Invitation til Ph.d. forsvar 20/02/2019

Onsdag d. 20. februar kl. 14.00 skal Læge Niels Højsager Bennike forsvare sin Ph.d med titlen “ Contact Allergy to Fragrance Substances – Epidemiological Aspects and Experimental Investigations ”.

Alle er velkomne til at deltage. Forsvaret vil forgå i Store Auditorium, Gentofte Hospital, Kildegårdsvej 28, opgang 10A, 2900 Hellerup, med efterfølgende reception.

Se invitationen her.

Download den danske resume her.

Download Ph.d afhandlingen her.

Tværspuljen bevilger en halv million til forskningsprojekt om forløb for allergipatienter.

Læge Gitte Færk, ph.d.-studerende i CAG Allergi, som koordineres fra Videncenter for Allergi, har fået bevilliget 569.00kr af Tværspuljen til lønmidler. Tværspuljen uddeler årligt fire mio. kr. til forskningsprojekter og til udarbejdelse af projektbeskrivelser, der forbedrer det sammenhængende patientforløb på tværs af sektorer i Region Hovedstaden.

Gitte Færks projekt har fokus på det stærkt stigende antal af patienter der er i behandling for allergi og allergiassocierede sygdomme på hospitalerne i Region Hovedstaden. Dette sammenholdt med, at der ikke er nogetstruktureret behandlingsforløb for disse patienter, skaber behov for bedre behandlingsforløb og innovation i organiseringen af sundhedsvæsnet på tværs af sektorer. Formålet med projektet er at forbedre behandlingsforløb på tværs af sektorer forpatienter med allergiske sygdomme ved at få kortlagt patienternes vej gennemsundhedsvæsnet, fra praktiserende læge via speciallæge til hospitalsafdelingerne.

Støtten fra Tværspuljen gør det muligt, at ansætte en forskningsassistent/post doc, der har erfaring med kvalitative metoder, til den kvalitative del af projektet med fokusgruppeinterviews, feltstudie og fælles workshops med co-design. Håbet er, at resultaterne fra projektet på sigt vil sikre bedre behandlingsforløb, herunder mere optimal brug af ressourcer, og have en væsentlig positiv indflydelse på livskvaliteten hos patienter med allergiskesygdomme. Ud over Videncentret, er projektgruppen sammensat af forskere fra Hud– og Allergi Afdelingen på Herlev-Gentofte Hospital, Børneafdelingen på Herlev-Gentofte Hospital samt Forskningsenheden for Almenpraksis, Det Sundhedsfaglige Fakultet, Københavns Universitet. 


Billede fra colourbox.dk

Invitation til Ph.d. forsvar 07/12/2018

Fredag d. 7. december kl. 14.00 skal Læge Malin Glindvad Ahlström forsvare sin Ph.d med titlen “Nickel Allergy: Effect of Repeated Exposures and Skin Barrier Integrity”.

Alle er velkomne til at deltage. Forsvaret vil forgå i Store Auditorium, Gentofte Hospital, Kildegårdsvej 28, opgang 10A, 2900 Hellerup, med efterfølgende reception.

Se invitationen her.

Download den danske resume her.

Download Ph.d afhandlingen her.

Kort kontakt med nikkel giver allergisk eksem

Nikkelallergi er hyppigt i befolkningen, i Europa er 8-18% af voksne allergiske overfor nikkel. I dag reguleres nikkelfrigivelse fra metalgenstande, hvis de er beregnet til hudkontakt i ’30 minutter én gang eller 10 minutter 3 gange indenfor en periode på 2 uger’. Der vides ikke, om man kan få nikkeleksem ved kort berøring af nikkelmetal.

Videncenter for allergi har undersøgt om nikkelallergiker og kontrol personer uden nikkelallergi kan udvikle eksem efter tre 10-minutters kontakter med nikkelskiver.

Undersøgelsen viste, at nikkelallergiker udviklede nikkeleksem på hud med nedsat barriere (63.5%) og på hud hvor der tidligere havde været eksem (19%). Ingen af kontrolpersonerne udviklede eksem efter eksponeringen.

Således kan korte berøringer med nikkelmetal være tilstrækkeligt til at udløse nikkeleksem hvis hudbarrieren er nedsat, eller der tidligere har været eksem. Tidsintervallerne i lovgivningen stemmer overens med fundene i dette studie.

Artiklen findes her.

Læse mere om nikkel allergi her.

Figurtext: A) Nikkelskive. B) Nikkeleksem udløst 24 timer efter tre 10-minutters hudkontakter med nikkelskiver på hud med nedsat barriere.

Hudallergi over for formaldehyde forbliver hyppig

Formaldehyde er et konserveringsmiddel som hyppigt anvendes i vandbaserede kosmetik – og hygiejneprodukter for at forhindre mikrobiel vækst. Ud over ren formaldehyde findes der også stoffer der frigiver formaldehyde når de kommer i kontakt med vand; såkaldte formaldehyde-frigivere. Man kan blive allergisk over for både formaldehyde og formaldehyde-frigivere. Videncenter for Allergi undersøgte udviklingen, i kontaktallergi over for formaldehyde og formaldehyde-frigivere, over en ti års-periode ved at analysere data fra 8463 allergitestede patienter på Gentofte Hospital (2007 – 2016). Patienter blev lappetestet for formaldehydallergi med to koncentrationer af stoffet (1% og 2%) samt for 5 formaldehyde-frigivere.

Den samlede hyppighed af kontaktallergi over for formaldehyde 1% var på 1.5% og et-års-hyppigheden var faldende i ti-årsperioden. Derimod var hyppigheden af kontaktallergi over for formaldehyde 2% uændret i løbet af testperioden og i alt havde 2.4% af de undersøgte patienter kontaktallergi over for formaldehyde 2%. Omkring en tredjedel af de patienter, der var allergiske over for formaldehyde, havde også en positiv lappetest over for mindst en af de 5 formaldehyde-frigivere. Quaternium-15 var den hyppigste formaldehyde-frigiver. På trods af en faldende hyppighed af kontaktallergi over for formaldehyde 1%, forbliver kontaktallergi over for formaldehyde og formaldehyde-frigivere stadig hyppig.

Læs mere omkring konserveringsmidler i kosmetik på vores hjemmeside.

Link til artiklen.

 

Billede fra colourbox.dk

Ny registrerings- og tilsynsordning for tatoveringssteder

Godt nyt for patienter der reagerer på tatoveringer da det snart vil blive lettere at spore tilbage til den oprindelige synder.

Den 1. juli i år trådt en ny lov i kræft der gør det obligatorisk for tatoveringssteder at være med i en registrerings- og tilsynsordning under Sikkerhedsstyrelsen. Denne lov skal være med til at øge sikkerheden og mindske de mulige sundhedsmæssige risici for forbrugerne i forbindelse med at få en tatovering.

Før i tiden har der ikke været nogen krav til hygiejne standards eller om opbevaring af informationer omkring de udførte tatoveringer. Den nye lov skal sikre at tatoveringssteder overholder et hygiejne standard og informerer kunderne om de risici der er forbundet med at få lavet en tatovering. Tatoveringssteder skal også opbevare oplysninger om leverandørerne af de anvendte tatoveringsfarver, samt oplysninger om de udførte tatoveringer, så som hvilke tatoveringsfarver der er anvendt. Disse oplysninger skal opbevares i 5 år og skulle kunne sættes i forbindelse med hver enkelt udført tatovering.

15% af den danske befolkning har en eller flere tatoveringer, hvor af 5,9% oplever gener fra deres tatoveringer. Med denne lov vil det nu blive lettere at hjælpe de patienter der oplever gener, ved at gøre det muligt at spore tilbage til den oprindelige synder og samtidig kunne spore om flere reagerer på det samme.

 

Læs mere omkring tatoveringer på vores hjemmeside.

Læse loven her.

Læse mere information omkring loven på Sikkerhedsstyrelsen hjemmeside.

 

Billede fra colourbox.dk

Filaggrin – andet end bare hudbarriere?

Huden er kroppens største organ, og den afgrænser den enkelte organisme fra omverdenen. For at kunne beskytte os mod bakterier, svampe, vira, kemiske påvirkninger og andre substanser vi møder på vores vej, må huden besidde nogle specifikke egenskaber. Blandt andet indeholder huden to meget vigtige strukturelle proteiner kaldet keratin og filaggrin. Disse proteiner er vigtige for den mekaniske barriere i det yderste, forhornede lag af huden, og filaggrin og dets nedbrydningsprodukter er også vigtige for den kemiske barriere.

Omkring 10% af den europæiske befolkning har en mutation i det gen, der koder for filaggrin-proteinet. Det betyder at de har en nedsat mængde af den funktionelle del af filaggrin. Disse mennesker vil derfor have en svækket hudbarriere, og de har bl.a. øget risiko for at udvikle atopisk eksem. 0,1% er homozygote bærere af mutationen, hvilket vil sige at de slet ikke danner den funktionelle del af proteinet.

Da typen af immunceller der befinder sig i huden er vigtig i udviklingen af forskellige inflammatoriske hudsygdomme, undersøgte vi om der var en anderledes sammensætning af en særlig undertype af hvide blodlegemer, kaldet T lymfocytter (T-celler) i huden hos mus, der mangler filaggrin. Derudover undersøgte vi om selve udviklingen af T-celler, som foregår i thymus (brisselen), er anderledes i disse mus sammenlignet med mus der har funktionelt filaggrin.

Vi fandt flere T-celler af undertypen γδ T-celler, der producerer det inflammatoriske protein IL-17A i huden hos mus, som mangler filaggrin. Derudover fandt vi ud af at filaggrin-proteinet faktisk er udtrykt i thymus i normale mus. Endelig kunne vi vise at der blev udviklet flere γδ T-celler i thymus, der producerer IL-17A i mus med filaggrin-mutationer.

Vores fund får os til at spekulere på om filaggrin-proteinet derfor ikke kun er et vigtigt barriereprotein i huden, men også spiller en rolle i thymus, hvor T-celleudviklingen finder sted. Dermed tror vi at individer med filaggrin-mutationer både er påvirkede pga. manglende hudbarriere (udefra), men også pga. en ændret udvikling af immunceller (indefra). På sigt kan viden om samspillet mellem T-celleudvikling og hudens immunologi give os en forståelse af hvordan visse sygdomme opstår, og dermed kan denne viden bidrage til udvikling af nye lægemidler.

Artiklen findes her.

Læse mere omkring hudens opbygning.

Aktuel forskning i filaggrin

1 ud af 17 danskere oplever gener ved deres tatovering

Omkring 15% af den danske befolkning har en eller flere tatoveringer. Videncenter for Allergi har i samarbejde med Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed analyseret spørgeskemadata fra en befolkningsundersøgelse foretaget i 2011. Studiet har vist, at 5,9% af de tatoverede danskere har oplevet udslæt/eksem (2,9%), infektion (1,3%), sår (1.0%) eller alle tre (0,7%) i tatoveringen. I de fleste af tilfældene forsvandt generne af sig selv, men 11.8% fik tatoveringen fjernet.

Langt højere hyppighed af gener ved tatoveringer er rapporteret i forbindelse med solpåvirkning.

Spørgeskemaundersøgelsen viste også, at tatoveringer er mest hyppige i de yngre generationer og i middelklassen – og at mænd (20 år) er væsentlig yngre end kvinder (28 år), når de får deres første tatovering.

Læs mere omkring tatoveringer på vores hjemmeside.

Link til artiklen i Journal of the American Academy of Dermatology.

 

Billede fra colourbox.dk

Årsrapport 2017

I 2017 har Videncenter for Allergi haft eller deltaget i 14 post.doc og ph.d.-projekter, 1 forskningsårsprojekt samt en lang række mindre forskningsprojekter. Tre ph.d.-afhandling forsvaredes i 2017 om årsager til kromallergi, allergi over for konserveringsmidlet methylisothiazolinone samt allergiske reaktioner i mundslimhinden overfor smagsstoffer i tandpasta og dentalmateriale; sidstnævnte under ledelse af forskere ved Tandlægeskolen.

Videncentret har offentliggjort 47 videnskabelige undersøgelser om allergi over for kemiske stoffer, risiko og forebyggelse. De videnskabelige artikler handler blandt andet om konserveringsmidlet MI, kontaktallergi hos børn og unge, og forebyggelse af de hyppigste årsager til allergi som fx nikkel og parfumestoffer. Resultatet af flere af projekterne forventes også at give anledning til forbedringer i lovgivning og information om allergi og dermed øget forebyggelse.

I årsrapporten findes der information omkring Videncenterets administration af det nationale overvåg­ningssystem for allergi over for kemiske stoffer samt formidling af viden gennem hjemmesiden, symposier, kurser og forskningsseminarer.  Videncentrets medarbejdere deltager i flere nationale og international ekspertråd inden for kemikalieområdet.

Videncentret har haft samarbejde med en lang række institutioner nationalt og internationalt. Således er ca. en fjerdedel af de videnskabelige artikler udarbejdet i et internationalt samarbejde med europæiske og ameri­kanske forskere. Videncentrets basisfinansiering i 2014-2017 kommer fra Miljøstyrelsen i kraft af Kemikalieindsatsen. Videncenter for Allergi har desuden anden ekstern finansiering fra offentlige kilder og fonde i varierende omfang.

Årsrapporten kan læses her.

1 2 3 19