Nyheder 2018

Hudallergi over for formaldehyde forbliver hyppig

Formaldehyde er et konserveringsmiddel som hyppigt anvendes i vandbaserede kosmetik – og hygiejneprodukter for at forhindre mikrobiel vækst. Ud over ren formaldehyde findes der også stoffer der frigiver formaldehyde når de kommer i kontakt med vand; såkaldte formaldehyde-frigivere. Man kan blive allergisk over for både formaldehyde og formaldehyde-frigivere. Videncenter for Allergi undersøgte udviklingen, i kontaktallergi over for formaldehyde og formaldehyde-frigivere,
» Læs mere

Ny registrerings- og tilsynsordning for tatoveringssteder

Godt nyt for patienter der reagerer på tatoveringer da det snart vil blive lettere at spore tilbage til den oprindelige synder. Den 1. juli i år trådt en ny lov i kræft der gør det obligatorisk for tatoveringssteder at være med i en registrerings- og tilsynsordning under Sikkerhedsstyrelsen. Denne lov skal være med til at øge sikkerheden og mindske de
» Læs mere

Filaggrin – andet end bare hudbarriere?

Huden er kroppens største organ, og den afgrænser den enkelte organisme fra omverdenen. For at kunne beskytte os mod bakterier, svampe, vira, kemiske påvirkninger og andre substanser vi møder på vores vej, må huden besidde nogle specifikke egenskaber. Blandt andet indeholder huden to meget vigtige strukturelle proteiner kaldet keratin og filaggrin. Disse proteiner er vigtige for den mekaniske barriere i
» Læs mere

1 ud af 17 danskere oplever gener ved deres tatovering

Omkring 15% af den danske befolkning har en eller flere tatoveringer. Videncenter for Allergi har i samarbejde med Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed analyseret spørgeskemadata fra en befolkningsundersøgelse foretaget i 2011. Studiet har vist, at 5,9% af de tatoverede danskere har oplevet udslæt/eksem (2,9%), infektion (1,3%), sår (1.0%) eller alle tre (0,7%) i tatoveringen. I de fleste af tilfældene forsvandt
» Læs mere

Årsrapport 2017

I 2017 har Videncenter for Allergi haft eller deltaget i 14 post.doc og ph.d.-projekter, 1 forskningsårsprojekt samt en lang række mindre forskningsprojekter. Tre ph.d.-afhandling forsvaredes i 2017 om årsager til kromallergi, allergi over for konserveringsmidlet methylisothiazolinone samt allergiske reaktioner i mundslimhinden overfor smagsstoffer i tandpasta og dentalmateriale; sidstnævnte under ledelse af forskere ved Tandlægeskolen. Videncentret har offentliggjort 47 videnskabelige undersøgelser
» Læs mere

Nye regler for MI i maling og rengøringsmidler

Medlemslandene i EU har netop vedtaget (den 20. februar 2018), at sænke grænseværdien for, hvornår blandinger som maling og rengøringsmidler skal faremærkes, hvis de indeholder det allergifremkaldende stof MI. Grænseværdien bliver mere end 600 gange lavere. Fremover bliver maling, rengøringsmidler og andre kemiske blandinger mærket som allergifremkaldende, hvis de indeholder 0,0015 % (15 ppm) eller mere af konserveringsmidlet MI og
» Læs mere

Selvtest før hårfarvning- anbefales stadig ikke

De fleste permanente hårfarver indeholder stærkt allergifremkaldende stoffer af typen phenylenediaminer (fx p-phenylene diamine og toluene diamine). De fleste permanente hårfarver har også på deres indlægsseddel en anvisning til hvordan forbrugeren inden hårfarvning kan teste sig selv for hårfarveallergi. Testen har til formål at identificere forbrugere, som er allergiske overfor hårfarve og som derfor ikke skal farve håret. Testen går
» Læs mere

Allergi over for methyldibromo glutaronitrile kan stadig være relevant

Forekomsten af ​​kontaktallergi over for konserveringsmidlet methyldibromglutaronitril (MDBGN) er faldet dramatisk siden brugen i kosmetik blev forbudt i EU i 2005 for stay-on kosmetik og i 2008 for rinse-of kosmetik. Således har en tidligere opgørelse fra Videncenter for Allergi vist, at der stort set ikke påvises aktuelle udsættelser (nuværende relevans) hos personer med MDBGN allergi. I en ny artikel præsenteres
» Læs mere

Erhvervsbetinget håndeksem: sammenligning af arbejdsmiljøindsatsen i Danmark og Tyskland

I projektet ”Erhvervsbetingede håndeksemer: udvikling over tid, etablering og afprøvning af tysk inspireret forebyggelseskoncept med fokus på unge” er der udarbejdet to rapporter. Første rapport er en sammenligning mellem det tyske og det danske arbejdsskadesystem med håndeksem som eksempel – den hyppigst anerkendte erhvervsbetingede sygdom i begge lande.   Formålet er at inspirere til nytænkning, således at der i højere grad
» Læs mere

Ny vejledning om brugen af handsker på arbejdspladsen

Brug af handsker er en vigtig del af forebyggelsen af hudproblemer. Vi udsætter vores hænder for meget på en dag, og hvis man håndterer kemikalier, har vådt arbejde og/eller kan komme i kontakt med mikroorganismer, er det meget vigtigt at bruge handsker. Hvis handsker bliver brugt rigtigt kan de beskytte mod påvirkninger der kan give allergi eller andre sygdomme, og
» Læs mere