Søgeresultater for: nikkel

Tatoveringsnåle kan være med til at fremprovokere metalallergi

Allergiske reaktioner kan ses ved tatoveringer. Indtil for nyligt har forskningen primært kigget på farvepigmenterne som de skyldige, da nogen farvepigmenter indeholder metaller der kan være allergifremkaldende. Med alt fokus på farvepigmenterne har der manglet forskning omkring tatoveringsnåle, som penetrerer huden ved tatovering.

De fleste tatoveringsnåle indeholder nikkel (6-8%) og krom (15-20%) som begge er stærke allergener. I et studie publiceret i ”Particle and Fibre Toxicology” har forskere undersøgt tatoveringsnåle og fundet at nålen efter slitage kan frigive nikkel og krom. Denne slitage sker i stor grad hvis tatoveringsblækket indeholder det hvide pigment titanium dioxid (TiO2), frem for det sorte kulstofpigment.

Forskerne så også på deponeringen i huden og fandt at efter en tatovering var der både slitagepartikler og jernpigmenter som indholdet nikkel i huden. Dette viser, at det ikke kun er nikkelforurening af jern- pigmenter i tatoveringsfarven der efterlader nikkel i huden, men at nikkel også kan komme ind i huden gennem tatoveringsnålen.

Læs artiklen på Particle and Fibre Toxicologys hjemmeside.

Læs mere om tatoveringer på videncenter for allergis hjemmeside.

Billedet er fra Colourbox.dk

Eksponeringskilder og udvikling i koboltallergi i Danmark i perioden 2002-2017

Nikkel, kobolt og krom udgør de hyppigste årsager til allergisk kontakteksem forårsaget af metaller. I dette studie har vi inkluderet 13475 voksne patienter (> 18 år), som er blevet lappetestet på mistanke om allergisk kontakteksem på hud-og allergiafdelingen, Herlev-Gentofte Hospital i løbet af 2002-2017. Forekomsten af koboltallergi var 3.3%, mens den for isoleret koboltallergi (uden samtidig allergi over for krom og/eller nikkel) var 1.5%. Vi fandt en signifikant faldende prævalens for isoleret koboltallergi ved sammenligning af perioderne 2006-2009 (2.4%) og 2014-2017 (1.1%), dog uden at have en forklaring på dette. Smykker (6.3%) og læder (6.0%) udgjorde de hyppigst forekommende eksponeringskilder, og vi fandt en betydelig stigning i lædereksponering blandt patienterne ved sammenligning af perioderne 2002-2009 (3.7%) og 2010-2017 (8.3%). Den kliniske relevans for koboltallergi var lav og således på kun 20%, hvorfor eksponeringskilden til allergien var ukendt i hovedparten af tilfældene. Det manglende kendskab til relevante eksponeringskilder er således også hovedårsagen til den fortsat manglende lovgivning mod brugen af dette metal i industrien og forbrugsprodukter.  

Original overskrift: Causative exposures and temporal development of cobalt allergy in Denmark between 2002 and 2017.

Højdepunkter vedrørende allergisk kontakteksem 2018/2019

Formålet med denne oversigt var at belyse de seneste resultater især om nye og gamle allergener, tendenser, diagnose og årsager til kontaktallergi.

Vi fandt at nikkel stadig er den hyppigste årsag til kontaktallergi hos kvinder og at piercinger stadig er en risikofaktor. Lande med en lang historie med regulering af kontaktallergener havde den laveste forekomst af kontaktallergi over for nikkel og krom i Europa. Blandt de hyppigste årsager til parfumeallergi er terpener, som oxideres fx limonene, linalool og i nogle lande: geraniol. Methylisothiazolinon er stadig årsag til betydelige problemer på grund af skjulte eksponeringer. Allergi over for akrylater er et stigende problem, og 2-hydroxyethylmethacrylat blev inkluderet i 2019-opdateringen af ​​basisserien, da der ses mange tilfælde af allergi forårsaget af neglelak baseret på akrylater og lim (isobornylacrylat) i insulinpumper. Mere end 10 nye allergener er blevet beskrevet, som skal overvejes ved diagnosticering af kontaktallergi. Allergisk kontakteksem er et hyppigt problem, det er også en udfordring at diagnosticere på grund af mange potentielle allergener. De hyppigste allergener er de samme, og nye væsentlige årsager findes især inden for akrylater

Original overskrift: Highlights in allergic contact dermatitis 2018/2019

Kontaktallergi i den generelle befolkning

Kontaktallergi er en hyppig sygdom i befolkningen, men i de seneste år har der manglet et opdateret skøn over forekomsten. Tidligere studier viste at forekomsten var på 10% i 2006, men hvordan ser det ud nu, 10 år senere? Forskere fra Videncenteret har gennemgået studier offentliggjort mellem 2007 og 2017, og kombineret det med Videncenterets egne tidligere reviews, for at danne et overblik over den nuværende situation.

28 studier blev analyseret, og sammenlagt viste de at mindst 20% af den generelle befolkning har kontakt allergi over for almindelig forekommende allergener. De hyppigste allergener er metaller: nikkel, kobolt, krom og parfumestoffer. Studierne, der indgik i analysen, inkluderede ikke de nyeste og mest hyppige allergifremkaldende stoffer, som fx methylisothiazolinone (MI), hvorfor der er tale om et miniumstal.

Det er fortsat kvinder (27,9%) der oftere bliver ramt end mænd (13,2%), og hos børn kan man se at forekommesten er høj (16,5%), men lidt lavere end hos de voksne.

Denne analyse har dermed bekræftet at forekomsten af allergi i befolkningen er højere end studier viste for 10 år siden. Det understreger, der fortsat er  behov for en effektiv forebyggelses strategi over for almindeligt forekommende allergener i forbrugerprodukter, kosmetik og på arbejdspladsen for at sikre at denne udvikling ikke fortsætter.

Læs artiklen på pubmed.

Læs mere om kontakt allergi.

Årsrapporten 2018

I 2018 har Videncenter for Allergi haft eller deltaget i 14 post.doc og ph.d.-projekter samt en lang række mindre forskningsprojekter. Tre ph.d.-afhandlinger blev forsvaret i 2018 om kontaktallergi hos børn, årsager til nikkelallergi og effekten af miljøfaktorer og klima på huden; sidstnævnte under ledelse af forskere ved Hud-og Allergiafdelingen, Gentofte Hospital.

Videncentret har offentliggjort 32 videnskabelige undersøgelser om allergi over for kemiske stoffer, risiko og forebyggelse. De videnskabelige artikler handler blandt andet om kontaktallergi hos børn og unge, parfumestoffer og nikkelallergi. Resultatet af flere af projekterne forventes også at give anledning til forbedringer i lovgivning og information om allergi og dermed øget forebyggelse.

I årsrapporten findes der information omkring Videncenterets administration af det nationale overvåg­ningssystem for allergi over for kemiske stoffer samt formidling af viden gennem hjemmesiden, symposier, kurser og forskningsseminarer.  Videncentrets medarbejdere deltager i flere nationale og international ekspertråd inden for kemikalieområdet.

Videncentret har haft samarbejde med en lang række institutioner nationalt og internationalt. Således er ca. 6 ud af 10 af de videnskabelige artikler udarbejdet i et internationalt samarbejde med europæiske og amerikanske forskere. Videncentrets basisfinansiering fra Miljøstyrelsen er fornyet for perioden 2018-2021 i kraft af Kemikalieindsatsen og er på samme niveau som tidligere. Videncenter for Allergi har desuden anden ekstern finansiering fra offentlige kilder og fonde i varierende omfang.

Læs årsrapporten her.

Kontaktallergi blandt danske børn: aktuelle allergener og ændringer over tid.

Kontaktallergi er hyppigt forekommende blandt børn, men sygdommen kan let fejlvurderes. Den kliniske relevans af specifikke allergener ændres hele tiden, og det er derfor vigtigt kontinuerligt at monitorere tendenser og ændringer i hyppigheden af kontaktallergi i den pædiatriske befolkning. Formålet med dette studie var at undersøge eventuelle ændringer i hyppigheden af kontaktallergi overfor specifikke allergener i forhold til et tidligere dansk studie. Mellem 2012 og 2016 blev 1.573 børn og unge lappetestet. Samlet set havde 385 (24,5%) mindst én kontaktallergi. Den overordnede forekomst var ens hos drenge og piger, på tværs af aldersgrupper og hos patienter med og uden atopisk dermatitis. Der var en statistisk signifikant stigning i kontaktallergi over for parfumestoffer og bestemte konserveringsmidler (isothiazolinoner), mens der blev påvist et fald i hyppigheden af nikkelallergi. Studiet kunne således bekræfte at kontaktallergi fortsat er hyppigt forekommende hos børn og hyppigheden af kontaktallergi overfor parfumestoffer og konserveringsmidler var steget signifikant.

Original overskrift: Contact allergy in Danish children: Current trends.

Årsrapport 2017

I 2017 har Videncenter for Allergi haft eller deltaget i 14 post.doc og ph.d.-projekter, 1 forskningsårsprojekt samt en lang række mindre forskningsprojekter. Tre ph.d.-afhandling forsvaredes i 2017 om årsager til kromallergi, allergi over for konserveringsmidlet methylisothiazolinone samt allergiske reaktioner i mundslimhinden overfor smagsstoffer i tandpasta og dentalmateriale; sidstnævnte under ledelse af forskere ved Tandlægeskolen.

Videncentret har offentliggjort 47 videnskabelige undersøgelser om allergi over for kemiske stoffer, risiko og forebyggelse. De videnskabelige artikler handler blandt andet om konserveringsmidlet MI, kontaktallergi hos børn og unge, og forebyggelse af de hyppigste årsager til allergi som fx nikkel og parfumestoffer. Resultatet af flere af projekterne forventes også at give anledning til forbedringer i lovgivning og information om allergi og dermed øget forebyggelse.

I årsrapporten findes der information omkring Videncenterets administration af det nationale overvåg­ningssystem for allergi over for kemiske stoffer samt formidling af viden gennem hjemmesiden, symposier, kurser og forskningsseminarer.  Videncentrets medarbejdere deltager i flere nationale og international ekspertråd inden for kemikalieområdet.

Videncentret har haft samarbejde med en lang række institutioner nationalt og internationalt. Således er ca. en fjerdedel af de videnskabelige artikler udarbejdet i et internationalt samarbejde med europæiske og ameri­kanske forskere. Videncentrets basisfinansiering i 2014-2017 kommer fra Miljøstyrelsen i kraft af Kemikalieindsatsen. Videncenter for Allergi har desuden anden ekstern finansiering fra offentlige kilder og fonde i varierende omfang.

Årsrapporten kan læses her.

Nickel and cobalt release from fidget spinners on the Danish market.

Fidget spinners er legetøj som bruges af børn i skolealderen, og blev meget populært i 2017. Vi testede 41 tilfældigt udvalgte fidget spinners købt i Danmark, for nikkel og kobolt frigivelse med spot tests. Vi fandt nikkelfrigivelse i et niveau som kan føre til allergisk kontakteksem fra 4 spinners fra områder der har direkte kontakt med huden under leg. Kobolt, bly og krom blev også fundet i enkelte spinners ved kvalitativ undersøgelse med røntgenflourescens.

Consumer Behaviour Among Nickel-allergic Patients.

I artiklen gennemgås selvrapporterede forbrugervaner vedrørende metalgenstande for 342 nikkelallergier som deltog i en spørgeskemaundersøgelse. Vi fandt at nikkelallergikerne aktivt forsøgte at undgå nikkeleksponering, både gennem at købe sine smykker hos guldsmed, og gennem andre handlinger som f.eks. at spørge ekspedienten om et produkt de ville købe indeholdt nikkel. Personer <40 år købte hyppigere smykker i andre butikker end hos guldsmed. Personer med svær allergisk nikkel eksem var mere tilbøjelige til at forsøge undgå nikkel i hverdagen.

 

 

European Surveillance System on Contact Allergies (ESSCA): results with the European baseline series, 2013/14.

Kontaktallergi er en hyppig tilstand, som kan have store konsekvenser for den enkelte i privatlivet eller på jobbet. På grund af ændringer i eksponeringer, som konsekvens af introduktion af nye stoffer, nye produkter eller formuleringer og lovmæssig indgriben, ændres spektret af kontaktallergi.

Formålet var at evaluere det nuværende spektrum af kontaktallergi over for de allergener, der findes i den europæiske baseline-serie (EBS) i hele Europa

Der blev lavet retrospektiv analyse af data, som blev indsamlet af Det Europæiske Overvågningssystem for Kontaktallergier (ESSCA, www.essca-dc.org) på fortløbende lappetestede patienter i 2013/14 fra 46 afdelinger i 12 europæiske lande.

I alt blev 31.689 patienter medtaget i analysen.

Sammenlignet med en lignende analyse i 2004 steg forekomsten af ​​kontaktallergi over for methylisothiazolinon op til omkring 20 % ​​i flere afdelinger. Til sammenligning forblev kontaktallergi over for metallerne nikkel, kobolt og krom stort set uændret, henholdsvis 18,1; 5,9 og 3,2 % mens  parfume- blanding I, II og Myroxylon pereirae (Balsam of Peru) gav positive reaktioner hos  henholdsvis 7,3 %; 3,8 % og 5,3 %. I undergruppen af ​​afdelinger, der hovedsageligt diagnosticerede patienter med arbejdsbetinget kontakteksem var forekomsten af ​​arbejdsrelaterede kontaktallergier, såsom epoxyharpiks eller gummiadditiver øget sammenlignet med generelle dermatologiske afdelinger.

Kontinuerlig overvågning af kontaktallergi baseret på netværksdata giver mulighed for at identificere udviklinger over tid eller vedvarende problemer og muliggør således fokusering af forskningen (undergruppeanalyser, eksponeringsanalyse) på områder, hvor det er et behov.

1 … 3 4 5 6 7 … 18