Flotte negle kan blive en grim oplevelse

Det er blevet populært at få lavet kunstige negle og bruge gelneglelak, men denne trend er desværre ikke uden problemer. De fleste kunstige negle og gelneglelak produkter indeholder limstoffer i form af akrylater, som er stærkt allergifremkaldende stoffer, før de bliver hærdet af UV-lys. Allergien viser sig som rødme, hævelse og små blærer på fingerspidserne eller omkring neglene. Reaktionen kan sprede sig til resten af hånden og ofte vil neglen løsne sig helt eller delvis og den naturlige negl kan blive permanent deformeret. Hudafdelingen på Gentofte hospital har siden 2017 oplevet en stigning i antallet af patienter der får påvist allergi over for akrylaten HEMA.

Akrylater anvendes ofte i industrien hvor de skal markeres med faresymbol og stå i produkternes datablad, hvor der skal stå hvordan man effektivt beskytter sig, fx hvilke handsker man skal bruge. Men negleprodukter til forbrugere har ikke samme regler, fordi de er omfattede af den Europæiske Kosmetiklovgivning. Denne lovgivning stiller ingen krav til producenterne om at de skal markere produkter med faremærkninger eller udgive datablade. I stedet har man fuld indholdsdeklaration og visse ingredienser kan være forbudt eller begrænset i anvendelse.

Et finsk studie testede indholdet i 37 produkter, heriblandt 31 gelnegle og 6 akrylnegle produkter. De kiggede både på ingredienslisterne og undersøgte produkterne for akrylater ved kemisk analyse. Ifølge analysen indeholdte 32 af de 37 produkter akrylater og i alle af produkterne var der uoverensstemmelser mellem indholdsdeklarationerne på produkterne og det forskerne fandt i produkterne. Det betyder at du som forbruger, ikke altid kan stole på indholdsdeklarationen på disse produkter. For eksempel fandt de at akrylaten HEMA blev nævnt i indholdsdeklarationen på 12 ud af de 20 produkter hvori det blev fundet.

Forbrugerrådet Tænk lavede deres egen undersøgelse af 70 gellak produkter som viste at, 15 ud af de 70 havde fejl eller ingen ingrediensliste. De fandt også at 29 ud af de 70 indeholdte stoffer, der kun er til professionel brug. Professionelle har forhåbentlig fået undervisning i korrekt håndtering af produkterne, de bruger de rigtige beskyttelsesmidler og derfor er de i stand til at beskytte sig selv og ikke ramme huden rundt om neglen på kunden.

Akrylater er stærkt allergifremkaldende ved kontakt med huden og kan give livslang allergi. To undersøgelser har vist at en del produkter ikke har fyldestgørende ingredienslister som betyder at det er svært for forbruger og professionelle at overskue indholdet i negleprodukter og vide hvad de skal holde sig fra hvis de får konstateret allergi. Det er vigtigt at forbrugerne tænker sig om inden de bruger disse produkter, at de passer på med ikke at få det på huden, og at de følger vejledningerne omhyggeligt.

Læs EU-regulering for Kosmetiske produkter.

Læs EU-regulering (REACH) for Methlyakrylater.

Læs mere om kunstige negle og gelneglelak.

Invitation til Ph.d. forsvar 25/10/2023

Onsdag d. 25. oktober kl. 13.00 skal Læge Jojo Biel-Nielsen Dietz forsvare sin Ph.d med titlen “Occupational Contact Dermatitis – Development and testing of a German-inspired intervention”.

Alle er velkomne til at deltage. Forsvaret vil forgå i Store auditorium, opgang 10A, Gentofte Hospital Gentofte Hospitalsvej 10A, 2900 Hellerup, med efterfølgende reception.

Se invitationen her.

Download den danske resume her.

Download Ph.d afhandlingen her.

Forsker fra Videncenter får bevilling fra Astma-Allergi Danmark

Hvert år uddeler Astma-Allergi Danmarks forskningsfond legater til forskningsopgaver og videnskabelige initiativer inden for astma og allergiske sygdomme. Til Dansk Selskab for Allergologis årsmøde i Koldingfjord modtog læge og ph.d.-studerende Sofia Botvid støtte fra Astma-Allergi Danmarks forskningsfond til et klinisk forskningsprojekt om parfumestoffet oxideret linalool. Sofias forskningsprojektet har til formål at forbedre diagnostikken og forebygge kontaktallergi over for oxideret linalool. Hun vil samtidig også forbedre reguleringen af kosmetiske produkter med henblik på at reducere unødvendig hudeksponering for oxideret linalool blandt den brede befolkning.

Mere end 25 % af den europæiske befolkning lider af kontaktallergi, og parfumeallergi er den næste hyppigste form. En parfume er en velduftende blanding af duftstoffer, og en enkelt parfume kan bestå af alt fra 10 til 300 forskellige duftstoffer. Et af de mest almindeligt forekommende parfumeallergener er oxideret linalool, som findes i størstedelen af kosmetik- og rengøringsprodukter i Danmark. Oxideret linalool dufter af lavendel. Den optimale mængde af oxideret linalool til brug i lappetest er endnu ikke fundet.

Med dette bidrag fra Astma-Allergi Danmark, er Sofia godt rustet til at fastlægge tærskelværdier for oxideret linalool samt finde den optimale standard-lappetest-koncentration. Resultaterne kommer forhåbentlig til i fremtiden at bidrage til bedre og mere præcis diagnostik og behandling af patienter med parfumeallergi.

Læs mere om Sofias forskning her.

Videncenter for allergi er med i unik fælles appel til EU-Kommissionen

Vi står midt i en kemikaliekrise og den skal bremses. Den seneste tid har vi hørt meget om PFAS i nyhederne og der har længe været en del opmærksomhed på allergifremkaldende stoffer i forbrugerprodukter. Men bliver der gjort noget for at beskytte forbrugerne? Ja, det gør der bag kulisserne.

I EU-regi findes EU’s kemikalielovgivning, REACH (registration, evaluation, authorisation and restriction of chemicals), som blev lavet I 2006 og skal beskytte borgere og naturen mod kemikalier. 2006 er efterhånden en del år siden, så i år skal den have en opdatering og til det har Danmark nogle forslag.

I Danmark har vi et Kemikalieforum som har det formål at samle viden og sikre dialog og samarbejde på tværs af sektorer indenfor kemikalieområdet. Kemikalieforum består af myndigheder, industri, miljøorganisationer, forbrugsorganisations og andre relevante interessenter, her i blandt Videncenter for Allergi. Det er et sjældent syn at så mange interessenter har kunnet enes, men det er lykkedes i Danmark og de er kommet frem til en liste anbefalinger til EU.

Anbefalingerne rammer en bred vifte interessenter, og har blandt andet følgende punkter; Der skal fokus på at udfase brugen af de mest skadelige kemikalier i forbrugsprodukter, og PFAS skal forbydes helt der hvor det kan lade sig gøre. Der skal være incitamenter til at finde alternativer til skadelige kemikalier i industrien. Online handel skal leve op til samme standard som fysisk handel i EU og at EU-Kommissionen skal finde en strategi der vil hjælpe med at reducere antallet af Europæer med allergi overfor kemiske stoffer.

Her i starten af april har Miljøministeren, på vegne af medlemmer fra kemikalieforum, sendt et brev med anbefalingerne til EU-Kommissionen med et håb om at en opdateret version af REACH kan blive præsenteret inden sommeren 2023.

Læs selve brevet til EU-Kommissionen her.

Billede: Colourbox.dk

Aluminium allergi i dagligdagen

Aluminium er et grundstof der har mange egenskaber og bliver brugt i alt fra kosmetik til fødevarer. Taget i betragtning at aluminium findes over alt så giver det meget sjældent allergi, men for dem der får allergi overfor aluminium, kan det være meget generende.  

Nogle forældre til børn med vaccinationsgranulomer   angiver at deres børn kan reagere på aluminiumholdige produkter og madvarer. Læge og Ph.d Stine Hoffmann gennemførte  to studier, den ene undersøgte om børn reagerede på indtag af aluminiumholdige pandekager, og den anden undersøgte om aluminium i solcreme kunne medføre allergisk eksem.

Hendes resultater viste at der ikke var nogen større sammenhæng mellem indtagelse af aluminiumholdige pandekager og forekomsten af granulom kløe eller andre subjektive symptomer. Men i nogle tilfælde kunne indtagelsen af aluminiumholdige fødevarer være forbundet med udvikling af allergisk eksem. Når det kom til solcremestudiet, viste hendes resultater at gentagen brug af aluminiumholdige solcremer kunne, hos nogle børn, udvikle et lokalt udslæt.

Enkelte børn kan udvikle reaktioner på både aluminiumholdige fødevarer og aluminiumholdige produkter. Derfor er det vigtig at både læger og forældre er bevidste om at det er sjældent, men at det findes. Der er ingen generelle anbefalinger til at man skal undgå aluminiumholdige fødevare eller produkter hvis man har vaccinations granulomer.

Se filmen hvor Stine forklarer hendes studier herunder:

Læs artiklen om pandekagestudiet.

Læs artiklen om solcremestudiet.

Læs mere om aluminiumallergi.

Håndeksem forkorter frisørernes karriere

Frisører hører ofte om at de skal passe på deres hud og huske at bruge handsker. Det er et gammelt budskab, men ny forskning viser at budskabet er langt fra forældet. Læge og Ph.d. Martin Havmose forsvarede i december hans Ph.d.-afhandling om arbejdsbetinget håndeksem hos frisører, hvor han fandt at frisører er blevet bedre til at bruge handsker, men håndeksem plager stadig faget.

I 2020 sendt Martin et spørgeskema ud til alle frisører udannet mellem 1985 og 2018 fra Danske frisørskoler. De blev spurgt ind til om de havde haft håndeksem og om de havde forladt faget. Eksem opstår primært i elevtiden og i de første år efter endt uddannelse, og kan have drastiske konsekvenser for en frisørs karriere. 90% af de frisører der oplevede håndeksem, fik det indenfor 8 år i faget. Dem der havde det værst, stoppede i gennemsnit efter 7 år. Det er de færreste der begynder en uddannelse og håber på en kort karriere. Men den gode nyhed er, at inden 2011 hvor der blev indført et krav om undervisning i allergi og eksem, havde næsten 43% af frisørerne haft håndeksem i løbet af deres karriere, nu er tallet nede på 29%.

Unge mennesker der har haft børneeksem bliver frarådet at blive frisører, og det er der god grund til. Forskningen viser at risikoen for at forlade faget på grund af håndeksem var størst blandt dem der havde haft børneeksem eller fik påvist kontaktallergi. Hvis man vil undgå at være en del af den kedelige statistik, så viser forskningen heldigvis at det kan hjælpe at bruge handsker.

Forskningen viser at flere frisører bruger handsker nu, end før undervisningen blev et lovkrav. Hele 62,9% af frisører bruger handsker, modsat tidligere 12,6%, når de vasker kundens hår før klipning. Endnu flottere er at de nye tal viser at 90% af frisørerne bruger handsker når de vasker kundens hår efter farvning- og permanentbehandling. Men desværre bruger kun 13% handsker når de farver bryn og vipper, og kun 23% bruger handsker når de blander hårfarve. Der er tydeligt sket en ændring ude i salonerne, og forskningen viser at det går den rigtige vej med at beskytter frisører mod håndeksem. Men der er stadig nogle områder hvor forebyggelsen kunne forbedres og det vil i sidste ende hjælpe frisører med at blive i faget.

Hør Martin forklare om hans forskning og komme med gode råd i filmen herunder:

Læs Martins Ph.d. her.

Billedet er fra colourbox.dk

Dansk indsats mod skadelige kemikalier

Hver 5. dansker lider af kontaktallergi over for et eller flere kemiske stoffer. Det påvirker deres livskvalitet og koster samfundet dyrt i sygefravær og tabt arbejdsevne. Selv små mænger af disse stoffer kan give livsvarig allergi.

Lige nu er politikerne i gang med at tilpasse Danmarks indsats mod skadelige kemikalier som en del af finanslovsforhandlingerne. Det er et vigtigt emne både hvad angår forebyggelse af allergi og forbedring af forholdene for dem, der allerede er allergiske. I anledning af forhandlingerne har Astma-Allergi Danmark i deres podcast Luft Rummet inviteret Videncenter for Allergis Centerleder, Professor Jeanne Duus Johansen til at diskutere behovet for en allergistrategi i indsatsen sammen med projektchef Claus Jørgensen fra Forbrugerrådet Tænk Kemi og direktør Anne Holm Hansen fra Astma-Allergi Danmark.

I podcasten fremhæves vigtigheden af forskning inden for allergi og kemiske stoffer, samt behovet for at oplyse borgerne om hvilke allergener der er i de produkter de brugere. Lyt til podcasten her.

Leo Fondet bevilger 40 mio. kr. til forskningsprogram

tegning af en hånde der holder en pose penge

Forskere fra Hudafdelingen og Videncenter for Allergi på Gentofte Hospital har fået en bevilling af Leo Fondet på 40 mio. kr. over de næste 5 år. Bevillingen er indlejret i LEO Foundation Skin Immunology Research Center og vil skulle anvendes til et intensiveret tværfagligt samarbejde.

Der skal etableres en biobank med hud- og blodprøver fra 3.000 patienter med hudlidelser som psoriasis og eksem. Det bliver den første af sin slags i verden og vil på sigt hjælpe med at kortlægge hvordan hudsygdomme udvikler sig hos patienter over tid. Rekrutteringen af patienter til forskningsprogrammet vil begynde i 2021.

Læse mere om bevillingen på Københavns Universitets hjemmeside:

https://nyheder.ku.dk/alle_nyheder/2021/02/hudproever-fra-3.000-patienter-skal-goere-os-klogere-paa-psoriasis-og-eksem/

Foto: Colourbox

Artikel fra Videncenter for Allergi kåret til årets artikel

European Society Contact Dermatitis har uddelt årets ”Best Paper Award” 2019 til en artikel skrevet af en tidligere forsker fra Videncenter for Allergi Cand.med. Ph.d. Niels H. Bennike. Artiklen omhandler forsøget ”Allergisk kontakteksem forårsaget af limonene hydroperoxider og dosis-respons forhold – Et ”repeated open application test” (ROAT) studie.”.

Studiet drejer sig om limonene, der er et meget udbredt parfumestof der udvindes af skallen fra citrusfrugter, der bliver allergifremkaldende når det iltes og bliver til limonene hydroperoxider (Lim-OOH).

Lim-OOHs er årsag til mange tilfælde af kontaktallergi, men der var tvivl om personer med denne kontaktallergi ville reagere ved en realistisk udsættelse for stoffet. I et eksperimentelt studie blev det påvist  at kontaktallergi over for Lim-OOHs medførte allergisk eksem ved almen brug af produkter med Lim-OOHs. Samlet set udbyggede studiet vigtigheden af Lim-OOH som årsag til parfume-allergi og behovet for effektiv forebyggelse.

Artiklen findes på PubMed.

Læs den tidligere nyhed om studiet.

Opdatering af den europæiske basisserie til lappetestning

Det europæiske selskab for kontakteksem, European Society Contact Dermatitis (ESCD) har fremsat et forlag til opdatering af den europæiske basisserie for kontaktallergi i 2019. Den europæiske basisserie er den serie af allergifremkaldende stoffer, som alle patienter, der mistænkes for kontaktallergi, i udgangspunktet testes med. Denne serie har indtil nu omfattet 28 stoffer.  I det nye forslag udgår 3 stoffer og nye 3 stoffer sættes ind.

Rationalet bag anbefalingerne er publicerede i en videnskabelig artikel.

Dansk Kontakt Dermatitis Gruppe (DKDG) har besluttet ikke umiddelbart at anbefale fuld implementering i Danmark af opdateringerne, men at afvente yderligere data, idet flere af de nye allergener ikke umiddelbart bedømmes relevante for danske forhold. De nye allergener stiller også øgede krav til den tekniske udførsel af testen. Dermatologer kan således indtil videre vælge fortsat at teste med Europæisk basisserie baseret på anbefalingerne fra 2014/15.

Link til resumé af artiklen på engelsk

Læs om ændringerne i basisserien

1 2 3 7