker, ved at se på patienter testede på Gentofte Hospital i perioden 2002-2017. Der blev noteret en faldende tendens i kromallergi blandt patienter i denne periode. Faldet var størst mellem 2014-2017 (1,7%) og 2010-2013 (1,9%) sammenlignet med perioden mellem 2002-2005 (3,2%). Læder viste sig stadig at være den hyppigste årsag til kromallergi. Det tyder på at EU-direktivet som begrænsede mængden af krom i læder har haft en effekt og hjulpet til at kromallergi er mindre hyppig. Videncentret er i gang med yderligere undersøgelser af udviklingen i kromallergi og eksem.
Læs artiklen:
Billede fra colourbox.dk
Fredag d. 7. december kl. 14.00 skal Læge Malin Glindvad Ahlström forsvare sin Ph.d med titlen “Nickel Allergy: Effect of Repeated Exposures and Skin Barrier Integrity”.
Alle er velkomne til at deltage. Forsvaret vil forgå i Store Auditorium, Gentofte Hospital, Kildegårdsvej 28, opgang 10A, 2900 Hellerup, med efterfølgende reception.
Se invitationen her.
Download den danske resume her.
Download Ph.d afhandlingen her.
Nikkelallergi er hyppigt i befolkningen, i Europa er 8-18% af voksne allergiske overfor nikkel. I dag reguleres nikkelfrigivelse fra metalgenstande, hvis de er beregnet til hudkontakt i ’30 minutter én gang eller 10 minutter 3 gange indenfor en periode på 2 uger’. Der vides ikke, om man kan få nikkeleksem ved kort berøring af nikkelmetal.
Videncenter for allergi har undersøgt om nikkelallergiker og kontrol personer uden nikkelallergi kan udvikle eksem efter tre 10-minutters kontakter med nikkelskiver.
Undersøgelsen viste, at nikkelallergiker udviklede nikkeleksem på hud med nedsat barriere (63.5%) og på hud hvor der tidligere havde været eksem (19%). Ingen af kontrolpersonerne udviklede eksem efter eksponeringen.
Således kan korte berøringer med nikkelmetal være tilstrækkeligt til at udløse nikkeleksem hvis hudbarrieren er nedsat, eller der tidligere har været eksem. Tidsintervallerne i lovgivningen stemmer overens med fundene i dette studie.
Læse mere om nikkel allergi her.
Figurtext: A) Nikkelskive. B) Nikkeleksem udløst 24 timer efter tre 10-minutters hudkontakter med nikkelskiver på hud med nedsat barriere.