Tag: Børn

Nyheder om børn og børneeksem

Risiko for vaccinationsgranulomer hos børn

Nogle børn oplever kløe, rødme og små knuder efter de har fået en vaccine. Det er ca. 1% af de vaccineret der får disse knuder, også kaldet granulomer, som aftager med tiden. Læge og Ph.d. Stine Hoffmann har undersøgt risikofaktorerne for at børn udvikler disse granulomer. Hendes studie viste at risikoen for at udvikle granulomer, ikke var den samme for alle vacciner eller for alle børn.

Stine gennemgik data fra over 500 000 børn født i Danmark fra 1. januar 2009 til 31. december 2018, og vaccineret i henhold til det danske børnevaccinationsprogram. Ud af disse børn havde 1901 haft vaccinationsgranulomer.

Ud af dem der udviklede vaccinationsgranulomer viste det sig at piger hyppigere blev registeret med granulomer end drenge. Børn født til tiden havde også oftere vaccinationsgranulomer end børn født før tid, og der var også en kraftig forøget risiko hvis en søskende også havde oplevet granulomer.

Med hensyn til selve vaccinen og risikoen for at udvikle granulomer af den, viste sig at det havde en betydning hvilken type aluminiumsforbindelse vaccinen indeholdt, samt hvor meget aluminium der var i den.  Der sås også flere granulomer efter 12 måneders vaccinerne end efter dem givet ved tre og fem måneder.

Stines forskning konkluderede at en ændring af aluminiumindholdet i vaccinerne vil reducere antallet af børn der får granulomer. Børnevaccinations programmet har de seneste år skiftet deres vacciner ud med nogen der indeholder mindre aluminium.

Se filmen om Stines forskning herunder:

Læs artiklen om registerstudiet.

Læs mere om aluminiumallergi.

Billede fra colourbox.dk

Aluminium allergi i dagligdagen

Aluminium er et grundstof der har mange egenskaber og bliver brugt i alt fra kosmetik til fødevarer. Taget i betragtning at aluminium findes over alt så giver det meget sjældent allergi, men for dem der får allergi overfor aluminium, kan det være meget generende.  

Nogle forældre til børn med vaccinationsgranulomer   angiver at deres børn kan reagere på aluminiumholdige produkter og madvarer. Læge og Ph.d Stine Hoffmann gennemførte  to studier, den ene undersøgte om børn reagerede på indtag af aluminiumholdige pandekager, og den anden undersøgte om aluminium i solcreme kunne medføre allergisk eksem.

Hendes resultater viste at der ikke var nogen større sammenhæng mellem indtagelse af aluminiumholdige pandekager og forekomsten af granulom kløe eller andre subjektive symptomer. Men i nogle tilfælde kunne indtagelsen af aluminiumholdige fødevarer være forbundet med udvikling af allergisk eksem. Når det kom til solcremestudiet, viste hendes resultater at gentagen brug af aluminiumholdige solcremer kunne, hos nogle børn, udvikle et lokalt udslæt.

Enkelte børn kan udvikle reaktioner på både aluminiumholdige fødevarer og aluminiumholdige produkter. Derfor er det vigtig at både læger og forældre er bevidste om at det er sjældent, men at det findes. Der er ingen generelle anbefalinger til at man skal undgå aluminiumholdige fødevare eller produkter hvis man har vaccinations granulomer.

Se filmen hvor Stine forklarer hendes studier herunder:

Læs artiklen om pandekagestudiet.

Læs artiklen om solcremestudiet.

Læs mere om aluminiumallergi.

Allergi over for kemiske stoffer hos børn med atopisk eksem

Atopisk eksem er en sygdom, der ses hos ca. 20 % af børn. Eksemet debuterer oftest før 2 års alderen, hvor det i starten ses i ansigtet og på knæ, underben og underarme, senere typisk i albuebøjninger, knæhaser og på hænder. Det atopiske eksem har en stærk arvelig (genetisk) komponent og optræder hyppigt hos børn af forældre som selv har atopisk eksem, astma og/eller høfeber.  Miljøfaktorer spiller også i varierende grad en rolle for atopisk eksem. Det har ofte været diskuteret om allergi over for kemiske stoffer (kontaktallergi) er en væsentlig årsag til initiering og/eller forværring af atopisk eksem.

I denne artikel har forskere fra Videncenter for Allergi sammen med hudafdelingen i Århus og Hud-og Allergicentret i Odense gået sammen om at gennemgå den eksisterende videnskabelige litteratur.

Vi identificerede 436 videnskabelige artikler, hvoraf 31 kunne anvendes i undersøgelsen. Resultaterne var ikke entydige, men det stod klart at kontaktallergi er et almindeligt problem hos børn med atopisk eksem, især med hensyn til allergi over for visse allergener som metaller og ingredienser i hudplejeprodukter.

Det anbefales at børn med atopisk eksem bruger uparfumerede fugtighedscremer, med så få indholdsstoffer, som muligt og med konserveringsmidler med så lav allergirisiko som muligt. Udredning for allergi over for kemiske stoffer foregår ved en hudtest, kaldet epikutantest. Epikutantest bør overvejes hos børn med atopisk eksem, hvis eksemet er svært at behandle i ro eller hvis sygehistorien tyder på der kan være en komplicerende allergi fx ved sommerforværring i eksemet (allergi over for blomster), svært eksem på fødder (allergi over for sko) eller eksem på både hænder og fødder.

 

Link til artiklen på engelsk

Læs om forskellige årsager til eksem

Hårdt vand, kulde og tør luft kan være årsag til børneeksem

Forskere fra Hud-og Allergiafdelingen, Herlev og Gentofte Hospital har undersøgt forekomsten af børneeksem i en stor dansk fødselskohorte (n= 52 950) i forhold til vandets hårdhed og årstid for fødsel. Tidligere studier har vist en mulig sammenhæng mellem vandets hårdhed og udvikling af børneeksem, samt at den årstid barnet bliver født kan påvirke forekomsten af børneeksem. Undersøgelsen er foregået i samarbejde med Epidemiologisk Forskningsenhed på Statens Serum Institut og Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet.

De fandt at børn der blev født i områder med hårdt vand havde en øget risiko for at udvikle børneeksem i løbet af de første 18 levemåneder sammenlignet med børn der boede i områder med blødere vand. Forekomsten af børneeksem var også større hos dem, der blev født om efteråret og vinteren sammenlignet med dem der blev født om foråret og sommeren. Dette tyder på at udsættelse for hårdt vand, kulde og tør luft i en tidlig alder øger risikoen for at udvikle børneeksem.

Find artiklen på engelsk.

Kort over vandets hårdhedsgrad i Danmark.

 

Foto: Colourbox.dk

Ny retningslinje for behandling af håndeksem

Hvert 10. dansker har håndeksem. For mange er det en smertefuld sygdom der påvirker hverdagen og kan, i værste tilfælde, føre til udstødning fra arbejdsmarked. Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en ny retningslinje der omfatter udvalgte elementer i behandlingen af håndeksem. Det skal ses som et supplement til øvrige retningslinjer, der skal være med til at forbedre og ensarte kvaliteten af behandlingen af håndeksem i Danmark.

Målgruppen er patienter der er over 15år, med håndeksem der har varet i over en måned. Det anbefales også at børn med håndeksem bliver udredt hos dermatologiske speciallæger inden håndeksemet bliver kronisk.

Den nye retningslinje sætter fokus på at patienter selv skal lære at forebygge håndeksem. Det skal ske ved at patienterne uddannes ud fra de 10 gode råd, med vejledning der fokuserer på deres individuelle problemer.  Der skal også være større fokus på brug af værnemidler på arbejdspladsen, for at fjerne eller minimere arbejdsmæssige eksponeringer. De mest udsatte erhverv er sundhedspersonale, frisører, køkken-/rengøringspersonale, mekaniker, malere og maskinoperatører.

Retningslinjen kigger også på behandlingsforløbet og præparater, med fokus på at sætte tidsbegrænsning på brug af nogle præparater. Behandlingen skal vurderes efter ca.4 uger for at sikre at patienten følger behandlingen og efter 8 uger er det god praksis at overgå til andet behandlingsregime.

Læs mere om den nye retningslinje.

Læs mere om behandling af håndeksem.

[Download Håndeksem app’en fra enten App store eller Google play. App’en hjælper dig med at holde styr på dit eksem og kommer med gode råd til håndtering af håndeksem i hverdagen.] Appen findes ikke længere

Stigende antal indberetninger af granulomer i forbindelse med børnevaccinationer

Aluminium anvendes i en række vacciner som såkaldt adjuvans, der skal sikre at vaccinen giver en tilstrækkelig beskyttelse. Aluminiumsadsorberede vacciner kan forårsage stærkt kløende knuder på injektionsstedet. Disse kaldes også granulomer og ledsages næsten altid af allergi over for aluminium. Knuder kan anes som en bule og opdages gerne uger til måneder efter vaccination. De kan bestå i lang tid. I en ny dansk undersøgelse af 47 børn havde symptomerne bestået i 1,6 år (middelværdi) strækkende sig fra 6 måneder til 9,5 år.

En række af de vacciner, som anvendes i Danmark, er aluminiumsadsorberede. Det drejer sig om alle vacciner mod difteri og/eller tetanus både primærvacciner som DiTeKiPol/Act-Hib og boostere, vacciner mod HPV, pneumokokker, hepatitis A og/eller B, TBE og meningokokker gruppe C.

Lægemiddelstyrelsen har udsendt nyhedsbrev, som viser et stigende antal indberetninger om dannelse af granulomer efter vaccination. Således var der i perioden 2007-2010 14 indberetninger, mens der var 500 indberetninger i perioden 2011-2015. Lægemiddelstyrelsen vurderer at stigningen antagelig kan tilskrives den opmærksomhed, der har været omkring granulomer og aluminiumsholdige vacciner inden for de seneste år. I langt de fleste tilfælde var granulomer indberettet som formodet bivirkning ved DiTeKiPol/Act-Hib-vaccination, og i en del tilfælde var der samtidig givet Pneumokokvaccine. Der var også indberettet granulomer for andre vacciner i børnevaccinationsprogrammet, men dog i langt færre tilfælde.

Man estimerer at ca. 1 % af de vaccinerede børn udvikler granulomer/aluminiumsallergi. Risikoen for gendannelse af granulomer ved forsat vaccination synes ud fra svenske studier beskeden. Således udviklede 2 (8 %) af 25 børn med aluminiumsallergi igen granulomer ved revaccination, mens de øvrige tålte vaccinationen.

Læs lægemiddelstyrelsens nyhedsbrev her.

Læs Videncenter for allergi’s information om aluminiumsallergi her.

Den nye danske undersøgelse (på engelsk) her.

Temablad om allergi over for kemiske stoffer

Sundhedsstyrelsens Rådgivende Videnskabelige Udvalg for Miljø og Sundhed afholdt en temadag om allergi over for kemiske stoffer i april måned. Der var over 100 tilmeldte og flere stod på venteliste til at deltage.

På temadagen var der indlæg om årsager, risikofaktorer og forebyggelse af allergi over for kemiske stoffer i arbejdsmiljøet og privat, om allergi hos børn, allergiproblemer med professionel håndtering af kosmetik fx blandt frisører og påvirkninger fra hårfarver og parfumestoffer.  Arbejdstilsynet og Miljøstyrelsen bidrog med oversigter over aktuel lovgivning.

Mange af disse indlæg er nu samlet i et temanummer, som udgives af Sundhedsstyrelsen.

 

Download temanummeret om allergi over for kemiske stoffer her.

Ny pjece om kontaktallergi hos børn og unge

Videncenter for Allergi har i samarbejde med Sundhedsstyrelsen udarbejdet en pjece om allergi over for kemiske stoffer hos børn og unge. Med pjecen formidles den nyeste viden på dette vigtige forebyggelsesområde.

 

 

Pjecen er bredt illustreret og handler om emner som allergi over for nikkel, parfume, henna-tatoveringer og hårfarver med videre.  Pjecen kan bruges i samtaler med børn og unge og ved forskellige sundhedspædagogiske aktiviteter.

 

Pjecen er primært tiltænkt sundhedsplejersker, men kan også bruges af andre.

 

Pjecen indgår også i indsatsen om Astma-Allergi i skolen, der er et samarbejde mellem Astma-Allergi Danmark og Sundhedsstyrelsen.

 

Pjecen kan downloades her:

 

Eksemplarer af pjecen kan også bestilles hos Videncenterfor Allergi:

  • På telefon 39 77 73 00
  • Ved mail til: –

Allergi hos børn

I en ny artikel analyseres hyppigheden af forskellige typer allergi hos 2.594 børn fra 1-17 år. Børnene blev allergitestet hos en gruppe danske hudlæger over en 9 års periode.
 
Ca. en ud af 4 børn, som blev testet for allergi over for kemiske stoffer fik påvist en allergi, hyppigst var allergi over for nikkel/kobolt, parfume og sort farvestof.
 
Piger havde generelt en større hyppighed af allergi over for kemiske stoffer end drenge, henholdvis 26,7 % og  22,1 % havde en allergi. Denne forskel var mest udtalt efter 13 års alderen.
 
I den yngste gruppe børn mellem 1 og 4 år sås allergi over for nikkel, kurvblomster, isothiazolinoner (konserveringsmidler), krom og kobolt. Parfumeallergi og sort farvestofallergi sås i alle aldersgrupper fra 5 år alderen.
 
De mest almindelige årsager til  parfumeallergi var deodoranter, shampoo og flydende sæbe, mens allergi over for sort farvestof, kaldet PPD, var forårsaget af hår og øjenbrynsfarve, samt sorte hennatatoveringer, også kaldet midlertidige tatoveringer.
  
Allergi over for isothiazolinone var blandt andet forårsaget af vådservietter.
 
Det konkluderes at allergi over for kemiske stoffer blandt børn er et væsentligt problem. Allergi bør overvejes hos børn med vedvarende eksem, som ikke bedres på behandling eller ved særlige udsættelser som fx for hårfarve.
 
Yderligere information:

Aluminiumsallergi, granulomer og vaccination

Vacciner, der indeholder aluminium, kan give kløende granulomer (knuder) i underhuden, der hvor vaccinen er givet.  Der kan ofte påvises aluminiumsallergi. Kløen kan være intens og vare fra måneder til flere år. Huden hen over knuden kan ændre farve, få øget hårvækst og der kan udvikles eksem. Granulomer er rapporteret efter vaccination for difteri-stivkrampe-kighoste, i kombination eller som enkeltkomponenter, hepatitis, HPV og efter hyposensibilisering (allergi-vaccination). Flere andre vacciner, som pneumokok- og TBE-vaccine, indeholder aluminium som hjælpestof (adjuvans), som bruges til at stimulere immunsystemet.
Studier fra Sverige i 1990’erne viste, at ca. 9 ud af 1000 børn vaccineret for difteri-stivkrampe-kighoste med vacciner fra Statens Serum Institut (SSI)udviklede længerevarende kløende granulomer. Senere er vacciner fra andre store producenter vist at kunne give lignende problemer uden det er muligt at sammenligne hyppigheden af bivirkninger.
Siden 1999 har Statens Serum Institut anbefalet, at man for at minimere risikoen for aluminumsgranulomer gav aluminiumsholdige vacciner intramuskulært i stedet for subcutant, dvs. i musklen i stedet for i underhuden. Opfølgende undersøgelser i Sverige af de børn, der fik granulomer og aluminiumsallergi i 1990’erne ved vaccination med vaccinen fra SSI og senere fra andre producenter har vist at:
  • Granulomerne opstod 3 uger til 4 år efter vaccination
  • Granulomerne var gennemsnitligt tilstede i 4,6 år (2,0-8,3 år)
  • Aluminiumsallegien ikke længere kunne påvises hos 2 ud af 3 børn ved gentestning efter mere end 5 år.
  • Ud af 40 børn med aluminiumsallergi og granulomer var 25 blevet revaccineret aluminiumsholdigvaccine intramuskulært i overarmen. Heraf fik 2 (8 %) granulomer igen.
De 15 som ikke var blevet revaccineret, var sandsynligvis de mest følsomme.
Hos ca. 17 % rapporterede forældrene, at børnene fik udslæt/eksem efter brug af fx. aluminiumholdig solcreme eller antiperspirant.
Der er meget sparsom viden om forekomsten af aluminiumgranulomer i Danmark og eventuelle konsekvenser. Det vides ikke om de om de meget få indberetninger, der aktuelt er til Lægemiddelstyrelsen, er udtryk for en lav forekomst eller underrapportering.
Læger opfordres derfor til at indberette granulomer og/eller aluminiumsallergi opstået efter vaccination som bivirkning til Lægemiddelstyrelsen (se link nedenfor).
Sundhedspersonale kan ved tvivlstilfælde få rådgivning vedrørende videre vaccination af personer med aluminiumsallergi/granulomer ved henvendelse til Statens Serum Instituts rådgivningslinje (åben daglig fra 8.30-11.00 og 14.00-15.00): telefon 32683038.
I alle tilfælde er det vigtigt at aluminiumsadsorberede vacciner gives intra-muskulært, som anbefalet.
Læs mere om:
1 2