Mænd kan også få nikkelallergi

Nikkelallergi er mange gange hyppigere blandt kvinder end mænd.

I en befolkningsundersøgelse fra 2006 var der 1,0% af danske mænd og 10% af danske kvinder, der havde nikkelallergi.
Elektrisk barbering kan være en årsag til nikkelallergi og ansigtseksem. Eksemet kan være langvarigt da der kan gå lang tid før årsagen erkendes.
Tidligere undersøgelser har vist nikkelfrigivelse fra 3 ud af 4 skæreblade på elektriske barbermaskiner, hvor nikkelpartikler frigives til huden under barbering.
Den samtidige mekaniske påvirkning under barbering med små traumer af huden er med til at fremme at allergi opstår.
Læs mere om:

Nikkeleksem forårsaget af computer

Nikkel, der frigives fra blanke metalgenstande, kan give allergi. Ca. 10% af yngre danske kvinder har nikkelallergi pga. langvarig kontakt med smykker, knapper og lignende. Mobiltelefoner med metaloverflader er en af de nyere årsager til nikkelallergi.
En computer med blank metaloverflade (laptop) vistes i en ny artikel at være overfladebehandlet med nikkelholdig materiale. Brugeren af computeren udviklede efter ugers brug kløende eksem på håndkanten, der hvilede på computeren under brug. Allergitest viste nikkelallergi. Brugeren havde aldrig haft hverken eksem eller allergi før. Undersøgelse af computerens overflade viste et indhold af nikkel på mellem 1,9 – 3,2% og at der var nikkelfrigivelse fra overfladen – men inden for det lovlige.
Computere kan være en overset årsag til nikkelallergi og eksem på hænder.
Læs mere om:

Mobiltelefoner kan stadig være årsag til nikkelallergi

Mobiltelefoner

Videncenteret undersøgte i 2008 41 mobiltelefoner på det danske marked (fra to producenter) og fandt, at 19,5 % (8 stk.) frigav nikkel i en mængde, som vil kunne give nikkelallergi/eksem. Denne undersøgelse blev foretaget, efter at lægerne i Hudafdelingen på Gentofte Hospital havde set flere kvinder med allergisk nikkeleksem i ansigtet forårsaget af mobiltelefoner.

På baggrund af denne undersøgelse besluttede Europa-Kommissionen i januar 2009, at mobiltelefoner også skulle overholde de grænser for nikkelfrigivelse, der gælder for fx. smykker.

I 2009 undersøgte Miljøstyrelsen henholdsvis 27 og 20 mobiltelefoner for nikkelfrigivelse og fandt, at 3,7 % og 25 % frigav nikkel.

I den nye undersøgelse fandt vi, at 19,5 % af mobiltelefonerne frigav nikkel fra et eller flere steder på overfladen fx. fra knapper, metalramme og kameralinse.

Se liste over testresultater

Nikkelfrigivelsen er målt ved en spot-test (dimethyl glyoximtest), som man selv kan udføre.

Se hvordan testen udføres

RÅD

Det tilrådes at teste den konkrete telefon, man har købt eller påtænker at købe, for nikkelfrigivelse, da mobiler af samme fabrikat og model kan være produceret forskelligt.

Årsager til nikkelallergi

I 2010 opgjorde vi hvilke genstande, som patienter med nikkelallergi var udsat for, og som viste sig at frigive nikkel. Undersøgelsen drejede sig om patienter med nikkelallergi, der blev set på hudafdelingen, Gentofte Hospital fra oktober 2007 til oktober 2009. Mobiltelefoner var øverst på listen. I alt 12,1 % af de genstande, som frigav for meget nikkel, var mobiltelefoner efterfulgt af briller og hårspænder med 9,1 %. I bunden af listen lå øreringe med 1,5 % af de genstande, der var positive for nikkelfrigivelse.

Se hele listen her

I det lange perspektiv har smykker, spænder, knapper mm. været den dominerende årsag til nikkelallergi. Det var også primært disse genstande, som blev omfattet af nikkeldirektivet, da det blev indført. De mange mobiltelefoner, som er fundet positive i dette og det nye studie, viser, at man som nikkelallergiker skal være opmærksom på nye udsættelser, der kan give allergi, og at mobiltelefonmarkedet endnu ikke har vænnet sig til reguleringen.

Læs mere om nikkelallergi

Se film om nikkelallergi

Disputatsforsvar

Torsdag d. 18.08. 2011 kl. 14.00 forsvarede cand.med., ph.d. Jacob Pontoppidan Thyssen doktorafhandlingen "Nickel and Cobalt Allergy Before and After Nickel Regulation – Evaluation of a Public Health Intervention" ved Københavns Universitet.

 

Forsvaret foregik i Haderup auditoriet på Panum Instituttet.

 

Afhandlingen kan rekvireres via Københavns Universitet.

 

Dansk resumé af afhandlingen (pdf)

Nikkel på arbejdspladsen

Siden 1991 har det været forbudt at markedsføre artikler, som er beregnet til at komme i direkte og langvarig kontakt med huden, og som kan frigive nikkel fra fx smykker, spænder, knapper, ur og lignende metalgenstande. Kravet er, at der højst må frigives 0,5 µg/cm2 nikkel/uge. Reglen er nu en del af den europæiske kemikalieregulering REACH.

Ud over eksemplerne med smykker og metaldele i beklædningsgenstande er det ikke nærmere defineret hvilke genstande, der er omfattet af reglen, men som led i den øgede brug af mobiltelefoner, har Europa-Kommissionen også nævnt, at mobiltelefoner er omfattet af reglen. Europa-Kommissionen har nu også defineret, hvad man forstår ved “langvarig kontakt med huden”, og udtalt, at man med “langvarig kontakt med huden” forstår en halv times daglig kontinuerlig kontakt, eller hvis der er spredt kontakt over dagen, så sammenlagt én time fordelt over dagen. Det betyder, at fx værktøj, som er beregnet til at være i kontakt med huden i mere end de nævnte tidsrum, også skal overholde nikkelgrænsen om, at der højst må frigives 0,5 µg/cm2 nikkel/uge.

Miljøstyrelsen er myndighed og Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion fører kontrol med reglerne.

Læs mere

Film om nikkel

God information er vigtig for forebyggelse og korrekt behandling af eksem udløst af allergi over for kemiske stoffer, men det kan være svært at forholde sig til pjecer og andet skriftligt materiale.

Derfor lancerer Videncenter for Allergi en række informationsfilm om allergi over for nikkel. Filmene er målrettet personer, der lider af nikkelallergi.

Tre film fokuserer på nikkelallergi. Bl.a. forklarer nikkeleksperten, professor Torkil Menné en ung kvinde med nikkelallergi, hvad nikkelallergi er, hvorfor den opstår, og hvordan hun skal håndtere sin allergi.

Sygeplejerske Hanne Knudsen viser, hvordan man med et enkelt testsæt, der kan købes på apoteket, selv kan undersøge sine smykker og andre genstande for nikkel.

Derudover viser en film, hvordan den typiske allergiprøve ved kontaktallergi, lappeprøven, foregår.

Se filmene:

Nikkel er en af de hyppigste årsager til kontakteksem i Danmark. Hver 10. kvinde tåler ikke nikkel, mens det er tilfældet for omkring en pct. af mændene.

Læs mere om  nikkelallergi

Fornem pris til forsker fra Videncentret

Onsdag den 17. november modtog Jacob Pontoppidan Thyssen LEO Pharma Forskningsfonds årlige guldpris på DKK 1.000.000 for hans forskning inden for dermatologi.

 

Jacob Pontoppidan Thyssen afsluttede sin ph.d. ved Videncenter for Allergi i 2009 og arbejder i dag som læge i en uddannelsesstilling på Dermato-allergologisk afdeling på Gentofte Hospital.

 

Den 35-årige forsker har med sin forskning bragt international fokus på nikkelallergi, især relateret til smykker og mobiltelefoner.

 

Han har bl.a. vist, at Danmarks regulering af nikkel i forbrugerprodukter i 1990 har medført et signifikant fald i forekomsten af nikkelallergi blandt unge danske kvinder.

 

Samtidig har hans forskning givet vigtig information til lovgiverne som kan anvendes, når stramninger af nikkellovgivningen i EU diskuteres.

Test af nikkeltest

Nikkelspottesten eller dimethylglyoxime (DMG)- testen, er et billigt og nemt redskab til at afsløre nikkelholdige produkter, men er ofte blevet mistænkt for at være unøjagtig.

 

En ny undersøgelse, der sammenligner DMG-testen med en kemisk analyse, viser imidlertid, at hvis testen er positiv – dvs. afslører, at den testede genstand frigiver for meget nikkel – så er det korrekt i 97,5 % af tilfældene.

 

Nikkelallergikere kan derfor være ret sikre på, at de skal undgå tæt hudkontakt med genstande, som DMG-testen finder som positive.

 

Til gengæld skal de være opmærksomme på, at de ikke altid kan stole på et negativt udfald: Testens sensitivitet var kun 59,3 %, hvilket betyder, at den nogle gange overser genstande, der frigiver for meget nikkel.

 

Risikoen for nikkelallergi og allergisk eksem er øget ved nikkelfrigivelse på over 0,5 μg/cm2/uge, hvilket også er den mængde nikkel, der udløser en positiv – lyserød – DMG-test.

 

Selvom et smykke er allergifremkaldende, er det dog ikke nødvendigvis ulovligt. Lovgivningen tillader nemlig, at genstande frigiver op til ti gange så meget nikkel.

 

Thyssen JP et al.

Sensitivity and specificity of the nickel spot (dimethylglyoxime) test.

Contact Dermatitis 2010: 62: 279-288.

For meget nikkel i uægte smykker

I 2009 undersøgte Videncenter for Allergi 354 smykker og hårspænder fra 36 butikker og gadehandlere i København for nikkel.

 

I undersøgelsen fandt man, at både hårspænder (79,9 %) og fingerringe (20 %) til børn frigav nikkel i mængder, der kan give allergi. I smykker og hårspænder til voksne gjaldt det mellem 12,9 % og 19,3 % af de undersøgte genstande.

 

Til sammenligning har man i undersøgelser af uægte øreringe indkøbt i Kina, Thailand og USA fundet, at for høj nikkelfrigivelse i henholdsvis 31,5 %, 29,2 % og 30,7 % af tilfældene.

 

Frigivelse af nikkel i visse forbrugerprodukter har været lovreguleret i Danmark siden 1990 og i EU siden 1994. Det har medført et betydeligt fald i nikkeallergi blandt yngre kvinder – fra 20 % i 1990 til 10 % i 2006, men undersøgelserne viser, at det fortsat er nødvendigt at være opmærksom på uægte smykker og hårspænder. Især hvis de er købt uden for EU.

 

Thyssen JP et al.

Science of the Total Environment 407 (2009) 5315–5318.

Ny lovgivning om mobiltelefoner

I januar 2009 trådte en ny EU-lovgivning i kraft, hvilket betyder, at mobiletelefoner, der frigiver for meget nikkel fra overfladen ikke må sælges i EU.

 

Det er de samme regler, der nu gælder for mobiltelefoner som for smykker.

 

Sagen er taget op af Miljøstyrelsen i EU på baggrund af en undersøgelse, der blev gennemført i Videncenter for allergi, der viste at ca. hver 5. mobil på det danske marked frigav for meget nikkel.

1 2 3