Måned: juni 2013

Aluminiumsallergi, granulomer og vaccination

Vacciner, der indeholder aluminium, kan give kløende granulomer (knuder) i underhuden, der hvor vaccinen er givet.  Der kan ofte påvises aluminiumsallergi. Kløen kan være intens og vare fra måneder til flere år. Huden hen over knuden kan ændre farve, få øget hårvækst og der kan udvikles eksem. Granulomer er rapporteret efter vaccination for difteri-stivkrampe-kighoste, i kombination eller som enkeltkomponenter, hepatitis, HPV og efter hyposensibilisering (allergi-vaccination). Flere andre vacciner, som pneumokok- og TBE-vaccine, indeholder aluminium som hjælpestof (adjuvans), som bruges til at stimulere immunsystemet.
Studier fra Sverige i 1990’erne viste, at ca. 9 ud af 1000 børn vaccineret for difteri-stivkrampe-kighoste med vacciner fra Statens Serum Institut (SSI)udviklede længerevarende kløende granulomer. Senere er vacciner fra andre store producenter vist at kunne give lignende problemer uden det er muligt at sammenligne hyppigheden af bivirkninger.
Siden 1999 har Statens Serum Institut anbefalet, at man for at minimere risikoen for aluminumsgranulomer gav aluminiumsholdige vacciner intramuskulært i stedet for subcutant, dvs. i musklen i stedet for i underhuden. Opfølgende undersøgelser i Sverige af de børn, der fik granulomer og aluminiumsallergi i 1990’erne ved vaccination med vaccinen fra SSI og senere fra andre producenter har vist at:
  • Granulomerne opstod 3 uger til 4 år efter vaccination
  • Granulomerne var gennemsnitligt tilstede i 4,6 år (2,0-8,3 år)
  • Aluminiumsallegien ikke længere kunne påvises hos 2 ud af 3 børn ved gentestning efter mere end 5 år.
  • Ud af 40 børn med aluminiumsallergi og granulomer var 25 blevet revaccineret aluminiumsholdigvaccine intramuskulært i overarmen. Heraf fik 2 (8 %) granulomer igen.
De 15 som ikke var blevet revaccineret, var sandsynligvis de mest følsomme.
Hos ca. 17 % rapporterede forældrene, at børnene fik udslæt/eksem efter brug af fx. aluminiumholdig solcreme eller antiperspirant.
Der er meget sparsom viden om forekomsten af aluminiumgranulomer i Danmark og eventuelle konsekvenser. Det vides ikke om de om de meget få indberetninger, der aktuelt er til Lægemiddelstyrelsen, er udtryk for en lav forekomst eller underrapportering.
Læger opfordres derfor til at indberette granulomer og/eller aluminiumsallergi opstået efter vaccination som bivirkning til Lægemiddelstyrelsen (se link nedenfor).
Sundhedspersonale kan ved tvivlstilfælde få rådgivning vedrørende videre vaccination af personer med aluminiumsallergi/granulomer ved henvendelse til Statens Serum Instituts rådgivningslinje (åben daglig fra 8.30-11.00 og 14.00-15.00): telefon 32683038.
I alle tilfælde er det vigtigt at aluminiumsadsorberede vacciner gives intra-muskulært, som anbefalet.
Læs mere om:

Allergi over for hårfarvestoffer

Omkring 100 forskellige farvestoffer er tilladt i hårfarver. Det mest kendte af disse er p-phenylendiamine (PPD), som er en kendt og hyppig årsag til hårfarveallergi. Der findes 4 andre hårfarvestoffer, som rutinemæssigt anvendes sammen med PPD til at påvise allergi over for hårfarve. Det vides ikke, om mange af de andre ingredienser, er oversete årsager til allergi.
I et europæisk studium testedes 2.939 eksempatienter med en række hårfarveingredienser, som hyppigt anvendes i hårfarver og har en kemisk struktur, som gør det sandsynligt, at de er årsag til allergi, heriblandt PPD.
Allergi over for hårfarvestoffet PPD sås hos 4,5 % af de testede patienter og var den hyppigste årsag til allergi efterfulgt af toulene-2,5-diamin (PTD), som kemisk ligner PPD. Enkelte af de øvrige testede hårfarveingredienser, som ikke ellers testes rutinemæssigt, som p-methylaminophenol var hyppigt årsag til allergiske reaktioner uden at der samtidig sås en reaktion på PPD. Hårfarvestoffet PPD kan også findes i midlertidige, såkaldte hennatatoveringer.
I denne undersøgelse var den langt overvejende årsag til PPD allergi hårfarvning og i mindre end 1 ud af 10 tilfælde en midlertidig tatovering.
PPD og PPD- lignende stoffer var langt de hyppigste årsager til hårfarveallergi. PPD og PPD-lignende stoffer skal anvendes i mindre koncentration eller slet ikke anvendes, hvis risikoen for hårfarveallergi skal begrænses. Mistænkes hårfarveallergi er det vigtigt, at teste med alle ingredienser i hårfarven for ikke at overse allergi.
Undersøgelsen er gennemført i af Videncenter for Frisører og Kosmetikere i samarbejde med Videncenter for Allergi.
Læs mere om:

Nyhedsbrev fra Videncenter for Allergi – Juni 2013

Juni 2013
Nyhedsbrev fra Videncenter for Allergi
Aluminiumsallergi, granulomer og vaccination
Visse vacciner indeholder aluminium som kan give allergi og granulomer. Forekomsten er ukendt i Danmark.
Læs mere »
Allergi over for hårfarvestoffer
En europæisk undersøgelse viser at farvestoffet PPD er den hyppigste årsag til hårfarveallergi.
Læs mere »
Invalideret af allergi
Udbredt anvendelse af methylisothiazolinone som konserveringsmiddel kan give meget svære allergisymptomer.
Læs mere »
Forsker fra Videncenter for Allergi modtager priser
Forsker vandt flere priser for undersøgelse af allergi over for desinfektionsmidlet klorhexidin.
Læs mere »
Nye videnskabelige artikler fra Videncentret
kosmetikindhold.dk handeksem.dk
Videncenter for Allergi
Gentofte Hospital
Niels Andersens Vej 65
2900 HellerupTelefon: 39 77 73 00
Fax: 39 77 71 18

www.videncenterforallergi.dk
www.handeksem.dk
www.kosmetikindhold.dk

 Lær at læse indholdsdeklarationer
på kosmetik og hudpleje-
produkter.Læs mere her »		 Bliv klogere på, hvordan du forebygger og behandler dit håndeksem.
Se film om håndeksem »

Invalideret af allergi

Isothiazolinoner er konserveringsmidler, der anvendes i både industri- og forbrugerprodukter og er velkendte og vigtige årsager til kontaktallergi.
Methylisothiazolinone har tidligere kun været anvendt i meget små mængder som konserveringsmiddel, men har fra år 2000 haft stigende anvendelse i industriprodukter og er fra 2005 tilladt til konservering af kosmetiske produkter. Det har betydet et hastigt stigende antal tilfælde af allergi over for methylisothiazolinone. Methylisothiazolinone er også fordampelig, hvilket betyder at den kan afgives fx fra frisk maling til luften. Det betyder, at personer som er meget allergiske over for isothiazolinone kan have meget svært ved at undgå kontakt med isothiazolinoner og får svære symptomer.
I en ny artikel fra Videncenter for Allergi præsenteres fem patienter, der alle har fået allergi ved at være i kontakt med høje koncentrationer af isothiazolinone på arbejdet fx ved at arbejde med fremstilling af maling eller lim, og som efterfølgende har haft svær, invaliderende sygdom på grund af den udbredte anvendelse af isothiazolinone og forekomst i luften. Patienterne har haft symptomerne i form af generaliserede, blæredannende eksemer, vejrtrækningsbesvær og almen sygdomsfornemmelse. De har enten mistet deres arbejde eller har haft svært ved at fastholde deres erhverv.
Det har været kendt i mange år at isothiazolinoner kan være luftbårne og give allergiske symptomer, men antallet af patienter, som er ramt og sværhedsgraden af symptomerne er uden fortilfælde og giver grund til bekymring.
Læs mere om:

Forsker fra Videncenter for Allergi modtager priser

E.A.A.C.I. Milano 2013 logo
Desinfektionsmidlet klorhexidin bruges hyppigt på hospitaler, men findes også i mange almindelige husholdninger. Allergi over for klorhexidin kan enten vise sig som kontakteksem eller en allergisk straksreaktion. Symptomerne ved en straksreaktion kan være meget varierende fra mild hudkløe til anafylaktisk shock, der i sjældne tilfælde kan ende med hjertestop.
Læge og ph.d. studerende på Videncenter for Allergi Morten Schjørring Opstrup har i samarbejde med overlæge Lene Heise Garvey fra Dansk Anæstesi Allergi Center på Gentofte Hospital evalueret de undersøgelser, der bruges til at diagnosticere straksallergi over for klorhexidin.
Resultaterne af disse undersøgelser blev udvalgt til præsentation ved verdens største allergikongres EAACI-WAO, der for nyligt blev afholdt i Milano. Dette blev en stor succes, da Morten vandt både en posterpræsentation og en foredragskonkurrence.
Næste år bliver kongressen afholdt I København, og det bliver spændende at se, om successen kan gentages på egen jord.
Læs mere om:

Xerosis is Associated with Atopic Dermatitis, Hand Eczema and Contact Sensitization Independent of Filaggrin Gene Mutations

Atopisk eksem, håndeksem og kontaktsensibilisering er hyppige sygdomme, og kan i mange tilfælde være sekundære til abnormaliter i hudbarrieren.

Formålet med denne undersøgelse var at undersøge sammenhængen mellem selvrapporteret generaliseret tør hud (xerosis), atopisk eksem, håndeksem og kontaktsensibilisering, samtidig med at genmutationer i filaggrin blev taget i betragtning.

I en tværsnitsundersøgelse blev personer fra den almindelige befolkning i København bedt om at udfylde en spørgeskema. I alt 3.460 personer i alderen 18-69 år, blev lappetestet og 3.335 blev genotypeanalyseret for 2282del4- og R501X-mutationer i filaggringenet. Atopisk eksem og håndeksem var signifikant associeret med generaliseret tør hud, imens kontaktsensibilisering (fraset nikkelallergi) kun var mindre signifikant associeret. Disse resultater antyder at generaliseret tør hud kan øge risikoen for hyppigt forekommende hudlidelser.

Vitamin D status, filaggrin genotype, and cardiovascular risk factors: a Mendelian randomization approach

D-vitaminmangel er i observationsstudier blevet associeret med en øget risiko for kardiovaskulær sygdom. Hvorvidt disse sammenhænge er kausale står ikke klart. Mutationer i filaggringenet resulterer i op til 10 % højere vitamin-D koncentrationer i blodet, angiveligt pga. en reduceret UV-beskyttelse af hudens hornceller.
 
I denne undersøgelse blev der anvendt en mendelsk randomisering til at estimere den kausale effekt af D-vitamin på blodlipider, blodtryk, body mass index, taljemål og det metaboliske syndrom.
 
Tre befolkningsbaserede studier blev inkluderet, Monica10 (2.656 personer i alderen 40-71 år), Inter99 (6.784 personer i alderen 30-60 år) og Health2006 (3.471 personer i alderen 18-69 år), som blev gennemført i henholdsvis 1993-94, 1999-2001 og 2006-2008. Deltagerne blev i alle tre studier genotypeanalyseret for de to mest almindelige filaggrinmutationer i europæiske efterkommere, R501X og 2282del4, og yderligere for R2447X-mutationer i Inter99- og Health2006-studierne.
 
Resultaterne af undersøgelsen understøtter en kausal effekt af højere D-vitamin koncentration på lipiderne i blodet, selv om flere undersøgelser i andre populationer er nødvendige for at kunne bekræfte resultaterne.

The role of Glutathione S-Transferase (GST) and Claudin-1 (CLDN1) gene polymorphisms in contact sensitization: a cross-sectional study

Gentagen og længerevarende kontakt med kemikalier og metaller kan give kontaktallergi. Man har begrænset viden om, hvor stor en rolle arvelige komponenter spiller for udvikling kontaktallergi.

Vi undersøgte om risikoen for at udvikle kontaktallergi var associeret til variationer i to gener, der koder for proteiner i huden: Glutathione-s-tranferase (GST) og claudin-1 (CLDN1).

GST var ikke en risikofaktor, hvorimod nogle genotyper af CLDN1 kan vise sig at have betydning for hudens gennemtrængelighed af kemikalier.

The hair dye allergy self-test: considerations for treating physicians

I denne korrespondance til British Journal of Dermatology, beskrives en nylig undersøgelse af selvtests for hårfarveallergi, som konkluderede følgende: 

  • Hårfarveallergi selvtesten er ikke valideret blandt forbrugere og man ved derfor ikke om den kan korrekt forudsige, hvem der vil udvikle en allergisk reaktion ved hårfarvning.
  • Man ved ikke om frisøren og forbrugeren kan udføre og aflæse testen korrekt.
  • Der er risiko for at allergi opstår ved selve testen, da man kan få allergi ved udsættelse for allergifremkaldende stoffer på selv små hudområder.
  • Selvtesten er mere en diagnostisk test end en screening test.
Behandlende læger gøres derfor opmærksom på, at testen ikke er valideret og ikke kan anvendes som et værktøj til screening af patienter for hårfarveallergi.
1 2 3 … 5