Diagnosen stilles ved en lappeprøve hos en hudlæge. Behandlingen er som for andre eksemer. Herudover er det vigtigt at undgå det eller de konserveringsmidler, man ikke kan tåle. Navnene kan være svære Det samme konserveringsmiddel kan have flere navne i industrielle produkter, hvilket kan gøre det svært at finde ud af om et produkt indeholder et stof, man ikke kan tåle. Eksempelvis kan konserveringsmidlet

Koboltallergi viser sig som et eksem, dvs. med rødme, blæredannelse og evt. sår i huden. Kobolteksem begynder der, hvor der er hudkontakt med den genstand, der frigiver kobolt. Eksemet kan blive mere udbredt, hvis årsagen ikke fjernes, og symptomerne kan vare fra dage til uger. Klik på billederne for at se dem i et større format.

Kromallergi viser sig som eksem, dvs. med rødme, blæredannelse og evt. sår i huden. Kromeksem begynder der, hvor der er hudkontakt med den genstand, der frigiver krom. Det kan f.eks. være på fødderne, hvis man bruger lædersko, eller på hænderne, hvis man ubeskyttet arbejder med bearbejdning af metal. Eksem på fødderne kan sidde såvel på fodryggen som på fodsålen. Eksemet

Omkring 2,2 pct. af de patienter, der med en lappeprøve undersøges for allergi i Danmark, lider af allergi over for krom. Forekomsten af kromallergi faldt fra 3,6 pct. i 1985 til 1 pct. i 1995, hvilket formentligt skyldtes, at kromindholdet i cement blev begrænset ved lov i 1983. I perioden 1995 til 2007 steg forekomsten af kromallergi imidlertid igen til 3,3 pct. Stigningen tilskrives øget kontakt

Kromallergi var tidligere meget ofte forårsaget af arbejde med cement. Dansk lovgivning begrænsede imidlertid i 1983 mængden af allergifremkaldende krom i cement, hvilket reducerede forekomsten af allergien blandt bygningsarbejdere. I begyndelsen 2003 blev der vedtaget en EU-lovgivning, der – som den danske fra 1983 – begrænser indholdet af allergifremkaldende krom i cement i EU. I november 2014 blev der vedtaget

Nikkelallergi viser sig som et eksem, dvs. rødme, blæredannelse og eventuelt sår i huden. Nikkeleksemet begynder altid dér, hvor der er hudkontakt med den genstand, der frigiver nikkel. Øreringe med for høj nikkelfrigivelse vil f.eks. give eksem på øreflipperne, mens sakse vil forårsage eksem i hænder og mobiltelefoner typisk omkring øret og på kinden, hvor ansigtet er i kontakt med

Nikkel er en af de hyppigste årsager til kontaktallergi i Danmark og på verdensplan. En befolkningsundersøgelse i perioden 2006-08 blandt voksne fra Glostrup viste, at ca. 10 pct. af kvinderne og 1 pct. af mændene var allergiske over for nikkel. I en skolebørnsundersøgelse fra Odense 1995-1996 påviste forskere nikkelallergi hos 13,7 pct. af piger og 2,5 pct. af drenge. I en Svensk undersøgelse af

Diagnosen stilles af en hudlæge ved hjælpe af en lappeprøve. Behandlingen indebærer, at man skal undgå kontakt med genstande, der frigiver nikkel. En nikkeltest kan hjælpe med at finde ud af, om man har kontakt med nikkel i dagligdagen. Det kan også være nødvendigt at behandle med hormonholdige cremer , hvilket kan udskrives af en praktiserende læge eller en hudlæg. Se film om, hvordan man finder

Typisk vil man udvikle et rødt, kløende udslæt, evt. med små blærer, på de hudområder, der har været i kontakt med planten, hyppigst hænder og arme samt ansigt og hals. Sidstnævnte skyldes dels at de allergifremkaldende stoffer frigøres fra planterne ved håndtering og dermed eventuelt kan hvirvle op i luften og lande på ikke-tøjdækket hud, dels at stofferne af sig

Videncenter for Allergi fik i 2010 – som en del af Dansk AllergiCenter – tildelt ”Global Excellence i Sundhed”. Videncenter for Allergi er et nationalt center, der blev oprettet af Miljøstyrelsen i 2001 for at blive klogere på kemiske stoffers sundhedseffekter. Videncentrets formål er at forebygge allergi over for kemiske stoffer i forbrugerprodukter igennem forskning, overvågning og rådgivning. Opgaverne er bl.a.