Kategori: Nyheder

Forsker fra Videncenter for Allergi modtager Grethe Stampes Legat

Læge og ph.d-studerende  Maria Anna Bruusgaard-Mouritsen har modtaget en fornem personlig videnskabelig pris, Grethe Stampes Legat, for sin forskning i allergi overfor macrogol med artiklen ”Optimering af udredning for allergi overfor macrogol ”. Prisen blev uddelt på Dansk Selskab for Allergologi´s årsmøde i Kolding den 20. august 2021.

Macrogol er et fyldstof som ofte bruges i lægemidler og kosmetik, og mindre hyppigt i blandt andet fødevarer og rengøringsartikler. Det er svært at undgå at blive eksponeret for macrogol, da det er så hyppigt brugt i mange produkter, der bruges til hverdag. Allergi over for macrogol er sjælden. De allergiske symptomer spænder fra nældefeber til hjertestop. Selv ekstremt små doser af macrogol kan forårsage allergiske reaktioner hos en allergisk patient.

Artiklen omhandler forbedret udredning af patienter med allergi overfor macrogol ved udvikling af en optimeret undersøgelsesalgoritme til patienter, hvor der er mistanke om macrogolallergi. Herudover blev krydsreaktioner med andre fyldstoffer (poloxamer og polysorbat) med lignende kemiske strukturer undersøgt og fundet at være hyppige.

Forskningen er foretaget på klinik for Allergi Gentofte Hospital i samarbejde med overlæge Lene Heise Garvey.

Artiklen findes på PubMed.

Foto: Colourbox

Raske kvinder søges til forsøg om den immunologiske profil af allergisk nikkeleksem

Du kan muligvis deltage hvis du

  • Er du kvinde mellem 18-65 år gammel
  • Ikke har allergi overfor nikkel
  • Ikke har taget immunmodulerende medicin inden for de sidste 14 dage (f.eks. allergimedicin, inkl. antihistaminer og binyrebarkhormon)
  • Ikke er gravid eller ammer
  • Ikke har deltaget i et andet videnskabeligt forsøg inden for de sidste 4 uger
  • Ikke er allergisk over for lokalbedøvelse

Formålet med forsøget

Formålet med projektet er at undersøge, hvad der sker i huden ved en nikkelallergisk reaktion. I projektet undersøger hvilke specifikke signalstoffer og immunceller der opreguleres lokalt i huden ved forskellige koncentrationer af nikkel. For at kunne undersøge disse mekanismer, har vi brug for at sammenligne hudreaktion i personer der har nikkelallergi med personer uden nikkelallergi.
Denne viden vil vi bruge til at skabe en forståelse for en sikker anvendelse af nikkel i produkter og forebygge nye tilfælde af nikkelallergi.

Deltagelse i forsøget

Ved deltagelse i forsøget skal du møde op på Afdeling for Allergi, Hud-, og Kønssygdomme på Gentofte hospital i alt 6 gange, indenfor en periode på 6 uger. Du vil to gange få påsat en lappeprøve (plasterprøve på ryggen) med nikkel. På den sidste besøgsdag vil du få taget i alt 6 hudbiopsier fra de testede områder. Tre af besøgene tager omtrent 15 minutter og de resterende besøg tager 30-60 minutter.

Biopsierne tages med en 4mm stanse under lokalbedøvelse for at mindske ubehag, og vil efterlade et lille ar (1-4mm). Nikkel i lappetestene medfører ingen sundhedsrisiko, og vil ikke medføre allergiske reaktioner hos folk uden nikkelallergi.

Læs deltager informationen.

Vederlag

Du honoreres med skattepligtige DKK 3000 ved forsøgsdeltagelse.

Hvis du har lyst til at høre mere eller ønsker at deltage, skal du kontakte forsøgsansvarlige per e-mail eller telefonisk via nedenstående kontaktoplysninger. Du vil modtage yderligere information både mundtlig og skriftlig vedrørende forsøget samt din rolle som forsøgsdeltager.

Michael Wennervaldt, forsøgsansvarlig,
ph.d.-studerende, cand.scient.

Videncenter for Allergi, Gentofte Hospital
Gentofte Hospitalsvej 20A, DK-2900 Hellerup.

E-mail: Michael.wennervaldt.joergensen@regionh.dk
Telefon: 38 67 41 57

Godkendt af etisk komité med journalnummer: H-19080328

Invitation til Ph.d. forsvar 08/07/2021

Torsdag d. 08. juli kl. 14.00 skal Cand. scient. Rie Dybboe Bjerre forsvare sin Ph.d med titlen “The skin microbiome in atopic dermatitis”. Det bliver et digitalt forsvar med enkelte som er fysisk til stede. Alle er velkomne til at deltage i det digitale forsvar:

  1. (brug helst Google Chrome)
  2. Gå til https://meet.regionh.dk
  3. Skrive dit navn
  4. Klik på video symbolet
  5. Ring til: afd.u01@meet.regionh.dk i “search to call” fæltet

Hvis I vil deltage i det fysiske forsvar skal i sende en email til lene.toft-jensen@regionh.dk for at blive registreret.

Download den danske resume her.

Download Ph.d afhandlingen her.

Download invitationen.

Invitation til Ph.d. forsvar 02/07/2021

Fredag d. 02. juli kl. 14.00 skal Cand. Med. Farzad Seyed-Alinaghi forsvare sin Ph.d med titlen “Sensitization trends for chromium and cobalt and causative exposures”. Det bliver et digitalt forsvar med enkelte som er fysisk til stede. Alle er velkomne til at deltage i det digitale forsvar:

  1. (brug helst Google Chrome)
  2. Gå til https://meet.regionh.dk
  3. Skrive dit navn
  4. Klik på video symbolet
  5. Ring til: afd.u01@meet.regionh.dk i “search to call” fæltet

Hvis I vil deltage i det fysiske forsvar skal i sende en email til lene.toft-jensen@regionh.dk for at blive registreret.

Download den danske resume her.

Download Ph.d afhandlingen her.

Download invitationen.

Årsrapport fra Videncenter for Allergi 2020

I 2020 har Videncenter for Allergi haft eller deltaget i 15 post.doc og ph.d.-projekter samt en lang række mindre forskningsprojekter. En ph.d.-afhandling blev forsvaret i 2020 om hvordan hudallergi påvirker udviklingen af immunsystemet, hvilket kan have betydning for evnen til at reagere på infektioner og stress. Projektet blev gennemført i samarbejde med forskere ved Institut for Immunologi og Mikrobiologi ved Københavns Universitet.

Videncentret har offentliggjort 19 videnskabelige undersøgelser om allergi over for kemiske stoffer, risiko og forebyggelse. Den fortsat store produktivitet skyldes en meget effektiv udnyttelse af ressourcer ved et bredt nationalt og internationalt samarbejde, uddannelse af unge forskere, som fortsætter med at være meget aktive samt et stort netværk af seniorforskere, som bidrager ulønnet til projekterne. Produktiviteten har dog været påvirket af Covid-epidemien i 2020, idet det i lange perioder ikke har været muligt at gennemføre forskningsprojekter.

I årsrapporten findes der information omkring Videncenterets administration af det nationale overvåg­ningssystem for allergi over for kemiske stoffer samt formidling af viden gennem hjemmesiden, symposier, kurser og forskningsseminarer. Videncentret har normalt en stor foredrags- og undervisningsaktivitet, men denne har i 2020 være kompromitteret af Covid-epidemien pga aflysninger. Videncentrets medarbejdere deltager i flere nationale og international ekspertråd inden for kemikalieområdet, hvilket giver en særlig mulighed for direkte formidling af Videncenterets resultater og anden faglig viden.

Videncentret har haft samarbejde med en lang række institutioner nationalt og internationalt. Således er ca. 4 ud af 10 af de videnskabelige artikler udarbejdet i et internationalt samarbejde med europæiske og amerikanske forskere. Videncentrets basisfinansiering fra Miljøstyrelsen er fornyet for perioden 2018-2021 i kraft af Kemikalieindsatsen og er på samme niveau som tidligere. Videncenter for Allergi har desuden anden ekstern finansiering fra offentlige kilder og fonde i varierende omfang.

Læs årsrapporten her.

Leo Fondet bevilger 40 mio. kr. til forskningsprogram

tegning af en hånde der holder en pose penge

Forskere fra Hudafdelingen og Videncenter for Allergi på Gentofte Hospital har fået en bevilling af Leo Fondet på 40 mio. kr. over de næste 5 år. Bevillingen er indlejret i LEO Foundation Skin Immunology Research Center og vil skulle anvendes til et intensiveret tværfagligt samarbejde.

Der skal etableres en biobank med hud- og blodprøver fra 3.000 patienter med hudlidelser som psoriasis og eksem. Det bliver den første af sin slags i verden og vil på sigt hjælpe med at kortlægge hvordan hudsygdomme udvikler sig hos patienter over tid. Rekrutteringen af patienter til forskningsprogrammet vil begynde i 2021.

Læse mere om bevillingen på Københavns Universitets hjemmeside:

https://nyheder.ku.dk/alle_nyheder/2021/02/hudproever-fra-3.000-patienter-skal-goere-os-klogere-paa-psoriasis-og-eksem/

Foto: Colourbox

Arbejdstilsynet laver handskekampagne målrettet frisører

Håndeksem er hyppigt blandt frisører og er ofte en direkte, eller medvirkende årsag til at flere må forlade faget.

De fleste frisører udvikler håndeksem pga. kontakt med vand og sæbe, som irriterer huden og allergener i bl.a. hårfarver og blegemidler.

Da håndeksemet udløses af eksponeringer i arbejdsmiljøet, er det muligt at forebygge ved at bruge handsker. Arbejdstilsynet har derfor lavet en kampagne, som skal få flere frisører til at beskytte deres hud ved handskebrug.

En undersøgelse arbejdstilsynet har fået lavet, viser at handsker ofte fravælges pga. travlhed og af hensyn til kunden. Dog mener kunderne at det er fornuftigt at frisører bruger handsker.

Arbejdstilsynet opfordrer frisørmestrene til at fremme handskebrug i deres saloner og får indarbejdet det i salonens arbejdsrutiner.

Du kan læse mere om Arbejdstilsynets kampagne på deres hjemmeside.

Du kan læse mere om handsker til frisører på Videncenter for frisører og kosmetikeres hjemmeside.

Du kan læse mere om håndeksem her.

Videncenter for allergi søger deltagere til forsøg om hudmikrobiomet, atopisk eksem (børneeksem) og miljømæssige eksponeringer

Der lever mange bakterier i huden, som har indflydelse på vores sundhed. Længe har det kun været muligt at undersøge under 10% af bakterierne. Personer med atopisk eksem har et markant anderledes mikrobiom (bakterier, svampe og virus) i huden og det tyder på, at ændringer i hudens mikrobiom kan bidrage til både udvikling og forværring af eksem. Derfor menes mikrobiomet at kunne have en rolle i behandling af eksemsygdom, men der mangler undersøgelser af, hvordan hudens mikrobiom påvirkes af hverdagseksponeringer. Formålet med dette projekt er at undersøge hvordan en uges brug af et parfumestof og creme med og uden parfumestof på armene af personer med atopisk eksem samt alders- og kønsmatchede raske kontroller ændrer på hudens tilstand og mikroorganismerne. Denne viden vil bidrage til forståelse af eksemsygdom.

Du har mulighed for at deltage i dette forsøg hvis du er mere end 18 år gammel og har hvid hudfarve.

For at deltage i forsøget skal du:

  • Have haft eksem som barn og indenfor de seneste tre måneder
  • Eller aldrig have haft eksem eller andre hudsygdomme

Du kan ikke deltage hvis du:

  • Er gravid eller ammende
  • Har infektioner/betændelsestilstande
  • Har været i antibiotikabehandling – eller taget probiotika – indenfor de seneste 4 uger
  • Har allergi overfor parfumestoffer

Læs om forsøget på forsoegsperson.dk

Hvis du synes projektet lyder spændende og kunne have lyst til at deltage, skal du kontakte os for at få mundtlig information omkring projektet: Rie Dybboe Bjerre kan kontaktes på telefon på 38 67 73 02 (mellem kl. 9.00 og 15.00). Du kan også sende en e-mail til rie.dybboe.bjerre@regionh.dk (husk navn og telefonnummer), så vil vi ringe dig op.

foto: Colourbox

Tatoveringsblæk reguleres i EU

Ny lovgivning gør det mere sikkert at få en permanent tatovering. Den nye lovgivning er vedtaget i EU og træder endeligt i kraft 12 måneder efter annoncering. Det betyder, at anvendelsen af en lang række stoffer, som kan give allergi, kræft, skade arveanlæg eller forplantningsevnen forbydes eller begrænses i tatoveringsblæk.

Dette vil kunne få betydning for mange mennesker. Således har hver 6. dansker mindst en permanent tatovering. Flere mænd end kvinder og hyppigst i aldersgruppen 30 år og derunder. Mænd er væsentlig yngre (20 år) end kvinder (26 år), når de får deres første tatovering.

Tatovering foregår ved at farve også kaldet blæk prikkes ned i huden i en dybde af 1-2 mm. Det betyder at man bryder den membran i huden (basalmembranen), som adskiller de yder hudlag fra det indre og som sammen med immunsystemet udgør en væsentlig del af beskyttelsen af kroppen mod ydre påvirkninger. Det betyder, at man i princippet ved en tatovering kan få deponeret stoffer, som ellers aldrig ville kunne slippe igennem en intakt hud.

I ovennævnte undersøgelse rapporterede 6% af de danskere, der havde mindst en permanent tatovering om hudbivirkninger i form af eksem, infektion og/eller sår.  I andre internationale undersøgelser er det fundet at ca. 6% af tatoverede personer havde tatoveringsreaktioner af mindst 3 måneders varighed og op til 12% havde forbigående reaktioner. Mellem 3 og 8% angiver, at de har oplevet allergiske reaktioner i deres tatovering. Mens en ud af fire kan opleve solinducerede reaktioner i deres tatoveringer.

Tatoveringsblæk kan være komplekse blandinger bestående af pigmenter/farvestoffer, bindemiddel, opløsningsmidler og konserveringsmidler. Hidtil har der ikke været nogen regulering af indholdsstofferne i tatoveringsblækket og der har i forskellige undersøgelser været påvist både potentielt kræftfremkaldende og potente allergifremkaldende stoffer i tatoveringsblæk.

Den nye regulering vil blandt andet betyde at alle stoffer, som er forbudt i kosmetik også forbydes i tatoveringsblæk og at der skal være indholdsdeklarationen på blækket.

Videncenter for Allergi har bidraget til grundlaget for lovgivningen via en gennemgang af viden om allergi og tatovering.

Læs Videncentrets rapport om Allergi og tatovering.

Læs mere om tatoveringer.

Parfumeallergi er dyrt for samfundet

Parfume er en blanding af duftstoffer. Der findes ca. 3.000 forskellige duftstoffer hvoraf ca.120 er kendt som allergifremkaldende hos mennesker. Parfume kan forekomme i stort set alle kosmetiske produkter, rengøringsmidler, skyllemidler, stearinlys og industrielle produkter m.m. Parfume er en af de hyppigste årsager til allergisk kontakteksem i Danmark hvor ca.5% af den danske befolkning lider af parfume allergi.

Da parfume allergi påvirker så stor en del af befolkningen har eksperter fra COWI i samarbejde med Videncenter for Allergi udarbejdet en rapport der har fokus på de socioøkonomiske konsekvenser af parfume allergi relateret til anvendelsen af kosmetik i den generelle befolkning i Danmark. I rapporten er resultaterne for Danmark efterfølgende brugt til at komme med et cirka tal for de socioøkonomiske konsekvenser af parfume allergi for EU.

Rapporten fandt at omkostningerne for den gennemsnitlige patient med parfume allergi, ligger på cirka 182.000 DKK. Inkluderet i dette beløb er omkostninger til sundhedsvæsnet (praktiserende læger, dermatologer og hospitaler), patientens produktivitets tab (fravær fra arbejdet) og det immaterielle velfærdstab patienten og deres pårørende oplever (patientens villighed til at betale for at undgå symptomer). Beløbet er justeret til at dække over allergikerens gennemsnitlige levetid.

Hvis man regner med at 5% af den danske befolkning (ca. 150.000 voksne) har parfume allergi, vil den samlede samfundsøkonomiske omkostning ligge på 1,5mia. dkk pr. år. Når beløbet er justeret for EU, hvor man antager at forekomsten af parfume allergi er 4-6%, vil det betyde at omkostningerne til parfume allergi i EU ligger mellem 11 til 16,4 milliarder EUR om året.

Rapporten er på engelsk og kan læses her

1 2 3 4 5 … 23