Denne artikel beskriver kort lovændringer i EU-området, som vil medføre en mere restriktiv fortolkning af de kemiske undersøgelser, der bestemmer nikkelfrigivelse fra forbrugerprodukter som fx smykker.

 

Fra 2011 er det ikke længere tilladt at gange analyseresultatet med 0,1, hvilket tidligere har medført, at smykker, som har frigivet helt op til 0,5 µg nikkel/cm²/uge, har været tilladt. Nu har man i stedet indført et referenceinterval.

I produktionen af neopren tilsættes forskellige acceleratorer, som giver gummiet forskellige egenskaber. En af disse acceleratorer er diethylthiourea.

 

I artiklen gennemgås to cases, hvor patienterne har anvendt to forskellige neoprenprodukter (et par handsker og et par løbesko). Begge patienter reagerede med positiv lappetest for deres neoprenprodukter samt diethylthiourea. Produkterne blev sendt til kemisk analyse hos DMU, hvor man fandt diethylthiourea i koncentrationer fra 76-77 ppm i handskerne og 192-251 ppm i løbeskoene. I begge cases var der tale om arbejdsbetinget kontakteksem.

 

Da begge patienter reagerede på produkterne efter få dages anvendelse, formodes det, at dette er elicitationsniveauet. Om dette er de generelle elicitationskoncentrationer for neoprenprodukter, må fremtidige studier belyse.

Studiet beskriver livskvalitet blandt 799 danske patienter med håndeksem set af hudlæger. Patienter med håndeksem havde en væsentlig nedsat livskvalitet, således at de der havde sværest eksem også havde mest påvirket livskvalitet. Livskvaliteten blandt de yngre og de med kontaktallergi var mest nedsat. Seks måneder efter patienterne startede hos hudlægen var livskvaliteten bedret for mere end halvdelen.

Denne kasuistik beskriver en patient med isoleret palladiumallergi, som udviklede eksem på en finger efter at have båret en palladiumring i tre uger. Dette viser, at palladiumallergikere skal være varsome med at bruge palladiumholdige smykker.

Udvidet beskrivelse af en poster præsenteret til det 11. IDS-møde i Korea:

Gentagen behandling med kontaktallergen hæmmer udviklingen af diabetes i NOD-mus, og yderligere undersøgelser har vist, at der sker en øgning i antallet af NKT-celler i de pankreatiske lymfeknuder et døgn efter påføring på musene.

Denne artikel viser udviklingen i kontaktallergi over for lokalbedøvelsesmidlerne lidokain og benzokain over tid i Danmark. Forekomsten af allergi over for disse midler er relativt lav. Det kan konkluderes, at lidokain ikke behøver være i standardserien, og at benzokain snarere bør være i de serier, der påsættes ved mistanke om allergi over for behandlingsmidler og lignende.

Kortikosteroider bruges blandt andet til at behandle allergisk kontakteksem, men paradoksalt kan man også udvikle allergi over for kortikosteroider. Hyppigheden af kortikosteroid-allergi varierer mellem forskellige undersøgelser blandt andet pga. regionale forskelle i brug og tilgængelighed af diverse kortikosteroid-præparater.

 

Dette studium havde til formål at undersøge hyppigheden af kortikosteroid-allergi i Danmark samt at karakterisere patienter med denne allergi. To procent af alle undersøgte patienter havde en kortikosteroid-allergi. Kroniske hudsygdomme som atopisk eksem og staseeksem var risikofaktorer for gruppe A kortikosteroid-allergi. Dette skyldes mest sandsynligt et mere udtalt forbrug af gruppe A kortikosteroid-holdige præparater blandt patienter med disse sygdomme, da disse præparater ikke er receptpligtige og derfor nemt tilgængelige. Herudover viste studiet, at sygdomsvarighed frem for sygdomme i sig selv var af betydning for udvikling af kortikosteroid-allergi over for gruppe B kortikosteroider.

Dette review gennemgår den videnskabelige evidens for sammenhængen mellem metalallergi og komplikationer efter indsættelse af ortopædiske proteser, primært kunstige hofter og knæ. Der synes ikke at være en overbevisende sammenhæng på befolkningsniveau, men der synes i enkelttilfælde at være en klar kausal sammenhæng. På basis af fornuft, evidens og konsensus foreslås kliniske kriterier, læger kan anvende til at bestemme kausal sammenhæng i de enkelte tilfælde.  

En ny teknik blev taget i brug til vurdering af nikkeludsættelse på arbejdspladsen hos seks patienter med formodet arbejdsbetinget håndeksem og nikkelallergi. Patienternes hænder blev aftørret med en svag opløsning af salpetersyre (acid wipe sampling) efter to timers arbejde, som sædvanligt. Der var tale om udsættelse for nøgler, elektriske komponenter, synåle, køkkenredskaber og håndholdt værktøj.

 

I alle tilfælde blev der fundet højere niveauer af nikkel på de områder af hænderne, der var i kontakt med genstandene end fra et kontrolområde på overarmen. I alle tilfælde gik eksemet væk, efter at kontakten med de nikkelfrigivende genstande ophørte.

Didecyl dimethyl ammonium chlorid (CAS:7173-51-5) (DDAC) er et baktericide, virucidal og fugicide. En 42-årrig kvindelig laborant uden tidligere hudsygdomme udvikler over en periode på 6 måneder rødme i ansigtet, på halsen og brystet. Rødmen kommer, når patienten arbejder ved steril bænk, hvor der anvendes et desinfektionsmiddel indeholdende DDAC (10%).

 

Ved lappetest med produktet i fortynding 1:5 (2 %) og 1:20 (0,5 %) i pet., udviklede patienten et urticarielt udslæt samt ødem på hænder og fødder, og efter 8-10 timer udvikles der også prikken, brændende fornemmelser og kløen. Patienten blev testet med standardserier og relevante allergener, alt var negativt. Patienten blev derfor testet på underarmen med åben epikutantest med 15 µm af en 1:1 mio. DDAC-opløsning og vasket af med vand. Efter 20 min. udviklede patienten et urticarielt udslæt, som spredte sig til albuen, ansigtet og efter 2 timer også til ryggen. Ingen respiratoriske problemer, men patienten blev indlagt til observation og fik systemisk behandling.