Tag: Kontaktallergi

Nyheder der omhandler kontaktallergi

Parfumestoffet limonene kan give allergi i små mængder

Limonene er et af de mest benyttede parfumestoffer i parfumerede forbrugerprodukter. Limonene er udvundet af skallen fra citrusfrugter, og tilsættes som et parfumestof til halvdelen af alle parfumerede kosmetiske produkter. Ved iltning af limonene dannes allergifremkaldende limonene hydroperoxider (Lim-OOHs). Lim-OOH er en af de hyppigste årsager til kontaktallergi. Der rapporteres, at der ofte er et stort antal svagt positive samt usikre positive reaktioner ved lappetest med Lim-OOHs. Dette har medført nogen tvivl om personer med kontaktallergi over for Lim-OOHs vil reagere med allergisk eksem ved en realistisk udsættelse for stoffet.

I et eksperimentelt studie blev der vist at alle personer (11/11) med en positiv lappeprøve på Lim-OHH fik allergisk eksem ved anvendelse 2 gange dagligt i op til 3 uger af en simuleret parfume indeholdende LIM-OOHs i forskellige realistiske mængder. Personer uden allergi reagerede ikke, mens 2 ud af 13 (11%) af personer med usikkert positive lappetests for Lim-OOHs fik allergisk eksem ved en egentlig daglig anvendelse af en simuleret parfume med stoffet i.

Forsøget viser at kontaktallergi over for Lim-OOHs medfører allergisk eksem ved almen brug af produkter med Lim-OOHs i. En person med en usikker positiv lappetest for Lim-OOHs kan også få allergisk eksem ved anvendelse af produkter med Lim-OOH i. Samlet set underbygger dette studie vigtigheden af Lim-OOH som årsag til parfume-allergi og behovet for effektiv forebyggelse.

Læs artiklen på pubmed eller et dansk resume på videncenterets side.

Læs mere om parfume allergi her.

Billedetekst: Allergisk eksem opstået efter daglig kontakt med Lim-OOHs i små mængder

Kontaktallergi i den generelle befolkning

Kontaktallergi er en hyppig sygdom i befolkningen, men i de seneste år har der manglet et opdateret skøn over forekomsten. Tidligere studier viste at forekomsten var på 10% i 2006, men hvordan ser det ud nu, 10 år senere? Forskere fra Videncenteret har gennemgået studier offentliggjort mellem 2007 og 2017, og kombineret det med Videncenterets egne tidligere reviews, for at danne et overblik over den nuværende situation.

28 studier blev analyseret, og sammenlagt viste de at mindst 20% af den generelle befolkning har kontakt allergi over for almindelig forekommende allergener. De hyppigste allergener er metaller: nikkel, kobolt, krom og parfumestoffer. Studierne, der indgik i analysen, inkluderede ikke de nyeste og mest hyppige allergifremkaldende stoffer, som fx methylisothiazolinone (MI), hvorfor der er tale om et miniumstal.

Det er fortsat kvinder (27,9%) der oftere bliver ramt end mænd (13,2%), og hos børn kan man se at forekommesten er høj (16,5%), men lidt lavere end hos de voksne.

Denne analyse har dermed bekræftet at forekomsten af allergi i befolkningen er højere end studier viste for 10 år siden. Det understreger, der fortsat er  behov for en effektiv forebyggelses strategi over for almindeligt forekommende allergener i forbrugerprodukter, kosmetik og på arbejdspladsen for at sikre at denne udvikling ikke fortsætter.

Læs artiklen på pubmed.

Læs mere om kontakt allergi.

Invitation til Ph.d. forsvar 07/12/2018

Fredag d. 7. december kl. 14.00 skal Læge Malin Glindvad Ahlström forsvare sin Ph.d med titlen “Nickel Allergy: Effect of Repeated Exposures and Skin Barrier Integrity”.

Alle er velkomne til at deltage. Forsvaret vil forgå i Store Auditorium, Gentofte Hospital, Kildegårdsvej 28, opgang 10A, 2900 Hellerup, med efterfølgende reception.

Se invitationen her.

Download den danske resume her.

Download Ph.d afhandlingen her.

Allergi overfor deklarationspligtige parfumestoffer og forekomst i kosmetik

Mere end 120 parfumestoffer der benyttes i forbrugerprodukter som kosmetik, plejeprodukter og rengøringsmidler kan forårsage kontaktallergi og allergisk eksem. Blandt disse skal 26 parfumestoffer deklareres hvis de tilsættes til kosmetiske produkter og rengøringsmidler over en hvis grænse. Vi undersøgte hyppigheden af allergi overfor de 26 deklarationspligtige parfumestoffer for perioden 2010-2015. Vi undersøgte også hvor hyppigt patienter med en eller flere allergier overfor de 26 parfumestoffer samtidig reagerede på de to hyppigst benyttede screeningsmarkører for parfumeallergi Fragrance mix I og Fragrance mix II.

Blandt 6004 eksempatienter der blev lappetestet med vores parfumeserie havde 940 (15.7%) en eller flere parfumeallergier. De hyppigste årsager til allergi blandt de 26 parfumestoffer var linalool (testes med i oxideret form), Evernia furfuracea (også kendt som tree moss) og limonene (testes også i oxideret form). Kun 30-50% af eksempatienter med allergi overfor disse 3 parfumestoffer havde samtidig en reaktion på screeningsmarkørerne for parfumeallergi Fragrance mix I eller Fragrance mix II. Ved test kun med screeningsmarkørerne er der altså stor risiko for at overse en relevant parfumeallergi hos eksempatienter.

Gennem et samarbejde med Forbrugerrådet TÆNK Kemi fik vi efterfølgende mulighed for at undersøge forekomsten af de 26 parfumestoffer i 5588 kosmetiske produkter registreret i appen Kemiluppen fra 2015-2016. Parfumestofferne linalool og limonene var deklareret på næsten halvdelen af alle undersøgte produkter. En tredjedel af produkterne havde kun ”parfum” deklareret og ingen af de 26 parfumestoffer. Seks af de 26 parfumestoffer var deklareret på mindre end 1 % af de undersøgte kosmetiske produkter. Blandt disse var flere parfumestoffer der er blandt de hyppigste årsager til parfumeallergi. Denne diskrepans kan blandt andet skyldes at parfumestofferne tilsættes i koncentrationer der ligger under deklarationsgrænsen for det enkelte kosmetiske produkt. 6 % af de undersøgte produkter havde et eller flere af de 26 parfumestoffer deklareret uden samtidig at have ”parfum” angivet på ingredienslisten. Blandt disse havde cirka hvert 6. produkt et navn der indeholdt ordene ”økologisk”, ”sensitiv” eller ”naturlig”.

 


Figurtekst: Deklaration (%) af de 26 deklarationspligtige parfumestoffer i de undersøgte 5.588 kosmetiske produkter.

 

Links til de 2 artikler hvor ovenstående resultater er publiceret:
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/28511284
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/28796916

 

(Billedet øverst i nyheden viser en positiv lappeprøve overfor parfumestoffet limonene hos patient med parfumeallergi)

Allergi over for kemiske stoffer hos børn med atopisk eksem

Atopisk eksem er en sygdom, der ses hos ca. 20 % af børn. Eksemet debuterer oftest før 2 års alderen, hvor det i starten ses i ansigtet og på knæ, underben og underarme, senere typisk i albuebøjninger, knæhaser og på hænder. Det atopiske eksem har en stærk arvelig (genetisk) komponent og optræder hyppigt hos børn af forældre som selv har atopisk eksem, astma og/eller høfeber.  Miljøfaktorer spiller også i varierende grad en rolle for atopisk eksem. Det har ofte været diskuteret om allergi over for kemiske stoffer (kontaktallergi) er en væsentlig årsag til initiering og/eller forværring af atopisk eksem.

I denne artikel har forskere fra Videncenter for Allergi sammen med hudafdelingen i Århus og Hud-og Allergicentret i Odense gået sammen om at gennemgå den eksisterende videnskabelige litteratur.

Vi identificerede 436 videnskabelige artikler, hvoraf 31 kunne anvendes i undersøgelsen. Resultaterne var ikke entydige, men det stod klart at kontaktallergi er et almindeligt problem hos børn med atopisk eksem, især med hensyn til allergi over for visse allergener som metaller og ingredienser i hudplejeprodukter.

Det anbefales at børn med atopisk eksem bruger uparfumerede fugtighedscremer, med så få indholdsstoffer, som muligt og med konserveringsmidler med så lav allergirisiko som muligt. Udredning for allergi over for kemiske stoffer foregår ved en hudtest, kaldet epikutantest. Epikutantest bør overvejes hos børn med atopisk eksem, hvis eksemet er svært at behandle i ro eller hvis sygehistorien tyder på der kan være en komplicerende allergi fx ved sommerforværring i eksemet (allergi over for blomster), svært eksem på fødder (allergi over for sko) eller eksem på både hænder og fødder.

 

Link til artiklen på engelsk

Læs om forskellige årsager til eksem

Eksem og førtidspension kan være forbundet

Forskere fra Videncenter for Allergi har sammen med forskere fra Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, Rigshospitalet, undersøgt konsekvenserne af at have eksem.

Eksem har både store personlige og samfundsmæssige konsekvenser, da sygdommen er associeret med reduceret livskvalitet, øget forbrug af sundhedsydelser, og i de værste tilfælde, sygefravær, jobskifte, revalidering og/eller førtidspension.

Både atopisk eksem og håndeksem er hyppige hudlidelser i befolkningen. Personer der har haft atopisk eksem har ofte en mere sårbar hud og en øget risiko for at udvikle håndeksem senere i livet. Man kan være arveligt disponeret for at udvikle atopisk eksem hvis man har en mutation i det gen der koder for proteinet filaggrin. Filaggrin-proteinet findes i hudens øverste lag hvor det er en del af hudbarrieren, der beskytter kroppen mod påvirkninger fra omgivelserne. Hvorvidt personer med filaggrin gen-mutationer oplever særlige konsekvenser ved deres eksem er uvist.

Studiet er baseret på data fra to forskellige grupper. En gruppe fra den generelle befolkning bestående af 3247 tilfældigt udvalgte voksne samt en gruppe af 496 eksempatienter. Alle deltagere udfyldte spørgeskemaer og blev testet for filaggrin gen-mutationer. Derudover benyttede projektet data fra Danmarks Statistik.

Vores studie viste, at hyppigheden af førtidspension i den generelle befolkning var øget blandt de personer der rapporterede håndeksem, særligt hvis de også havde atopisk eksem og en filaggrin gen-muta­tion.  Dog var den primære diagnose for at have fået tildelt førtidspension ukendt i vores analyse og derfor kan vi ikke sige noget om årsagssammenhæng i dette studie, men indtil videre blot konkludere, at der er en sammenhæng.

Vi fandt også, at blandt de personer der rapporterede håndeksem, og som både havde en historie med atopisk eksem og en filaggrin gen-muta­tion, fik over halvdelen de første symptomer på deres håndeksem inden de fyldte 18 år. Til sammenligning, var det kun 20 % der rapporterede symptomer på håndeksem inden voksen­livet blandt de personer der ikke havde haft atopisk eksem – uanset om deltagerne havde en filaggrin gen-mutation eller ej. Dette billede bekræfter, at man tidligt i livet skal være opmærksom på hudsymptomer, hudpleje og erhvervsvalg, særligt hvis man har atopisk eksem eller har haft det som barn.

Studiet er publiceret i tidsskriftet ’Contact Dermatitis’ og er desuden beskrevet i Astma og Allergi Bladet november 2017.

 

Kromholdige metalbelægninger kan udløse allergi

Tidligere undersøgelser har vist, at læder er mest almindelig årsag til allergisk eksem hos personer med kromallergi.

Vi foretog i 2014 en spørgeskemaundersøgelse blandt kromallergiske personer og her fandt vi også at læder var den hyppigste årsag til allergisk kromeksem, men også at kromholdige metaloverflader havde betydning.

Vi har derfor undersøgt om forskellige krombelægninger kan forårsage allergisk eksem hos kromallergiske personer.

Krom findes i 2 stabile stadier krom (III) som anses for at være svagt allergifremkaldende og krom (IV), som anses for at være stærkt allergifremkaldende. Vi gennemførte undersøgelsen sammen med ingeniører fra Danmarks Tekniske Universitet, som fremstille metalskiver med almindeligt forekommende krombelægninger. Tre metalskiver var overfladebelagt med krom (III) og tre med krom (VI). Vi udsatte kromallergiske personer for skriverne, som blev sat fast på ryggen med plaster i 2 døgn, som når man gennemfører en allergitest.

Flere af de krombelagte metalskiver gav allergisk eksem hos kromallergiske personer, mens ingen reaktion sås hos ikke-allergiske personer. Det var ikke alle men kun udvalgte krombelægninger som gav eksem. I alt 4 ud af 7 patienter reagerede (57 %) på en eller flere krombelagte metalskiver. De fleste af patienterne reagerede på både krom (III) og krom (VI) overflader.

Studiet er gennemført på få personer, men viser at nogle krombelagte overflader kan give allergisk eksem og at hudreaktioner også kan forekomme ved udsættelse for det svagt allergifremkaldende krom (III). Dette kan have betydning for vurdering af udsættelser i arbejdsmiljøet og for fremtidig lovgivning.

Dette studie indgår i en Ph.d.-afhandling om krom, som blev forsvaret tidligere i år.

Find artiklen her på engelsk.

Læs Ph.d. afhandlingen om krom.

 

 

Foto: Colourbox.dk

Hårdt vand, kulde og tør luft kan være årsag til børneeksem

Forskere fra Hud-og Allergiafdelingen, Herlev og Gentofte Hospital har undersøgt forekomsten af børneeksem i en stor dansk fødselskohorte (n= 52 950) i forhold til vandets hårdhed og årstid for fødsel. Tidligere studier har vist en mulig sammenhæng mellem vandets hårdhed og udvikling af børneeksem, samt at den årstid barnet bliver født kan påvirke forekomsten af børneeksem. Undersøgelsen er foregået i samarbejde med Epidemiologisk Forskningsenhed på Statens Serum Institut og Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet.

De fandt at børn der blev født i områder med hårdt vand havde en øget risiko for at udvikle børneeksem i løbet af de første 18 levemåneder sammenlignet med børn der boede i områder med blødere vand. Forekomsten af børneeksem var også større hos dem, der blev født om efteråret og vinteren sammenlignet med dem der blev født om foråret og sommeren. Dette tyder på at udsættelse for hårdt vand, kulde og tør luft i en tidlig alder øger risikoen for at udvikle børneeksem.

Find artiklen på engelsk.

Kort over vandets hårdhedsgrad i Danmark.

 

Foto: Colourbox.dk

Krydsallergi mellem isothiazolinoner

Krydsallergi betyder at man har udviklet allergi over for et stof men også reagerer over for andre kemisk beslægtede stoffer.

Stoffet methylisothiazolinone (MI) anvendes som konserveringsmiddel både i forbrugerprodukter og i arbejdsmiljøet. I de sidste 10 år har flere og flere personer fået allergi over for MI. Derfor er MI tidligere i år blevet forbudt i kosmetik beregnet til at blive på huden (stay-on). Der findes andre isothiazolinoner som enten anvendes både i kosmetik og arbejdsmiljø (MCI-MI), eller kun i arbejdsmiljøet: OIT (octylisothiazolinone) og BIT (benzisothiazolinone). Det er vigtigt at vide om personer med MI allergi kan anvende produkter med disse isothiazolinoner uden problemer.

I en lige offentliggjort videnskabelig artikel undersøges om mus der er gjort allergiske over for MI vil udvikle allergiske symptomer ved udsættelse for MCI-MI, OIT eller BIT. Eksperimentet viste, at der er krydsreaktivitet mellem MI og de 3 andre isothiazolinoner. Det betyder at personer med MI allergi vil kunne få symptomer af at blive udsat for fx BIT, hvis udsættelsen er tilstrækkelig stor.

Det vil heller ikke være hensigtsmæssigt at tillade nogen af disse andre isothiazolinoner i kosmetik.

Dette studie indgår i en Ph.d.-afhandling om isothiazolinoner, som blev forsvaret tidligere i år.

Link til resumé af artiklen på engelsk.

Læs om MI allergi.

Læs Ph.d. afhandlingen.

Slut med MI i kosmetik

Fra i går må kosmetiske produkter, der bliver på huden, ikke længere indeholde det meget allergifremkaldende konserveringsmiddel MI(methylisothiazolinone).

MI findes i mange produkter, men fra i går må din bodylotion, make-up, deodorant og andre kosmetiske produkter der bliver på huden, ikke længere indeholde MI. Det er resultatet af et nyt EU-forbud mod MI i såkaldte ”leave on”-kosmetik, der netop er trådt i kraft.

MI er skyld i, at der er sket en stigning i antallet af allergitilfælde, og Danmark har længe presset på for at få EU til at begrænse brugen af MI, fortæller Miljøstyrelsens kosmetikekspert, Bettina Ørsnes Larsen i en pressemeddelelse.

“Det nye forbud er blandt andet blevet til, fordi vi med hjælp fra Videncenter for Allergi har skaffet den nødvendige dokumentation, der viser, at MI er allergifremkaldende. Den viden danner grundlag for forbuddet,” siger hun.

Miljøstyrelsen planlægger i løbet af 2017 en kontrolindsats, der vil se på, om forhandlerne lever op til de nye regler.

Læs miljøstyrelsens pressemeddelelse. (linket findes ikke længere)

Kontrolindsatsen kan læses her (under 2017)

Læs mere om MI.

1 2 3 4 … 7