Artiklen undersøger antallet af eksem patienter med priminallergi i en 20-årig periode fra 1985 til 2004. Baggrunden for undersøgelsen er, at der i 2000 blev introduceret en priminfri variant af primula, hvilket gør det interessant at undersøge forekomsten af allergi.
Studiet finder, at frekvensen af patienter med priminallergi er faldet betydeligt.
Hydroxyisohexyl 3-cyclohexene carboxaldehyde (HICC) også kendt under handelsnavnet Lyral® findes i mellem 30 % – 50 % af deodoranter. Det er også et af de kemikalier, der hyppigst er årsag til allergi.
I dette studie fik personer med allergi over for HICC udleveret en deodorant med en lille mængde HICC og en deodorant uden. Disse blev anvendt i hver sin armhule dagligt i 14 dage, hvis der ingen reaktion var på nogen af deodoranterne udleveredes to nye deodoranter, hvor den ene deodorant nu havde et højere niveau af HICC. Der var i alt 3 serier af 14 dage. 14 patienter deltog og alle fik eksem i den armhule, hvor deodoranten med HICC var anvendt. En gruppe raske kontrolpersoner gennemførte studiet på sammen måde uden nogen fik eksem. Den laveste mængde HICC var 0,02 % og her reagerede 9/14 (64 %) af personer med HICC-allergi. Det konkluderedes, at det måske ikke er muligt at anvende HICC på en sikker måde i deodoranter.
Eksperimentel sensibilisering afhænger af mængden af allergen per hud-areal-enhed, og er stort set uafhængig af det eksponerede areal. (Sensibilisering: den fase hvor man bliver allergisk). Formålet med dette eksperimentelle studie var at undersøge om dette også gælder for elicitering af nikkel allergi. (elicitering: den fase hvor en allergisk reaktion fremkaldes hos en person der allerede har allergien).
20 nikkel allergiske personer deltog i en lappetest og en gentagen åben test (ROAT). Nikkel blev påført på store og små områder. De varierende parametre var: areal, total dosis og dosis per areal enhed.
I lappetesten var der, ved en af de lave koncentrationer (15 µg nikkel/cm2), signifikant højere score på det store areal sammenlignet med det lille areal med samme mængde per areal enhed. Ved højere koncentrationer af nikkel var der ingen signifikant forskel. Ved ROAT'en ved den lave koncentration (6,64 µg nikkel/cm2), var latensperioden indtil en reaktion fremkom, signifikant kortere på det store areal sammenlignet med det lille areal med samme mængde per areal enhed. Man fandt også at dosis-respons for ROAT'en (dosis per applikation) var signifikant lavere end dosis-repsons for lappetesten.
Ud fra dette kan det konkluderes at ved elicitering af nikkel allergi, har størrelsen af det eksponerede areal, og derved den totale mængde påførte allergen en betydning ved nogle koncentrationer af nikkel, selvom der er påført den samme mængde per areal enhed.
I artiklen foretages en historisk gennemgang af 6 betydende kontaktallergi epidemier (nikkel, krom, hårfarve og 3 forskellige konserveringsmidler). Epidemierne har en række fællestræk: De opdages initial i forbindelse med eksem blandt arbejdere, senere ses ophobede tilfælde blandt forbrugere og først når epidemien er etableret i samfundet gøres der tiltag fra industriel og administrativ side. Der er enkelte succeshistorier set med forbruger og erhvervs øjne mens andre epidemier fortsat ikke er løst.
I Europa får op mod 5 pct. af eksempatienter, der testes hos hudlæger, påvist allergi over for MG.
Der er deklarationspligt af kosmetik. Det betyder indholdsstofferne skal fremgå af emballagen.
MG vil hedde methyldibromo glutaronitrile. Det må ikke hedde andet eller staves anderledes.
Check indholdsdeklarationen, før du køber nye produkter.
Undgå at købe produkter med MG i.
MG er forbudt i stay-on kosmetik dvs. produkter, som bliver på huden, så som cremer, lotions mm.
MG er tilladt de næste ca. 15 måneder i wash-off kosmetik, dvs. sæber, shampoo mm.
Check arbejdspladsen for flydende sæber med MG i og få dem kasseret.
Heidi Søsted, Leder af Videncenter for Frisører og Kosmetikere, telefon 39 77 73 03
Tanja Møller Jensen, Miljømedarbejder i Bispebjerg Miljøcenter, mobil 30 33 56 44
Et instrument til dobbeltblindede placebokontrollerede øjeneksponeringer med parfume blev udviklet. Øjenfølsomheden hos 21 patienter med slimhindesymptomer over for parfume blev sammenlignet med følsomheden hos 21 kontrolpersoner. Parfumedampe kunne fremkalde øjensymptomer uafhængigt af lugtesansen hos begge grupper. Der var dog ingen statistisk signifikant forskel i øjenfølsomhed over for parfumedampe grupperne i mellem.
Hårfarver findes – groft sagt – i to typer:
1) bliver i håret ind til det vokser ud
2) skylles ud ved hårvask.
Teknikken bag en blivende farve er at hårfarvestoffer (p-phenylenediamine; toluene-2,5-diamine; p-aminophenol; m-aminophenol og resorcinol) blandes med hydrogen peroxide. Hydrogen peroxides opgave er at fjerne personens nuværende hårfarve, samt at omdanne den kunstige farve til et polymeriseret farvet molekyle, der kan sidde fast inde i hårstrået. Vi ønskede at undersøge, hvor meget uoxideret farvestof der var tilbage efter brug af blivende hårfarve. Ved hjælp af kemiske analysemetoder kunne det bestemmes, at der var betydelige mængder uomdannede farvestoffer tilstede både med og uden iblanding af hår. Når brugsanvisningen blev fulgt var der 1,1 % p-phenylenediamine; 0.04% toluene-2,5-diamine; 0,02 % m-aminophenol og 0,02 % resorcinol til stede efter farvningen. Dette betyder, at brugere af almindelige hårfarveprodukter bliver udsat for farvestofingredienser også efter at håret er blevet vasket.
Der er beskrevet to eksempler på ætsninger af skalpen med hårfarvningsprodukter og hårblegningsprodukter. Det drejer sig om en 12-årig pige og en 26-årig kvinde, som begge vil få livsvarigt arvæv og ikke kan forvente at få hårvækst i det område, hvor farvningen/blegningen har forårsaget skaden. I begge tilfælde blev farvningen/blegningen foretaget af en frisør og blev stoppet inden planlagt tid, fordi kunden følte smerte i hårbunden. De beskrevne tilfælde af kemiske ætsninger skyldes ikke kontaktallergi, men sandsynligvis procedurefejl.