Fornem pris til forsker fra Videncentret

Onsdag den 17. november modtog Jacob Pontoppidan Thyssen LEO Pharma Forskningsfonds årlige guldpris på DKK 1.000.000 for hans forskning inden for dermatologi.

 

Jacob Pontoppidan Thyssen afsluttede sin ph.d. ved Videncenter for Allergi i 2009 og arbejder i dag som læge i en uddannelsesstilling på Dermato-allergologisk afdeling på Gentofte Hospital.

 

Den 35-årige forsker har med sin forskning bragt international fokus på nikkelallergi, især relateret til smykker og mobiltelefoner.

 

Han har bl.a. vist, at Danmarks regulering af nikkel i forbrugerprodukter i 1990 har medført et signifikant fald i forekomsten af nikkelallergi blandt unge danske kvinder.

 

Samtidig har hans forskning givet vigtig information til lovgiverne som kan anvendes, når stramninger af nikkellovgivningen i EU diskuteres.

Koboltallergikere får gør-det-selv-test

Hvad gør en læge, når han mangler en test til sit forskningsprojekt?

 

Den opfinder han selvfølgelig.

 

Det var i hvert fald, hvad læge og ph.d. Jacob Pontoppidan Thyssen og hans kolleger fra Videncenter for Allergi på Gentofte Hospital gjorde, da han skulle undersøge om uægte smykker frigav kobolt, men kom til kort med hensyn til metoden.

 

“Vi ville undersøge en stribe smykker for kobolt, der er et stærkt allergifremkaldende metal. Men der var ingen hurtig, nem og billig måde at gøre det på, og så besluttede vi at udvikle en test,” forklarer Jacob P. Thyssen.

 

Havde kobolt afløst nikkel?
Jacob Thyssens forskningsprojekt udsprang af en bekymring for, at kobolt skulle have overtaget nikkels rolle i uægte smykker og dermed være et problem for personer med hudallergi over for kobolt.

 

Kobolt minder om nikkel, som i 1970’erne og 1980’erne udløste en epidemi af allergi og eksem, fordi det blev brugt i blandt andet smykker, bukseknapper og briller.

 

Lovgivning har siden begrænset brugen af nikkel i produkter, der er i længerevarende berøring med huden, men der findes ingen lovgivning for kobolt i forbrugerprodukter. Samtidig er det svært at afgøre, om patienter er udsat for kobolt.

 

Svært at teste for kobolt
“Vi kan kun teste om patienter er allergiske over for kobolt, men ikke om de genstande, de er i kontakt med, rent faktisk frigiver det. Hudlæger og patienter formoder bare – formentligt ofte fejlagtig, at det er tilfældet,” fortæller Jacob Thyssen.

 

“Og det er ikke hensigtsmæssigt at have fokus på kobolt, hvis det i virkeligheden er noget helt andet, patienten ikke kan tåle.”

 

Modsat kan koboltallergikerne også være udsat for kobolt, uden de er opmærksomme på det.

 

Nikkelallergikere har det lettere. De kan købe en gør-det-selv-test, hvor de ved hjælp af et par dråber dimethylglyoxim og en vatpind med det blotte øje kan afgøre, om en genstand frigiver så meget nikkel, at det vil kunne give dem problemer med eksem.

 

Dimethylglyoxim får nemlig i forbindelse med nikkel samme farve som hindbærsodavand, og det kan aflæses på vatpinden.

 

Gør-det-selv-test
Lægernes idé var, at kobolttesten – ligesom den eksisterende nikkeltest – skulle være baseret på, at en vatpind vædet med et teststof skulle skifte farve, hvis den bliver gnedet på metal med for høj frigivelse af kobolt.

 

Hvilket kemisk stof, der kunne bruges til en kobolttest, bad de Danmarks Tekniske Universitet (DTU) om hjælp til at finde ud af.

 

“Udfordringen var at finde et kemisk stof, der tydeligt ændrer farve, når det kommer i forbindelse med kobolt, men ikke andre metaller, og at få farveskiftet til at ske ved den grænseværdi, som lægerne har fastsat,” forklarer post.doc. Morten S. Jellesen, der til dagligt forsker i metaller på DTU, og som har været med til at udvikle testen.

 

Det lykkedes.

 

Og i dag er en kobolttest baseret på en simpel kemisk opskrift på vej ud til forbrugerne.

 

Flymekanikere og tandlæger skal passe på
Selvom mellem 50.000 og 100.000 danskere lider af koboltallergi, så er det især visse faggrupper, der vil få glæde af testen.

 

Kobolt bliver brugt i legeringer, hvor det medvirker til at gøre et materiale slidstærkt og rustfrit. Det er eksempelvis nyttigt i flymotorer, men også i visse typer værktøj, tandimplantater og tandproteser.

 

“Tidligere fik mange koboltallergi, fordi nikkel var ‘forurenet’ med kobolt, men efter brugen af nikkel er stærkt reduceret, er den typiske koboltallergiker én, der arbejder i industrien eller med tandpleje. Sammen med hudlæger vil det især være dem, der får gavn af testen fremover,” siger Jacob P. Thyssen.

 

I produktion

Forskerne på Videncenter for Allergi og DTU har solgt deres opfindelse til et amerikansk firma, der nu vil sætte testen i produktion.

Testen forventes at komme i handlen i løbet af næste år.

 

De øreringe, hårspænder, halskæder, armbånd og fingerringe, det hele startede med, viste sig heldigvis ikke at udgøre det store koboltproblem. Kun fire ud af de af 354 smykker, Jacob P. Thyssen og kollegerne testede, frigav kobolt i mængder, der er problematiske for allergikere.

 

Artiklen har været bragt på www.videnskab.dk

og er skrevet af  Videncenter for Allergi, Gentofte Hospital 

Pas på hennatatoveringer og billige smykker

Sommerlandet er fyldt med musikfestivaler, markeder og tivolier, som frister med billige smykker og flotte tatoveringer.

Men pynten kan være en usund affære. Det kunne Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion konstatere efter besøg på Roskilde Festivalen, hvor den fandt smykker med bly og for høj nikkelafgivelse.

Også en bod, der solgte hennatatoveringer blev lukket af inspektionen efter fund af allergifremkaldende tatoveringsfarve.

Sorte, midlertidige hennatatoveringer kan give livsvarig allergi over for f.eks. hårfarve, og nikkelallergi er en af de hyppigste allergier i Danmark.

Der er lovgivning på området, men den overholdes ikke altid.

Risikoen for at købe smykker med for høj frigivelse af nikkel er særlig stor hos gadehandlere, på markeder og i udlandet.

Test af nikkeltest

Nikkelspottesten eller dimethylglyoxime (DMG)- testen, er et billigt og nemt redskab til at afsløre nikkelholdige produkter, men er ofte blevet mistænkt for at være unøjagtig.

 

En ny undersøgelse, der sammenligner DMG-testen med en kemisk analyse, viser imidlertid, at hvis testen er positiv – dvs. afslører, at den testede genstand frigiver for meget nikkel – så er det korrekt i 97,5 % af tilfældene.

 

Nikkelallergikere kan derfor være ret sikre på, at de skal undgå tæt hudkontakt med genstande, som DMG-testen finder som positive.

 

Til gengæld skal de være opmærksomme på, at de ikke altid kan stole på et negativt udfald: Testens sensitivitet var kun 59,3 %, hvilket betyder, at den nogle gange overser genstande, der frigiver for meget nikkel.

 

Risikoen for nikkelallergi og allergisk eksem er øget ved nikkelfrigivelse på over 0,5 μg/cm2/uge, hvilket også er den mængde nikkel, der udløser en positiv – lyserød – DMG-test.

 

Selvom et smykke er allergifremkaldende, er det dog ikke nødvendigvis ulovligt. Lovgivningen tillader nemlig, at genstande frigiver op til ti gange så meget nikkel.

 

Thyssen JP et al.

Sensitivity and specificity of the nickel spot (dimethylglyoxime) test.

Contact Dermatitis 2010: 62: 279-288.

For meget nikkel i uægte smykker

I 2009 undersøgte Videncenter for Allergi 354 smykker og hårspænder fra 36 butikker og gadehandlere i København for nikkel.

 

I undersøgelsen fandt man, at både hårspænder (79,9 %) og fingerringe (20 %) til børn frigav nikkel i mængder, der kan give allergi. I smykker og hårspænder til voksne gjaldt det mellem 12,9 % og 19,3 % af de undersøgte genstande.

 

Til sammenligning har man i undersøgelser af uægte øreringe indkøbt i Kina, Thailand og USA fundet, at for høj nikkelfrigivelse i henholdsvis 31,5 %, 29,2 % og 30,7 % af tilfældene.

 

Frigivelse af nikkel i visse forbrugerprodukter har været lovreguleret i Danmark siden 1990 og i EU siden 1994. Det har medført et betydeligt fald i nikkeallergi blandt yngre kvinder – fra 20 % i 1990 til 10 % i 2006, men undersøgelserne viser, at det fortsat er nødvendigt at være opmærksom på uægte smykker og hårspænder. Især hvis de er købt uden for EU.

 

Thyssen JP et al.

Science of the Total Environment 407 (2009) 5315–5318.

Ny lovgivning om mobiltelefoner

I januar 2009 trådte en ny EU-lovgivning i kraft, hvilket betyder, at mobiletelefoner, der frigiver for meget nikkel fra overfladen ikke må sælges i EU.

 

Det er de samme regler, der nu gælder for mobiltelefoner som for smykker.

 

Sagen er taget op af Miljøstyrelsen i EU på baggrund af en undersøgelse, der blev gennemført i Videncenter for allergi, der viste at ca. hver 5. mobil på det danske marked frigav for meget nikkel.

Mobiltelefoner må ikke frigive (for meget) nikkel

Europa-Kommissionen har sammen med medlemsstaterne besluttet, at mobiletelefoner er omfattet af nikkeldirektivet. Det betyder, at mobiletelefoner er underlagt de samme regler som smykker, og at der er en grænse for hvor meget nikkel, der må frigives fra mobilen.

Miljøstyrelsen har rejst sagen i EU på baggrund af undersøgelser foretaget af Videncenter for Allergi, der viste at flere forbrugere havde fået allergisk nikkeleksem i ansigtet forårsaget af mobiltelefon. Videncenteret har også dokumenteret, at ca. hver femte mobiltelefon på det danske marked frigav nikkel i et omfang, der kunne give allergisk eksem.

Denne ændring er trådt i kraft og det betyder, at der ikke må sælges mobiltelefoner, som ikke overholder lovgivningen.

Har man allerede en mobiltelefon, kan man undersøge, om den frigiver for meget nikkel fra de blanke metalområder ved hjælp af et nikkeltestsæt fra apoteket. Man kan også henvende sig til producenten eller forhandleren.

Man skal være opmærksom på, at der kan være forskel på nikkelfrigivelse fra identiske mærker/typer af telefoner, da de forskellige komponenter af telefonen kan være produceret forskelligt. Det nytter derfor heller ikke at teste demoversionen i en butik. Det er kun ved at få oplysninger om/teste den mobil, man bruger, man kan være sikker på om nikkel frigives.

Head-sets er også omfattet af nikkeldirektivet.

Nikkelallergi og mobiltelefoner

Blanke metaldele på mobiltelefoner kan i visse tilfælde frigive nikkel og være årsag til nikkeleksem. 

 

Hvad er symptomerne?

Nikkeleksemet viser sig som eksempletter i ansigtet på øret og/eller den ene kind. Eksemet starter, der hvor ansigtet er i kontakt med blankt metal fra mobilen. Eksempletterne kan derfor sidde både ved/på øret og længere nede af kinden afhængigt af hvor metallet, der frigiver nikkel er. Efterhånden kan eksemet blive mere udbredt i ansigtet, hvis årsagen ikke fjernes. Eksemet er kløende.

 

Hvordan finder jeg ud af om min mobiltelefon frigiver nikkel?

Man kan ikke se på det blanke metal om det frigiver nikkel. Man må derfor spørge producenten/forhandleren eller selv teste sin telefon for nikkelfrigivelse.

 

Hvor hyppigt er det?

Der er rapporteret om enkelte tilfælde af nikkeleksem forårsaget af mobiltelefoner. Disse rapporter kommer fra Frankrig, Italien og Østrig. I de fleste tilfælde har der været tale om personer, som anvendte deres mobiltelefon i et betydeligt omfang dagligt.
 

I det danske netværk af hudlæger, der overvåger allergi i Danmark er der indtil videre registeret enkelte patienter med allergisk nikkeleksem efter mobilbrug. Problemet er formentlig af større omfang end hvad, der hidtil er registret, da hverken læger eller forbrugere har været opmærksom på denne mulige årsag til allergisk nikkeleksem.

 

Videncenter for Allergi er derfor i gang med en undersøgelse af nikkelfrigivelse fra mobiltelefoner på det danske marked. Den vil være færdig i slutningen af året. De foreløbige data viser, at nikkelfrigivelse ikke er ualmindelig fra blanke metaldele på mobiltelefoner på det danske marked.

1 2 3 4