Kontaktallergi er hyppigt forekommende blandt børn, men sygdommen kan let fejlvurderes. Den kliniske relevans af specifikke allergener ændres hele tiden, og det er derfor vigtigt kontinuerligt at monitorere tendenser og ændringer i hyppigheden af kontaktallergi i den pædiatriske befolkning. Formålet med dette studie var at undersøge eventuelle ændringer i hyppigheden af kontaktallergi overfor specifikke allergener i forhold til et tidligere dansk studie. Mellem 2012 og 2016 blev 1.573 børn og unge lappetestet. Samlet set havde 385 (24,5%) mindst én kontaktallergi. Den overordnede forekomst var ens hos drenge og piger, på tværs af aldersgrupper og hos patienter med og uden atopisk dermatitis. Der var en statistisk signifikant stigning i kontaktallergi over for parfumestoffer og bestemte konserveringsmidler (isothiazolinoner), mens der blev påvist et fald i hyppigheden af nikkelallergi. Studiet kunne således bekræfte at kontaktallergi fortsat er hyppigt forekommende hos børn og hyppigheden af kontaktallergi overfor parfumestoffer og konserveringsmidler var steget signifikant.

Original overskrift: Contact allergy in Danish children: Current trends.

Fidget spinners er legetøj som bruges af børn i skolealderen, og blev meget populært i 2017. Vi testede 41 tilfældigt udvalgte fidget spinners købt i Danmark, for nikkel og kobolt frigivelse med spot tests. Vi fandt nikkelfrigivelse i et niveau som kan føre til allergisk kontakteksem fra 4 spinners fra områder der har direkte kontakt med huden under leg. Kobolt, bly og krom blev også fundet i enkelte spinners ved kvalitativ undersøgelse med røntgenflourescens.

I artiklen gennemgås selvrapporterede forbrugervaner vedrørende metalgenstande for 342 nikkelallergier som deltog i en spørgeskemaundersøgelse. Vi fandt at nikkelallergikerne aktivt forsøgte at undgå nikkeleksponering, både gennem at købe sine smykker hos guldsmed, og gennem andre handlinger som f.eks. at spørge ekspedienten om et produkt de ville købe indeholdt nikkel. Personer <40 år købte hyppigere smykker i andre butikker end hos guldsmed. Personer med svær allergisk nikkel eksem var mere tilbøjelige til at forsøge undgå nikkel i hverdagen.

Kontaktallergi er en hyppig tilstand, som kan have store konsekvenser for den enkelte i privatlivet eller på jobbet. På grund af ændringer i eksponeringer, som konsekvens af introduktion af nye stoffer, nye produkter eller formuleringer og lovmæssig indgriben, ændres spektret af kontaktallergi.

Formålet var at evaluere det nuværende spektrum af kontaktallergi over for de allergener, der findes i den europæiske baseline-serie (EBS) i hele Europa

Der blev lavet retrospektiv analyse af data, som blev indsamlet af Det Europæiske Overvågningssystem for Kontaktallergier (ESSCA, www.essca-dc.org) på fortløbende lappetestede patienter i 2013/14 fra 46 afdelinger i 12 europæiske lande.

I alt blev 31.689 patienter medtaget i analysen.

Sammenlignet med en lignende analyse i 2004 steg forekomsten af ​​kontaktallergi over for methylisothiazolinon op til omkring 20 % ​​i flere afdelinger. Til sammenligning forblev kontaktallergi over for metallerne nikkel, kobolt og krom stort set uændret, henholdsvis 18,1; 5,9 og 3,2 % mens  parfume- blanding I, II og Myroxylon pereirae (Balsam of Peru) gav positive reaktioner hos  henholdsvis 7,3 %; 3,8 % og 5,3 %. I undergruppen af ​​afdelinger, der hovedsageligt diagnosticerede patienter med arbejdsbetinget kontakteksem var forekomsten af ​​arbejdsrelaterede kontaktallergier, såsom epoxyharpiks eller gummiadditiver øget sammenlignet med generelle dermatologiske afdelinger.

Kontinuerlig overvågning af kontaktallergi baseret på netværksdata giver mulighed for at identificere udviklinger over tid eller vedvarende problemer og muliggør således fokusering af forskningen (undergruppeanalyser, eksponeringsanalyse) på områder, hvor det er et behov.

Frigivelsen af nikkel fra forbrugerprodukter beregnet til direkte og langvarig hudkontakt har været reguleret på EU-niveau siden 2001. I denne oversigtsartikel studerede vi hyppigheden af nikkelallergi i Europa efter implementering af EU Direktivet. Vi fandt at EU Direktivet har ført til lavere hyppighed af nikkelallergi blandt unge kvinder <35 år i befolkningen og blandt piger ≤17 år med eksem. En stor geografisk forskel i de Europæiske lande blev observeret, med en højere andel nikkelallergiker i syd-Europa sammenlignet med nord-Europa. På trods af den faldende hyppighed bliver ca. 10 % af unge kvinder stadig allergiske overfor nikkel.

Nikkel er den hyppigste årsag til kontaktallergi, på trods af at frigivelsen af nikkel fra metalgenstande beregnet til direkte og længerevarende hudkontakt er blevet reguleret i Denmark fra 1990 og i hele EU fra 2000.

I den aktuelle spørgeskemaundersøgelse blev 524 personer med nikkelallergi adspurgt hvilke årsager der havde ført til udvikling af kontaktallergi og eksem. De eksponeringer som hyppigst havde ført til eksem efter implementeringen af EU´s Nikkel Direktiv var (i prioriteret rækkefølge): øreringer, andre smykker, knapper, bæltespænder og armbåndsure. Direkte hudkontakt med en metalgenstand varende op til 10 minutter havde ført til eksem hos 21.4% af nikkelallergikere og 30.7% havde oplevet en eksemreaktion i løbet af 30 minutters direkte hudkontakt. Vores resultat indikerer at de nikkeleksponeringer der førte til implementering af Nikkel Direktivet består. Endvidere fremstår den fastsatte varighed af direkte hudkontakt, som skal være opfyldt for at nikkelfrigivende metalgenstande skal være dækket af Direktivet, i overensstemmelse med det aktuelle studie

Krombelægninger på metallegeringer kan være dekorative og forebygger korrosion og metalion frigivelse.

Tidligere studie har vist at håndtering af en kromholdig skive resulterede i kromaflejring på huden.

I dette studie blev 15 patienter inkluderet: 10 med kromallergi og 5 patienter uden kromallergi.

Alle blev testet med kaliumdichromat, koboltchlorid, nikkelsulfat og ni forskellige metalskiver. De krom-allergiske patienter blev også lappetestet med seriefortyndinger af kaliumdichromat.

Ingen kontrol patienter reagerede på nogen af ​​metalskiverne. Mange af patienterne med kromallergi reagerede på metalskiver med både krom (III) og krom (VI) overflader. Vores resultater viser, at både krom (VI) og krom (III) udgør en risiko for kromallergiske patienter.

EU´s Nikkel Direktiv blev implementeret for at forebygge nikkelallergi i befolkningen, og trådte i kraft år 2000. Studier har vist, at Direktivet har ført til en mindskning i hyppigheden af nikkelallergi i nogle EU lande. Nikkel er dog stadig den hyppigste årsag til kontaktallergi i befolkningen og hos eksempatienter. Grænserne for hvor meget nikkel genstande må frigive har skiftet over tid, dels grundet ændringer i grænseværdierne i Direktivet, men især grundet ændringer i fortolkningen af analyseresultatet. I det aktuelle ”letter to the editor” gennemgås ændringer i grænseværdierne samt fortolkningen af analyseresultater over tid.