Årsrapport fra Videncenter for Allergi 2020

I 2020 har Videncenter for Allergi haft eller deltaget i 15 post.doc og ph.d.-projekter samt en lang række mindre forskningsprojekter. En ph.d.-afhandling blev forsvaret i 2020 om hvordan hudallergi påvirker udviklingen af immunsystemet, hvilket kan have betydning for evnen til at reagere på infektioner og stress. Projektet blev gennemført i samarbejde med forskere ved Institut for Immunologi og Mikrobiologi ved Københavns Universitet.

Videncentret har offentliggjort 19 videnskabelige undersøgelser om allergi over for kemiske stoffer, risiko og forebyggelse. Den fortsat store produktivitet skyldes en meget effektiv udnyttelse af ressourcer ved et bredt nationalt og internationalt samarbejde, uddannelse af unge forskere, som fortsætter med at være meget aktive samt et stort netværk af seniorforskere, som bidrager ulønnet til projekterne. Produktiviteten har dog været påvirket af Covid-epidemien i 2020, idet det i lange perioder ikke har været muligt at gennemføre forskningsprojekter.

I årsrapporten findes der information omkring Videncenterets administration af det nationale overvåg­ningssystem for allergi over for kemiske stoffer samt formidling af viden gennem hjemmesiden, symposier, kurser og forskningsseminarer. Videncentret har normalt en stor foredrags- og undervisningsaktivitet, men denne har i 2020 være kompromitteret af Covid-epidemien pga aflysninger. Videncentrets medarbejdere deltager i flere nationale og international ekspertråd inden for kemikalieområdet, hvilket giver en særlig mulighed for direkte formidling af Videncenterets resultater og anden faglig viden.

Videncentret har haft samarbejde med en lang række institutioner nationalt og internationalt. Således er ca. 4 ud af 10 af de videnskabelige artikler udarbejdet i et internationalt samarbejde med europæiske og amerikanske forskere. Videncentrets basisfinansiering fra Miljøstyrelsen er fornyet for perioden 2018-2021 i kraft af Kemikalieindsatsen og er på samme niveau som tidligere. Videncenter for Allergi har desuden anden ekstern finansiering fra offentlige kilder og fonde i varierende omfang.

Læs årsrapporten her.

Leo Fondet bevilger 40 mio. kr. til forskningsprogram

tegning af en hånde der holder en pose penge

Forskere fra Hudafdelingen og Videncenter for Allergi på Gentofte Hospital har fået en bevilling af Leo Fondet på 40 mio. kr. over de næste 5 år. Bevillingen er indlejret i LEO Foundation Skin Immunology Research Center og vil skulle anvendes til et intensiveret tværfagligt samarbejde.

Der skal etableres en biobank med hud- og blodprøver fra 3.000 patienter med hudlidelser som psoriasis og eksem. Det bliver den første af sin slags i verden og vil på sigt hjælpe med at kortlægge hvordan hudsygdomme udvikler sig hos patienter over tid. Rekrutteringen af patienter til forskningsprogrammet vil begynde i 2021.

Læse mere om bevillingen på Københavns Universitets hjemmeside:

https://nyheder.ku.dk/alle_nyheder/2021/02/hudproever-fra-3.000-patienter-skal-goere-os-klogere-paa-psoriasis-og-eksem/

Foto: Colourbox

Arbejdstilsynet laver handskekampagne målrettet frisører

Håndeksem er hyppigt blandt frisører og er ofte en direkte, eller medvirkende årsag til at flere må forlade faget.

De fleste frisører udvikler håndeksem pga. kontakt med vand og sæbe, som irriterer huden og allergener i bl.a. hårfarver og blegemidler.

Da håndeksemet udløses af eksponeringer i arbejdsmiljøet, er det muligt at forebygge ved at bruge handsker. Arbejdstilsynet har derfor lavet en kampagne, som skal få flere frisører til at beskytte deres hud ved handskebrug.

En undersøgelse arbejdstilsynet har fået lavet, viser at handsker ofte fravælges pga. travlhed og af hensyn til kunden. Dog mener kunderne at det er fornuftigt at frisører bruger handsker.

Arbejdstilsynet opfordrer frisørmestrene til at fremme handskebrug i deres saloner og får indarbejdet det i salonens arbejdsrutiner.

Du kan læse mere om Arbejdstilsynets kampagne på deres hjemmeside.

Du kan læse mere om handsker til frisører på Videncenter for frisører og kosmetikeres hjemmeside.

Du kan læse mere om håndeksem her.

Videncenter for allergi søger deltagere til forsøg om hudmikrobiomet, atopisk eksem (børneeksem) og miljømæssige eksponeringer

Der lever mange bakterier i huden, som har indflydelse på vores sundhed. Længe har det kun været muligt at undersøge under 10% af bakterierne. Personer med atopisk eksem har et markant anderledes mikrobiom (bakterier, svampe og virus) i huden og det tyder på, at ændringer i hudens mikrobiom kan bidrage til både udvikling og forværring af eksem. Derfor menes mikrobiomet at kunne have en rolle i behandling af eksemsygdom, men der mangler undersøgelser af, hvordan hudens mikrobiom påvirkes af hverdagseksponeringer. Formålet med dette projekt er at undersøge hvordan en uges brug af et parfumestof og creme med og uden parfumestof på armene af personer med atopisk eksem samt alders- og kønsmatchede raske kontroller ændrer på hudens tilstand og mikroorganismerne. Denne viden vil bidrage til forståelse af eksemsygdom.

Du har mulighed for at deltage i dette forsøg hvis du er mere end 18 år gammel og har hvid hudfarve.

For at deltage i forsøget skal du:

  • Have haft eksem som barn og indenfor de seneste tre måneder
  • Eller aldrig have haft eksem eller andre hudsygdomme

Du kan ikke deltage hvis du:

  • Er gravid eller ammende
  • Har infektioner/betændelsestilstande
  • Har været i antibiotikabehandling – eller taget probiotika – indenfor de seneste 4 uger
  • Har allergi overfor parfumestoffer

Læs om forsøget på forsoegsperson.dk

Hvis du synes projektet lyder spændende og kunne have lyst til at deltage, skal du kontakte os for at få mundtlig information omkring projektet: Rie Dybboe Bjerre kan kontaktes på telefon på 38 67 73 02 (mellem kl. 9.00 og 15.00). Du kan også sende en e-mail til rie.dybboe.bjerre@regionh.dk (husk navn og telefonnummer), så vil vi ringe dig op.

foto: Colourbox

Tatoveringsblæk reguleres i EU

Ny lovgivning gør det mere sikkert at få en permanent tatovering. Den nye lovgivning er vedtaget i EU og træder endeligt i kraft 12 måneder efter annoncering. Det betyder, at anvendelsen af en lang række stoffer, som kan give allergi, kræft, skade arveanlæg eller forplantningsevnen forbydes eller begrænses i tatoveringsblæk.

Dette vil kunne få betydning for mange mennesker. Således har hver 6. dansker mindst en permanent tatovering. Flere mænd end kvinder og hyppigst i aldersgruppen 30 år og derunder. Mænd er væsentlig yngre (20 år) end kvinder (26 år), når de får deres første tatovering.

Tatovering foregår ved at farve også kaldet blæk prikkes ned i huden i en dybde af 1-2 mm. Det betyder at man bryder den membran i huden (basalmembranen), som adskiller de yder hudlag fra det indre og som sammen med immunsystemet udgør en væsentlig del af beskyttelsen af kroppen mod ydre påvirkninger. Det betyder, at man i princippet ved en tatovering kan få deponeret stoffer, som ellers aldrig ville kunne slippe igennem en intakt hud.

I ovennævnte undersøgelse rapporterede 6% af de danskere, der havde mindst en permanent tatovering om hudbivirkninger i form af eksem, infektion og/eller sår.  I andre internationale undersøgelser er det fundet at ca. 6% af tatoverede personer havde tatoveringsreaktioner af mindst 3 måneders varighed og op til 12% havde forbigående reaktioner. Mellem 3 og 8% angiver, at de har oplevet allergiske reaktioner i deres tatovering. Mens en ud af fire kan opleve solinducerede reaktioner i deres tatoveringer.

Tatoveringsblæk kan være komplekse blandinger bestående af pigmenter/farvestoffer, bindemiddel, opløsningsmidler og konserveringsmidler. Hidtil har der ikke været nogen regulering af indholdsstofferne i tatoveringsblækket og der har i forskellige undersøgelser været påvist både potentielt kræftfremkaldende og potente allergifremkaldende stoffer i tatoveringsblæk.

Den nye regulering vil blandt andet betyde at alle stoffer, som er forbudt i kosmetik også forbydes i tatoveringsblæk og at der skal være indholdsdeklarationen på blækket.

Videncenter for Allergi har bidraget til grundlaget for lovgivningen via en gennemgang af viden om allergi og tatovering.

Læs Videncentrets rapport om Allergi og tatovering.

Læs mere om tatoveringer.

Parfumeallergi er dyrt for samfundet

Parfume er en blanding af duftstoffer. Der findes ca. 3.000 forskellige duftstoffer hvoraf ca.120 er kendt som allergifremkaldende hos mennesker. Parfume kan forekomme i stort set alle kosmetiske produkter, rengøringsmidler, skyllemidler, stearinlys og industrielle produkter m.m. Parfume er en af de hyppigste årsager til allergisk kontakteksem i Danmark hvor ca.5% af den danske befolkning lider af parfume allergi.

Da parfume allergi påvirker så stor en del af befolkningen har eksperter fra COWI i samarbejde med Videncenter for Allergi udarbejdet en rapport der har fokus på de socioøkonomiske konsekvenser af parfume allergi relateret til anvendelsen af kosmetik i den generelle befolkning i Danmark. I rapporten er resultaterne for Danmark efterfølgende brugt til at komme med et cirka tal for de socioøkonomiske konsekvenser af parfume allergi for EU.

Rapporten fandt at omkostningerne for den gennemsnitlige patient med parfume allergi, ligger på cirka 182.000 DKK. Inkluderet i dette beløb er omkostninger til sundhedsvæsnet (praktiserende læger, dermatologer og hospitaler), patientens produktivitets tab (fravær fra arbejdet) og det immaterielle velfærdstab patienten og deres pårørende oplever (patientens villighed til at betale for at undgå symptomer). Beløbet er justeret til at dække over allergikerens gennemsnitlige levetid.

Hvis man regner med at 5% af den danske befolkning (ca. 150.000 voksne) har parfume allergi, vil den samlede samfundsøkonomiske omkostning ligge på 1,5mia. dkk pr. år. Når beløbet er justeret for EU, hvor man antager at forekomsten af parfume allergi er 4-6%, vil det betyde at omkostningerne til parfume allergi i EU ligger mellem 11 til 16,4 milliarder EUR om året.

Rapporten er på engelsk og kan læses her

Film om håndeksem

Videncenter for Allergi har produceret to animations film om håndeksem. Filmene er de første i en serie af film som led i et forskningsprojekt om Arbejdsbetinget håndeksem finansieret af arbejdsmiljøforskningsfonden. Filmene hjælper dig med at genkende de tidlige tegn på eksem og de mulige årsager til at du får eksem, samt hvordan du kan passe på dine hænder og undgå håndeksem.

Filmen kan ses herunder:

Læs vores 10 gode råd om håndeksem.

Tørre hænder efter hyppig håndvask?

På grund af COVID-19 epidemien skal vi alle sammen vaske hænder grundigt mere end vi normalt plejer. Det har gjort at flere oplever at huden på deres hænder begynder at klø, tørre ud og sprækker.

Husk at smøre hænderne ind i en fed fugtighedscreme, efter I har vasket hænder, så hjælper I huden med at bevare fugten og I kan mindske generne.

Brug håndsprit i stedet for håndvask, når det er muligt, hvis hænderne ikke er synligt snavsede.

Det anbefales at bruge håndsprit, der indeholder glycerol/glycerin, som er en form for indbygget fugtighedscreme- ellers vil håndsprit også kunne udtørre huden og give tør hud og eksem.

Personer som har tendens til eksem og har sart hud, skal være særligt opmærksomme på hyppigt at bruge en fed fugtighedscreme.

Læs mere om fugtighedscreme her på siden.

Allergi over for MI falder efter ny lovgivning

Allergi over for konserveringsmidlet methylisothiazolinone (MI)har været eksplosivt stigende i alle europæiske lande siden det blev tilladt i kosmetik i 2005. De indledende trin til lovgivning blev taget i 2013 i EU kommissionen. Forbud mod brug af MI i såkaldt leave-on kosmetik, dvs. produkter der bliver på huden såsom cremer, trådte kraft i 2017 ligesom de tilladte mængder i sæbeprodukter blev stærkt reduceret.

Videncenter for Allergi har i et internationalt samarbejde fulgt op på forekomsten af ​​kontaktallergi over for MI i 11 europæiske lande i årene 2015-2017 samt årsager til allergi. Hyppigheden af MI allergi blev halveret fra 6% i 2015 til 3% i 2017, samtidig sås at den andel hvor man kunne finde en aktuel årsag (kilde) til allergien faldt.

Andelen hvor kun leave-on kosmetik var årsag til allergien fladt fra 24.8% i 2015 til 9% i 2017. I 2017 var over halvdelen af tilfældene af MI allergi forårsaget af kontakt med sæbe-produkter (rinse-off), hvor MI fortsat er tilladt, men i mindre mængder end tidligere; hudholdningsprodukter fx opvaskemiddel udgjorde også en stor gruppe.

Der er således en begyndende effekt af den lovgivningsmæssige begrænsning i brugen af MI som konserveringsmiddel, som blev introduceret for at nedbringe antallet af personer med MI allergi. De kommende år vil vise om yderligere lovgivningsmæssige tiltag er nødvendige

Værdien af at forebygge 1000 nye tilfælde af MI-allergi er tidligere blevet beregnet af COWI til en samfundsøkonomisk gevinst på ca. 360 mio.kr. per år.

Læs om MI allergi.

Link til artikel på engelsk.

Læs COWIs rapport.

Allergi over for HEMA i Danmark

Akrylater bruges inden for mange industrigrene, bl.a. i forbindelse med tandarbejde. Akrylater er stærkt allergifremkaldende, men så snart materialet er hærdet, dvs. blevet hårdt, er der ingen risiko for allergi. 2-hydroxyethyl methakrylat (HEMA) er en UV-hærdende methakrylat, som hidtil har forårsaget arbejdsbetinget eksem særligt blandt tandplejere- og teknikere. I den senere tid har anvendelse i UV-hærdende neglelak og kunstige negle medført en øget forekomst af HEMA-allergi blandt kosmetikere og forbrugere af disse produkter.

Videncenter for Allergi har, sammen med Hud og Allergi-afdelingen på Herlev- og Gentofte Hospital, indsamlet information, om antallet af patienter der har fået konstateret HEMA-allergi. I perioden januar 2017 til juli 2019, blev 1293 patienter lappetestet med HEMA på Gentofte Hospital, hvoraf 32 var positive, herunder 31 (2,4%) kvinder. Hos 22 af patienterne blev HEMA tolket som værende årsag til deres allergi, og kunstige negle og UV-hærdende neglelak var årsagen hos 16 (72,7%). Allergien var arbejdsbetinget hos 9 (40%), hvor af 5 var kosmetikere. Patienter lappetestet med HEMA blev spurgt ind til brug af UV-hærdende neglelak, problemer med tandfyldninger og udslæt fra brug af plastrer. Der blev fundet en stærk association mellem brug af UV-hærdende neglelak og allergi over for HEMA.

Det konkluderes at neglekosmetik som indeholder akrylater, medfører risiko for allergi blandt forbrugere af disse produkter, samt arbejdsbetinget allergi hos kosmetikere.

Læs artiklen på pubmed.

Læs mere om akryklater.

Læse mere om kunstige negle.

1 2 3 21