For bare 30 år siden blev allergisk kontakteksem blandt børn opfattet som sjældent forekommende. Siden har flere studier fra hele verden imidlertid vist, at allergisk kontakteksem ikke blot er en hyppig diagnose i den voksne patientpopulation, men også er særdeles relevant i den pædiatriske. Prævalensen af allergisk kontakteksem blandt børn synes ydermere at være stigende. I 1999 fandt man ved gennemgang af litteraturen en prævalens af allergisk kontakteksem på 14,5-70 % i udvalgte børn.

 

I denne artikel gennemgår vi de undersøgelser, der er publiceret igennem det seneste årti omkring hyppigheden af positive lappeprøver og allergisk kontakteksem i den pædiatriske befolkning, og giver en oversigt over de vigtigste fund.

 

I den aktuelle litteratur blev der rapporteret positive lappeprøver hos 26,6-95,6 % i udvalgte grupper af børn. Den tilhørende relevans var 51,7-100 %. De hyppigste allergener var nikkel, kobolt, thimerosal, og parfume. Vores gennemgang af litteraturen viser, at individuelt tilpasset lappetestning øger antallet af relevante reaktioner. Børn med atopisk dermatitis er lige så hyppigt sensibiliseret over for allergener som børn uden tidligere atopisk dermatitis, og der er ingen forskel forbundet med køn. Børn og voksne kan testes med samme koncentrationer af allergener.

 

Sammenfattende støtter vores resultater formodningen om, at forekomsten af allergisk kontakteksem blandt børn er stigende over tid, alternativt er det udtryk for en øget bevidsthed.

Dette studie viste, at billige øreringe købt fra forskellige kategorier af forretninger (markeder, indivdiuelt ejede butikker, kædebutikker) i London og Warszawa alle frigav nikkel i mængder, der medfører risiko for udvikling af nikkelallergi og eksem. Således var 15 % af 205 øreringe købt i London og 18 % af 206 øreringe købt i Warszawa positive for nikkelfrigivelse, da de blev undersøgt med nikkeltesten. Størst var risikoen for nikkeludsættelse ved køb af smykker fra markeder.

På trods af politisk vilje til at begrænse nikkelfrigivelse fra almindelige forbrugerprodukter, er nikkelallergi fortsat hyppigt forekommende. Det skyldes til dels brug af mobiltelefoner, hvorfor EU's nikkeldirektiv i 2009 blev revideret, således at også mobiltelefoner blev inddraget.

 

Før denne lovgivning trådte i kraft frigav ca. 20 % af mobiltelefoner for meget nikkel. Vi undersøgte igen mobiltelefoner på det danske marked et år efter lovændringen. Vores undersøgelse viste, at andelen af mobiltelefoner, der frigiver for meget nikkel, er uændret, altså ca. 20 % på trods af EU-lovændringen. Vi vil derfor igen opfordre producenterne til at måle nikkelfrigivelse fra metalliske komponenter, der anvendes i produktionen af mobiltelefoner.

Denne oversigtsartikel opdaterer læseren om palladiumallergi. Palladium findes primært i smykker og ure men også i tandimplantater. Forekomsten af palladiumallergi er høj, pga. krydsreaktivitet til nikkel. Den kliniske relevans af positive lappeprøver med palladium chloride er fortsat svær at vurdere.

I løbet af det 20. århundrede blev nikkel i tiltagende grad anvendt i billige forbrugerprodukter såsom bæltespænder, smykker, urer, knapper og lynlåse da metallet var billigt, gav en pæn og skinnende overflade og kun i ringe grad rustede. Ved længerevarende hudkontakt frigav mange af disse metalgenstande nikkelioner i koncentrationer der medførte nikkelallergi og eksem. Industrialisering gjorde således vestlige forbrugere rigere, men samtidig med de ændrede forbrugsvaner, førte den til en stigende forekomst af nikkelallergi. Foruden nikkeleksem på det eksponerede hudområde øger nikkelallergi risikoen for håndeksem.

 

Den danske regering valgte fra 1990 at regulere nikkeludsættelsen fra udvalgte forbrugergenstande. I 1994, indførte EU et nikkel direktiv, bl.a. baseret på den danske nikkellovgivning. Lovgivere og hudlæger forventede at de Europæiske nikkelreguleringer ville medføre et fald i forekomsten af nikkelallergi og eksem. Desuden diskuterede man om forekomsten af koboltallergi kunne stige såfremt industrien valgte at anvende kobolt frem for nikkel i forbrugerprodukter. Det er vigtigt at evaluere effekten af de Europæiske nikkellovgivninger for at sikre at Europæiske forbrugere og eksempatienter er tilstrækkeligt beskyttet mod nikkelallergi og eksem.

 

Denne doktorafhandling havde som formål at sammenligne forekomsten af nikkel- og koboltallergi før og efter den danske nikkelforordning trådte i kraft for hermed at kunne evaluere effekten af lovgivningen. Forekomsten af nikkelallergi og nikkeleksem samt sammenhængen mellem nikkelallergi og håndeksem blev bestemt og sammenlignet for årene 1990 og 2006 ved hjælp af data fra 2 uafhængige befolkningsundersøgelser samt for årene 1985-2007 ved hjælpe af den kliniske database fra Gentofte Hospital. Årsagen til den fortsat høje forekomst af nikkelallergi i befolkningen blev undersøgt ved at 354 smykker og hårspænder fra 36 Københavnske butikker blev undersøgt for nikkelfrigivelse. Nikkeltesten blev valideret for at bestemme dens anvendelighed. Betydningen af genetisk disposition til nikkelallergi blev undersøgt ved hjælp af filaggrin genmutationsanalyse i den danske befolkning. En kobolttest blev udviklet og valideret, hvorefter 354 smykker og hårspænder blev undersøgt for koboltfrigivelse. Endelig blev øreringe købt i Warszawa og London undersøgt for nikkelfrigivelse.

 

Afhandlingen viste at forekomsten af nikkelallergi faldt signifikant blandt yngre kvindelige eksempatienter (0-30 år) der blev lappetestet i perioden 1985-2007 samt blandt 18-35 årige kvinder fra baggrundsbefolkningen der blev testet i 1990 og 2006. Derudover faldt forekomsten af selv-rapporteret nikkeleksem signifikant mens sammenhængen mellem nikkelallergi og håndeksem blev reduceret betydeligt. Forekomsten af nikkelallergi og nikkeleksem var lavere blandt kvinder der fik lavet huller i ørerne efter den danske nikkelforordning trådte i kraft set i forhold til kvinder der fik lavet huller i ørerne før. Nikkelallergi var associeret med filaggrin genmutationer, hvormed det blev vist at en defekt hudbarriere øger risikoen for nikkelallergi. Betydning var dog minimal set i forhold til den miljømæssige nikkeleksponering. Nikkel blev frigivet fra 22% af 354 indkøbte smykker og hårspænder fra Københavnske butikker. Nikkeltesten viste sig at være meget specifik (98%) men kun moderat sensitiv (59%). Omkring 15% af øreringe købt i Warszawa og London frigav for meget nikkel. Det var muligt at definere markeder og butikker der ikke tilhører en kæde som lokaliteter hvor risikoen for nikkeludsættelse er betydelig. Forekomsten af koboltallergi syntes ikke at være tiltagende blandt eksempatienter og ligeledes frigav kun 4 af 354 smykker og hårspænder kobolt da de blev undersøgt med den nyudviklede kobolttest.

 

Det konkluderes at den danske nikkelforordning samt EU’s nikkel direktiv har været succesrige i det omfang at de har reduceret forekomsten af nikkelallergi. Trods dette, er der behov for yderligere tiltag for at beskytte Europæiske forbrugere og eksempatienter, heriblandt flere kontrolinspektioner samt en stramning af reference metoderne til vurdering af om metalgenstande overholder lovgivningen.

Nikkelallergi er traditionelt blevet betragtet som en miljøsygdom. Nye undersøgelser tyder dog på, at mutationer i genet, der koder for hudproteinet filaggrin, kan være en disponerende faktor. Mutationer fører til hel eller delvis mangel på filaggrin. Resultaterne af denne undersøgelse tyder på, at filaggrin kan binde nikkel i huden og derved modvirke et allergisk respons.

 

Resultaterne viser nemlig, at personer med filaggrinmutationer debuterer med nikkeleksem tidligere end personer uden mutationer. Det ser samtidig ud som om, personer med mutationer er mere reaktive over for nikkel end personer uden mutationer, da relativt flere mutanter har stærke allergiske reaktioner i en lappetest. I undersøgelsen ses også, at filaggrins beskyttende effekt mod nikkelallergi kun kan evalueres hos personer, der ikke har huller i ørerne. Disse er nemlig typisk blevet allergiske ved en fysisk gennemtrængning af hudbarrieren, hvorved nikkel er blevet præsenteret direkte for immuncellerne.

Stents sættes ind i hjertekar ved symptomer på svigt i blodforsyningen til hjertet. Stens består af rustfrit stål, som indeholder nikkel, krom og molybdæn.

 

I studiet evalueredes, om patienter med metalallergi havde større risiko for tillukning af stenten end personer uden metalallergi på baggrund af to databaser, allergidatabasen fra Gentofte Hospital og databasen over udførte stents.

 

Der blev ikke fundet nogen generel sammenhæng mellem allergi over for nikkel/krom og risiko for tillukning af stenten. Således var hyppigheden af en tillukket stent 14,1 % blandt alle patienterne og 11,8 % blandt patienter med metalallergi.

En ny teknik blev taget i brug til vurdering af nikkeludsættelse på arbejdspladsen hos seks patienter med formodet arbejdsbetinget håndeksem og nikkelallergi. Patienternes hænder blev aftørret med en svag opløsning af salpetersyre (acid wipe sampling) efter to timers arbejde, som sædvanligt. Der var tale om udsættelse for nøgler, elektriske komponenter, synåle, køkkenredskaber og håndholdt værktøj.

 

I alle tilfælde blev der fundet højere niveauer af nikkel på de områder af hænderne, der var i kontakt med genstandene end fra et kontrolområde på overarmen. I alle tilfælde gik eksemet væk, efter at kontakten med de nikkelfrigivende genstande ophørte.

Denne artikel beskriver kort lovændringer i EU-området, som vil medføre en mere restriktiv fortolkning af de kemiske undersøgelser, der bestemmer nikkelfrigivelse fra forbrugerprodukter som fx smykker.

 

Fra 2011 er det ikke længere tilladt at gange analyseresultatet med 0,1, hvilket tidligere har medført, at smykker, som har frigivet helt op til 0,5 µg nikkel/cm²/uge, har været tilladt. Nu har man i stedet indført et referenceinterval.

Artiklen samler den eksisterende viden om effekten af nikkelreguleringen på forekomsten af nikkelallergi i Europa. Artiklen peger også på områder, hvor lovgivingen med fordel kan forbedres.