Vådt arbejde og daglig kontakt med allergifremkaldende stoffer er en del af frisørfaget. Hudirriterende stoffer og vådt arbejde kan udløse håndeksem, ligesom allergifremkaldende stoffer i de produkter, frisørerne bruger[ 4]. De allergifremkaldende stoffer kan bl.a. findes i: Hårfarver, farver til øjenbryn og -vipper samt i afblegningsmidler (para-phenylenediamine (PPD), toluene-2,5 diamine, aminophenol og ammoniumpersulfat). Handsker (latex, gummikemikalier). Shampoo og hårplejeprodukter (kolofonium, parfumestoffer, konserveringsmidler, emulgator og

Som kok og køkkenmedhjælper bruger man hænderne i det daglige arbejde. Man har ofte kontakt med allergifremkaldende samt hudirriterende stoffer. Fx vasker man ofte hænder og arbejder med våde fødevarer, og dette kan give hudirritation [3]. De allergifremkaldende ingredienser kan fx være [3,4]: Handsker (Latex, gummikemikalier) Salat, grøntsager Mel Fisk og kød Krydderier (fx hvidløg [5], kanel, karry mm ([6])

En metal- og maskinarbejder bruger sine hænder i det daglige arbejde. Det giver et mekanisk slid på hænderne og ofte også kontakt med hudirriterende og allergifremkaldende kemikalier, hvilket øger risikoen for eksem. Skæreolier er den hyppigste udløsende årsag til både irritativt eksem samt allergisk eksem blandt metalarbejdere [5,6], men varme, høj luftfugtighed, arbejde hvor hænderne bliver våde, friktion, metalstøv, sæber og

I tandlægearbejdet er håndhygiejne vigtig for at forhindre infektioner. Hyppig håndvask, hånddesinfektion og brug af handsker hører derfor med til arbejdet som tandlæge og klinikassistent. Hyppig håndvask og brug af handsker kan give irritativt eksem og er hovedårsagen til håndeksem blandt tandlægepersonale [1,2]. Tandlæger og klinikassistenter er også i deres arbejde i daglig kontakt med allergifremkaldende stoffer. De allergifremkaldende stoffer

En håndværker bruger sine hænder i det daglige arbejde. Det giver et mekanisk slid på hænderne og ofte også kontakt med hudirriterende og allergifremkaldende kemikalier, hvilket øger risikoen for eksem. De allergifremkaldende stoffer kan bl.a. findes i: Gulvbelægning (epoxy) Maling (epoxy, isocyanater) Isoleringsmaterialer (isocyanater, p-t-butylphenol formaldehyde resin, formaldehyd resin) Støbemasse (isocyanater) Udfyldningsmaterialer (isocyanater) Hærdere (isocyanater) Lim (isocyanater, p-t-butylphenol formaldehyde resin, formaldehyd

Allergisk kontakteksem hos maler over for methylisothiazolinone, der var anvendt som konserveringsmiddel i maling. Arbejde med allergifremkaldende stoffer er en del af malerfaget. Hudkontakt med disse kan forekomme ved f.eks. spild af maling. Malere har også kontakt med hudirriterende stoffer, når de vasker overflader af med organiske opløsningsmidler, vand og sæbe, og når de gør redskaber rene. Når man sætter tapet

Alle med nyopstået fodeksem eller forværring i bestående fodeksem skal udredes for allergi over for komponenter i sko. Allergi over for komponenter i sko kan skyldes: Kromsalte, der anvendes ved garvning af læder. Farvestoffer, der anvendes til farvning af overlæder, for eller sål. Limkomponenter Gummikemikalier, der anvendes gummidele f.eks såler, men også i limkomponent (neopren) og formentlig til læderfinish. Andet

Lappeprøven viser, at du er allergisk over for kobolt. Det vil sige, at genstande, der frigiver kobolt, kan udløse eksem i de hudområder, de kommer i kontakt med. Der er ofte samtidig allergi over for kobolt og nikkel, hvilket skyldes at de to metaller kan findes i de samme produkter. Allergien er varig, men kan svækkes med tiden, hvis det

Nikkelallergi har traditionelt været forårsaget af nikkelfrigivelse fra smykker, bukseknapper, lynlåse, ure, brillestel, spænder, mobiltelefoner og meget andet. Frigivelse af nikkel i visse forbrugerprodukter har været lovreguleret i Danmark siden 1990. En tilsvarende EU-lovgivning (EU’s nikkeldirektiv), som blev vedtaget i 1994 og trådte i kraft i 2001, har også bidraget til den generelle forebyggelse af nikkelallergi. Det betyder, at der

Her finder du henvisninger til et udvalg af relevant forskning i nikkelallergi: Videncentrets forskning Anden forskning Biesterbos J et al. Nickel on the Swedish market: follow-up 10 years after entry into force of the EU Nickel Directive. Contact Dermatitis. 2010 Dec;63(6):333-9. Erfani B, Lidén C, Midander K. Short and frequent skin contact with nickel. Contact Dermatitis 2015, 73, 222–230. Kickinger-Lörsch