The cobalt spot test – further insights into its performance and use

En spottest blev for nyligt udviklet for nemt og hurtig at kunne afsløre om kobolt frigives fra overflader der er i kontakt med huden.
I denne undersøgelse udforskes den potentielle anvendelse af kobolt spottesten som et værktøj til dosisvurdering, og følsomheden af testen valideres under laboratorieforhold. En fortyndingsrække af kobolt blev lavet for at bestemme tærskelværdien for ændring i farve. Definerede doser af kobolt blev testet på fingrene af 5 frivillige. Metoden, “Acid wipe sampling”, blev anvendt til at opsamle indholdet af kobolt i det yderste lag af huden på den ene side af hånden, imens kobolt-eksponerede områder på den anden side blev spottestet.
En svag farvegradient var synlig fra omkring 1 til 1,5 µg kobolt/ml i fortyndingsserien. Ved en huddosis på 0,125 µg kobolt/cm2 blev 80 % af koboltdosis opsamlet igennem “acid wipe sampling” prøven. Spottesten gav positive resultater i alle tilfælde (n = 5).
Spottesten for kobolt kan bruges til at påvise kobolt på overfladen af huden. Mere erfaring er nødvendig for at forstå og beskrive de mest egnede testbetingelser.

Skin barrier and contact allergy: genetic risk factor analyses

Formålet med denne afhandling var at evaluere effekten af de ovenstående potentielle genetiske risikofaktorer på udviklingen af kontaktallergi. Vi havde særligt fokus på den påviste association mellem FLG-mutationer og nikkelallergi. Studierne tog udgangspunkt i epidemiologiske data fra den almene befolkning i Danmark samt i analyser af proteiner, der blev udvundet fra hudprøver. Kaplan-Meier overlevelsesanalyser af sammenhængen mellem nikkeleksem og FLG genotypestatus indikerede at bærere af FLG-mutationer har en lavere debutalder end vildtyper. Effekten af sensibiliseringen, der opstår når folk får huller i ørerne modsat eksponering på en intakt barriere, blev taget i betragtning i analyserne. Derudover antyder reaktionsmønstrene fra lappetestning at bærere af FLG-mutationer modsat vildtyper er mere reaktive ved nikkelkontakt. Der var nemlig relativt flere stærke reaktioner (+3 og +2) blandt mutations-bærerne, hvorimod vildtyperne havde en større andel af svagere reaktioner (+1).

Severe occupational contact dermatitis caused by black rubber as a consequence of p-phenylenediamine allergy resulting from a temporary henna tattoo

Stoffet p-Phenylenediamine (PPD) anses for at være et højt sensibiliserende stof som kan forårsage kontaktallergi og -eksem ved personer som kommer i kontakt med stoffet. PPD er en hyppigt anvendt ingrediens i oxidative hårfarveprodukter og kan også forekomme som farve i midlertidige hennatatoveringer.
 
I denne case-rapport beskrives en 22-årig mand som blev sensibiliseret som følge af en hennatatovering på huden.

Patch testing with 2.0% (0.60 mg/cm2) formaldehyde instead of 1.0% (0.30 mg/cm2) detects significantly more contact allergy

Den nuværende testkoncentration for formaldehyd er 1,0 % (vægt/vol) i vand, men klinisk erfaring og tidligere undersøgelser tyder på, at koncentrationen kan være utilstrækkelig til at detektere klinisk relevante tilfælde af kontaktallergi over for formaldehyd.
 
For at undersøge dette blev der foretaget en sammenligning af lappetests med 1% (vægt/vol) og 2% (vægt/vol) formaldehyd i vand. Samtidig blev der undersøgt om co-reaktivitet blev foretaget af quaternium-15.
 
I 12 dermatologiske klinikker blev 3.591 patienter rutinemæssigt lappetestet med både 2,0 % (vægt/volumen) (0.60 mg / cm2) og 1,0 % (vægt/volumen) (0,30 mg / cm2) formaldehyd. Mikropipetter blev anvendt til at dosere allergenet nøjagtigt.
 
Signifikant flere patienter reagerede på 2,0 % formaldehyd end 1,0 % (3,4 % mod 1,8 %, p<0,001). Samlet var der ingen kønsforskelle imellem de der reagerede positivt på 2,0 % og 1,0 %. Ud af 25 patienter med positive reaktioner over for quaternium-15, reagerede 4 (0,1 %) positivt uden at reagere på formaldehyd.
 
På grundlag af resultaterne af denne multicenterundersøgelse, samt af tidligere undersøgelser, kan det anbefales, at 2,0 % (vægt/vol) formaldehyd i vand, bør anvendes i den europæiske baselineserie.

Patch testers’ opinions regarding diagnostic criteria for metal hypersensitivity reactions to metallic implants

Overfølsomhed over for implanterede metalenheder er fortsat et udfordrende og kontroversielt emne. Diagnostiske kriterier for overfølsomhedsreaktionerne, evalueres i denne undersøgelse af en multinational gruppe af lappetestere, ved brug af Thyssens tidligere offentliggjorte kriterier.
I alt 119 dermatologer på kongresserne “2012 European Contact Dermatitis Society” og “2013 American Contact Dermatitis Society”, blev bedt om at besvare et spørgeskema om deres holdninger til emner vedrørende overfølsomhed over for metal. Fire store og fem mindre diagnostiske kriterier opstod som følge heraf.
Ca. 80 % af de adspurgte fandt følgende kriterier nyttige (vigtige kriterier):
  • kronisk eksem begyndende uger til måneder efter implantationen
  • udbrud på huden nær implantatet
  • positiv lappetestreaktion over for et metalkomponent i implantatet
  • fuldstændig opheling efter fjernelse af potentielt allergifremkaldende implantat.

Ca. 61 % af de adspurgte fandt følgende kriterier nyttige (mindre vigtige kriterier)

  • systemisk allergisk eksemreaktion
  • terapi-resistent eksem
  • morfologi i overensstemmelse med eksem
  • histologi overensstemmende med allergisk kontakteksem
  • et positiv in vitro-test over for metaller (fx lymfocyttransformation test) .

I en udfordrende situation, som fx en symptomatisk eller defekt ortopædisk protese, kan disse fire store kriterier og de fem mindre kriterier være nyttige i beslutningsprocessen.

One thousand cases of severe occupational contact dermatitis

Denne artikel er en opgørelse af 1.000 tilfælde af arbejdsbetinget eksem undersøgt på Hud- og Allergiafdelingen, Gentofte Hospital. Hyppighed af irritativt og allergisk eksem inden for forskellige erhverv og hos mænd og kvinder rapporteres sammen med en diskussion om forebyggelse.

Occupational allergic contact dermatitis diagnosed by a systematic stepwise exposure assessment of allergens in the work environment

Information om allergener samt irritanter er meget vigtige i forbindelse med arbejdsbetinget kontakteksem. Ingredienser og sikkerhedsdatablade kan være ufuldstændige, hvilket gør det svært at give en korrekt diagnose.
 
Ved en systematisk eksponeringskortlægning af patienter med mistænkt kontakteksem, fandt vi at 48,2 % havde en arbejdsbetinget allergi. 50 % af allergierne blev fundet ud fra sygehistorien og 35,5 % blev fundet ud fra sikkerhedsdatablade/ingredienslister. Vi fandt 132 forskellige allergener, 78% af disse findes ikke i den Europæiske basis serie.

Nickel may be released from iPhone(®) 5

Nikkelfrigivelse demonstreres fra iPhone 5, hvilket giver risiko for allergi og eksem. Læger anbefales derfor at undersøge nikkelfrigivelsen fra mobiltelefoners metalkomponenter ved mistanke herom og informere deres patienter om muligheden for et beskyttende cover, hvis patienten er eksponeret over for nikkel via deres mobiltelefon.

Nickel allergy following EU regulation in Denmark, Germany, Italy and the United Kingdom

Nikkelallergi er hyppigt forekommende i hele verden. Allergien er forbundet med håndeksem og overfølsomheden er ofte forårsaget af nikkelfrigivende smykker. Den Europæiske Union har indført lovgivning for at regulere indholdet og frigivelsen af nikkel fra smykker og andre forbrugsvarer igennem EU nikkeldirektivet 1994, som gik i kraft i 2001 og nu er en del af REACH-forordningen.
 
Formålet med denne undersøgelse er at analysere virkningerne af EU's nikkeldirektiv på forekomsten af ​​nikkelallergi i fire europæiske lande. Data fra lappetests af 180.390 patienter blev indsamlet fra nationale databaser i Danmark, Tyskland, Italien og Storbritanien mellem 1985 og 2002 til 2010. Patienter som var mistænkt for kontaktallergi og som tidligere var blevet lappetestet med nikkel sulfat (5 %) i vaseline, blev inkluderet i analysen. Databehandlingen blev fokuseret på procentdelen af ​​positive for nikkelallergi og ændring over tid i en alder og køn-stratificeret analyse.
 
Et statistisk signifikant fald i nikkelallergi blev observeret i danske, tyske og italienske kvinder under 30 år. Ved kvindelige britiske patienter blev dette observeret mellem 2004 og 2010. Hos unge mænd blev et statistisk signifikant fald i nikkelallergi observeret i Tyskland og Storbritannien, imens en ikke-signifikant stigning blev observeret i Italien. Det nye nikkeldirektiv fra EU er den mest sandsynlige forklaring på nedgangen i forekomsten af nikkelallergi.
1 2 3 4 5