Tag: Konserveringsmidler

Nyheder der omhandler konserveringsmidler

Fortsat stigning i allergi overfor konserveringsmiddel

I 2006 havde 1,7 % af de eksempatienter, der blev allergitestet på Hud- og Allergi-afdelingen, Gentofte Hospital, allergi over for MI, hvilket i 2011 var steget til 3 %, i 2012 var det 3,7 % og i 2013 var det 5,3 %. Udviklingen er illustreret nedenfor.
 
 
I de sidste par år har kosmetiske produkter været årsag til 6 ud af 10 tilfælde af allergi over for MI hos patienter hvor der kan findes en reel eksponering. Produkter som cremer, vådservietter, flydende sæber og shampooer, har alle været hyppige årsager til allergien opstod. I de resterende tilfælde (4 ud af 10) skyldes MI-allergien hovedsageligt udsættelse på arbejdspladsen, og her er det hovedsageligt malere der bliver ramt.  
 
I december måned blev der sendt en opinion i høring fra Scientific Committees on Consumer Safety, hvori der blev anbefalet at MI fjernes fra kosmetiske produkter der bliver på huden, samt vådservietter. I produkter der skylles af huden nedsættes den maksimalt tilladte grænse til 0,0015 %. Vi har tidligere undersøgt koncentrationerne af MI i kosmetiske produkter og stort set alle produkter til at skylle af huden, indeholdt langt mere end 0,0015 % MI.  Anbefalingerne i rapporten kan derfor kun tolkes som at kosmetiske produkter, der indeholder MI, i øjeblikket ikke er sikre at bruge på grund af risikoen for at udvikle en livsvarig allergi.
 
Det anbefales at man ser sine produkter igennem for MI og undlader at bruge dem. 
 
Læs mere:

Invalideret af allergi

Isothiazolinoner er konserveringsmidler, der anvendes i både industri- og forbrugerprodukter og er velkendte og vigtige årsager til kontaktallergi.
Methylisothiazolinone har tidligere kun været anvendt i meget små mængder som konserveringsmiddel, men har fra år 2000 haft stigende anvendelse i industriprodukter og er fra 2005 tilladt til konservering af kosmetiske produkter. Det har betydet et hastigt stigende antal tilfælde af allergi over for methylisothiazolinone. Methylisothiazolinone er også fordampelig, hvilket betyder at den kan afgives fx fra frisk maling til luften. Det betyder, at personer som er meget allergiske over for isothiazolinone kan have meget svært ved at undgå kontakt med isothiazolinoner og får svære symptomer.
I en ny artikel fra Videncenter for Allergi præsenteres fem patienter, der alle har fået allergi ved at være i kontakt med høje koncentrationer af isothiazolinone på arbejdet fx ved at arbejde med fremstilling af maling eller lim, og som efterfølgende har haft svær, invaliderende sygdom på grund af den udbredte anvendelse af isothiazolinone og forekomst i luften. Patienterne har haft symptomerne i form af generaliserede, blæredannende eksemer, vejrtrækningsbesvær og almen sygdomsfornemmelse. De har enten mistet deres arbejde eller har haft svært ved at fastholde deres erhverv.
Det har været kendt i mange år at isothiazolinoner kan være luftbårne og give allergiske symptomer, men antallet af patienter, som er ramt og sværhedsgraden af symptomerne er uden fortilfælde og giver grund til bekymring.
Læs mere om:

Stigning i allergitilfælde pga. nyt konserveringsmiddel

Methylisothiazolinone (MI) er et relativt nyt konserveringsmiddel, som siden ca. år 2000 har været brugt i industrielle produkter og siden 2005 har været tilladt at bruge i kosmetik.

Der har været en stærkt stigende hyppighed af MI-allergi i 2011, hvor 3 % af de eksempatienter, der testes for allergi, er allergiske over for MI mod i tidligere år 1,9 %.

  • En del tilfælde af MI-allergi er forårsaget af kosmetik, især shampoo og sæber.
  • Malere er den erhvervsgruppe, som hyppigst får påvist MI-allergi.
  • MI kan også afdampe fra nymalede vægge og give luftbåret eksem og astma hos personer, som opholder sig i rummene.
    • Der er for nylig beskrevet et tilfælde af luftbåret eksem hos en patient hvis arbejdsplads var blevet nymalet.
    • Udover maling bruges MI også i en række andre produkter hvorfra det kan afdampe eksempelvis tæppelim.
  • Videncenter for Allergi har i samarbejde med Institut for Miljøvidenskab, Aarhus Universitet og Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet undersøgt indholdet af 17 vandbaserede vægmalinger, og alle indeholdt MI som konserveringsmiddel.
    • Fire vægmalinger var mærket med EU-blomsten og tre malinger var mærket med både EU-blomsten og Svanemærket. Men der var ingen forskel på koncentrationerne af MI i de mærkede malinger sammenlignet med de ikke mærkede.
    • Undersøgelsen tilstræbte at dække de malingproducenter, der er på det danske marked. Derudover undersøges det i øjeblikket hvor meget og hvor længe MI afdamper fra malingen efter påførsel.
  • Der er en grænse for, hvor store mængder af MI, som må anvendes i kosmetik, mens anvendelsen i maling er uden begrænsning.
  • På kosmetik skal det være anført, om produktet indeholder MI, mens der ikke er nogen deklarationskrav til maling.
  • Den udbredte brug af MI i maling er med til at forklare de mange allergiske reaktioner blandt malere og hos visse forbrugere.

Hør også:

 

Interview om konserveringsmidlet Methylisothiazolinone med deltagelse af videncentrets specialist Michael Dyrgaard Lundov

 

Læs også om: 
Malere

Konserveringsmidler

Methylisothiazolinone

Methylisothiazolinone (MI) har tidligere kun været brugt i små mængder som konserveringsmiddel, men fra 2005 blev det tilladt til brug i kosmetik i 25 gange større doser end før, og stoffet bliver nu også anvendt i tiltagende mængder i industriprodukter som malinger. MI er nu en meget hyppig årsag til eksem blandt andet hos malere, men kan også ved afdampning fra nymalede rum give luftbåren eksem og astma.

I en ny artikel beskrives to tilfælde, hvor der opstår eksem ved ophold i nymalede rum og i det ene tilfælde astma hos personer med allergi over for MI. Begge personer måtte flytte fra deres lejlighed og kunne først vende tilbage efter henholdsvis 3 uger og 3 måneder. Videncentret arbejder på at måle afdampning af MI fra nymalede vægge og kortlægge maleres problemer med eksem/astma og MI.

 

Læs mere

Om den nye artikel

Om øvrige artikler omhandlende MI

Ph.d.-afhandling om MI <– (Læs dansk resumé)

Dimethyl fumarate

En ny undersøgelse fra Danmarks Miljøundersøgelser viser, at en ud af 302 (0,3 %) undersøgte sko indeholdt det stærkt allergifremkaldende svampemiddel dimethyl fumarate.

Dimethyl fumarate kan give svære allergiske eksemer. Siden maj 2009 har det været forbudt i EU at sælge varer med dimethyl fumarate i. Forbuddet blev indført, efter at der i Europa var konstateret mange tilfælde af allergi over for primært møbler og senere sko med dimethyl fumarate i.

De fleste tilfælde af skoallergi er rapporteret fra Sydeuropa.

I Danmark er der indtil nu konstateret relativt få tilfælde, hvilket dels kan skyldes andre skovaner, dels at tilfælde overses, da ikke alle hudlæger tester for denne allergiform.

Den nye undersøgelse viser, at forbrugere stadig kan være udsat for dimethyl fumarate og skal være opmærksom på, om de får udslæt af deres sko.

Læs mere

MI i vådservietter

En belgisk artikel beskriver syv patienter, der har udviklet allergisk eksem efter at have brugt vådservietter til intimhygiejne eller øjenmakeupfjerner konserveret med MI.

 

Forfatterne peger på, at isoleret brug af MI ikke er en løsning på problemet med allergisk kontakteksem for konserveringsmidler, og at der kan være brug for yderligere regulering.

 

Methylisothiazolinone, an emerging allergen in cosmetics?

García-Gavín J et al

Contact Dermatitis. 2010: 63(2):96-101

Allergisk eksem af MI

Et studie fra Videncenter for Allergi viser, at allergi over for konserveringsmidlet methylisothiazolinone (MI) er udbredt på trods af ganske kort tid på markedet.

 

1,5 pct. af de patienter, der bliver testet for kontaktallergi, har allergi over for MI.

 

Dermed er allergien efter kun seks år på niveau med midler, der har været brugt i årtier.

 

EU tillod i 2005 brugen af MI i kosmetik og husholdningsprodukter i koncentrationer op til 100 ppm. Inden var det også blevet tilladt i industrielle produkter eksempelvis maling.

 

Tidligere blev MI kun benyttet i kombination med methylchloroisothiazolinone (MCI), men kun i en koncentration, der var 25 gange mindre end den nu tilladte.

 

Undersøgelsen viser også, at 32 pct. af MI-allergikerne blev udsat for stoffet i kosmetik, for eksempel i shampoo eller flydende sæbe.

 

30 pct. (11/37) var udsat i erhvervsmæssig sammenhæng. Heraf var især malere (5) ramt. Videncentret undersøger aktuelt om MI kan anvendes i en koncentration, som vil give mindre allergi.

 

Resultaterne offentliggøres i begyndelsen af næste år i en ph.d.-afhandling.

 

Prevalence and cause of MI contact allergy Lundov MD et al

Contact Dermatitis 2010: 63 (3): 164-167

Svampemiddel i kinesiske produkter giver allergi

Et svampemiddel, dimethyl fumarate, er årsag til en lang række tilfælde af allergi i flere lande i Europa.

 

Allergien er opstået ved brug af møbler, sko og ridehjelme, som er produceret i Kina. Svampemidlet er anvendt i forskellige produkter for at forhindre svampeangreb under transporten fra Kina. Der kan være tale om meget svære allergiske reaktioner.

 

Det første danske tilfælde af allergi over for dimethyl fumarate er fundet i Ålborg og skyldes anvendelse af stoffet i en stol.

 

Svampemidlet dimethyl fumarate

Stoffet dimethyl fumarate er et bekæmpelses-middel, der anvendes mod svamp. Midlet kan findes i små poser, der kan være placeret inde i produktet, fx i polstringen af møbler eller i produktets forpakning. Formålet er at beskytte produktet mod svampeangreb under en lang transport under fugtige betingelser fra Kina.

 

Dimethyl fumarate fordamper og afsættes i produktet fx i tekstil eller læder på møbler.

 

Svampemidlet er også påvist i sko i et mellemlag mellem læder og foer, hvor funktionen formodentlig er at reducere svedlugt.

 

Midlet er ikke godkendt til disse formål i EU.

 

Møbler

Allergi over for dimethyl fumarate viser sig som eksem, dvs. rødme, kløe, hævelse af huden evt. med blærer. Eksemet kommer på den del af kroppen, som er i kontakt med møblet, dvs. typisk på ryg, balder, lårenes bagside og undersiden af armene.

 

Typisk har møblet været brugt dagligt i nogle uger, før der er kommet symptomer. Det har også været karakteristisk, at møblet har indeholdt usædvanligt mange poser med svampemiddel.

 

Allergi over for svampemidlet i importerede kinesiske møbler er rapporteret fra Finland, Sverige, England og Frankrig. I England har 4.500 forbrugere søgt erstatning. De franske myndigheder har udsendt en advarsel.

 

I Frankrig er det møbler af mærkerne: Linkwise og Conforama, som har forårsaget allergi (se billede). Møblerne kan være solgt under andre navne og se anderledes ud end på billedet.

 

Sko og ridehjelme

Der er rapporteret om tilfælde af allergi over for svampemidlet fra sko inklusiv børne- og babysko hos forbrugere i Spanien og Frankrig.

 

Svampemidlet har enten været i form af poser i skoæsken eller indlagt i et lag mellem foer og læder. I Sverige har man haft en patient med svært eksem fra en ridehjelm, hvor posen med svampemidlet under opbevaring og transport har siddet fast i svedremmen på hjelmen. Fælles for produkterne er, at de er produceret i Kina.

 

I Danmark

I Danmark er der indtil videre kun kendskab til et enkelt tilfælde af allergi over for dimethyl fumarate hos en forbruger i Ålborg. Årsagen var en stol, som var direkte importeret fra Kina.

 

Ovennævnte mærker af stole, Linkwise og Conforama, sælges så vidt vides ikke i Danmark.

 

Videncenter for Allergi bedes kontaktet, hvis man har mistanke til, at et konkret produkt, som kunne indeholde dimethyl fumarate, er årsag til allergisk eksem.

 

Indberetning kan også foretages til Miljøstyrelsen (www.mst.dk/kemikalier).

Forbud mod konserveringsmidlet MG er en succes

Allergi over for konserveringsmidlet MG er faldet markant, siden det for to et halvt år siden blev forbudt at bruge midlet i cremer og andre kosmetiske produkter, der har varig kontakt med huden.

 

Hverdagen bliver snart en anelse sikrere for eksempatienter og alle os andre potentielle allergikere. Sidst i juni vil det velkendte allergifremkaldende konserveringsmiddel, methyldibromo glutaronitrile (MG), nemlig ikke længere være tilladt i kosmetiske produkter i EU.

 

På grund af en kraftig vækst i allergi over for MG siden starten af halvfemserne, blev stoffet forbudt i såkaldte stay-on kosmetiske produkter, som fugtighedscremer og makeup, i september 2005.

 

Nu viser nye tal fra Videncenter for Allergi i samarbejde med Den Danske Kontaktdermatitis Gruppe, at forbuddet har haft en positiv effekt på antallet af allergitilfælde blandt eksempatienter. Godt hjulpet på vej af et øget fokus på MG’s allergifremkaldende effekter, har forbuddet bidraget til, at forekomsten af allergi over for MG er faldet betydeligt fra 4,6 procent i 2003 til 2,6 procent i 2007 (se figur). Der er dog stadig langt igen til det europæiske gennemsnit fra 1991 på 0,7 procent.

 

Forskning fører til forebyggelse

Forbuddet har altså virket. Men MG er fortsat en kilde til allergi, fordi midlet stadig har været lovligt til konservering af flydende håndsæber, shampoo og andre wash-off produkter, indtil det afskaffes i juni.

 

Det kommende totalforbud er blandt andet foranlediget af en række studier fra Videncenter fra Allergi. Disse viser, at allergi over for MG er lige hyppig blandt mænd og kvinder og oftest ses som eksem på hænderne.

 

Årsagen til allergien var primært kosmetiske produkter konserveret med stoffet i tilladte mængder. Så der er god logik i at forbyde stoffet helt. Ikke mindst fordi de fleste patienter oplevede, at deres allergiske eksem blev forbedret eller forsvandt helt inden for 6 måneder, hvis udsættelsen for MG ophørte.

 

Desuden har et ph.d.-studie gennemført i et samarbejde med dermatologisk afdeling på Odense Universitetshospital bekræftet, at gentagen brug af flydende håndsæbe tilsat MG, giver allergisk eksem.

 

Flydende sæbe konserveret med MG giver allergisk eksem.

 

Allergi over for MG blandt danske eksempatienter

Disse og lignende resultater har været afgørende for, at EU-kommissionen har besluttet at udvide forbuddet mod konserveringsmidlet til også at gælde wash-off produkter.

 

Beslutningen blev taget den 7. februar, 2007 og sat til at træde i kraft ca. 15 måneder senere.

 

Fra og med den 22. juni 2008 vil det således ikke længere være tilladt at sælge kosmetiske produkter, der indeholder MG.

Konserveringsmidlet MG forbudt

Methyldibromo glutaronitrile er et konserveringsmiddel, der anvendes i kosmetik. Det har siden september 2005 været forbudt på grund af sine allergifremkaldende egenskaber i cremer og lignende, såkaldt stay-on kosmetik, der ikke vaskes af huden. 
 
Imidlertid har forskning fra Videncenter for Allergi vist, at også produkter, der vaskes af huden igen fx sæber, udgør en risiko for allergi og svære eksemer. Denne forskning har været forelagt EU Kommissionens Videnskabelig Komité for forbrugerprodukter, foranlediget af den danske Miljøminister.
 
Den Videnskabelige Komite har indstillet at stoffet ikke længere anvendes i kosmetik, hverken stay-on eller wash-off. Dette er den 7. februar 2007 blevet vedtaget af medlemslandene. Forbuddet træder i kraft om ca. 15 måneder.

 

  • Hyppig årsag til allergi

    •  

  • Forskning fra Videncentret har vist, at:
    • methyldibromo glutaronitrile (MG) er en hyppig årsag til allergi.
    • MG giver hyppigere allergi end andre konserveringsmidler.
    • hyppigheden af allergi over for MG har været kraftig stigende i en 10 års periode.

    I Europa får op mod 5 pct. af eksempatienter, der testes hos hudlæger, påvist allergi over for MG.

     
    Mange har erhvervet allergi over for MG ved brug af fugtighedscremer, men også en stor gruppe personer har fået allergi over for MG ved brug af flydende sæber og shampoo. I et studie blandt eksempatienter, der sås af hudlæger (i Den Danske Kontaktdermatitis Gruppe), og som fik påvist allergi over for MG udgjorde cremer og lotions 31 pct. af de produkter, som havde forårsaget eksem og flydende sæber 23 pct.
     
    Flydende sæber et særligt problem
    Flydende sæber er vist at udgøre et særligt problem især ved erhvervsmæssig brug, hvor håndvask foretages mange gange dagligt.
     
    Et eksperiment med sæbe indeholdende MG i den tilladte mængde gav eksem hos 37 pct af patienter med allergi over for MG, når de vaskede sig med sæben bare to gange daglig i 30 sekunder i op til fire uger.
     
    Kombinerer man MG med et sæbestof forstærkes den allergiske reaktion flere gange.
     
    Referencer
    Jensen CD. Contact Allergy to the preservative methyldibromo glutaronitrile. Forum for Nordic Dermato-venereology 2005:vol 10: suppl (ph.d.afhandling fra Odense Universitets Hospital).
     
    Pedersen LK, Haslund P,Johansen JD, Held E, Vølund A, Agner T. Influence of a detergent on skin response to methyldibromo glutaronitrile in sensitized individuals. Contact Dermatitis 2004:50:1-5
     
     
    Zachariae C et al. Zachariae C, Rastogi S, Devantier C, Menne T, Johansen JD. Methyldibromo glutaronitrile: clinical experience and exposure-based risk assessment. Contact Dermatitis 2003;48(3):150-154.
      
    Gode råd
    • Check de produkter, du har stående, for MG og kassér dem.

    • Der er deklarationspligt af kosmetik. Det betyder indholdsstofferne skal fremgå af emballagen. 

    • MG vil hedde methyldibromo glutaronitrile. Det må ikke hedde andet eller staves anderledes.

    • Check indholdsdeklarationen, før du køber nye produkter.

    • Undgå at købe produkter med MG i.

    • MG er forbudt i stay-on kosmetik dvs. produkter, som bliver på huden, så som cremer, lotions mm.

    • MG er tilladt de næste ca. 15 måneder i wash-off kosmetik, dvs. sæber, shampoo mm.

    • Check arbejdspladsen for flydende sæber med MG i og få dem kasseret.

    1 2 3