Denne artikel gennemgår alle publicerede studier i perioden 1966-2007 der har foretaget lappetest på almindelige mennesker fra baggrundsbefolkningen. De fleste studier kommer fra USA og Vesteuropa. Den mediane forekomst af kontaktallergi over for mindst ét allergen var 21,2 % (12,5-40,6 %) og det vægtede gennemsnit var 19,5 %. De hyppigste allergener var nikkel, thimerosal (konserveringsmiddel i vacciner) og fragrance mix (parfume). Den mediane forekomst af nikkel var 8,6 % (0,7-27,8 %).

Studiet sammenligner blodprøver, fra 17 patienter med slimhindesymptomer over for parfume med blodprøver fra 20 raske kontrolpersoner, ved at undersøger de basofile granulocytters reaktivitet over for parfume tilsat i 6 koncentrationer.

Ved de 3 højeste parfumekoncentrationer udviste blodcellerne hos begge grupper dosisrespons effekt ved frigivelse af histamin. Patienternes blodceller frigav dog væsentligt mere histamin ved den højest tilsatte parfumekoncentration i forhold til kontrolpersonernes. Den øgede reaktivitet kunne ikke overføres med serum til donor basofilocytter, hvorfor mekanismen ikke kan tilskrives IgE antistoffer.

Studiets fund er interessant idet subjektive symptomer relateret til parfume kobles med et målbart cellulært respons over for parfumestoffer (patienterne reagerede anderledes i dette studie).

Fundet har dog i første omgang ingen diagnostisk værdi for patienter med disse symptomer, men vil muligvis kunne øge den medicinske forståelse for symptomerne ved at besvare nogle af de væsentlige spørgsmål som studiet rejser:

1) kan fundet reproduceres, dvs. genfindes i andre grupper af patienter med lignende symptomer

2) frigiver de basofile granulocytter andre signalstoffer ved tilstedeværelsen af parfume og ses dette i højere grad hos patienter i forhold til kontrolpersoner

3) hvad er den biologiske mekanisme for det basofile parfumerespons som jo ikke er antistofmedieret

4) er det enkeltstoffer i parfume som forårsager det basofile respons eller er det effekten af parfumestoffer i kombination

5) vil mastceller i hud og slimhinder også udvise et øget respons over for parfumestoffer hos patienter med slimhindesymptomer over for parfume

Som led i en større undersøgelse blev 270 personer med og uden håndeksem lappetestet med TRUE Test i 1997-98 og igen i 2005-06. I 2005-06 havde 27,4 % mindst en positiv lappetest og 7,4 % havde to positive lappetests. Hyppigheden af positiv lappetest hos mænd og kvinder var henholdsvis 10 % og 36 %. Den højere hyppighed hos kvinder skyldtes overvejende allergi over for nikkel og parfume. Hyppigheden hos personer med og uden håndeksem var henholdsvis 31 % og 18 %. 74 % af de reaktioner, som var positive i 1997-98, var fortsat positive i 2005-06.

Der ses en høj forekomst af nikkelallergi i forskellige befolkningsgrupper. Regulering af eksponeringen for nikkel ved hjælp af lovgivning, har vist sig at være effektiv til at nedsætte forekomsten af nikkelallergi. Eksperimentelle studier med andre allergener har vist en statistisk signifikant sammenhæng mellem den allergiske reaktivitet ved lappetesten og ved den gentagne åbne eksponeringstest (ROAT).

Formålet med dette forsøg var, at undersøge ved hvilke koncentrationer af nikkel, allergiske personer reagerer, i en lappetest og en ROAT. Derefter blev disse koncentrationer sammenlignet.

20 nikkel allergiske personer blev testet med en fortyndingsrække på 19 koncentrationer i en lappetest. Samtidig blev de testet med en fortyndingsrække på 3 i en ROAT, der varede op til 21 dage. 18 personer uden nikkelallergi medvirkede som kontrolgruppe for ROAT'en.

Den koncentration de allergiske personer reagerede på i ROAT'en (µg nikkel/ cm2 per applikation) var signifikant lavere end den koncentration de allergiske personer reagerede på I lappetesten. Derimod var den koncentration de allergiske personer reagerede på I ROAT'en, når man så på den akkumulerede mængde af nikkel efter 1 uge, 2 uger og 3 uger, ikke signifikant forskellig fra den koncentration, der blev reageret på i lappetesten.

I denne opfølgende undersøgelse bestemtes incidens-raten, det vil sige antal nye tilfælde over tid, for håndeksem. Desuden undersøgtes risikofaktorer for håndeksem. Incidens-raten var 8,8 tilfælde per 1000 person-år. Enæggede tvillinger, som havde en med-tvilling med håndeksem ved undersøgelses start havde en dobbelt så høj risiko for at få håndeksem i opfølgningsperioden i forhold til tveæggede tvillinger, som havde en med-tvilling med håndeksem. Enæggede og tveæggede tvillinger hvis med-tvillinger ikke havde håndeksem havde samme risiko for at udvikle håndeksem. Dette resultat bekræfter, at arvelighed er en risikofaktor for at udvikle håndeksem. Positiv lappetest (kontaktallergi), atopisk eksem og vådt arbejde var også statistisk signifikante risikofaktorer for håndeksem, hvorimod alder, køn, rygning og alkohol ikke var forbundet med en øget risiko.

En kvinde havde fået sine øjenbryn og øjenvipper farvet med en blivende farve hos en frisør. Tre dage efter farvningen udviklede kvinden ødem, hvor farven havde været appliceret. Derudover havde kvinden fået øjenbetændelse. Kvantitative analyser viste, at produktet indeholdt 1,11 % toluene-2,5-diamine. Hvis en person er allergisk over for hårfarveingredienser er det vigtigt, at patienten oplyses om, at permanente bryn- og vippefarver ikke kan tåles.

Internationale studier har debatteret hvor vidt lappetestning med sort hårfarve (para-phenylenediamine (PPD)) kan påføre en testperson allergi over for hårfarve. En opgørelse af data fra befolkningsundersøgelserne i Glostrup i 1990 og 1998 viser, at lappetestning ikke udgør en hel-bredsrisiko. 540 personer blev testet både i 1990 og 1998 men ingen havde udviklet allergi over for sort hårfarve på trods af gentaget testning.

I British Medical Journal advarer forskere fra England, Tyskland og Danmark mod de svære allergiske reaktioner, der kan opstå som følge af hårfarvning. Det drejer sig om hævelser af ansigtet/hals og svært eksem, som kan føre til akut indlæggelse og behandling.
Der er fundet en stigning i allergiske reaktioner over for hårfarvestoffet p-phenylene diamine, således er der i England er fundet en fordobling i hyppigheden de sidste 6 år, hvor der nu er 7,1 % af patienter med allergi over for PPD. I Danmark er der en stigende tendens blandt kvinder, men i mindre omfang (ikke statistisk signifikant). Svære allergiske reaktioner ses også hos børn.

Der er tegn på flere unge farver hår og det stærkt allergifremkaldende hårfarvestof PPD og lignende stoffer findes i 2 ud af 3 hårfarver. PPD er tilladt i op til 6 % i hårfarver ifølge EU’s kosmetikdirektiv.

Forskerne mener at der for længst burde have været fokus på sikkerheden omkring hårfarver og allergi.  Kulturelt og kommercielt pres for at farve hår øger folks risiko og byrden på sundhedsvæsnet.