1 ud af 17 danskere oplever gener ved deres tatovering

Omkring 15% af den danske befolkning har en eller flere tatoveringer. Videncenter for Allergi har i samarbejde med Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed analyseret spørgeskemadata fra en befolkningsundersøgelse foretaget i 2011. Studiet har vist, at 5,9% af de tatoverede danskere har oplevet udslæt/eksem (2,9%), infektion (1,3%), sår (1.0%) eller alle tre (0,7%) i tatoveringen. I de fleste af tilfældene forsvandt generne af sig selv, men 11.8% fik tatoveringen fjernet.

Langt højere hyppighed af gener ved tatoveringer er rapporteret i forbindelse med solpåvirkning.

Spørgeskemaundersøgelsen viste også, at tatoveringer er mest hyppige i de yngre generationer og i middelklassen – og at mænd (20 år) er væsentlig yngre end kvinder (28 år), når de får deres første tatovering.

Læs mere omkring tatoveringer på vores hjemmeside.

Link til artiklen i Journal of the American Academy of Dermatology.

 

Billede fra colourbox.dk

Årsrapport 2017

I 2017 har Videncenter for Allergi haft eller deltaget i 14 post.doc og ph.d.-projekter, 1 forskningsårsprojekt samt en lang række mindre forskningsprojekter. Tre ph.d.-afhandling forsvaredes i 2017 om årsager til kromallergi, allergi over for konserveringsmidlet methylisothiazolinone samt allergiske reaktioner i mundslimhinden overfor smagsstoffer i tandpasta og dentalmateriale; sidstnævnte under ledelse af forskere ved Tandlægeskolen.

Videncentret har offentliggjort 47 videnskabelige undersøgelser om allergi over for kemiske stoffer, risiko og forebyggelse. De videnskabelige artikler handler blandt andet om konserveringsmidlet MI, kontaktallergi hos børn og unge, og forebyggelse af de hyppigste årsager til allergi som fx nikkel og parfumestoffer. Resultatet af flere af projekterne forventes også at give anledning til forbedringer i lovgivning og information om allergi og dermed øget forebyggelse.

I årsrapporten findes der information omkring Videncenterets administration af det nationale overvåg­ningssystem for allergi over for kemiske stoffer samt formidling af viden gennem hjemmesiden, symposier, kurser og forskningsseminarer.  Videncentrets medarbejdere deltager i flere nationale og international ekspertråd inden for kemikalieområdet.

Videncentret har haft samarbejde med en lang række institutioner nationalt og internationalt. Således er ca. en fjerdedel af de videnskabelige artikler udarbejdet i et internationalt samarbejde med europæiske og ameri­kanske forskere. Videncentrets basisfinansiering i 2014-2017 kommer fra Miljøstyrelsen i kraft af Kemikalieindsatsen. Videncenter for Allergi har desuden anden ekstern finansiering fra offentlige kilder og fonde i varierende omfang.

Årsrapporten kan læses her.

Nye regler for MI i maling og rengøringsmidler

Medlemslandene i EU har netop vedtaget (den 20. februar 2018), at sænke grænseværdien for, hvornår blandinger som maling og rengøringsmidler skal faremærkes, hvis de indeholder det allergifremkaldende stof MI. Grænseværdien bliver mere end 600 gange lavere.

Fremover bliver maling, rengøringsmidler og andre kemiske blandinger mærket som allergifremkaldende, hvis de indeholder 0,0015 % (15 ppm) eller mere af konserveringsmidlet MI og MI skal fremgå som indholdsstof i deklarationen/sikkerhedsdatabladet ned til koncentrationer på 0,00015 % (1,5 ppm). Grænserne er sænket fra de generelle 1 % for advarselsmærkning og 0,1 % for indholdsdeklaration.

MI og MI-lignende stoffer findes ifølge en ny europæisk undersøgelse fra Videncenter for Allergi i mere end 90 % af vandbaserede malinger.  MI kan give allergiske symptomer både ved kontakt med huden og ved afdampning fra fx maling til indemiljøet.

I en årrække har der været et stærkt stigende antal tilfælde af MI allergi i EU landene, herunder Danmark. De fleste tilfælde er forårsaget af kosmetiske produkter, som cremer og sæber, en væsentlig del også via maling og rengøringsmidler. I 2017 blev det besluttet at forbyde MI i den type kosmetik, som bliver på huden fx cremer samt at begrænse brugen i kosmetik, der vaskes af huden som sæber.

Den nye beslutning om mærkning og deklaration af andre typer produkter, såkaldte kemiske blandinger, vil betyde at personer med MI allergi i højere grad har mulighed for at undgå produkter, de ville få allergiske symptomer af og i et længere perspektiv at antallet med MI allergi vil falde.

Danmark har en stor del af æren for den nye lave grænseværdi, fortæller kontorchef i Miljøstyrelsens kemikalieenhed, Isabelle Navarro Vinten på Miljøstyrelsens hjemmeside.

Beslutningen vedrørende MI og en række andre stoffer, der blev stemt om ved samme lejlighed, forventes at blive bindende fra slutningen af 2019. Den præcise dato kendes ikke endnu.

Se nyheden på Miljøstyrelsens pressemeddelse.

Læs mere om MI allergi på Videncenterets side.

Selvtest før hårfarvning- anbefales stadig ikke

De fleste permanente hårfarver indeholder stærkt allergifremkaldende stoffer af typen phenylenediaminer (fx p-phenylene diamine og toluene diamine). De fleste permanente hårfarver har også på deres indlægsseddel en anvisning til hvordan forbrugeren inden hårfarvning kan teste sig selv for hårfarveallergi.

Testen har til formål at identificere forbrugere, som er allergiske overfor hårfarve og som derfor ikke skal farve håret.

Testen går ud på at man kommer en mindre mængde af hårfarve direkte på huden fx bag øret eller i albuebøjningen 24 -48 timer før hårfarvning og observerer om der er en allergisk reaktion.

I 2012 var Videncenter for Allergi med til sammen med en international gruppe af forskere at gennemgå den viden, der er om hårfarveallergi selvtesten. På baggrund af denne gennemgang og en gennemgang af instruktionerne for 20 forskellige permanente hårfarver købt i 7 forskellige lande konkluderes blandt andet:

  • Der er risiko for at allergi opstår ved selve testen, da man kan få allergi ved udsættelse for allergifremkaldende stoffer på selv små hudområder.
  • Hårfarveallergi selvtesten er ikke vist at være sikker for forbrugeren.

EU kommissionen igangsatte på denne baggrund et projekt.

Videncenter for Allergi har sammen med Videncenter for Frisører og den internationale gruppe af forskere igen gennemgået instruktionerne for permanente hårfarver på det Europæiske marked.

Denne gang blev instruktionen for 40 permanente hårfarver fra 21 forskellige producenter købt i detailhandlen i 8 europæiske lande.  Der blev ikke fundet nogen forskel til det tidligere studie. Selvtesten blev stadig anbefalet af de fleste producenter og der var stadig stor forskel på hvordan testen blev anbefalet udført. Samlet set var konklusionen og bekymringen om sikkerheden den samme som 5 år tidligere.

Læs om hårfarveallergi på Videncentrets hjemmeside.

Link til artiklen om selvtesten (på engelsk).

 

Foto: Colourbox.dk

Allergi over for methyldibromo glutaronitrile kan stadig være relevant

Forekomsten af ​​kontaktallergi over for konserveringsmidlet methyldibromglutaronitril (MDBGN) er faldet dramatisk siden brugen i kosmetik blev forbudt i EU i 2005 for stay-on kosmetik og i 2008 for rinse-of kosmetik. Således har en tidligere opgørelse fra Videncenter for Allergi vist, at der stort set ikke påvises aktuelle udsættelser (nuværende relevans) hos personer med MDBGN allergi.

I en ny artikel præsenteres to tilfælde af kontaktallergi forårsaget af udsættelse for dels vaskemiddel og dels solcreme. Vaskemidlet var beregnet til rengøring af læder og patienten havde anvendt det til at vaske sine ridehandsker, solcremen var købt på en ferie uden for EU. Undersøgelsen viser at forbrugere stadig kan være udsat for konserveringsmidler I kosmetiske produkter købt uden for EU eller i husholdnings eller hobbyprodukter, selv om det er sjældent.

Læs om allergi over for konserveringsmidler.

Foto: Colourbox.dk

Erhvervsbetinget håndeksem: sammenligning af arbejdsmiljøindsatsen i Danmark og Tyskland

I projektet ”Erhvervsbetingede håndeksemer: udvikling over tid, etablering og afprøvning af tysk inspireret forebyggelseskoncept med fokus på unge” er der udarbejdet to rapporter.

Første rapport er en sammenligning mellem det tyske og det danske arbejdsskadesystem med håndeksem som eksempel – den hyppigst anerkendte erhvervsbetingede sygdom i begge lande.   Formålet er at inspirere til nytænkning, således at der i højere grad end det sker i dag, kunne skabes sammenhæng mellem den forebyggende-, den behandlende- og den erstatningsgivende instans i Danmark. Hensigten er, at der derved kunne komme et større økonomisk incitament til både at forebygge og få folk tilbage på arbejdsmarkedet efter en arbejdsskade. Denne rapport blev primo februar 2018 sendt til ekspertudvalget som skal stå for en udredning af arbejdsmiljøindsatsen i Danmark og som er nedsat under Beskæftigelsesministeriet.

Anden rapport beskriver mere detaljeret den tyske forebyggelsesmodel med fokus på den sekundære og tertiære forebyggelse af håndeksem, når det først er opstået.

Projektet er finansieret af Arbejdsmiljøforskningsfonden og gennemføres som et ph.d. studie og post.doc.-studium sammen med en projektgruppe bestående af hudlæger, arbejds-og socialmedicinere og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø i et samarbejde med ledende tyske forskere og har en bred følgegruppe bestående af repræsentanter for blandt andet arbejdsgiver/arbejdstagere, Sundhedsstyrelsen, Miljøstyrelsen og Arbejdstilsynet.

 

Find rapporterne her:

Ny vejledning om brugen af handsker på arbejdspladsen

Brug af handsker er en vigtig del af forebyggelsen af hudproblemer. Vi udsætter vores hænder for meget på en dag, og hvis man håndterer kemikalier, har vådt arbejde og/eller kan komme i kontakt med mikroorganismer, er det meget vigtigt at bruge handsker. Hvis handsker bliver brugt rigtigt kan de beskytte mod påvirkninger der kan give allergi eller andre sygdomme, og i nogle tilfælde kan de også hjælpe brugeren med at udføre deres arbejde.

Der findes mange handsketyper og producenter på markedet, og det kan virke uoverskueligt at skulle have overblik over hvilke handsker, der skal bruges til hvad. Grundet risikoen for hudlidelser er det meget vigtigt at virksomheder sætter fokus på valg og bruge af handsker. Det kræver tid og ressourcer at få medarbejder gjort opmærksom på brugen af handsker, men det vil gavne alle i det langeløb.

Den opdateret vejledningen har som formål at hjælpe med at danne et overblik over de forskellige handsker der findes på markedet og hvordan de bruges på arbejdspladsen. Vejledning er lavet af Branchefællesskabet for arbejdsmiljø i industrien i samarbejde med COWI og Videncenter for allergi.

Find vejledningen her.

Læs mere om handsker på Videncenterets side.

Allergi over for juletræer

Det er nu årstiden hvor der skal julehygges og juletræet skal købes og pyntes. Men desværre er det ikke alle der kan tåle de flotte træer vi bringer ind i vores hjem. Juletræer hører nemlig til en gruppe nåletræer der producerer harpiks der indeholder det allergi fremkaldende produkt kolofonium. Det kan give eksem, der viser sig ved rødme og hævelser i huden eventuelt blærer, der hvor man har rørt gran.  Hud og Allergiafdelingen på Gentofte Hospital har lige offentliggjort en historie om en kvinde, der reagerede på et juletræ med både eksem og luftvejssymptomer. Det er ukendt, hvor udbredt allergien overfor juletræer er.

Har man kolofoniumallergi kan man også reagere på mange andre produkter.

Kolofonium, der er et naturprodukt, bliver nemlig brugt som klæbemiddel i mange forskellige produkter. Kolofonium findes bl.a. i plaster, kosmetik, lim, rengøringsmidler og harpiks til sport. Hvis kolofonium findes i et kosmetisk produkt, så skal det stå blandt indholdsstofferne, stavet Colophonium. For andre typer produkter kan man ikke regne med at kolofonium står på etiketten. Kolofonium kan også stå deklareret som: Rosin eller Colophony.

Hvis du får eksem af at bruge et produkt, hold op med at bruge det! Nogle personer som har kolofoniumallergi kan have problemer med at tåle parfume, da der kan være et kemisk slægtskab med nogle parfumestoffer. Vær også opmærksom på om du reagerer på gran.

Læs artiklen.

Hvad skal du gøre hvis du har en positiv lappeprøve overfor Kolofonium?

 

Foto: Colourbox.dk

Forbud mod MI i leave-on produkter næsten overholdt

Næsten 10 måneder efter det blev forbudt at markedsføre kosmetiske leave-on produkter med MI (Methylisothiazolinone), har Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion været ude og kontrollere at forbuddet bliver overholdt. Etiketterne blev kontrolleret på ca. 700 kosmetiske produkter fra ca. 300 forskellige kosmetikmærker der bliver solgt i større butikskæder og i en netbutik.

Kontrollen viste at langt de fleste overholder de nye krav til MI indholdet i leave-on kosmetik.  Ud af de ca.700 produkter var der dog 4 produkter der indeholdte MI, 3 hårprodukter og én håndcreme. Kemikalieinspektionen har indskærpet et salgsstop mod alle 4 produkter.

Mi er et konserveringsmiddel som er effektivt til at bekæmpe bakterier og svampe. Allergi over for MI har været stigende siden det blev tilladt i kosmetik i 2005, og blev derfor forbudt at bruge i leave-on produkter i februar 2017. MI allergi er også rapporteret forårsaget af andre produkter som vandbaseret maling, briller, strygevand, vaskesvampe, læderprodukter og etiketter, som ikke alle har ligeså skærpet krav til hvor meget MI de må indeholde.

Hvis du har MI allergi skal du undgå kontakt med produkter der indeholder MI og være opmærksom på at ophold i nymalede rum kan medføre luftbåren eksem.

Læs Miljøstyrelsens nyhed.

Læs mere om MI.

 

Foto: Colourbox.dk

1 2 3 18