Tag: Kosmetik

Nyheder der omhandler kosmetik

Stigning i parfumeallergi

En ny undersøgelse dokumenterer at forekomsten af parfumeallergi er stigende. Undersøgelsen tager udgangspunkt i data fra mere end 24.000 eksempatienter undersøgt for parfumeallergi på Gentofte Hospital gennem de seneste 30 år. De nyeste tal fra perioden 2011 til 2015 viser at 10,4% af kvindelige patienter og 7,3% af mandlige patienter fik påvist allergi overfor den vigtigste markør for parfumeallergi fragrance mix I. Tallene for både mænd og kvinder er signifikant højere sammenlignet med den forudgående 5-årige periode. Selvom det primært er kvinder der rammes af parfumeallergi, så blev den største relative stigning observeret blandt mandlige eksempatienter. Stigningen i parfumeallergi ses ligeledes både blandt ældre og yngre (se figur).

I undersøgelsen blev det også fastlagt, at de parfumerede forbrugerprodukter der oftest forårsager allergisk eksem hos parfumeallergikere er cremer og lotions, samt såkaldte wash-off produkter som shampoo og conditioner. Der blev ligeledes observeret en stigning i hvor ofte parfumeallergikere lider af ansigtseksem.

Konklusionen på undersøgelsen er, at indholdet af mange parfumestoffer der kan give livsvarig allergi fortsat er for højt i parfumerede forbrugerprodukter. Den aktuelle lovgivning tillader at parfumeindustrien selv fastsætter grænserne for hvor meget af de enkelte allergifremkaldende parfumestoffer der tilsættes til produkter som cremer, shampoo og deodoranter. For at vende udviklingen i parfumeallergi vurderes det nødvendigt at stille strengere krav til producenterne, og dermed begrænse niveauerne af allergifremkaldende parfumestoffer som forbrugere udsættes for.

Artiklen der omhandler undersøgelsen findes her.

Link til metroexpresses artikel om undersøgelsen. – Nu en BT artikel

Link til den videnskabelige komites opinion om parfumeallergi (2012).

Forbud i EU mod brug af MI i visse typer kosmetik

EU har forbudt brugen af det meget allergifremkaldende konserveringsmiddel methylisothiazolinone (MI) i leave-on kosmetiske produkter, dvs. produkter, der bliver på huden, såsom fugtigheds- og solcremer, vådservietter og deodoranter.

Den danske Miljøstyrelse har længe presset på for at få EU til at begrænse brugen af MI i kosmetiske produkter.

Videncenter for Allergi har flere gange haft fokus på MI som allergifremkaldende konserveringsmiddel og anbefalet at man undlod at bruge produkter med MI i, på grund af risikoen for allergi. Allergi over for MI har været eksplosivt stigende i alle europæiske lande siden det blev tilladt i kosmetik i 2005.

Videncenter for Allergi har gennemført flere videnskabelige undersøgelser om MI allergi og vist at:

  • MI allergi er steget i Danmark med en 3 dobling af forekomsten til over 5 % af eksempatienter.
  • Antallet af nye tilfælde af MI-allergi er mindst 1000 nye tilfælde årligt, hvor diagnosen er stillet hos en hudlæge.
  • I 6 ud af 10 tilfælde er MI-allergien forårsaget af kosmetiske produkter, hyppigst cremer, vådservietter, sæber og shampoo.
  • Flydende sæbe med MI giver allergisk eksem hos alle med MI allergi ved brug 5 gange dagligt.
  • Alle eller næsten alle vandbaserede indendørsmalinger indeholdt MI.
  • MI kan afdampe fra nyligt malede overflader i mindst 42 dage efter påføring.
  • Afdampet MI fra nymalede overflader kan give luftbåren eksem hos personer, der opholder sig i rummet.
  • Allergi over for MI ses også hos mindre børn, hvor allergien er opstået ved brug af vådservietter og udløses, når de sover i nymalede rum.
  • MI er en hyppig årsag til allergi blandt malere.

Denne viden er med til at danne videnskabeligt grundlag for beslutninger i EU.

I december 2013 og igen i december 2015 har den videnskabelige komité for forbrugerprodukter i EU (SCCS) vurderet at MI bør forbydes i leave-on kosmetik og begrænses til 15 ppm mod de nuværende 100 ppm i rinse-off kosmetik, som sæber.

Medlemslandende har vedtaget forbuddet i leave-on kosmetik, som træder i kraft ved udgangen af 2016.  Det betyder at leave-on kosmetik med MI ikke længere må sælges i EU-lande.

Det forventes at medlemslandene først i 2017 vil tage stilling til om mængden af MI skal nedsættes i rinse-off kosmetik, som anbefalet af SCCS.

Læs den videnskabelige komites anbefaling (på engelsk) her.

Læs ph.d. afhandling om MI-allergi (på engelsk) her.

Temablad om allergi over for kemiske stoffer

Sundhedsstyrelsens Rådgivende Videnskabelige Udvalg for Miljø og Sundhed afholdt en temadag om allergi over for kemiske stoffer i april måned. Der var over 100 tilmeldte og flere stod på venteliste til at deltage.

På temadagen var der indlæg om årsager, risikofaktorer og forebyggelse af allergi over for kemiske stoffer i arbejdsmiljøet og privat, om allergi hos børn, allergiproblemer med professionel håndtering af kosmetik fx blandt frisører og påvirkninger fra hårfarver og parfumestoffer.  Arbejdstilsynet og Miljøstyrelsen bidrog med oversigter over aktuel lovgivning.

Mange af disse indlæg er nu samlet i et temanummer, som udgives af Sundhedsstyrelsen.

 

Download temanummeret om allergi over for kemiske stoffer her.

Økologisk Konjacsvamp fyldt med MI

Læger på Hud-afdelingen på Odense Universitets Hospital har fundet det meget allergifremkaldende konserveringsmiddel MI i en økologisk Konjacsvamp, der sælges til personlig hygiejne.

Lægerne på Hud-afdelingen på Odense Universitets Hospital har haft en patient, som fik svært ansigtseksem ved brug af en svamp, kaldet Konjacsvampen, der sælges som økologisk og naturlig til personlig hygiejne.

De fik svampen kemiske analyseret og fandt det meget allergifremkaldende konserveringsmiddel methylisothiazolionen i svampen. Man fandt 400 ppm af methylisothiazolinone, mens det maksimalt tilladte niveau i kosmetik er 100 ppm. De fik 4 andre Konjacsvampe analyseret med samme resultat.

Lægerne har meldt sagen til Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion.

Konjacsvampene sælges som naturlige og økologiske, til rensning af huden. De kommer fra en plante i kartoffelfamilien, der gror i Asien. Produktet produceres i Korea og sælges nedlagt i en væske, som sandsynligvis er tilsat MI, da produktet ellers ville rådne.

MI er et meget stærkt allergifremkaldende konserveringsmiddel, som mange allerede er blevet allergiske over for. Den Europæiske Brancheforening for Kosmetik (Cosmetics Europe) anbefalede i 2013 sine medlemmer ikke at bruge dette konserveringsmiddel i kosmetik, der er beregnet til at blive på huden (stay-on). MI vurderes i øjeblikket af EU-kommissionen.

 

Læs mere om MI allergi: https://www.videncenterforallergi.dk/fortsat-stigning-i-allergi-overfor-konserveringsmiddel411/

Kurvblomstallergi kan forværres af kosmetik/urtemedicin

Undersøgelse af patienter med kurvblomstallergi viser at hver tredje får forværring i sygdommen ved brug af kosmetik/urtemedicin.

Kurvblomster kan give allergi. Kurvblomster udgør ca. 10 % af alle blomster.  Solsikke, margueritter, kamille og mælkebøtter er eksempler på kurvblomster. Kurblomster kan også være spiselige som icebergsalat og artiskok. Kurvblomster kan også findes tilsat kosmetik og anvendes i urtemedicin.

Forskere ved Videncenter for Allergi og Hud-og Allergiafdelingen, Gentofte Hospital har undersøgt hvordan det er at have kurvblomstallergi. De spurgte 87 patienter, der havde fået påvist kurvblomstallergi om hvordan deres kurvblomstallergi og eksem påvirkede deres tilværelse.

De fleste af patienterne havde eksem på hænder, armen, ben og fødder; 82 % angav at allergien havde betydelig indflydelse på deres tilværelse. I alt 65 % angav at de om sommeren var nødt til at holde sig indendørs eller undgå specielle blomster. 14 % holdt kurvblomstfri diæt og hos 19 % have allergien betydet de måtte ophøre med at arbejde.

De hyppigste forværrende faktorer var havearbejde (76 %), håndtering af grøntsager (39 %), indtagelse af kurvblomstrende grøntsager (26 %), håndtering af blomster (36 %) og kosmetik/urtemedicin (31 %).

Patienterne med kurvblomstallergi havde ofte sæsonbetinget, svært og udbredt eksem med stor betydning for deres daglige tilværelse.

Link til artiklen på engelsk:  http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/25639622

 

Foto: Colourbox

Risikovurdering af biocider i kosmetik svigter

Hyppigheden af allergi over for biocider er fordoblet i perioden 1985-2013.

Et nyt studie fra forskere ved Videncenter for Allergi viser, at hyppigheden af allergi over for biocider, også kaldet konserveringsmidler, som kan være i kosmetik, er steget.

Hyppigheden af allergi over for biocider blandt eksem patienter, der testedes i 1985 var 6,7 %, mens hyppigheden var steget til 11,8 % i 2013.

To biocider, methyldibromo glutaronitrile og methylisothiazolinone, resulterede i en stor stigning i hyppigheden af nærmest epidemiske proportioner. Methyldibromo glutaronitrile blev forbudt i kosmetik i 2007, hvorefter der stort set ikke påvises relevante tilfælde af allergi mere, mens allergi over for methylisothiazolinone udgør et stort, stigende og klinisk relevant problem.

Det har været klart siden 2010 at der var et betydeligt problem med methylisothiazolinone i befolkningen specielt forårsaget af kosmetiske produkter, men der er endnu ikke taget nogen skridt til at begrænse det.

Artiklen fokuserer på at der i fremtiden er behov for at nye biocider kun tillades midlertidigt og at der foretages en ny evaluering inden endelig tilladelse til brug i kosmetik og andre forbrugerprodukter.

Link til artiklen på engelsk https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/26184096/

Foto: Colourbox

Chlorhexidin findes i kosmetik

 

Chlorhexidin anvendes til huddesinfektion i sundhedsvæsnet, men er også tilladt som konserveringsmiddel i kosmetik.

 

Chlorhexidin kan give type I allergi, som viser sig ved nældefeber, astma og evt. shock og type 4 allergi, som viser sig ved eksem.

 

Nogle har fået deres allergi over for chlorhexidin i forbindelse med indlæggelse og operationer, hvor chlorhexidin anvendes, mens for andre kender man ikke årsagen til allergien.

 

I denne markedsundersøgelse undersøgtes  indholdsdeklarationen af 2251 kosmetiske produkter for chlorhexidin.

 

Chlorhexidin blev fundet i 3,6% af produkterne. I 7,5% af hårprodukter, 2,8% af cremer, 16,6% af ansigtsvask,  6,3% af vådservietter, 13,6% af skin tonic s, 8% af make-up fjernere og 5% af mundskyllevæsker.

I alt 10 produkter blev udtaget  til kemisk analyse. De holdt sig alle inden for den tilladte grænse for chlorhexidin i kosmetik på 0.3%.

 

Det kan have store konsekvenser, hvis en person med allergi over  for chlorhexidin udsættes for stoffet.  Chlorhexidin bruges ikke helt sjældent i forskellige kosmetiske produkter og det er vigtigt at personer med allergi er informeret herom.

 

 

Læs om artiklen her.

 

Læs information til patienter med chlorhexidineallergi her.

76% af 365 undersøgte hårfarveprodukter indeholder de stærkt allergifremkaldende stoffer PPD og PTD

I en undersøgelse udarbejdet af Miljøstyrelsen og FORCE Technology er 365 forskellige hårfarver blevet undersøgt i en kortlægning af deres farvestoffers allergifremkaldende virkning

Der var ingen PPD, PTD eller produkter af disse stoffer i:

  • 18% af de permanente hårfarver.
  • 41% af de semi-permanente hårfarver.
  • 100% af skyllefarverne.
I alt indeholdt 24% af de undersøgte produkter ikke PPD, PTD eller deres salte og derivater. 44 af de 365 hårfarveprodukter (12%) indeholdte ingen ekstremt, stærkt eller moderat allergifremkaldende farvestoffer, alligevel er kun 2 af de 365 produkter vurderet som sikre pga. andre potentielt sundhedsskadelige virkninger.
Inden for gruppen af traditionelle, oxidative hårfarver var det ikke muligt at udpege bestemte produkttyper eller farver/toner, der kan siges at udgøre en mindre allergirisiko end andre. Kortlægningen bekræfter, at stort set alle oxidative hårfarver indeholder et eller flere allergifremkaldende hårfarvestoffer.
Fra d. 1. november 2012 skal hårfarveprodukter der indeholder hårfarvestoffer med ekstremt eller stærkt allergi-potentiale mærkes med advarselstrekant.

Fakta om hårfarve

  • Permanent hårfarve er et to-komponent oxidativt produkt, som blandes før brug. Ved permanent hårfarvning er håret farvet indtil nyt hår vokser ud.
  • Semi-permanent hårfarve holder ca. 24 hårvaske og er, ligesom permanent hårfarve, et to-komponent oxidativt produkt. Den oxidative effekt er dog mindre end i permanent hårfarve, og farven dækker ikke den naturlige hårfarve helt.
  • Skyllefarve holder ca. 8 til 12 hårvaske. Det er non-oxidativt og består kun af en komponent. Med skyllefarve er det kun muligt at ændre ens oprindelige hårfarve få nuancer og farven dækker ikke grå hår.

Parfume kan blive allergifremkaldende ved iltning

Flere parfumestoffer, som ikke i sig selv er allergifremkaldende, kan ved udsættelse for iltning via almindelig udsættelse for luft, omdannes til potente allergifremkaldende stoffer.

Allergi over for disse iltningsprodukter kan nemt overses, hvis man kun tester for allergi med det ikke iltede stof.
Et af de stoffer, som hyppigt kan iltes og omdannes er limonene, der udvindes af citrusskal, som et bipodukt fra juiceindustrien. Et andet stof er linalool, der er forekommer naturligt i mange essentielle olier, som fx lavendel.
Testning med ikke-iltet linalool giver negative reaktioner, men testning af europæiske eksempatienter gav positive allergiske reaktioner hos 6,9% af de testede. De produkter, som man fandt som årsag til allergien var hovedsagelig shampoo, sæber, ansigts- og kropscremer.
Oxideret linalool kan fås til brug ved allergitestning hos Chemotechnique.
Læs mere om:

Flere parfumestoffer på ingredienslisten?

En netop offentliggjort vurdering fra den videnskabelige komité (Scientific Committee on Consumer Safety), der rådgiver Europa Kommissionen om sikkerheden ved ingredienser i forbrugerprodukter, handler om allergi-fremkaldende parfumestoffer i kosmetik.

 

Rapporten er en opfølgning på indførelsen af den vurdering komiteen foretog i 1999, som førte til deklarationspligt af 26 parfumestoffer, som kan give allergi. Komiteen har i deres nuværende vurdering ikke alene gennemgået parfumestoffer som er kemikalier, men også æteriske olier og har udover data fra mennesker inkluderet resultater af dyretest.

Komiteen har fundet at over 100 parfumestoffer enten er bevist at være allergifremkaldende eller sandsynligvis er det ved kontakt med huden. De har desuden vurderet, at en række parfumestoffer bør have en grænseværdi for at være sikre for forbrugeren og at ét parfumestof ikke længere bør anvendes.
Det afhænger af Europa-kommissionen og medlemslandene hvorvidt vurderingen fra Komiteen bliver omsat til lovgivning.
Læs mere om:
1 2 3