Tag: Metalallergi

Nyheder der omhandler metalallergi

Aluminiumsallergi, granulomer og vaccination

Vacciner, der indeholder aluminium, kan give kløende granulomer (knuder) i underhuden, der hvor vaccinen er givet.  Der kan ofte påvises aluminiumsallergi. Kløen kan være intens og vare fra måneder til flere år. Huden hen over knuden kan ændre farve, få øget hårvækst og der kan udvikles eksem. Granulomer er rapporteret efter vaccination for difteri-stivkrampe-kighoste, i kombination eller som enkeltkomponenter, hepatitis, HPV og efter hyposensibilisering (allergi-vaccination). Flere andre vacciner, som pneumokok- og TBE-vaccine, indeholder aluminium som hjælpestof (adjuvans), som bruges til at stimulere immunsystemet.
Studier fra Sverige i 1990’erne viste, at ca. 9 ud af 1000 børn vaccineret for difteri-stivkrampe-kighoste med vacciner fra Statens Serum Institut (SSI)udviklede længerevarende kløende granulomer. Senere er vacciner fra andre store producenter vist at kunne give lignende problemer uden det er muligt at sammenligne hyppigheden af bivirkninger.
Siden 1999 har Statens Serum Institut anbefalet, at man for at minimere risikoen for aluminumsgranulomer gav aluminiumsholdige vacciner intramuskulært i stedet for subcutant, dvs. i musklen i stedet for i underhuden. Opfølgende undersøgelser i Sverige af de børn, der fik granulomer og aluminiumsallergi i 1990’erne ved vaccination med vaccinen fra SSI og senere fra andre producenter har vist at:
  • Granulomerne opstod 3 uger til 4 år efter vaccination
  • Granulomerne var gennemsnitligt tilstede i 4,6 år (2,0-8,3 år)
  • Aluminiumsallegien ikke længere kunne påvises hos 2 ud af 3 børn ved gentestning efter mere end 5 år.
  • Ud af 40 børn med aluminiumsallergi og granulomer var 25 blevet revaccineret aluminiumsholdigvaccine intramuskulært i overarmen. Heraf fik 2 (8 %) granulomer igen.
De 15 som ikke var blevet revaccineret, var sandsynligvis de mest følsomme.
Hos ca. 17 % rapporterede forældrene, at børnene fik udslæt/eksem efter brug af fx. aluminiumholdig solcreme eller antiperspirant.
Der er meget sparsom viden om forekomsten af aluminiumgranulomer i Danmark og eventuelle konsekvenser. Det vides ikke om de om de meget få indberetninger, der aktuelt er til Lægemiddelstyrelsen, er udtryk for en lav forekomst eller underrapportering.
Læger opfordres derfor til at indberette granulomer og/eller aluminiumsallergi opstået efter vaccination som bivirkning til Lægemiddelstyrelsen (se link nedenfor).
Sundhedspersonale kan ved tvivlstilfælde få rådgivning vedrørende videre vaccination af personer med aluminiumsallergi/granulomer ved henvendelse til Statens Serum Instituts rådgivningslinje (åben daglig fra 8.30-11.00 og 14.00-15.00): telefon 32683038.
I alle tilfælde er det vigtigt at aluminiumsadsorberede vacciner gives intra-muskulært, som anbefalet.
Læs mere om:

Mænd kan også få nikkelallergi

Nikkelallergi er mange gange hyppigere blandt kvinder end mænd.

I en befolkningsundersøgelse fra 2006 var der 1,0% af danske mænd og 10% af danske kvinder, der havde nikkelallergi.
Elektrisk barbering kan være en årsag til nikkelallergi og ansigtseksem. Eksemet kan være langvarigt da der kan gå lang tid før årsagen erkendes.
Tidligere undersøgelser har vist nikkelfrigivelse fra 3 ud af 4 skæreblade på elektriske barbermaskiner, hvor nikkelpartikler frigives til huden under barbering.
Den samtidige mekaniske påvirkning under barbering med små traumer af huden er med til at fremme at allergi opstår.
Læs mere om:

Nikkeleksem forårsaget af computer

Nikkel, der frigives fra blanke metalgenstande, kan give allergi. Ca. 10% af yngre danske kvinder har nikkelallergi pga. langvarig kontakt med smykker, knapper og lignende. Mobiltelefoner med metaloverflader er en af de nyere årsager til nikkelallergi.
En computer med blank metaloverflade (laptop) vistes i en ny artikel at være overfladebehandlet med nikkelholdig materiale. Brugeren af computeren udviklede efter ugers brug kløende eksem på håndkanten, der hvilede på computeren under brug. Allergitest viste nikkelallergi. Brugeren havde aldrig haft hverken eksem eller allergi før. Undersøgelse af computerens overflade viste et indhold af nikkel på mellem 1,9 – 3,2% og at der var nikkelfrigivelse fra overfladen – men inden for det lovlige.
Computere kan være en overset årsag til nikkelallergi og eksem på hænder.
Læs mere om:

Krom i lædersko

Læder garves med krom for at opnå holdbarhed og fleksibilitet. Krom er meget allergifremkaldende og kan frigives fra læderet under brug. I Danmark er der fundet en stigning i kromallergi forårsaget af sko i de senere år. En lignende udvikling er set i Tyskland, hvor man har indført begrænsninger for, hvor meget af det stærkt allergifremkaldende krom VI, som må frigives fra lædervarer, der er i længerevarende kontakt med huden som fx sko.

Videncenter for Allergi undersøgte for nylig sammen med Force Technology 60 par sko og fandt, at 13 % af de undersøgte sko frigav krom VI i mængder, der ville kunne give allergi.

Danmark har nu foreslået i EU, at krom VI-frigivelse fra lædervarer i tæt og langvarig kontakt med huden skal være så lav, at den ikke er målbar. Det svarer i praksis til en grænseværdi på 3 mg/kg Krom VI. Hvis forslaget vedtages, vil det betyde, at færre får kromallergi i fremtiden af fx lædersko.

Forslaget er i høring indtil 1. september 2012.

Læs forslaget her

Læs rapport om krom i sko

Læs om kromallergi

Mobiltelefoner kan stadig være årsag til nikkelallergi

Mobiltelefoner

Videncenteret undersøgte i 2008 41 mobiltelefoner på det danske marked (fra to producenter) og fandt, at 19,5 % (8 stk.) frigav nikkel i en mængde, som vil kunne give nikkelallergi/eksem. Denne undersøgelse blev foretaget, efter at lægerne i Hudafdelingen på Gentofte Hospital havde set flere kvinder med allergisk nikkeleksem i ansigtet forårsaget af mobiltelefoner.

På baggrund af denne undersøgelse besluttede Europa-Kommissionen i januar 2009, at mobiltelefoner også skulle overholde de grænser for nikkelfrigivelse, der gælder for fx. smykker.

I 2009 undersøgte Miljøstyrelsen henholdsvis 27 og 20 mobiltelefoner for nikkelfrigivelse og fandt, at 3,7 % og 25 % frigav nikkel.

I den nye undersøgelse fandt vi, at 19,5 % af mobiltelefonerne frigav nikkel fra et eller flere steder på overfladen fx. fra knapper, metalramme og kameralinse.

Se liste over testresultater

Nikkelfrigivelsen er målt ved en spot-test (dimethyl glyoximtest), som man selv kan udføre.

Se hvordan testen udføres

RÅD

Det tilrådes at teste den konkrete telefon, man har købt eller påtænker at købe, for nikkelfrigivelse, da mobiler af samme fabrikat og model kan være produceret forskelligt.

Årsager til nikkelallergi

I 2010 opgjorde vi hvilke genstande, som patienter med nikkelallergi var udsat for, og som viste sig at frigive nikkel. Undersøgelsen drejede sig om patienter med nikkelallergi, der blev set på hudafdelingen, Gentofte Hospital fra oktober 2007 til oktober 2009. Mobiltelefoner var øverst på listen. I alt 12,1 % af de genstande, som frigav for meget nikkel, var mobiltelefoner efterfulgt af briller og hårspænder med 9,1 %. I bunden af listen lå øreringe med 1,5 % af de genstande, der var positive for nikkelfrigivelse.

Se hele listen her

I det lange perspektiv har smykker, spænder, knapper mm. været den dominerende årsag til nikkelallergi. Det var også primært disse genstande, som blev omfattet af nikkeldirektivet, da det blev indført. De mange mobiltelefoner, som er fundet positive i dette og det nye studie, viser, at man som nikkelallergiker skal være opmærksom på nye udsættelser, der kan give allergi, og at mobiltelefonmarkedet endnu ikke har vænnet sig til reguleringen.

Læs mere om nikkelallergi

Se film om nikkelallergi

Spot-test til måling af koboltfrigivelse

6 % af kvindelige og 2 % af mandlige eksempatienter har koboltallergi. Kobolt er et metal, som ofte forekommer sammen med nikkel i metalprodukter. Der findes en spot-test til påvisning af frigivelse af nikkel, men det har ofte været svært at finde ud af, om der var en aktuel udsættelse for kobolt hos personer med koboltallergi.

På den baggrund er der udviklet en koboltspot-test, som bliver positiv (orange/gul farve), når der frigives kobolt fra en metalgenstand i mængder (over 0,001%), der kan give allergisk eksem.

Blandt 354 smykker og hårspænder købt i København var der 1,1 %, som frigav kobolt påvist med koboltspot-testen, mens der ingen positive reaktioner var blandt 200 stykker ubrugt håndholdt værktøj. Kobolt anvendes i tandbøjler/implantater, og i en ny publikation fra Videncenter for Allergi berettes om en patient, som efter at have fået et nyt tandimplantat udviklede brændende fornemmelser i mundslimhinden og rødme, hvor der var kontakt mellem mundhule og implantat. Patienten var koboltallergisk, og der blev med koboltspot-testen påvist frigivelse af kobolt fra tandimplantatet. Patienten fik skiftet implantatet ud og blev symptomfri.

Kobolttesten er nu kommercielt tilgængelig, så det er muligt at finde ud af, om en patient med koboltallergi er aktuelt udsat for kobolt.

Læs mere

Videncenter for Allergis forskning i kobolt

Amerikansk netbutik, hvor testen kan købes

Krom i lædersko

En ny undersøgelse fra Videncenter for Allergi sammen med forskere fra Force Technology viser, at mindst 8/60 (13 %) undersøgte lædersko frigav stærkt allergifremkaldende krom i mængder, der skønnes at kunne give allergi.

Læder garves med krom for at opnå holdbarhed og fleksibilitet. Krom er meget allergifremkaldende og kan frigives fra læderet under brug.

Allergi over for krom kan give meget svære fodeksemer (se billede).

I studiet undersøgtes 60 par sko — 20 damesko, 20 herresko og 20 børnesko. Ud fra analyser af det totale indhold af krom i overlæderet undersøgtes 18 par sko for frigivelse af det stærkt allergifremkaldende krom VI. Ialt 8 par sko frigav målelige mængder af krom VI og vil kunne forårsage kromallergi og allergisk eksem. Det drejede sig om 4 par damesko, 3 par herresko og 1 par børnesko.

I tre tilfælde var der tale om meget høje mængder af krom VI (over 10 ppm), herunder en børnesandal, hvor der blev målt en frigivelse på 33 ppm krom VI. Specielt sandaler anses for at udgøre en risiko for udvikling af kromallergi, da der under anvendelsen er direkte hudkontakt med læderet.

I Tyskland må der ikke kunne påvises krom VI frigivelse fra lædervarer, der er i længerevarende kontakt med huden fx sko. Denne lov er indført for at forebygge kromallergi og svære kromeksemer.

Læs rapporten her

Læs om den tyske lovgivning her

Læs om andre allergifremkaldende stoffer i sko

Disputatsforsvar

Torsdag d. 18.08. 2011 kl. 14.00 forsvarede cand.med., ph.d. Jacob Pontoppidan Thyssen doktorafhandlingen "Nickel and Cobalt Allergy Before and After Nickel Regulation – Evaluation of a Public Health Intervention" ved Københavns Universitet.

 

Forsvaret foregik i Haderup auditoriet på Panum Instituttet.

 

Afhandlingen kan rekvireres via Københavns Universitet.

 

Dansk resumé af afhandlingen (pdf)

Nikkel på arbejdspladsen

Siden 1991 har det været forbudt at markedsføre artikler, som er beregnet til at komme i direkte og langvarig kontakt med huden, og som kan frigive nikkel fra fx smykker, spænder, knapper, ur og lignende metalgenstande. Kravet er, at der højst må frigives 0,5 µg/cm2 nikkel/uge. Reglen er nu en del af den europæiske kemikalieregulering REACH.

Ud over eksemplerne med smykker og metaldele i beklædningsgenstande er det ikke nærmere defineret hvilke genstande, der er omfattet af reglen, men som led i den øgede brug af mobiltelefoner, har Europa-Kommissionen også nævnt, at mobiltelefoner er omfattet af reglen. Europa-Kommissionen har nu også defineret, hvad man forstår ved “langvarig kontakt med huden”, og udtalt, at man med “langvarig kontakt med huden” forstår en halv times daglig kontinuerlig kontakt, eller hvis der er spredt kontakt over dagen, så sammenlagt én time fordelt over dagen. Det betyder, at fx værktøj, som er beregnet til at være i kontakt med huden i mere end de nævnte tidsrum, også skal overholde nikkelgrænsen om, at der højst må frigives 0,5 µg/cm2 nikkel/uge.

Miljøstyrelsen er myndighed og Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion fører kontrol med reglerne.

Læs mere

Film om nikkel

God information er vigtig for forebyggelse og korrekt behandling af eksem udløst af allergi over for kemiske stoffer, men det kan være svært at forholde sig til pjecer og andet skriftligt materiale.

Derfor lancerer Videncenter for Allergi en række informationsfilm om allergi over for nikkel. Filmene er målrettet personer, der lider af nikkelallergi.

Tre film fokuserer på nikkelallergi. Bl.a. forklarer nikkeleksperten, professor Torkil Menné en ung kvinde med nikkelallergi, hvad nikkelallergi er, hvorfor den opstår, og hvordan hun skal håndtere sin allergi.

Sygeplejerske Hanne Knudsen viser, hvordan man med et enkelt testsæt, der kan købes på apoteket, selv kan undersøge sine smykker og andre genstande for nikkel.

Derudover viser en film, hvordan den typiske allergiprøve ved kontaktallergi, lappeprøven, foregår.

Se filmene:

Nikkel er en af de hyppigste årsager til kontakteksem i Danmark. Hver 10. kvinde tåler ikke nikkel, mens det er tilfældet for omkring en pct. af mændene.

Læs mere om  nikkelallergi

1 2 3 4