Aluminium

Aluminium er et metallisk grundstof og helt almindeligt i jordbunden. Stoffet har mange egenskaber, og kan bruges til produktion af alt fra fly til deodoranter, ligesom en stor del af vores fødevarer indeholder aluminium.

Aluminium giver meget sjældent kontaktallergi, specielt taget i betragtning hvor ofte vi kommer i kontakt med det til hverdag.

Aluminium i kosmetikprodukter

Man bruger aluminium i deodoranter, da aluminium kan blokere svedkirtlerne og derfor nedsætte mængden af sved.

Det findes ligeledes i make-up, lotions og solcremer, hvor det blandt andet virker som solfilter, regulerer viskositeten og forhindrer dannelse af klumper.

Aluminium i fødevarer

Da aluminium er et grundstof, findes det også naturligt i større eller mindre grad i de fleste fødevarer. Det bruges også som tilsætningsstof i mange pulverprodukter og har konserverende egenskaber.

Den mængde aluminium man optager i mave-tarm-kanalen, er meget lille, og det er ikke videnskabeligt bevist at aluminium i maden har indflydelse på aluminiumsallergi.

Aluminium i vacciner

Man har brugt aluminium som adjuvant eller ”hjælpestof” i næsten 100 år, så man kan vaccinere med en mindre mængde af selve den bakterie/virus man ønsker beskyttelse mod [Lindblad EB. 2004]. Mange af de vacciner der findes, består ikke af levende bakterier, men derimod deres giftstoffer, som er oprenset og afgiftet.  For at kunne lave et ordentligt immunrespons når man vaccineres, er der behov for hjælp til at stimulere immunforsvaret, og det er her aluminium har sin funktion.

SSI har siden 1999 anbefalet, at aluminiumholdige vacciner gives dybt intramuskulært for at mindske risikoen for aluminiumallergi.

Vaccinationsgranulomer

Vacciner der indeholder aluminium giver hos cirka 1% af de vaccinerede små kløende knuder i underhuden, såkaldte vaccinationsgranulomer [Bergfors E, et al, 2003 og 2014].

De opstår hyppigst efter den 3. vaccine i første leveår, uger til måneder efter børnene er vaccineret [Salik E, et al 2016, Bergfors E, et al 2014].

Granulomerne er ikke farlige, men de kan være svært kløende, og give anledning til eksem, pigmentforandringer og øget hårvækst i området.

Den gennemsnitlige varighed af vaccinationsgranulomerne er 4-5 år, men der er tilfælde hvor de har været til stede i op til 10 år [Salik E, et al, 2016].

Symptomerne er oftest værst i begyndelsen, og bliver stille og roligt mindre fremtrædende med alderen.

Risikoen for gendannelse af granulomer ved fornyet vaccination, har i et svensk studie vist at være 8% (2 børn ud af 25) [Bergfors E, et al 2013].

Kontaktallergi for aluminium

75-90% af alle børn med vaccinationsgranulomer, vil også have aluminiumsallergi. Dette påvises ved en lappetest (link til lappetest).

Hos langt de fleste er aluminiumsallergien forbigående. I et studie hvor man gentog lappetesten på børn der tidligere havde fået påvist allergien, var testen efter 5-9 år negativ hos 77% og samtidig var symptomerne forsvundet [Gente Lidholm A, et al, 2013].

Der er kun beskrevet enkelte tilfælde af kontaktallergi overfor aluminium i kosmetikprodukter, og i disse tilfælde drejede det sig om voksne personer og havde ingen sammenhæng med vacciner [Garg S, et al, 2010].

Hvad kan du selv gøre

Da aluminium er et meget svagt allergen, hvilket betyder at det sjældent giver kontaktallergi, foreligger der ingen retningslinjer der anbefaler at man undgår kontakt med aluminium, hvis man har fået konstateret allergien.

Det anbefales ikke at afstå fra yderligere vaccinationer og dermed øge risikoen for at blive smittet med potentielt alvorlige infektioner [Lægemiddelstyrelsen, nr. 3 marts 2016].

Videnskabelige artikler

  1. Andersen RM, Zachariae C, Johansen JD. [Aluminium allergy and granulomasinduced by vaccinations for children]. Ugeskr Laeger. 2015 Apr 27;177(18):868-71.
  2. Lindblad EB. Aluminium compounds for use in vaccines. Immunol Cell Biol. 2004 Oct;82(5):497-505.
  3. Bergfors E, Trollfors B, Inerot A. Unexpectedly high incidence of persistent itching nodules and delayed hypersensitivity to aluminium in children after the use of adsorbed vaccines from a single manufacturer. Vaccine. 2003 Dec 8;22(1):64-9. Erratum in: Vaccine. 2004 Mar 29;22(11-12):1586
  4. Bergfors E, Hermansson G, Nyström Kronander U, Falk L, Valter L, Trollfors B. How common are long-lasting, intensely itching vaccination granulomas and contact allergy to aluminium induced by currently used pediatric vaccines? A prospective cohort study. Eur J Pediatr. 2014 Oct;173(10):1297-307.
  5. Salik E, Løvik I, Andersen KE, Bygum A. Persistent Skin Reactions and Aluminium Hypersensitivity Induced by Childhood Vaccines. Acta Derm Venereol. 2016 Nov 2;96(7):967-971.
  6. Bergfors E, Trollfors B. Sixty-four children with persistent itching nodules and contact allergy to aluminium after vaccination with aluminium-adsorbed vaccines-prognosis and outcome after booster vaccination. Eur J Pediatr. 2013 Feb;172(2):171-7.
  7. Gente Lidholm A, Bergfors E, Inerot A, Blomgren U, Gillstedt M, Trollfors B. Unexpected loss of contact allergy to aluminium induced by vaccine. Contact Dermatitis. 2013 May;68(5):286-92
  8. Garg S, Loghdey S, Gawkrodger DJ. Allergic contact dermatitis from aluminium in deodorants. Contact Dermatitis. 2010 Jan;62(1):57-8