Ny vejledning om brugen af handsker på arbejdspladsen

Brug af handsker er en vigtig del af forebyggelsen af hudproblemer. Vi udsætter vores hænder for meget på en dag, og hvis man håndterer kemikalier, har vådt arbejde og/eller kan komme i kontakt med mikroorganismer, er det meget vigtigt at bruge handsker. Hvis handsker bliver brugt rigtigt kan de beskytte mod påvirkninger der kan give allergi eller andre sygdomme, og i nogle tilfælde kan de også hjælpe brugeren med at udføre deres arbejde.

Der findes mange handsketyper og producenter på markedet, og det kan virke uoverskueligt at skulle have overblik over hvilke handsker, der skal bruges til hvad. Grundet risikoen for hudlidelser er det meget vigtigt at virksomheder sætter fokus på valg og bruge af handsker. Det kræver tid og ressourcer at få medarbejder gjort opmærksom på brugen af handsker, men det vil gavne alle i det langeløb.

Den opdateret vejledningen har som formål at hjælpe med at danne et overblik over de forskellige handsker der findes på markedet og hvordan de bruges på arbejdspladsen. Vejledning er lavet af Branchefællesskabet for arbejdsmiljø i industrien i samarbejde med COWI og Videncenter for allergi.

Find vejledningen her.

Læs mere om handsker på Videncenterets side.

Allergi over for juletræer

Det er nu årstiden hvor der skal julehygges og juletræet skal købes og pyntes. Men desværre er det ikke alle der kan tåle de flotte træer vi bringer ind i vores hjem. Juletræer hører nemlig til en gruppe nåletræer der producerer harpiks der indeholder det allergi fremkaldende produkt kolofonium. Det kan give eksem, der viser sig ved rødme og hævelser i huden eventuelt blærer, der hvor man har rørt gran.  Hud og Allergiafdelingen på Gentofte Hospital har lige offentliggjort en historie om en kvinde, der reagerede på et juletræ med både eksem og luftvejssymptomer. Det er ukendt, hvor udbredt allergien overfor juletræer er.

Har man kolofoniumallergi kan man også reagere på mange andre produkter.

Kolofonium, der er et naturprodukt, bliver nemlig brugt som klæbemiddel i mange forskellige produkter. Kolofonium findes bl.a. i plaster, kosmetik, lim, rengøringsmidler og harpiks til sport. Hvis kolofonium findes i et kosmetisk produkt, så skal det stå blandt indholdsstofferne, stavet Colophonium. For andre typer produkter kan man ikke regne med at kolofonium står på etiketten. Kolofonium kan også stå deklareret som: Rosin eller Colophony.

Hvis du får eksem af at bruge et produkt, hold op med at bruge det! Nogle personer som har kolofoniumallergi kan have problemer med at tåle parfume, da der kan være et kemisk slægtskab med nogle parfumestoffer. Vær også opmærksom på om du reagerer på gran.

Læs artiklen.

Hvad skal du gøre hvis du har en positiv lappeprøve overfor Kolofonium?

 

Foto: Colourbox.dk

Forbud mod MI i leave-on produkter næsten overholdt

Næsten 10 måneder efter det blev forbudt at markedsføre kosmetiske leave-on produkter med MI (Methylisothiazolinone), har Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion været ude og kontrollere at forbuddet bliver overholdt. Etiketterne blev kontrolleret på ca. 700 kosmetiske produkter fra ca. 300 forskellige kosmetikmærker der bliver solgt i større butikskæder og i en netbutik.

Kontrollen viste at langt de fleste overholder de nye krav til MI indholdet i leave-on kosmetik.  Ud af de ca.700 produkter var der dog 4 produkter der indeholdte MI, 3 hårprodukter og én håndcreme. Kemikalieinspektionen har indskærpet et salgsstop mod alle 4 produkter.

Mi er et konserveringsmiddel som er effektivt til at bekæmpe bakterier og svampe. Allergi over for MI har været stigende siden det blev tilladt i kosmetik i 2005, og blev derfor forbudt at bruge i leave-on produkter i februar 2017. MI allergi er også rapporteret forårsaget af andre produkter som vandbaseret maling, briller, strygevand, vaskesvampe, læderprodukter og etiketter, som ikke alle har ligeså skærpet krav til hvor meget MI de må indeholde.

Hvis du har MI allergi skal du undgå kontakt med produkter der indeholder MI og være opmærksom på at ophold i nymalede rum kan medføre luftbåren eksem.

Læs Miljøstyrelsens nyhed.

Læs mere om MI.

 

Foto: Colourbox.dk

Allergi overfor deklarationspligtige parfumestoffer og forekomst i kosmetik

Mere end 120 parfumestoffer der benyttes i forbrugerprodukter som kosmetik, plejeprodukter og rengøringsmidler kan forårsage kontaktallergi og allergisk eksem. Blandt disse skal 26 parfumestoffer deklareres hvis de tilsættes til kosmetiske produkter og rengøringsmidler over en hvis grænse. Vi undersøgte hyppigheden af allergi overfor de 26 deklarationspligtige parfumestoffer for perioden 2010-2015. Vi undersøgte også hvor hyppigt patienter med en eller flere allergier overfor de 26 parfumestoffer samtidig reagerede på de to hyppigst benyttede screeningsmarkører for parfumeallergi Fragrance mix I og Fragrance mix II.

Blandt 6004 eksempatienter der blev lappetestet med vores parfumeserie havde 940 (15.7%) en eller flere parfumeallergier. De hyppigste årsager til allergi blandt de 26 parfumestoffer var linalool (testes med i oxideret form), Evernia furfuracea (også kendt som tree moss) og limonene (testes også i oxideret form). Kun 30-50% af eksempatienter med allergi overfor disse 3 parfumestoffer havde samtidig en reaktion på screeningsmarkørerne for parfumeallergi Fragrance mix I eller Fragrance mix II. Ved test kun med screeningsmarkørerne er der altså stor risiko for at overse en relevant parfumeallergi hos eksempatienter.

Gennem et samarbejde med Forbrugerrådet TÆNK Kemi fik vi efterfølgende mulighed for at undersøge forekomsten af de 26 parfumestoffer i 5588 kosmetiske produkter registreret i appen Kemiluppen fra 2015-2016. Parfumestofferne linalool og limonene var deklareret på næsten halvdelen af alle undersøgte produkter. En tredjedel af produkterne havde kun ”parfum” deklareret og ingen af de 26 parfumestoffer. Seks af de 26 parfumestoffer var deklareret på mindre end 1 % af de undersøgte kosmetiske produkter. Blandt disse var flere parfumestoffer der er blandt de hyppigste årsager til parfumeallergi. Denne diskrepans kan blandt andet skyldes at parfumestofferne tilsættes i koncentrationer der ligger under deklarationsgrænsen for det enkelte kosmetiske produkt. 6 % af de undersøgte produkter havde et eller flere af de 26 parfumestoffer deklareret uden samtidig at have ”parfum” angivet på ingredienslisten. Blandt disse havde cirka hvert 6. produkt et navn der indeholdt ordene ”økologisk”, ”sensitiv” eller ”naturlig”.

 


Figurtekst: Deklaration (%) af de 26 deklarationspligtige parfumestoffer i de undersøgte 5.588 kosmetiske produkter.

 

Links til de 2 artikler hvor ovenstående resultater er publiceret:
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/28511284
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/28796916

 

(Billedet øverst i nyheden viser en positiv lappeprøve overfor parfumestoffet limonene hos patient med parfumeallergi)

Allergi over for MI forårsaget af vandbaseret maling

Allergi over for methylisothiazolinone (MI) har været eksplosivt stigende i alle europæiske lande siden det blev tilladt i kosmetik i 2005.  I februar 2017 blev brugen af MI i kosmetiske produkter, der bliver på huden, forbudt i EU og de tilladte mængder i sæbeprodukter stærkt reduceret.

MI er et konserveringsmiddel, som er effektivt til at bekæmpe bakterier og svampe. MI og beslægtede stoffer (MCI; BIT;OIT) anvendes i mange ikke-kosmetik produkttyper.

Vandbaseret maling har været særligt hyppigt beskrevet som årsagen til MI allergi, både ved direkte berøring og efter ophold i nymalede rum, hvorfra MI afdamper til luften og giver anledning til udbredte udslæt, hvis man opholder sig i rummet i længere tid. Videncenter for Allergi har tidligere publiceret analyser af vandbaserede malinger købt i Danmark og fundet at MI var i malingerne i mere end 90 % af produkterne og ofte i relativt høje koncentrationer.

Sammenslutningen af franske hudlæger har lige offentliggjort en analyse af 44 patienter med MI eller MCI allergi, som var relateret til maling. I de fleste tilfælde var der tale om private udsættelser. Mange havde meget svært eksem, der krævede tabletbehandling med immundæmpende medicin, indlæggelse og/eller sygemelding. Flere havde udover symptomer fra huden også slimhindesymptomer fra fx øjne/næse eller lunger.
Typisk måtte patienterne flytte ud af de nymalede rum i 5½ uge, før de igen kunne opholde sig der uden at få symptomer. En ud af fem vidste i forvejen godt de havde MI eller MCI allergi, men havde ikke kunne undgå udsættelsen p.g.a. manglende oplysninger om MI indhold i malingerne.

I 2015 besluttede sammenslutningen af malingproducenter at deklarere indhold af MI i sikkerhedsdatabladet for nyproducerede malinger ned til en koncentration på 0,015 %. I marts 2016 forslog en ekspertkomité i EU under REACH forordningen at MI skal faremærkes, hvis det er i kemiske produkter, som maling i 0,015 % og deklareres hvis det er til stede i over 0,0015 %. Dette vil være et stort fremskridt, men det er fortsat ukendt hvornår denne beslutning træder i kraft.

MI allergi er også rapporteret forårsaget af andre produkter som briller, strygevand, vaskesvampe, læderprodukter og etiketter, som ikke alle vil være omfattet af de nye krav.

Der bør være fuld indholdsdeklaration på alle typer produkter, således at forbrugere og arbejdere har mulighed for at være informeret om indhold af allergifremkaldende stoffer – uanset koncentration- og kunne undgå udsættelse.

Link til artikel om afdampning af MI fra maling på engelsk.

Link til artikel fra de franske hudlæger på engelsk.

Læs om MI allergi.

 

Foto: Colourbox.dk

Allergi over for kemiske stoffer hos børn med atopisk eksem

Atopisk eksem er en sygdom, der ses hos ca. 20 % af børn. Eksemet debuterer oftest før 2 års alderen, hvor det i starten ses i ansigtet og på knæ, underben og underarme, senere typisk i albuebøjninger, knæhaser og på hænder. Det atopiske eksem har en stærk arvelig (genetisk) komponent og optræder hyppigt hos børn af forældre som selv har atopisk eksem, astma og/eller høfeber.  Miljøfaktorer spiller også i varierende grad en rolle for atopisk eksem. Det har ofte været diskuteret om allergi over for kemiske stoffer (kontaktallergi) er en væsentlig årsag til initiering og/eller forværring af atopisk eksem.

I denne artikel har forskere fra Videncenter for Allergi sammen med hudafdelingen i Århus og Hud-og Allergicentret i Odense gået sammen om at gennemgå den eksisterende videnskabelige litteratur.

Vi identificerede 436 videnskabelige artikler, hvoraf 31 kunne anvendes i undersøgelsen. Resultaterne var ikke entydige, men det stod klart at kontaktallergi er et almindeligt problem hos børn med atopisk eksem, især med hensyn til allergi over for visse allergener som metaller og ingredienser i hudplejeprodukter.

Det anbefales at børn med atopisk eksem bruger uparfumerede fugtighedscremer, med så få indholdsstoffer, som muligt og med konserveringsmidler med så lav allergirisiko som muligt. Udredning for allergi over for kemiske stoffer foregår ved en hudtest, kaldet epikutantest. Epikutantest bør overvejes hos børn med atopisk eksem, hvis eksemet er svært at behandle i ro eller hvis sygehistorien tyder på der kan være en komplicerende allergi fx ved sommerforværring i eksemet (allergi over for blomster), svært eksem på fødder (allergi over for sko) eller eksem på både hænder og fødder.

 

Link til artiklen på engelsk

Læs om forskellige årsager til eksem

Eksem og førtidspension kan være forbundet

Forskere fra Videncenter for Allergi har sammen med forskere fra Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, Rigshospitalet, undersøgt konsekvenserne af at have eksem.

Eksem har både store personlige og samfundsmæssige konsekvenser, da sygdommen er associeret med reduceret livskvalitet, øget forbrug af sundhedsydelser, og i de værste tilfælde, sygefravær, jobskifte, revalidering og/eller førtidspension.

Både atopisk eksem og håndeksem er hyppige hudlidelser i befolkningen. Personer der har haft atopisk eksem har ofte en mere sårbar hud og en øget risiko for at udvikle håndeksem senere i livet. Man kan være arveligt disponeret for at udvikle atopisk eksem hvis man har en mutation i det gen der koder for proteinet filaggrin. Filaggrin-proteinet findes i hudens øverste lag hvor det er en del af hudbarrieren, der beskytter kroppen mod påvirkninger fra omgivelserne. Hvorvidt personer med filaggrin gen-mutationer oplever særlige konsekvenser ved deres eksem er uvist.

Studiet er baseret på data fra to forskellige grupper. En gruppe fra den generelle befolkning bestående af 3247 tilfældigt udvalgte voksne samt en gruppe af 496 eksempatienter. Alle deltagere udfyldte spørgeskemaer og blev testet for filaggrin gen-mutationer. Derudover benyttede projektet data fra Danmarks Statistik.

Vores studie viste, at hyppigheden af førtidspension i den generelle befolkning var øget blandt de personer der rapporterede håndeksem, særligt hvis de også havde atopisk eksem og en filaggrin gen-muta­tion.  Dog var den primære diagnose for at have fået tildelt førtidspension ukendt i vores analyse og derfor kan vi ikke sige noget om årsagssammenhæng i dette studie, men indtil videre blot konkludere, at der er en sammenhæng.

Vi fandt også, at blandt de personer der rapporterede håndeksem, og som både havde en historie med atopisk eksem og en filaggrin gen-muta­tion, fik over halvdelen de første symptomer på deres håndeksem inden de fyldte 18 år. Til sammenligning, var det kun 20 % der rapporterede symptomer på håndeksem inden voksen­livet blandt de personer der ikke havde haft atopisk eksem – uanset om deltagerne havde en filaggrin gen-mutation eller ej. Dette billede bekræfter, at man tidligt i livet skal være opmærksom på hudsymptomer, hudpleje og erhvervsvalg, særligt hvis man har atopisk eksem eller har haft det som barn.

Studiet er publiceret i tidsskriftet ’Contact Dermatitis’ og er desuden beskrevet i Astma og Allergi Bladet november 2017.

 

Nyt netværk skal forske i allergi

Onsdag 4. oktober var der initieringsmøde for Clinical Academic Group (CAG) som beskæftiger sig med emnet allergi. CAGen består af et netværk af forskere og klinikere, som går på tværs af sektorerne i sundhedsvæsnet, omfatter almen praksis, speciallægepraksis fra 5 specialer/fagområder relevante for allergi og de tilsvarende specialer på Herlev Gentofte Hospital og Rigshospitalet Glostrup Hospital. Desuden deltager Laboratoriet for Medicinsk Allergologi på Gentofte Hospital. Professor Jeanne Duus Johansen fra Videncenter for Allergi, Hud-og Allergiafdelingen, Herlev og Gentofte Hospital er leder af Allergi CAGen sammen med institutleder, professor Carsten Geisler fra Institut for Immunologi og Mikrobiologi (ISIM).

Til mødet var både intern og ekstern samarbejdspartner inviteret og CAG sekretariatet, Astma-Allergi Danmark, Leo Pharma og ALK Abelló holdt oplæg. Knap 40 forskere deltog i mødet hvor de kunne lære hinanden at kende, udveksle erfaring, og komme med ideer til de aktiviteter der fremadrettet skal planlæges. CAG for Allergi har som mål at:

  • optimere patientforløb for patienter med allergiske sygdomme på tværs af sektorer via innovation i organisering af sundhedssystemet
  • udvikle nye individualiserede allergibehandlinger og diagnostik
  • identificere biomarkører med prognostisk værdi for udvikling af allergi
  • skabe nye og forbedre eksisterende uddannelsesaktiviteter og fremme vidensdeling

Under mødet blev forskerne delt op i grupper hvor forskellige emner blev diskuteret. Efterfølgende holdt hver gruppe en kort præsentation, hvor de fortalte om de ideer de var kommet frem til og hvordan CAG netværket kunne biddrage med viden og ekspertise til ideernes fuldførelse. Det var et vellykket møde der gave mange gode ideer til fremtidige CAG projekter og aktiviteter der skal afvikles på tværs af netværket.

Læs mere omkring CAG og Copenhagen Health and Science Partners.

Læs Videncenter for Allergis tidligere nyhed omkring CAG.

Pris til Hud-og Allergiafdelingen, Herlev og Gentofte Hospital

Hud-og Allergiafdelingen, Herlev og Gentofte Hospital er sammen med Institut for Immunologi og Mikrobiologi (ISIM) ved Københavns Universitet blevet udnævnt til Clinical Academic Group (CAG) indenfor emnet Allergi. Udnævnelsen sker af Region Hovedstaden og Københavns Universitet i fællesskab.

Professor Jeanne Duus Johansen fra Videncenter for Allergi, Hud-og Allergiafdelingen, Herlev og Gentofte Hospital er leder af Allergi CAGen sammen med institutleder, professor Carsten Geisler fra ISIM. CAGen består af et netværk af forskere og klinikere, som går på tværs af sektorerne i sundhedsvæsnet, omfatter almen praksis, speciallægepraksis fra 5 specialer/fagområder relevante for allergi og de tilsvarende specialer på Herlev Gentofte Hospital og Rigshospitalet Glostrup Hospital. Desuden deltager Laboratoriet for Medicinsk Allergologi på Gentofte Hospital.

Etablering af CAGs sker som en intensivering af samarbejdet mellem Københavns Universitet og Region Hovedstaden på sundhedsområdet med henblik på at fremme synergier og samarbejde mellem excellent forskning, klinisk arbejde og uddannelse og på den måde bidrage til en nødvendig transformation af sundhedsområdet.

Udnævnelsen sker efter ansøgning og bedømmelse af et internationalt ekspertpanel. Der er udnævnt i alt 4 CAGs i 2017.

Kriterierne for at blive udnævnt til CAG er at man skal være et stærkt, fagligt orienteret netværk inden for områder med særligt potentiale, kunne løfte samarbejdet mellem klinikere og forskere på hospital og universitet til et nyt niveau og med konkrete og banebrydende resultater for øje. Forventninger til og perspektiver for den enkelte CAG er således, at den både bidrager med forskningsbaserede nybrud og øget kvalitet i det kliniske arbejde. Det forventes at resultater både skal kunne realiseres indenfor forskningsmæssig excellence og samfundsmæssig værdiskabelse.

CAG for Allergi har som mål at optimere patientforløb for patienter med allergiske sygdomme på tværs af sektorer via innovation i organisering af sundhedssystemet samt at udvikle nye individualiserede allergibehandlinger og diagnostik, at identificere biomarkører med prognostisk værdi for udvikling af allergi og skabe nye uddannelsesaktiviteter og fremme vidensdeling.

Se hvem der deltager i Allergi CAG:
Deltager diagram

Læs kort resume af allergi CAG’s ansøgning.

Læs om CAG.

Læs om CHSP.

 

Kromholdige metalbelægninger kan udløse allergi

Tidligere undersøgelser har vist, at læder er mest almindelig årsag til allergisk eksem hos personer med kromallergi.

Vi foretog i 2014 en spørgeskemaundersøgelse blandt kromallergiske personer og her fandt vi også at læder var den hyppigste årsag til allergisk kromeksem, men også at kromholdige metaloverflader havde betydning.

Vi har derfor undersøgt om forskellige krombelægninger kan forårsage allergisk eksem hos kromallergiske personer.

Krom findes i 2 stabile stadier krom (III) som anses for at være svagt allergifremkaldende og krom (IV), som anses for at være stærkt allergifremkaldende. Vi gennemførte undersøgelsen sammen med ingeniører fra Danmarks Tekniske Universitet, som fremstille metalskiver med almindeligt forekommende krombelægninger. Tre metalskiver var overfladebelagt med krom (III) og tre med krom (VI). Vi udsatte kromallergiske personer for skriverne, som blev sat fast på ryggen med plaster i 2 døgn, som når man gennemfører en allergitest.

Flere af de krombelagte metalskiver gav allergisk eksem hos kromallergiske personer, mens ingen reaktion sås hos ikke-allergiske personer. Det var ikke alle men kun udvalgte krombelægninger som gav eksem. I alt 4 ud af 7 patienter reagerede (57 %) på en eller flere krombelagte metalskiver. De fleste af patienterne reagerede på både krom (III) og krom (VI) overflader.

Studiet er gennemført på få personer, men viser at nogle krombelagte overflader kan give allergisk eksem og at hudreaktioner også kan forekomme ved udsættelse for det svagt allergifremkaldende krom (III). Dette kan have betydning for vurdering af udsættelser i arbejdsmiljøet og for fremtidig lovgivning.

Dette studie indgår i en Ph.d.-afhandling om krom, som blev forsvaret tidligere i år.

Find artiklen her på engelsk.

Læs Ph.d. afhandlingen om krom.

 

 

Foto: Colourbox.dk

1 2 3 17