Tag: Metalallergi

Nyheder der omhandler metalallergi

Allergi over for kemiske stoffer hos børn med atopisk eksem

Atopisk eksem er en sygdom, der ses hos ca. 20 % af børn. Eksemet debuterer oftest før 2 års alderen, hvor det i starten ses i ansigtet og på knæ, underben og underarme, senere typisk i albuebøjninger, knæhaser og på hænder. Det atopiske eksem har en stærk arvelig (genetisk) komponent og optræder hyppigt hos børn af forældre som selv har atopisk eksem, astma og/eller høfeber.  Miljøfaktorer spiller også i varierende grad en rolle for atopisk eksem. Det har ofte været diskuteret om allergi over for kemiske stoffer (kontaktallergi) er en væsentlig årsag til initiering og/eller forværring af atopisk eksem.

I denne artikel har forskere fra Videncenter for Allergi sammen med hudafdelingen i Århus og Hud-og Allergicentret i Odense gået sammen om at gennemgå den eksisterende videnskabelige litteratur.

Vi identificerede 436 videnskabelige artikler, hvoraf 31 kunne anvendes i undersøgelsen. Resultaterne var ikke entydige, men det stod klart at kontaktallergi er et almindeligt problem hos børn med atopisk eksem, især med hensyn til allergi over for visse allergener som metaller og ingredienser i hudplejeprodukter.

Det anbefales at børn med atopisk eksem bruger uparfumerede fugtighedscremer, med så få indholdsstoffer, som muligt og med konserveringsmidler med så lav allergirisiko som muligt. Udredning for allergi over for kemiske stoffer foregår ved en hudtest, kaldet epikutantest. Epikutantest bør overvejes hos børn med atopisk eksem, hvis eksemet er svært at behandle i ro eller hvis sygehistorien tyder på der kan være en komplicerende allergi fx ved sommerforværring i eksemet (allergi over for blomster), svært eksem på fødder (allergi over for sko) eller eksem på både hænder og fødder.

 

Link til artiklen på engelsk

Læs om forskellige årsager til eksem

Kromholdige metalbelægninger kan udløse allergi

Tidligere undersøgelser har vist, at læder er mest almindelig årsag til allergisk eksem hos personer med kromallergi.

Vi foretog i 2014 en spørgeskemaundersøgelse blandt kromallergiske personer og her fandt vi også at læder var den hyppigste årsag til allergisk kromeksem, men også at kromholdige metaloverflader havde betydning.

Vi har derfor undersøgt om forskellige krombelægninger kan forårsage allergisk eksem hos kromallergiske personer.

Krom findes i 2 stabile stadier krom (III) som anses for at være svagt allergifremkaldende og krom (IV), som anses for at være stærkt allergifremkaldende. Vi gennemførte undersøgelsen sammen med ingeniører fra Danmarks Tekniske Universitet, som fremstille metalskiver med almindeligt forekommende krombelægninger. Tre metalskiver var overfladebelagt med krom (III) og tre med krom (VI). Vi udsatte kromallergiske personer for skriverne, som blev sat fast på ryggen med plaster i 2 døgn, som når man gennemfører en allergitest.

Flere af de krombelagte metalskiver gav allergisk eksem hos kromallergiske personer, mens ingen reaktion sås hos ikke-allergiske personer. Det var ikke alle men kun udvalgte krombelægninger som gav eksem. I alt 4 ud af 7 patienter reagerede (57 %) på en eller flere krombelagte metalskiver. De fleste af patienterne reagerede på både krom (III) og krom (VI) overflader.

Studiet er gennemført på få personer, men viser at nogle krombelagte overflader kan give allergisk eksem og at hudreaktioner også kan forekomme ved udsættelse for det svagt allergifremkaldende krom (III). Dette kan have betydning for vurdering af udsættelser i arbejdsmiljøet og for fremtidig lovgivning.

Dette studie indgår i en Ph.d.-afhandling om krom, som blev forsvaret tidligere i år.

Find artiklen her på engelsk.

Læs Ph.d. afhandlingen om krom.

 

 

Foto: Colourbox.dk

Nikkel i legetøj kan give allergi

Nikkelallergi ses både hos børn og voksne og opstår efter gentagen eller tæt vedvarende kontakt med metal genstande, der frigiver nikkel.  Selv om nikkelallergi har været faldende efter regulering af nikkelfrigivelsen fra metalgenstande i tæt kontakt med huden blev indført, er der stadig forbavsende mange børn, som får nikkelallergi.

I et dansk studie af allergi hos børn, som bliver henvist til allergitestning, sås nikkelallergi hos 14,5 % af de 1-4 årige og hos 8,5 % af de 5-9 årige.  De hyppigste årsager var smykker og spænder.  Det er flere gange blevet foreslået at legetøj kunne være en overset kilde til nikkelallergi hos børn.

I et tidligere studie undersøgtes 212 stykker legetøj, hvoraf 34,4 % have metaldele, som man kunne komme i hudkontakt med og som frigav nikkel. I et nyt studie fra Hud-og Allergiafdelingen, Herlev-Gentofte Hospital undersøgtes om håndtering af sådan legetøj giver afsmitning af nikkel til huden. Tre stykker legetøj fra den tidligere undersøgelse, som frigav nikkel, blev håndteret i 30 sekunder af 2 raske forsøgspersoner, som i en legesituation. Efterfølgende undersøgtes huden for nikkeldeponering ved hjælp af spot-testen: dimethyl glyoxim test. Nikkeldeponering på huden blev fundet efter håndtering af 2 af de 3 stykker legetøj.

Studiet viser at selv kort tids leg med legetøj, der har metaldele, der firgiver nikkel, kan afsætte en mængde nikkel på huden, som giver risiko for nikkelallergi.

Se film om nikkelallergi på  Videncenter for allergis hjemmeside.

Link til artiklen om legetøj (på engelsk).

Link til artikel (på engelsk) om allergi hos børn.

Ny nikkelrapport

En nikkelregulering blev indført i Danmark i 1990 på grund af en høj forekomst af nikkelallergi, især blandt kvinder. I 1994 blev der indført en lignende nikkel regulering i alle EU-lande, som blev fuldt implementeret i 2004.

En ny undersøgelse viser, at reguleringen har været effektiv til at reducere nikkelallergi, hvilket har ført til store samfundsøkonomiske besparelser. På trods af at problemet med nikkelallergi er faldende, så er der alligevel en væsentlig del af unge kvinder, ca. 10%, som stadig blive allergiske over for nikkel.

I undersøgelsen kortlægges hvilke genstande ca. 500 nikkelallergiske personer har reageret over for ved et spørgeskema. Blandt kvinder var øreringe, fulgt af knapper, spænder, ure, de hyppigste årsager til udslæt både første gang og senere. Mænd rapporterede at de hyppigst reagerede på ure og bæltespænder.

Øreringe og ørestikker udgør et særligt problem på grund af hudpenetrationen. Rapporten rejser spørgsmålet om den nuværende nikkelregulering er tilstrækkeligt beskyttende mod nikkelallergi, særligt hvad angår øreringe.

Læs den nye rapport

Læs artiklen i Jyllands-Posten

Læs mere om nikkelallergi

Se film om nikkelallergi

Stigende antal indberetninger af granulomer i forbindelse med børnevaccinationer

Aluminium anvendes i en række vacciner som såkaldt adjuvans, der skal sikre at vaccinen giver en tilstrækkelig beskyttelse. Aluminiumsadsorberede vacciner kan forårsage stærkt kløende knuder på injektionsstedet. Disse kaldes også granulomer og ledsages næsten altid af allergi over for aluminium. Knuder kan anes som en bule og opdages gerne uger til måneder efter vaccination. De kan bestå i lang tid. I en ny dansk undersøgelse af 47 børn havde symptomerne bestået i 1,6 år (middelværdi) strækkende sig fra 6 måneder til 9,5 år.

En række af de vacciner, som anvendes i Danmark, er aluminiumsadsorberede. Det drejer sig om alle vacciner mod difteri og/eller tetanus både primærvacciner som DiTeKiPol/Act-Hib og boostere, vacciner mod HPV, pneumokokker, hepatitis A og/eller B, TBE og meningokokker gruppe C.

Lægemiddelstyrelsen har udsendt nyhedsbrev, som viser et stigende antal indberetninger om dannelse af granulomer efter vaccination. Således var der i perioden 2007-2010 14 indberetninger, mens der var 500 indberetninger i perioden 2011-2015. Lægemiddelstyrelsen vurderer at stigningen antagelig kan tilskrives den opmærksomhed, der har været omkring granulomer og aluminiumsholdige vacciner inden for de seneste år. I langt de fleste tilfælde var granulomer indberettet som formodet bivirkning ved DiTeKiPol/Act-Hib-vaccination, og i en del tilfælde var der samtidig givet Pneumokokvaccine. Der var også indberettet granulomer for andre vacciner i børnevaccinationsprogrammet, men dog i langt færre tilfælde.

Man estimerer at ca. 1 % af de vaccinerede børn udvikler granulomer/aluminiumsallergi. Risikoen for gendannelse af granulomer ved forsat vaccination synes ud fra svenske studier beskeden. Således udviklede 2 (8 %) af 25 børn med aluminiumsallergi igen granulomer ved revaccination, mens de øvrige tålte vaccinationen.

Læs lægemiddelstyrelsens nyhedsbrev her.

Læs Videncenter for allergi’s information om aluminiumsallergi her.

Den nye danske undersøgelse (på engelsk) her.

Kromallergikere har det svært

I november 2013 vedtog man en EU-lovgivning, som begrænser mængden af allergifremkaldende krom, der må frigives fra læder.

Formålet er at begrænse antallet af personer som får kromallergi fra læderartikler og bedre forholdene for de, der allerede har kromallergi, så de får mindre problemer med deres allergi.

I et nyt dansk studie blev patienter med kromallergi udspurgt om årsager til allergiske udslæt, livskvalitet mm.  Denne karakteristik af kromallergikere vil danne udgangspunkt for at kunne følge en eventuel effekt af lovgivningen.

I studiet indgik 155 eksempatienter med kromallergi og 621 uden kromallergi. Begge grupper besvarede et spørgeskema.

To ud af tre kromallergiske patienter havde oplevet udslæt af læder. Kromallergiske patienter havde en væsentlig ringere livskvalitet end patienter uden kromallergi, mere eksem gennem det sidste år, havde været nødt til at bruge mere medicin for eksemsygdommen og havde måtte tage mere sygeorlov end patienterne i kontrolgruppen.

Læderprodukter synes således at være den største kilde til kromallergi og eksem. Allergien medfører væsentlig sygdom og nedsat livskvalitet.

Læs om kromallergi her.

Link til den videnskabelige artikel her

Allergi hos børn

I en ny artikel analyseres hyppigheden af forskellige typer allergi hos 2.594 børn fra 1-17 år. Børnene blev allergitestet hos en gruppe danske hudlæger over en 9 års periode.
 
Ca. en ud af 4 børn, som blev testet for allergi over for kemiske stoffer fik påvist en allergi, hyppigst var allergi over for nikkel/kobolt, parfume og sort farvestof.
 
Piger havde generelt en større hyppighed af allergi over for kemiske stoffer end drenge, henholdvis 26,7 % og  22,1 % havde en allergi. Denne forskel var mest udtalt efter 13 års alderen.
 
I den yngste gruppe børn mellem 1 og 4 år sås allergi over for nikkel, kurvblomster, isothiazolinoner (konserveringsmidler), krom og kobolt. Parfumeallergi og sort farvestofallergi sås i alle aldersgrupper fra 5 år alderen.
 
De mest almindelige årsager til  parfumeallergi var deodoranter, shampoo og flydende sæbe, mens allergi over for sort farvestof, kaldet PPD, var forårsaget af hår og øjenbrynsfarve, samt sorte hennatatoveringer, også kaldet midlertidige tatoveringer.
  
Allergi over for isothiazolinone var blandt andet forårsaget af vådservietter.
 
Det konkluderes at allergi over for kemiske stoffer blandt børn er et væsentligt problem. Allergi bør overvejes hos børn med vedvarende eksem, som ikke bedres på behandling eller ved særlige udsættelser som fx for hårfarve.
 
Yderligere information:

Krom i lædervarer forbydes

EU besluttede i november 2013 at forbyde allergifremkaldende krom i lædervarer.
Danmark stod bag forslaget til det europæiske forbud, efter en dansk undersøgelse fra Videncenter for Allergi, sammen med forskere fra Force Technology havde  påvist, at lædervarerne kan give allergi og eksem.
Sko, tasker, handsker, sportsudstyr, møbler, tøj og andre lædervarer, der kommer i direkte kontakt med huden, bliver omfattet af lovgivningen.
Krom bliver brugt til at gøre lædervarer holdbare og smidige, og krom VI, som kan dannes hvis garvningen ikke kontrolleres ordentligt, har i mange år været kendt som et stærkt allergifremkaldende stof, der kan give kløende og væskende eksem.
Konkret vil lovgivningen betyde at den mængde af frit krom VI der må være i de nævnte lædervarer, ikke må overstige 3 mg/kg, dvs. 0,0003 %. Dette svarer til det man kan måle og dermed kontrollere, og kan sidestilles med et forbud.
Man regner med at denne grænseværdi vil beskytte de fleste (80 %) mod at få kromallergi. Lovgivningen kan også være en hjælp til personer som har fået kromallergi, men det vil afhænge af hvor svær en allergi, man har. Personer med svær allergi vil således stadig kunne få symptomer af at bruge fx sko selv med den lille mængde krom VI der nu er tilladt og vil stadig skulle have specialfremstillede kromfri sko.
Forbuddet træder i kraft et år efter vedtagelsen, dvs. cirka ved udgangen af 2014.
Yderligere information:

Nikkel bindes i huden

Nikkel kan give allergi ved kontakt med huden.  I hudens yderste lag findes proteinet filaggrin, som er vigtig for hudens barrierefunktion, herunder evnen til at tilbageholde uønskede stoffer.
Ca. 10 % af befolkningen har en arvelig mangel på filaggrin via mutationer i det gen som styrer filaggrindannelsen i hudens yderste lag. Man har i befolkningsundersøgelser fundet, at personer med arvelig filaggrinmangel har en større hyppighed af allergisk nikkeleksem.
I denne undersøgelse fandt forskerne, at filaggrin kan binde nikkel. Dette kan betyde at nikkel nemmere trænger ned gennem huden hos personer der mangler, eller har nedsatte mængder af filaggrin i hudens yderste lag. Det vil betyde at immunsystemet udsættes for større mængder nikkel og at risikoen for nikkelallergi vil være øget, hvis man mangler filaggrin i huden.
Yderligere information:

Nikkelallergi i Europa

Nikkel er den hyppigste årsag til hudallergi og er ofte forbundet med brug af nikkelfrigivende smykker. I EU introduceredes lovgivning, der begrænser nikkelfrigivelsen fra smykker og andre forbrugergenstande i 1994, med ikrafttræden i 2001, og er nu en del af REACH-lovgivningen.
I en ny artikel analyseres data fra 180.390 patienter, som alle var blevet testet for nikkelallergi fra Danmark, Tyskland, Italien og England i perioden mellem 1985 og 2002 til 2010.
Et statistisk signifikant fald i hyppigheden af nikkelallergi sås blandt unge danske, tyske og italienske kvinder under 30 år. I England sås et tilsvarende fald, men først fra 2004.
Faldet i allergi over for nikkel blandt unge kvinder i Europa, skyldes sandsynligt EU-nikkel lovgivningen.
Yderligere information:
1 2 3 4