Tatoveringsnåle kan være med til at fremprovokere metalallergi

Allergiske reaktioner kan ses ved tatoveringer. Indtil for nyligt har forskningen primært kigget på farvepigmenterne som de skyldige, da nogen farvepigmenter indeholder metaller der kan være allergifremkaldende. Med alt fokus på farvepigmenterne har der manglet forskning omkring tatoveringsnåle, som penetrerer huden ved tatovering.

De fleste tatoveringsnåle indeholder nikkel (6-8%) og krom (15-20%) som begge er stærke allergener. I et studie publiceret i ”Particle and Fibre Toxicology” har forskere undersøgt tatoveringsnåle og fundet at nålen efter slitage kan frigive nikkel og krom. Denne slitage sker i stor grad hvis tatoveringsblækket indeholder det hvide pigment titanium dioxid (TiO2), frem for det sorte kulstofpigment.

Forskerne så også på deponeringen i huden og fandt at efter en tatovering var der både slitagepartikler og jernpigmenter som indholdet nikkel i huden. Dette viser, at det ikke kun er nikkelforurening af jern- pigmenter i tatoveringsfarven der efterlader nikkel i huden, men at nikkel også kan komme ind i huden gennem tatoveringsnålen.

Læs artiklen på Particle and Fibre Toxicologys hjemmeside.

Læs mere om tatoveringer på videncenter for allergis hjemmeside.

Billedet er fra Colourbox.dk

Kontaktallergi i den generelle befolkning

Kontaktallergi er en hyppig sygdom i befolkningen, men i de seneste år har der manglet et opdateret skøn over forekomsten. Tidligere studier viste at forekomsten var på 10% i 2006, men hvordan ser det ud nu, 10 år senere? Forskere fra Videncenteret har gennemgået studier offentliggjort mellem 2007 og 2017, og kombineret det med Videncenterets egne tidligere reviews, for at danne et overblik over den nuværende situation.

28 studier blev analyseret, og sammenlagt viste de at mindst 20% af den generelle befolkning har kontakt allergi over for almindelig forekommende allergener. De hyppigste allergener er metaller: nikkel, kobolt, krom og parfumestoffer. Studierne, der indgik i analysen, inkluderede ikke de nyeste og mest hyppige allergifremkaldende stoffer, som fx methylisothiazolinone (MI), hvorfor der er tale om et miniumstal.

Det er fortsat kvinder (27,9%) der oftere bliver ramt end mænd (13,2%), og hos børn kan man se at forekommesten er høj (16,5%), men lidt lavere end hos de voksne.

Denne analyse har dermed bekræftet at forekomsten af allergi i befolkningen er højere end studier viste for 10 år siden. Det understreger, der fortsat er  behov for en effektiv forebyggelses strategi over for almindeligt forekommende allergener i forbrugerprodukter, kosmetik og på arbejdspladsen for at sikre at denne udvikling ikke fortsætter.

Læs artiklen på pubmed.

Læs mere om kontakt allergi.

Ændringer i forekomsten af kromallergi i Danmark

Efter at kromindholdet i cement blev begrænset ved lov i 1983 faldt hyppigheden af kromallergi blandt patienter, der blev testet for allergi fra 3,6% til 1% frem til 1995. Herefter kom der en stigning igen, således at der i 2007 var 3,3% som fik påvist kromallergi ved test.  Denne stigning skyldtes kontakt med læderprodukter, f.eks. sko, handsker og møbler, som kromgarves.  I 2012 fremsendte Danmark et forslag til Det Europæiske Kemiske Agentur om at begrænse mængden af tilladt allergifremkaldende krom (krom VI) i læderprodukter.  I 2015 blev der vedtaget en lovgivning i EU, som begrænser mængden af krom VI til 3 ppm (0.0003%) i læderprodukter.

Videncenteret undersøgte om lovgivningen resulterede i ændringer i antallet af kromallergiker, ved at se på patienter testede på Gentofte Hospital i perioden 2002-2017. Der blev noteret en faldende tendens i kromallergi blandt patienter i denne periode. Faldet var størst mellem 2014-2017 (1,7%) og 2010-2013 (1,9%) sammenlignet med perioden mellem 2002-2005 (3,2%). Læder viste sig stadig at være den hyppigste årsag til kromallergi. Det tyder på at EU-direktivet som begrænsede mængden af krom i læder har haft en effekt og hjulpet til at kromallergi er mindre hyppig. Videncentret er i gang med yderligere undersøgelser af udviklingen i kromallergi og eksem.

Læs artiklen:

Læs mere om krom.

Billede fra colourbox.dk

Kromholdige metalbelægninger kan udløse allergi

Tidligere undersøgelser har vist, at læder er mest almindelig årsag til allergisk eksem hos personer med kromallergi.

Vi foretog i 2014 en spørgeskemaundersøgelse blandt kromallergiske personer og her fandt vi også at læder var den hyppigste årsag til allergisk kromeksem, men også at kromholdige metaloverflader havde betydning.

Vi har derfor undersøgt om forskellige krombelægninger kan forårsage allergisk eksem hos kromallergiske personer.

Krom findes i 2 stabile stadier krom (III) som anses for at være svagt allergifremkaldende og krom (IV), som anses for at være stærkt allergifremkaldende. Vi gennemførte undersøgelsen sammen med ingeniører fra Danmarks Tekniske Universitet, som fremstille metalskiver med almindeligt forekommende krombelægninger. Tre metalskiver var overfladebelagt med krom (III) og tre med krom (VI). Vi udsatte kromallergiske personer for skriverne, som blev sat fast på ryggen med plaster i 2 døgn, som når man gennemfører en allergitest.

Flere af de krombelagte metalskiver gav allergisk eksem hos kromallergiske personer, mens ingen reaktion sås hos ikke-allergiske personer. Det var ikke alle men kun udvalgte krombelægninger som gav eksem. I alt 4 ud af 7 patienter reagerede (57 %) på en eller flere krombelagte metalskiver. De fleste af patienterne reagerede på både krom (III) og krom (VI) overflader.

Studiet er gennemført på få personer, men viser at nogle krombelagte overflader kan give allergisk eksem og at hudreaktioner også kan forekomme ved udsættelse for det svagt allergifremkaldende krom (III). Dette kan have betydning for vurdering af udsættelser i arbejdsmiljøet og for fremtidig lovgivning.

Dette studie indgår i en Ph.d.-afhandling om krom, som blev forsvaret tidligere i år.

Find artiklen her på engelsk.

Læs Ph.d. afhandlingen om krom.

 

 

Foto: Colourbox.dk

Invitation til Ph.d. forsvar 24/03/2017

Fredag d. 24. marts kl. 14.00 skal Læge David Bregnbak forsvare sin Ph.d med titlen “Allergy to Chromium – Patient Characteristics and Exposures”.

Alle er velkomne til at deltage. Forsvaret vil forgå i Hannover Auditorium, Panum Institute, Blegdamsvej 3B, 2200 København N, med efterfølgende reception.

Se invitationen her.

 

Download den danske resume her.

Download Ph.d afhandlingen her.

Ny spottest kan påvise kromfrigivelse

Ny spottest kan vise om der frigives allergifremkaldende krom fra læder og metalgenstande.

Krom kan være meget allergifremkaldende, især hvis det findes som såkaldt hexavalent krom (CrVI).  Allergifremkaldende krom kan findes i læder, frigives fra metalgenstande eller findes i cement. Der er en særlig lovgivning for cement, som foreskriver at cement skal tilsættes jernsulfat, som neutraliserer det allergifremkaldende krom. Denne lovgivning blev indført i Danmark i 1981. I maj 2015 indførte man en ny EU lovgivning, som begrænser den mængden af allergifremkaldende krom (CrVI), der må frigives fra læder.

Forskere ved Videncenter for Allergi har i samarbejde med Danmarks Tekniske Universitet udviklet en spottest til påvisning af allergifremkaldende krom i læder-og metalgenstande. Spottesten er baseret på diphenylcarbazide og farves lilla (se foto), hvis der er allergifremkaldende krom tilstede (CrVI). Spottesten er meget følsom og kan påvise selv meget små mængder krom, ned til 0,5 ppm.  Det betyder at der nu er en simpel metode til at finde ud af om der er allergifremkaldende krom i læder og metalegenstande som kan give allergi og eksem.

I en markedsundersøgelse testedes forskellige typer genstande med spottesten. Der fandtes kromfrigivelse fra 7 ud af 60 skruer (12 %), 1 ud af 50 øreringe (2 %), 4 ud af 100 par lædersko (4%), 6 ud af 11 par læderhandsker (55 %) og 0 ud af 100 stykker værktøj. Resultaterne blev kontrolleret ved kemisk analyse og der var ingen prøver der var falsk positive.

Krom spottesten kan anvendes til at påvise kilder til allergifremkaldende krom hos patienter med kromallergi. Foreløbig er testen ikke kommercielt tilgængelig.

Yderligere information:

Kromallergikere har det svært

I november 2013 vedtog man en EU-lovgivning, som begrænser mængden af allergifremkaldende krom, der må frigives fra læder.

Formålet er at begrænse antallet af personer som får kromallergi fra læderartikler og bedre forholdene for de, der allerede har kromallergi, så de får mindre problemer med deres allergi.

I et nyt dansk studie blev patienter med kromallergi udspurgt om årsager til allergiske udslæt, livskvalitet mm.  Denne karakteristik af kromallergikere vil danne udgangspunkt for at kunne følge en eventuel effekt af lovgivningen.

I studiet indgik 155 eksempatienter med kromallergi og 621 uden kromallergi. Begge grupper besvarede et spørgeskema.

To ud af tre kromallergiske patienter havde oplevet udslæt af læder. Kromallergiske patienter havde en væsentlig ringere livskvalitet end patienter uden kromallergi, mere eksem gennem det sidste år, havde været nødt til at bruge mere medicin for eksemsygdommen og havde måtte tage mere sygeorlov end patienterne i kontrolgruppen.

Læderprodukter synes således at være den største kilde til kromallergi og eksem. Allergien medfører væsentlig sygdom og nedsat livskvalitet.

Læs om kromallergi her.

Link til den videnskabelige artikel her

Krom i lædervarer forbydes

EU besluttede i november 2013 at forbyde allergifremkaldende krom i lædervarer.
Danmark stod bag forslaget til det europæiske forbud, efter en dansk undersøgelse fra Videncenter for Allergi, sammen med forskere fra Force Technology havde  påvist, at lædervarerne kan give allergi og eksem.
Sko, tasker, handsker, sportsudstyr, møbler, tøj og andre lædervarer, der kommer i direkte kontakt med huden, bliver omfattet af lovgivningen.
Krom bliver brugt til at gøre lædervarer holdbare og smidige, og krom VI, som kan dannes hvis garvningen ikke kontrolleres ordentligt, har i mange år været kendt som et stærkt allergifremkaldende stof, der kan give kløende og væskende eksem.
Konkret vil lovgivningen betyde at den mængde af frit krom VI der må være i de nævnte lædervarer, ikke må overstige 3 mg/kg, dvs. 0,0003 %. Dette svarer til det man kan måle og dermed kontrollere, og kan sidestilles med et forbud.
Man regner med at denne grænseværdi vil beskytte de fleste (80 %) mod at få kromallergi. Lovgivningen kan også være en hjælp til personer som har fået kromallergi, men det vil afhænge af hvor svær en allergi, man har. Personer med svær allergi vil således stadig kunne få symptomer af at bruge fx sko selv med den lille mængde krom VI der nu er tilladt og vil stadig skulle have specialfremstillede kromfri sko.
Forbuddet træder i kraft et år efter vedtagelsen, dvs. cirka ved udgangen af 2014.
Yderligere information:

Krom i lædersko

Læder garves med krom for at opnå holdbarhed og fleksibilitet. Krom er meget allergifremkaldende og kan frigives fra læderet under brug. I Danmark er der fundet en stigning i kromallergi forårsaget af sko i de senere år. En lignende udvikling er set i Tyskland, hvor man har indført begrænsninger for, hvor meget af det stærkt allergifremkaldende krom VI, som må frigives fra lædervarer, der er i længerevarende kontakt med huden som fx sko.

Videncenter for Allergi undersøgte for nylig sammen med Force Technology 60 par sko og fandt, at 13 % af de undersøgte sko frigav krom VI i mængder, der ville kunne give allergi.

Danmark har nu foreslået i EU, at krom VI-frigivelse fra lædervarer i tæt og langvarig kontakt med huden skal være så lav, at den ikke er målbar. Det svarer i praksis til en grænseværdi på 3 mg/kg Krom VI. Hvis forslaget vedtages, vil det betyde, at færre får kromallergi i fremtiden af fx lædersko.

Forslaget er i høring indtil 1. september 2012.

Læs forslaget her

Læs rapport om krom i sko

Læs om kromallergi

Krom i lædersko

En ny undersøgelse fra Videncenter for Allergi sammen med forskere fra Force Technology viser, at mindst 8/60 (13 %) undersøgte lædersko frigav stærkt allergifremkaldende krom i mængder, der skønnes at kunne give allergi.

Læder garves med krom for at opnå holdbarhed og fleksibilitet. Krom er meget allergifremkaldende og kan frigives fra læderet under brug.

Allergi over for krom kan give meget svære fodeksemer (se billede).

I studiet undersøgtes 60 par sko — 20 damesko, 20 herresko og 20 børnesko. Ud fra analyser af det totale indhold af krom i overlæderet undersøgtes 18 par sko for frigivelse af det stærkt allergifremkaldende krom VI. Ialt 8 par sko frigav målelige mængder af krom VI og vil kunne forårsage kromallergi og allergisk eksem. Det drejede sig om 4 par damesko, 3 par herresko og 1 par børnesko.

I tre tilfælde var der tale om meget høje mængder af krom VI (over 10 ppm), herunder en børnesandal, hvor der blev målt en frigivelse på 33 ppm krom VI. Specielt sandaler anses for at udgøre en risiko for udvikling af kromallergi, da der under anvendelsen er direkte hudkontakt med læderet.

I Tyskland må der ikke kunne påvises krom VI frigivelse fra lædervarer, der er i længerevarende kontakt med huden fx sko. Denne lov er indført for at forebygge kromallergi og svære kromeksemer.

Læs rapporten her

Læs om den tyske lovgivning her

Læs om andre allergifremkaldende stoffer i sko