Nyheder der omhandler nikkel
Fredag d. 16. juni kl. 14.00 skal Cand. Scient. Michael Wennervaldt forsvare sin Ph.d med titlen “Nickel allergy – Low-dose nickel exposure and involved immunology”.
Alle er velkomne til at deltage. Forsvaret vil forgå i Store auditorium, opgang 10A, Gentofte Hospital Gentofte Hospitalsvej 10A, 2900 Hellerup, med efterfølgende reception.
Se invitationen her.
Download den danske resume her.
Download Ph.d afhandlingen her.
Allergiske reaktioner kan ses ved tatoveringer. Indtil for nyligt har forskningen primært kigget på farvepigmenterne som de skyldige, da nogen farvepigmenter indeholder metaller der kan være allergifremkaldende. Med alt fokus på farvepigmenterne har der manglet forskning omkring tatoveringsnåle, som penetrerer huden ved tatovering.
De fleste tatoveringsnåle indeholder nikkel (6-8%) og krom (15-20%) som begge er stærke allergener. I et studie publiceret i ”Particle and Fibre Toxicology” har forskere undersøgt tatoveringsnåle og fundet at nålen efter slitage kan frigive nikkel og krom. Denne slitage sker i stor grad hvis tatoveringsblækket indeholder det hvide pigment titanium dioxid (TiO2), frem for det sorte kulstofpigment.
Forskerne så også på deponeringen i huden og fandt at efter en tatovering var der både slitagepartikler og jernpigmenter som indholdet nikkel i huden. Dette viser, at det ikke kun er nikkelforurening af jern- pigmenter i tatoveringsfarven der efterlader nikkel i huden, men at nikkel også kan komme ind i huden gennem tatoveringsnålen.
Læs artiklen på Particle and Fibre Toxicologys hjemmeside.
Læs mere om tatoveringer på videncenter for allergis hjemmeside.
Billedet er fra Colourbox.dk
Kontaktallergi er en hyppig sygdom i befolkningen, men i de seneste år har der manglet et opdateret skøn over forekomsten. Tidligere studier viste at forekomsten var på 10% i 2006, men hvordan ser det ud nu, 10 år senere? Forskere fra Videncenteret har gennemgået studier offentliggjort mellem 2007 og 2017, og kombineret det med Videncenterets egne tidligere reviews, for at danne et overblik over den nuværende situation.
28 studier blev analyseret, og sammenlagt viste de at mindst 20% af den generelle befolkning har kontakt allergi over for almindelig forekommende allergener. De hyppigste allergener er metaller: nikkel, kobolt, krom og parfumestoffer. Studierne, der indgik i analysen, inkluderede ikke de nyeste og mest hyppige allergifremkaldende stoffer, som fx methylisothiazolinone (MI), hvorfor der er tale om et miniumstal.
Det er fortsat kvinder (27,9%) der oftere bliver ramt end mænd (13,2%), og hos børn kan man se at forekommesten er høj (16,5%), men lidt lavere end hos de voksne.
Denne analyse har dermed bekræftet at forekomsten af allergi i befolkningen er højere end studier viste for 10 år siden. Det understreger, der fortsat er behov for en effektiv forebyggelses strategi over for almindeligt forekommende allergener i forbrugerprodukter, kosmetik og på arbejdspladsen for at sikre at denne udvikling ikke fortsætter.
Fredag d. 7. december kl. 14.00 skal Læge Malin Glindvad Ahlström forsvare sin Ph.d med titlen “Nickel Allergy: Effect of Repeated Exposures and Skin Barrier Integrity”.
Alle er velkomne til at deltage. Forsvaret vil forgå i Store Auditorium, Gentofte Hospital, Kildegårdsvej 28, opgang 10A, 2900 Hellerup, med efterfølgende reception.
Se invitationen her.
Download den danske resume her.
Download Ph.d afhandlingen her.
Nikkelallergi er hyppigt i befolkningen, i Europa er 8-18% af voksne allergiske overfor nikkel. I dag reguleres nikkelfrigivelse fra metalgenstande, hvis de er beregnet til hudkontakt i ’30 minutter én gang eller 10 minutter 3 gange indenfor en periode på 2 uger’. Der vides ikke, om man kan få nikkeleksem ved kort berøring af nikkelmetal.
Videncenter for allergi har undersøgt om nikkelallergiker og kontrol personer uden nikkelallergi kan udvikle eksem efter tre 10-minutters kontakter med nikkelskiver.
Undersøgelsen viste, at nikkelallergiker udviklede nikkeleksem på hud med nedsat barriere (63.5%) og på hud hvor der tidligere havde været eksem (19%). Ingen af kontrolpersonerne udviklede eksem efter eksponeringen.
Således kan korte berøringer med nikkelmetal være tilstrækkeligt til at udløse nikkeleksem hvis hudbarrieren er nedsat, eller der tidligere har været eksem. Tidsintervallerne i lovgivningen stemmer overens med fundene i dette studie.
Læse mere om nikkel allergi her.
Figurtext: A) Nikkelskive. B) Nikkeleksem udløst 24 timer efter tre 10-minutters hudkontakter med nikkelskiver på hud med nedsat barriere.
Nikkelallergi ses både hos børn og voksne og opstår efter gentagen eller tæt vedvarende kontakt med metal genstande, der frigiver nikkel. Selv om nikkelallergi har været faldende efter regulering af nikkelfrigivelsen fra metalgenstande i tæt kontakt med huden blev indført, er der stadig forbavsende mange børn, som får nikkelallergi.
I et dansk studie af allergi hos børn, som bliver henvist til allergitestning, sås nikkelallergi hos 14,5 % af de 1-4 årige og hos 8,5 % af de 5-9 årige. De hyppigste årsager var smykker og spænder. Det er flere gange blevet foreslået at legetøj kunne være en overset kilde til nikkelallergi hos børn.
I et tidligere studie undersøgtes 212 stykker legetøj, hvoraf 34,4 % have metaldele, som man kunne komme i hudkontakt med og som frigav nikkel. I et nyt studie fra Hud-og Allergiafdelingen, Herlev-Gentofte Hospital undersøgtes om håndtering af sådan legetøj giver afsmitning af nikkel til huden. Tre stykker legetøj fra den tidligere undersøgelse, som frigav nikkel, blev håndteret i 30 sekunder af 2 raske forsøgspersoner, som i en legesituation. Efterfølgende undersøgtes huden for nikkeldeponering ved hjælp af spot-testen: dimethyl glyoxim test. Nikkeldeponering på huden blev fundet efter håndtering af 2 af de 3 stykker legetøj.
Studiet viser at selv kort tids leg med legetøj, der har metaldele, der firgiver nikkel, kan afsætte en mængde nikkel på huden, som giver risiko for nikkelallergi.
Se film om nikkelallergi på Videncenter for allergis hjemmeside.
En nikkelregulering blev indført i Danmark i 1990 på grund af en høj forekomst af nikkelallergi, især blandt kvinder. I 1994 blev der indført en lignende nikkel regulering i alle EU-lande, som blev fuldt implementeret i 2004.
En ny undersøgelse viser, at reguleringen har været effektiv til at reducere nikkelallergi, hvilket har ført til store samfundsøkonomiske besparelser. På trods af at problemet med nikkelallergi er faldende, så er der alligevel en væsentlig del af unge kvinder, ca. 10%, som stadig blive allergiske over for nikkel.
I undersøgelsen kortlægges hvilke genstande ca. 500 nikkelallergiske personer har reageret over for ved et spørgeskema. Blandt kvinder var øreringe, fulgt af knapper, spænder, ure, de hyppigste årsager til udslæt både første gang og senere. Mænd rapporterede at de hyppigst reagerede på ure og bæltespænder.
Øreringe og ørestikker udgør et særligt problem på grund af hudpenetrationen. Rapporten rejser spørgsmålet om den nuværende nikkelregulering er tilstrækkeligt beskyttende mod nikkelallergi, særligt hvad angår øreringe.
