Forekomsten af metaller i brugte og ubrugte skæreolier: røntgen-fluorescensspektroskopi som screeningsværktøj

Skæreolier er en velkendt årsag til arbejdsbetinget kontakteksem. I dette markedsstudie har vi indsamlet 80 brugte og ubrugte skæreolier fra 8 forskellige maskinfabrikker med henblik på at bestemme indholdet af metallerne nikkel, krom og kobolt.

For at undersøge dette blev der brugt en håndholdt x-ray fluorescens (XRF)-enhed til at screene efter metaller i skæreolierne. Alle prøver blev også analyseret for koncentrationer af nikkel, krom og kobolt ved brug af grafitovns atomabsorptionsspektroskopi

Grafitovn atomabsorptionsspektroskopi viste, at 13 ud af 80 olier (16.3%) indeholdt > 1 mg/kg (ppm) nikkel (6.4-17.7 mg/kg), 3 ud af 80 (3.8%) indeholdt > 1 mg/kg krom (1.4-3.1 mg/kg) og 1 ud af 80 (1.3%) indeholdt 1.3 mg/kg kobolt. Sammenlignelige niveauer af nikkel blev påvist i brugte (6.4-17.7 mg/kg) og ubrugte skæreolier (9.1-17.3 mg/kg). Screening med XRF viste nikkel i 8 skæreolier (2.5-15.5 mg/kg), men kun en af prøverne med 3.0 (± 0.5) mg/kg indeholdt 9.9 (±0.02) mg/kg nikkel ved grafitovn atomabsorptionsspektroskopi. Der blev ligeledes fundet 6 (±1.5) mg/kg og 5 (±1.5) mg/kg kobolt i to af prøverne XRF-screening, som efterfølgende viste sig at indeholde 0.1 (±0.01) mg/kg og 0.08 (±0.01) mg/kg kobolt ved grafitovn atomabsorptionsspektroskopi.             

Der blev fundet betydelige niveauer af nikkel, krom og kobolt i nogle af de brugte og også i de ubrugte skæreolier, hvilket indikerer, at disse kan repræsentere en kilde til metalallergi. Vi fandt at XRF-enheden er en dårlig screeningstest for disse metaller i skæreolier.

Original overskrift: Metals in used and unused metalworking fluids: x-ray fluorescence spectrometry as a screening test.

Tatoveringsnåle

Allergiske reaktioner kan ses ved tatoveringer. Forskningen har primært kigget på farvepigmenterne som de skyldige, da nogen farvepigmenter indeholder metaller der kan være allergifremkaldende. Nu er der kommet fokus på at tatoveringsnåle, som penetrerer huden ved tatovering, også kan være medskyldige i de allergiske reaktioner der ses ved tatoveringer. De fleste tatoveringsnåle indeholder nikkel (6-8%) og krom (15-20%) som begge

» Læs mere

Smykker og kropspiercinger

Mange smykker består ofte af metal – enten helt eller delvist. Disse metaldele er oftest legeringer sammensat af forskellige metalarter. De fleste metallegeringer, herunder rustfrit stål, indeholder metallet nikkel, der kan være allergifremkaldende, når det kommer i kontakt med huden. Det antages at nikkel fra smykker, og særligt kropspiercinger, er den hyppigste årsag til udvikling af nikkelallergi. Specielt for nye

» Læs mere

Allergener

Herunder kan du finde information omkring de forskellige allergener. Allergenerne kan finde under følgende grupperinger: Leder du efter en specifik allergen kan du finde den i listen herunder: Listen er ikke udtømmende. A – B – C – D – E – F – G – H – I – K – L – M – N – P – Q – R – S – T – Tal (0-9) A B C D E F G H I K L M N P Q R S T Tal

» Læs mere

Palladium

Palladium er et metal, der primært anvendes i smykker og dentale implantater til munden (dvs. metalgenstande, der indsættes i munden af tandlæger og tandteknikere), men også i elektronik og katalysatorer til biler. Produkter som frigiver palladium, kan medføre eksem på de hudområder, som de kommer i kontakt med. Der er i sjældne tilfælde også observeret såkaldte granulomer (en slags knudedannelse)

» Læs mere

X-ray fluorescens scanner kan påvise kilden til koboltallergi

Kobolt, sammen med nikkel og krom, udgør de hyppigste årsager til allergisk kontakteksem udløst af metaller. Omkring 3,3 % af patienter, der testes for kontaktallergi i Danmark, får påvist allergi over for kobolt. Koboltallergi forekommer hyppigere blandt kvinder end mænd. I modsætning til nikkel og krom, findes der fortsat ingen lovgivning vedrørende kobolt. Dette skyldes, at udsættelser for kobolt ofte er svære at påvise hvilket både kan være på grund af et mangelfuldt kendskab til relevante udsættelseskilder og ikke mindst de målemetoder vi bruger til påvisning af kobolt.

Forskere fra Videncenter for Allergi lavede et casestudie, hvor de analyserede eksponeringskilden hos fire patienter med koboltallergi ved brug af en håndholdt x-ray fluorescens (XRF)-scanner samt spot-test. Hos en af patienterne, en flymekaniker med kronisk håndeksem, blev et bor vurderet som at være en relevant eksponeringskilde på baggrund af en positiv spot test samt påvist koboltindhold (10%) med XRF-scanneren. I de øvrige tre cases blev der påvist kobolt i læderartikler samt en mobiltelefon med XRF-scanneren dog ledsaget af negative fund ved spot test, hvorfor den kliniske relevans af disse eksponeringer vurderedes til at være mindre sikker. Dette studie viste at XRF-scanneren er et brugbart værktøj i eksponeringsanalysen hos patienter med koboltallergi.

Læs artiklen på pubmed.

Læs mere om koboltallergi.

Tatoveringsnåle kan være med til at fremprovokere metalallergi

Allergiske reaktioner kan ses ved tatoveringer. Indtil for nyligt har forskningen primært kigget på farvepigmenterne som de skyldige, da nogen farvepigmenter indeholder metaller der kan være allergifremkaldende. Med alt fokus på farvepigmenterne har der manglet forskning omkring tatoveringsnåle, som penetrerer huden ved tatovering.

De fleste tatoveringsnåle indeholder nikkel (6-8%) og krom (15-20%) som begge er stærke allergener. I et studie publiceret i ”Particle and Fibre Toxicology” har forskere undersøgt tatoveringsnåle og fundet at nålen efter slitage kan frigive nikkel og krom. Denne slitage sker i stor grad hvis tatoveringsblækket indeholder det hvide pigment titanium dioxid (TiO2), frem for det sorte kulstofpigment.

Forskerne så også på deponeringen i huden og fandt at efter en tatovering var der både slitagepartikler og jernpigmenter som indholdet nikkel i huden. Dette viser, at det ikke kun er nikkelforurening af jern- pigmenter i tatoveringsfarven der efterlader nikkel i huden, men at nikkel også kan komme ind i huden gennem tatoveringsnålen.

Læs artiklen på Particle and Fibre Toxicologys hjemmeside.

Læs mere om tatoveringer på videncenter for allergis hjemmeside.

Billedet er fra Colourbox.dk

Eksponeringskilder og udvikling i koboltallergi i Danmark i perioden 2002-2017

Nikkel, kobolt og krom udgør de hyppigste årsager til allergisk kontakteksem forårsaget af metaller. I dette studie har vi inkluderet 13475 voksne patienter (> 18 år), som er blevet lappetestet på mistanke om allergisk kontakteksem på hud-og allergiafdelingen, Herlev-Gentofte Hospital i løbet af 2002-2017. Forekomsten af koboltallergi var 3.3%, mens den for isoleret koboltallergi (uden samtidig allergi over for krom og/eller nikkel) var 1.5%. Vi fandt en signifikant faldende prævalens for isoleret koboltallergi ved sammenligning af perioderne 2006-2009 (2.4%) og 2014-2017 (1.1%), dog uden at have en forklaring på dette. Smykker (6.3%) og læder (6.0%) udgjorde de hyppigst forekommende eksponeringskilder, og vi fandt en betydelig stigning i lædereksponering blandt patienterne ved sammenligning af perioderne 2002-2009 (3.7%) og 2010-2017 (8.3%). Den kliniske relevans for koboltallergi var lav og således på kun 20%, hvorfor eksponeringskilden til allergien var ukendt i hovedparten af tilfældene. Det manglende kendskab til relevante eksponeringskilder er således også hovedårsagen til den fortsat manglende lovgivning mod brugen af dette metal i industrien og forbrugsprodukter.  

Original overskrift: Causative exposures and temporal development of cobalt allergy in Denmark between 2002 and 2017.

Højdepunkter vedrørende allergisk kontakteksem 2018/2019

Formålet med denne oversigt var at belyse de seneste resultater især om nye og gamle allergener, tendenser, diagnose og årsager til kontaktallergi.

Vi fandt at nikkel stadig er den hyppigste årsag til kontaktallergi hos kvinder og at piercinger stadig er en risikofaktor. Lande med en lang historie med regulering af kontaktallergener havde den laveste forekomst af kontaktallergi over for nikkel og krom i Europa. Blandt de hyppigste årsager til parfumeallergi er terpener, som oxideres fx limonene, linalool og i nogle lande: geraniol. Methylisothiazolinon er stadig årsag til betydelige problemer på grund af skjulte eksponeringer. Allergi over for akrylater er et stigende problem, og 2-hydroxyethylmethacrylat blev inkluderet i 2019-opdateringen af ​​basisserien, da der ses mange tilfælde af allergi forårsaget af neglelak baseret på akrylater og lim (isobornylacrylat) i insulinpumper. Mere end 10 nye allergener er blevet beskrevet, som skal overvejes ved diagnosticering af kontaktallergi. Allergisk kontakteksem er et hyppigt problem, det er også en udfordring at diagnosticere på grund af mange potentielle allergener. De hyppigste allergener er de samme, og nye væsentlige årsager findes især inden for akrylater

Original overskrift: Highlights in allergic contact dermatitis 2018/2019

Kontaktallergi i den generelle befolkning

Kontaktallergi er en hyppig sygdom i befolkningen, men i de seneste år har der manglet et opdateret skøn over forekomsten. Tidligere studier viste at forekomsten var på 10% i 2006, men hvordan ser det ud nu, 10 år senere? Forskere fra Videncenteret har gennemgået studier offentliggjort mellem 2007 og 2017, og kombineret det med Videncenterets egne tidligere reviews, for at danne et overblik over den nuværende situation.

28 studier blev analyseret, og sammenlagt viste de at mindst 20% af den generelle befolkning har kontakt allergi over for almindelig forekommende allergener. De hyppigste allergener er metaller: nikkel, kobolt, krom og parfumestoffer. Studierne, der indgik i analysen, inkluderede ikke de nyeste og mest hyppige allergifremkaldende stoffer, som fx methylisothiazolinone (MI), hvorfor der er tale om et miniumstal.

Det er fortsat kvinder (27,9%) der oftere bliver ramt end mænd (13,2%), og hos børn kan man se at forekommesten er høj (16,5%), men lidt lavere end hos de voksne.

Denne analyse har dermed bekræftet at forekomsten af allergi i befolkningen er højere end studier viste for 10 år siden. Det understreger, der fortsat er  behov for en effektiv forebyggelses strategi over for almindeligt forekommende allergener i forbrugerprodukter, kosmetik og på arbejdspladsen for at sikre at denne udvikling ikke fortsætter.

Læs artiklen på pubmed.

Læs mere om kontakt allergi.

1 3 4 5 6 7 19