Ansigtseksem hos sundhedspersonale under COVID-19 pandemien.

Ansigtseksem og opblussen af uerkendt hydsygdom efter brug af ansigtsmasker hos sundhedsarbejdere er efter COVID-19 pandemien et tiltagende problem. I sjældne tilfælde vil brug af ansigtsmasker ligeledes kunne give kontaktallergi. I denne opgørelse blev det undersøgt hvilke hudsygdomme sygeplejersker, læger og jordmødre oplevede efter brug af ansigtsmasker.

Flere oplevede at ansigtsmaskerne irriterede huden mekanisk, samt at deres erkendte (som uerkendte) hudsygdom, for eksempel rosacea, blussede op efter en arbejdsdag. Desuden blev samtlige patienter lappetestet med specialiserede lappetest serier, ansigtsmaskerne og ekstrakter lavet på ansigtsmaskerne. En enkelt kirurgisk sygeplejerske oplevede at hun var blev allergisk over for nikkel, formodentlig pga. metalafstiveren til næseryggen i ansigtsmasken som med en nikkelspottest viste sig at indeholde nikkel. Desuden oplevede en læge at hun fik et allergisk kontakteksem pga. brug af FFP3-masker på et Corona-afsnit, hvor det desværre ikke var muligt at finde frem til allergenet. 

Original overskrift: Facial dermatoses in healthcare professionals induced by the use of protective masks during the COVID-19 pandemic

Krom- og koboltfrigivelse fra øreringe på det danske marked.

Krom og kobolt er potente metalallergener. Det har dog vist sig svært at identificere de underliggende eksponeringer, der føre til en udvikling af allergi overfor disse. Studier i nikkel har vist at øreringe og piercingsmykker er en kritisk eksponering. Det er muligt det samme er gældende for krom og kobolt.

304 øreringe blev tilfældigt indkøbt fra det danske marked og undersøgt for indholdet af krom og kobolt ved XRF spektrometri. Der findes på nuværende tidspunkt to hurtige undersøgelser (spot test) til at teste for frigivelsen af krom eller kobolt. Øreringene blev testet med disse to spot tests, og den præcise frigivelse af krom og kobolt blev undersøgt i 100 øreringe i en laboratorieundersøgelse i kunstig sved (EN 1811).

Krom fandtes i 54.6% (166/304) og kobolt i 72% (219/304) af øreringene. Krom frigivelse blev fundet i 59/100 og kobolt frigivelse i 29/100 af testede øreringe, men dog i lave mængder. Spot testene viste sig ikke følsomme nok til at undersøge frigivelsen af krom og kobolt i øreringe og piercingsmykker.

Øreringe og piercingsmykker kan i nogen tilfælde være en kilde til udviklingen af krom og kobolt allergi.

Original overskrift: Chromium and cobalt release from metallic earrings from the Danish market

Lappetest-resultater med den europæiske baseline-serie og tilføjelser i ESSCA-netværket, 2015-2018

Overvågning af forekomsten af ​​kontaktallergi hos patienter, der er lappetestet, er et dokumenteret værktøj til løbende at vurdere hvilke ​​kontaktallergener, der skal være i basisserien.

I dette studie var formålet at præsentere aktuelle resultater fra det europæiske overvågningssystem for kontaktallergier (ESSCA), hvor 13 lande er repræsenteret.

I 4 år 2015-2018 blev data fra 51.914 patienter der var lappetestet med den europæiske basisserie analyseret. Kontaktallergi over for nikkel var hyppigst (17,6% positive) efterfulgt af kontaktallergi over for parfumemix I (6,9%), methylisothiazolinon (MI; 6,2%) og Myroxyolon pereirae-harpiks (Peru balsam; 5,8%).

Undersøgelsen viste at forekomsten af ​​MI-kontaktallergi var faldet betydeligt efter lovgivningsmæssig indgriben. Der sås vedvarende høje niveauer af allergi over for metaller, parfumestoffer, andre konserveringsmidler og gummikemikalier; der er brug for yderligere forskning og potentielt en forebyggende indsats.

Resultater med de nationale tilføjelser til basisserien giver vigtig information om stoffer, der muligvis kan overvejes medtaget i den europæiske basisserie.

Original overskrift: Patch test results with the European baseline series and additions thereof in the ESSCA network, 2015-2018

Forekomsten af metaller i brugte og ubrugte skæreolier: røntgen-fluorescensspektroskopi som screeningsværktøj

Skæreolier er en velkendt årsag til arbejdsbetinget kontakteksem. I dette markedsstudie har vi indsamlet 80 brugte og ubrugte skæreolier fra 8 forskellige maskinfabrikker med henblik på at bestemme indholdet af metallerne nikkel, krom og kobolt.

For at undersøge dette blev der brugt en håndholdt x-ray fluorescens (XRF)-enhed til at screene efter metaller i skæreolierne. Alle prøver blev også analyseret for koncentrationer af nikkel, krom og kobolt ved brug af grafitovns atomabsorptionsspektroskopi

Grafitovn atomabsorptionsspektroskopi viste, at 13 ud af 80 olier (16.3%) indeholdt > 1 mg/kg (ppm) nikkel (6.4-17.7 mg/kg), 3 ud af 80 (3.8%) indeholdt > 1 mg/kg krom (1.4-3.1 mg/kg) og 1 ud af 80 (1.3%) indeholdt 1.3 mg/kg kobolt. Sammenlignelige niveauer af nikkel blev påvist i brugte (6.4-17.7 mg/kg) og ubrugte skæreolier (9.1-17.3 mg/kg). Screening med XRF viste nikkel i 8 skæreolier (2.5-15.5 mg/kg), men kun en af prøverne med 3.0 (± 0.5) mg/kg indeholdt 9.9 (±0.02) mg/kg nikkel ved grafitovn atomabsorptionsspektroskopi. Der blev ligeledes fundet 6 (±1.5) mg/kg og 5 (±1.5) mg/kg kobolt i to af prøverne XRF-screening, som efterfølgende viste sig at indeholde 0.1 (±0.01) mg/kg og 0.08 (±0.01) mg/kg kobolt ved grafitovn atomabsorptionsspektroskopi.             

Der blev fundet betydelige niveauer af nikkel, krom og kobolt i nogle af de brugte og også i de ubrugte skæreolier, hvilket indikerer, at disse kan repræsentere en kilde til metalallergi. Vi fandt at XRF-enheden er en dårlig screeningstest for disse metaller i skæreolier.

Original overskrift: Metals in used and unused metalworking fluids: x-ray fluorescence spectrometry as a screening test.

Tatoveringsnåle

Allergiske reaktioner kan ses ved tatoveringer. Forskningen har primært kigget på farvepigmenterne som de skyldige, da nogen farvepigmenter indeholder metaller der kan være allergifremkaldende. Nu er der kommet fokus på at tatoveringsnåle, som penetrerer huden ved tatovering, også kan være medskyldige i de allergiske reaktioner der ses ved tatoveringer. De fleste tatoveringsnåle indeholder nikkel (6-8%) og krom (15-20%) som begge

» Læs mere

Smykker og kropspiercinger

Mange smykker består ofte af metal – enten helt eller delvist. Disse metaldele er oftest legeringer sammensat af forskellige metalarter. De fleste metallegeringer, herunder rustfrit stål, indeholder metallet nikkel, der kan være allergifremkaldende, når det kommer i kontakt med huden. Det antages at nikkel fra smykker, og særligt kropspiercinger, er den hyppigste årsag til udvikling af nikkelallergi. Specielt for nye

» Læs mere

Allergener

Herunder kan du finde information omkring de forskellige allergener. Allergenerne kan finde under følgende grupperinger: Farvestoffer Gummi Konserveringsmidler Limstoffer Lægemidler Metaller Parfume Planter & naturprodukter Leder du efter en specifik allergen kan du finde den i listen herunder: Listen er ikke udtømmende. A – B – C – D – E – F – G – H – I – K – L – M – N – P – Q – R – S – T – Tal (0-9) A Akrylater Aluminium B Benzisothiazolinone (1,2-benzisothiazol-3-one) Benzocain (Caine mix)

» Læs mere

Palladium

Palladium er et metal, der primært anvendes i smykker og dentale implantater til munden (dvs. metalgenstande, der indsættes i munden af tandlæger og tandteknikere), men også i elektronik og katalysatorer til biler. Produkter som frigiver palladium, kan medføre eksem på de hudområder, som de kommer i kontakt med. Der er i sjældne tilfælde også observeret såkaldte granulomer (en slags knudedannelse)

» Læs mere

X-ray fluorescens scanner kan påvise kilden til koboltallergi

Kobolt, sammen med nikkel og krom, udgør de hyppigste årsager til allergisk kontakteksem udløst af metaller. Omkring 3,3 % af patienter, der testes for kontaktallergi i Danmark, får påvist allergi over for kobolt. Koboltallergi forekommer hyppigere blandt kvinder end mænd. I modsætning til nikkel og krom, findes der fortsat ingen lovgivning vedrørende kobolt. Dette skyldes, at udsættelser for kobolt ofte er svære at påvise hvilket både kan være på grund af et mangelfuldt kendskab til relevante udsættelseskilder og ikke mindst de målemetoder vi bruger til påvisning af kobolt.

Forskere fra Videncenter for Allergi lavede et casestudie, hvor de analyserede eksponeringskilden hos fire patienter med koboltallergi ved brug af en håndholdt x-ray fluorescens (XRF)-scanner samt spot-test. Hos en af patienterne, en flymekaniker med kronisk håndeksem, blev et bor vurderet som at være en relevant eksponeringskilde på baggrund af en positiv spot test samt påvist koboltindhold (10%) med XRF-scanneren. I de øvrige tre cases blev der påvist kobolt i læderartikler samt en mobiltelefon med XRF-scanneren dog ledsaget af negative fund ved spot test, hvorfor den kliniske relevans af disse eksponeringer vurderedes til at være mindre sikker. Dette studie viste at XRF-scanneren er et brugbart værktøj i eksponeringsanalysen hos patienter med koboltallergi.

Læs artiklen på pubmed.

Læs mere om koboltallergi.

Tatoveringsnåle kan være med til at fremprovokere metalallergi

Allergiske reaktioner kan ses ved tatoveringer. Indtil for nyligt har forskningen primært kigget på farvepigmenterne som de skyldige, da nogen farvepigmenter indeholder metaller der kan være allergifremkaldende. Med alt fokus på farvepigmenterne har der manglet forskning omkring tatoveringsnåle, som penetrerer huden ved tatovering.

De fleste tatoveringsnåle indeholder nikkel (6-8%) og krom (15-20%) som begge er stærke allergener. I et studie publiceret i ”Particle and Fibre Toxicology” har forskere undersøgt tatoveringsnåle og fundet at nålen efter slitage kan frigive nikkel og krom. Denne slitage sker i stor grad hvis tatoveringsblækket indeholder det hvide pigment titanium dioxid (TiO2), frem for det sorte kulstofpigment.

Forskerne så også på deponeringen i huden og fandt at efter en tatovering var der både slitagepartikler og jernpigmenter som indholdet nikkel i huden. Dette viser, at det ikke kun er nikkelforurening af jern- pigmenter i tatoveringsfarven der efterlader nikkel i huden, men at nikkel også kan komme ind i huden gennem tatoveringsnålen.

Læs artiklen på Particle and Fibre Toxicologys hjemmeside.

Læs mere om tatoveringer på videncenter for allergis hjemmeside.

Billedet er fra Colourbox.dk

1 2 3 4 5 6 18