Tag: Konserveringsmidler

Nyheder der omhandler konserveringsmidler

Allergi over for MI forårsages hovedsaglig af sæbeprodukter

Allergi over for konserveringsmidlet methylisothiazolinone (MI)har været eksplosivt stigende i alle europæiske lande siden det blev tilladt i kosmetik i 2005. Forbud mod brug af MI i såkaldt leave-on kosmetik, dvs. produkter der bliver på huden såsom cremer, er lige trådt kraft med udgangen af 2016.

Det har flere gange været rapporteret at også rinse-off, altså kosmetiske produkter, der vaskes af huden, såsom sæber, er en væsentlig årsag til MI allergi.

Videncenter for Allergi har i et internationalt samarbejde undersøgt hvor ofte MI allergi påvises og hvilke produkter, der har givet allergiske reaktioner.

I studiet deltog 11 hudafdelinger fra 8 lande. Der blev indsamlet oplysninger om patienterne i en periode på 6 måneder i 2015.

I alt 6.0 % (205/3434; fra 2.6 til 13.0 %) af de testede patienter havde MI allergi. De fleste havde eksem på hænder eller i ansigt. Hos de fleste (79 %) var deres sygdom begyndt mellem 2013 og 2015.

Hos 60 % (124/205) kunne man påvise en aktuel udsættelse for kosmetiske produkter, som årsag til det allergiske eksem. Hos i alt 19.5 % var der tale om en udsættelse for både leave-on og rinse-off produkter, hos 24.8 % kun leave-on kosmetik og hos 38.9% kun rinse-off kosmetiske produkter

Det konkluderes at MI allergi fortsat er hyppig i Europa og hovedsagelig forårsaget af kosmetik. Studiet er gennemført før forbud mod Mi trådte i kraft. Der er planlagt en opfølgende undersøgelse. Forbud mod MI i rinse-off produkter (sæber, shampoo mm) diskuteres i starten af 2017 i EU.

Læs om MI allergi.

Link til artikel på engelsk.

Forbud i EU mod brug af MI i visse typer kosmetik

EU har forbudt brugen af det meget allergifremkaldende konserveringsmiddel methylisothiazolinone (MI) i leave-on kosmetiske produkter, dvs. produkter, der bliver på huden, såsom fugtigheds- og solcremer, vådservietter og deodoranter.

Den danske Miljøstyrelse har længe presset på for at få EU til at begrænse brugen af MI i kosmetiske produkter.

Videncenter for Allergi har flere gange haft fokus på MI som allergifremkaldende konserveringsmiddel og anbefalet at man undlod at bruge produkter med MI i, på grund af risikoen for allergi. Allergi over for MI har været eksplosivt stigende i alle europæiske lande siden det blev tilladt i kosmetik i 2005.

Videncenter for Allergi har gennemført flere videnskabelige undersøgelser om MI allergi og vist at:

  • MI allergi er steget i Danmark med en 3 dobling af forekomsten til over 5 % af eksempatienter.
  • Antallet af nye tilfælde af MI-allergi er mindst 1000 nye tilfælde årligt, hvor diagnosen er stillet hos en hudlæge.
  • I 6 ud af 10 tilfælde er MI-allergien forårsaget af kosmetiske produkter, hyppigst cremer, vådservietter, sæber og shampoo.
  • Flydende sæbe med MI giver allergisk eksem hos alle med MI allergi ved brug 5 gange dagligt.
  • Alle eller næsten alle vandbaserede indendørsmalinger indeholdt MI.
  • MI kan afdampe fra nyligt malede overflader i mindst 42 dage efter påføring.
  • Afdampet MI fra nymalede overflader kan give luftbåren eksem hos personer, der opholder sig i rummet.
  • Allergi over for MI ses også hos mindre børn, hvor allergien er opstået ved brug af vådservietter og udløses, når de sover i nymalede rum.
  • MI er en hyppig årsag til allergi blandt malere.

Denne viden er med til at danne videnskabeligt grundlag for beslutninger i EU.

I december 2013 og igen i december 2015 har den videnskabelige komité for forbrugerprodukter i EU (SCCS) vurderet at MI bør forbydes i leave-on kosmetik og begrænses til 15 ppm mod de nuværende 100 ppm i rinse-off kosmetik, som sæber.

Medlemslandende har vedtaget forbuddet i leave-on kosmetik, som træder i kraft ved udgangen af 2016.  Det betyder at leave-on kosmetik med MI ikke længere må sælges i EU-lande.

Det forventes at medlemslandene først i 2017 vil tage stilling til om mængden af MI skal nedsættes i rinse-off kosmetik, som anbefalet af SCCS.

Læs den videnskabelige komites anbefaling (på engelsk) her.

Læs ph.d. afhandling om MI-allergi (på engelsk) her.

Ph.d. afhandling om allergi over for klorhexidin

Læge Morten Schjørring Opstrup forsvarede sin ph.d. afhandling om allergi over for klorhexidin i marts 2016.

 

Klorhexidin er et meget virksomt desinfektionsmiddel, som forebygger mange infektioner. Det bliver således hyppigt brugt i sundhedsvæsenet, men det kan også bruges som konserveringsmiddel i kosmetik. Klorhexidin kan give flere typer allergi, dels type I allergi, også kaldet straksallergi, som viser sig ved nældefeber, høfeber, astma og kan resultere i livstruende reaktioner, dels type IV-allergi, som viser sig ved eksem.

Denne afhandling bestod af fire studier, og de overordnede formål var 1) at undersøge brugen af klorhexidin i kosmetik, 2) at undersøge hyppigheden af kontakt-allergi over for klorhexidin og undersøge, hvilke produkter der forårsager allergien samt 3) at optimere diagnostikken ved straksallergi over for klorhexidin. Projekterne blev gennemført i et samarbejde mellem Videncenter for Allergi og Dansk Anæstesi Allergi Center, Gentofte Hospital.

Det blev fundet, at klorhexidin ikke kun er hyppigt brugt i sundhedsvæsenet men også i kosmetik. Klorhexidin blev primært fundet i hårprodukter, men også i cremer, vådservietter, ansigtsvask, skin tonics, make-up fjernere og i en mundskyllevæske

Kontaktallergi (type IV-allergi) over for klorhexidin sås hos 1,0 % af alle testede patienter. Det betyder at forekomsten af kontaktallergi over for klorhexidin var på linje med andre landes. Hos patienter med en mistænkt allergisk straks-reaktion under en operation ses allergi (type I) over for klorhexidin hos 9.6%, og disse patienter bør således altid undersøges for straks-allergi over for klorhexidin. Både specifik IgE og priktest har høj estimeret sensitivitet og specificitet, og undersøgelserne bør således som minimum inkludere disse to tests. Niveauer af specifik IgE aftager over tid og kan falde under grænseværdien for en positiv reaktion (<0.35kUA/l), men det betyder ikke nødvendigvis, at patienten er tolerant. Mange oplever at blive udsat for klorhexidin igen efter allergien er konstateret, og det er derfor vigtigt, at sundhedspersonale og klorhexidin-allergiske patienter er opmærksomme på, hvor klorhexidin bruges, således at re-eksponering kan undgås.

 

Læs hele afhandlingen (på engelsk) her.

Økologisk Konjacsvamp fyldt med MI

Læger på Hud-afdelingen på Odense Universitets Hospital har fundet det meget allergifremkaldende konserveringsmiddel MI i en økologisk Konjacsvamp, der sælges til personlig hygiejne.

Lægerne på Hud-afdelingen på Odense Universitets Hospital har haft en patient, som fik svært ansigtseksem ved brug af en svamp, kaldet Konjacsvampen, der sælges som økologisk og naturlig til personlig hygiejne.

De fik svampen kemiske analyseret og fandt det meget allergifremkaldende konserveringsmiddel methylisothiazolionen i svampen. Man fandt 400 ppm af methylisothiazolinone, mens det maksimalt tilladte niveau i kosmetik er 100 ppm. De fik 4 andre Konjacsvampe analyseret med samme resultat.

Lægerne har meldt sagen til Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion.

Konjacsvampene sælges som naturlige og økologiske, til rensning af huden. De kommer fra en plante i kartoffelfamilien, der gror i Asien. Produktet produceres i Korea og sælges nedlagt i en væske, som sandsynligvis er tilsat MI, da produktet ellers ville rådne.

MI er et meget stærkt allergifremkaldende konserveringsmiddel, som mange allerede er blevet allergiske over for. Den Europæiske Brancheforening for Kosmetik (Cosmetics Europe) anbefalede i 2013 sine medlemmer ikke at bruge dette konserveringsmiddel i kosmetik, der er beregnet til at blive på huden (stay-on). MI vurderes i øjeblikket af EU-kommissionen.

 

Læs mere om MI allergi: https://www.videncenterforallergi.dk/fortsat-stigning-i-allergi-overfor-konserveringsmiddel411/

Ny spottest kan påvise kromfrigivelse

Ny spottest kan vise om der frigives allergifremkaldende krom fra læder og metalgenstande.

Krom kan være meget allergifremkaldende, især hvis det findes som såkaldt hexavalent krom (CrVI).  Allergifremkaldende krom kan findes i læder, frigives fra metalgenstande eller findes i cement. Der er en særlig lovgivning for cement, som foreskriver at cement skal tilsættes jernsulfat, som neutraliserer det allergifremkaldende krom. Denne lovgivning blev indført i Danmark i 1981. I maj 2015 indførte man en ny EU lovgivning, som begrænser den mængden af allergifremkaldende krom (CrVI), der må frigives fra læder.

Forskere ved Videncenter for Allergi har i samarbejde med Danmarks Tekniske Universitet udviklet en spottest til påvisning af allergifremkaldende krom i læder-og metalgenstande. Spottesten er baseret på diphenylcarbazide og farves lilla (se foto), hvis der er allergifremkaldende krom tilstede (CrVI). Spottesten er meget følsom og kan påvise selv meget små mængder krom, ned til 0,5 ppm.  Det betyder at der nu er en simpel metode til at finde ud af om der er allergifremkaldende krom i læder og metalegenstande som kan give allergi og eksem.

I en markedsundersøgelse testedes forskellige typer genstande med spottesten. Der fandtes kromfrigivelse fra 7 ud af 60 skruer (12 %), 1 ud af 50 øreringe (2 %), 4 ud af 100 par lædersko (4%), 6 ud af 11 par læderhandsker (55 %) og 0 ud af 100 stykker værktøj. Resultaterne blev kontrolleret ved kemisk analyse og der var ingen prøver der var falsk positive.

Krom spottesten kan anvendes til at påvise kilder til allergifremkaldende krom hos patienter med kromallergi. Foreløbig er testen ikke kommercielt tilgængelig.

Yderligere information:

Risikovurdering af biocider i kosmetik svigter

Hyppigheden af allergi over for biocider er fordoblet i perioden 1985-2013.

Et nyt studie fra forskere ved Videncenter for Allergi viser, at hyppigheden af allergi over for biocider, også kaldet konserveringsmidler, som kan være i kosmetik, er steget.

Hyppigheden af allergi over for biocider blandt eksem patienter, der testedes i 1985 var 6,7 %, mens hyppigheden var steget til 11,8 % i 2013.

To biocider, methyldibromo glutaronitrile og methylisothiazolinone, resulterede i en stor stigning i hyppigheden af nærmest epidemiske proportioner. Methyldibromo glutaronitrile blev forbudt i kosmetik i 2007, hvorefter der stort set ikke påvises relevante tilfælde af allergi mere, mens allergi over for methylisothiazolinone udgør et stort, stigende og klinisk relevant problem.

Det har været klart siden 2010 at der var et betydeligt problem med methylisothiazolinone i befolkningen specielt forårsaget af kosmetiske produkter, men der er endnu ikke taget nogen skridt til at begrænse det.

Artiklen fokuserer på at der i fremtiden er behov for at nye biocider kun tillades midlertidigt og at der foretages en ny evaluering inden endelig tilladelse til brug i kosmetik og andre forbrugerprodukter.

Link til artiklen på engelsk https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/26184096/

Foto: Colourbox

MI fundet ulovligt i vådservietter

Antallet af personer med allergi over for methylisoyhiazolinone (MI) er steget eksplosivt i

Europa siden MI blev tilladt som konserveringsmiddel i kosmetik i 2005. Man regner med

at der opstår mindst 1000 nye tilfælde af MI allergi årligt i Danmark

Den hyppigste årsag til MI-allergi er brug af vådservietter, som indeholder MI. I 2013 udsendte de europæiske kosmetikproducenter (Cosmetics Europe) en opfordring til deres medlemmer om at ophøre med at bruge MI i kosmetiske produkter, der er i vedvarende kontakt med huden (stay-on kosmetik). Vådservietter hører til denne kategori.

EU-Kommissionens videnskabelige komité for forbrugersikkerhed har i foråret 2014

indstillet at man forbyder MI i stay-on kosmetik og stærkt begrænser brugen i

wash-off kosmetik, som sæber. Der er ikke truffet afgørelse endnu.

Astma-allergi har i dag udsendt en pressemeddelelse om at de har fundet MI i flere vådservietter, som er mærket med den blå krans (allergimærket) og/eller Svanen uden

at det er opført på deklarationen. Det drejer sig om følgende produkter, som alle er produceret på den samme fabrik i Kina:

  • Rema 1000 Vådservietter
  • First Price Vådservietter, 100 stk.
  • Grøn Balance Baby & Kids hand and face wipes 25 stk.
  • Grøn Balance Baby & Kids vådservietter 72 stk.
  • BodyCare Vådservietter

Følgende vådservietter er produceret på samme fabrik, men er endnu ikke testet for om

de indeholder MI:

  • Abena Moist skin cleansing wipes u/p (hard lid opening), 80 pcs. 18×20 cm
  • Abena Moist skin cleansing wipes u/p (hard lid opening), 80 pcs. 27×20 cm
  • Abena Moist skin cleansing wipes u/p (tape opening), 80 pcs. 18×20 cm
  • Bambo Nature 80 Wet wipes
  • Tusindfryd Vådservietter
  • Matas Vådservietter 100 stk.
  • Levevis Renseservietter
  • Ideel 3 i 1 renseservietter
  • DKI Baby vådservietter 72 stk.

Det er bedst, hvis man i det hele taget kan undgå at bruge vådservietter.

Læs presse-meddelesen her (linket til afsluttet vådserviet test findes ikke længere på Astma Allergi Danmarks hjemmeside)

Læs mere om allergi over for MI

Chlorhexidin findes i kosmetik

 

Chlorhexidin anvendes til huddesinfektion i sundhedsvæsnet, men er også tilladt som konserveringsmiddel i kosmetik.

 

Chlorhexidin kan give type I allergi, som viser sig ved nældefeber, astma og evt. shock og type 4 allergi, som viser sig ved eksem.

 

Nogle har fået deres allergi over for chlorhexidin i forbindelse med indlæggelse og operationer, hvor chlorhexidin anvendes, mens for andre kender man ikke årsagen til allergien.

 

I denne markedsundersøgelse undersøgtes  indholdsdeklarationen af 2251 kosmetiske produkter for chlorhexidin.

 

Chlorhexidin blev fundet i 3,6% af produkterne. I 7,5% af hårprodukter, 2,8% af cremer, 16,6% af ansigtsvask,  6,3% af vådservietter, 13,6% af skin tonic s, 8% af make-up fjernere og 5% af mundskyllevæsker.

I alt 10 produkter blev udtaget  til kemisk analyse. De holdt sig alle inden for den tilladte grænse for chlorhexidin i kosmetik på 0.3%.

 

Det kan have store konsekvenser, hvis en person med allergi over  for chlorhexidin udsættes for stoffet.  Chlorhexidin bruges ikke helt sjældent i forskellige kosmetiske produkter og det er vigtigt at personer med allergi er informeret herom.

 

 

Læs om artiklen her.

 

Læs information til patienter med chlorhexidineallergi her.

Allergi af maling

 

MI også kaldet methylisothiazolinoneer et konserveringsmiddel, som tilsættes produkter for at undgå vækst af bakterier, virus og svampe i produkterne.

 

Allergi over for MI er siden steget nærmest eksplosivt i Europa. Mange får allergi

af kosmetik og/eller allergiske reaktioner ved kontakt med maling. Det kan være ved direkte kontakt med maling eller ved ophold i nymalede rum.

I en tidligere undersøgelse af 19 malinger solgt på det danske marked fandt vi, at alle

indeholdt MI og ofte i en ret høj koncentration. I rum med nymalede vægge kan MI måles i inde luften i mindst 42 dage. Disse fund forklarer, hvorfor nogen får MI allergi ved at opholde sig i nymalede rum og at symptomerne (eksem, astma eller høfeber) kan vare i lang tid efter,der er malet.

 

Der er deklarationspligt på kosmetiske produkter, men kun i begrænset omfang på maling.

Det har været et problem, når personer, der ved de er allergiske over for MI har ville købe maling, men ikke har kunne få oplyst, om MI var i produktet.

 

CEPE, sammenslutningen af de Europæiske producenter af maling,  har nu anbefalet at

foreningens medlemmer, der leverer bygningsmaling  (decorativepaints), frivilligt

deklarerer MI i intervallet 15 – 100 ppmpå produkternes etiket med sætningen

”Indeholder methylisothiazolinon”. Det vil også fremgå af sikkerhedsdatabladet.

 

Det primære formål med anbefalingen er at give den del af befolkningen,

der allerede er allergiske over for MI, mulighed for at foretage et informeret valg.

Deklareringen vil  blive indfaset i takt med at firmaerne skal ændre etiketter, som følge af

ny lovgivning.

 

Det er et stort fremskridt, at der er kommet en nem adgang til oplysninger om MI i maling.

Man skal være opmærksom på at MI kan være tilstede i produktet i mindre end 15 ppm uden det fremgå af etiketten, hvilket ikke er hensigtsmæssigt.

 

Læs information fra Danmarks Farve-og Limindustri.

 

Læs mere om MI allergi.

Allergi af maling

Vandbaseret maling indeholder konserveringsmidler for at produktet ikke skal blive angrebet af bakterier og mug. I de senere år er mange malingproducenter gået over til at bruge konserveringsmidlet methylisothiazolinone(MI) i deres produkter. MI blev først markedsført til brug i industriprodukter inkl. maling i ca. år 2000 og fra 2005 godkendt til brug i kosmetik.

 

Allergi over for MI er siden steget nærmest eksplosivt i Europa. Mange får allergi af kosmetik og/eller allergiske reaktioner ved kontakt med maling. Det kan være ved direkte kontakt med maling eller ved ophold i nymalede rum. I en tidligere undersøgelse af 19 malinger solgt på det danske marked fandt vi at alle indeholdt MI og i en relativ høj koncentration i nogle produkter.

 

I et nyt eksperiment har vi undersøgti afdampningen af MI fra vægge lige malet med en eller flere malinger med MI. Undersøgelsen foregik i klimakammer på Statens Byggeforsknings Institut. Efter maling af væggene i kammeret udtoges prøver af luften til forskellige tidspunkter. Luften blev analyseret for MI på Danmarks Miljøundersøgelser.

 

MI kunne måles i luften i det nymalede kammer efter kort tid. Koncentrationen i luften toppede inden for timer efter påføring af malingen, men fortsatte med at afgives med langsom hastighed i mere end 42 dage.

 

MI kunne også måles i luften i en nymalet lejlighed.

 

Disse fund forklarer, hvorfor nogen får MI allergi ved at opholde sig i nymalede rum og at symptomerne (eksem, astma eller høfeber) kan vare i lang tid efter, der er malet.

 

Læs om artiklen på engelsk (pubmed) her.

Læs mere om MI allergi her.

1 2 3