Nickel allergy following EU regulation in Denmark, Germany, Italy and the United Kingdom

Nikkelallergi er hyppigt forekommende i hele verden. Allergien er forbundet med håndeksem og overfølsomheden er ofte forårsaget af nikkelfrigivende smykker. Den Europæiske Union har indført lovgivning for at regulere indholdet og frigivelsen af nikkel fra smykker og andre forbrugsvarer igennem EU nikkeldirektivet 1994, som gik i kraft i 2001 og nu er en del af REACH-forordningen.
 
Formålet med denne undersøgelse er at analysere virkningerne af EU's nikkeldirektiv på forekomsten af ​​nikkelallergi i fire europæiske lande. Data fra lappetests af 180.390 patienter blev indsamlet fra nationale databaser i Danmark, Tyskland, Italien og Storbritanien mellem 1985 og 2002 til 2010. Patienter som var mistænkt for kontaktallergi og som tidligere var blevet lappetestet med nikkel sulfat (5 %) i vaseline, blev inkluderet i analysen. Databehandlingen blev fokuseret på procentdelen af ​​positive for nikkelallergi og ændring over tid i en alder og køn-stratificeret analyse.
 
Et statistisk signifikant fald i nikkelallergi blev observeret i danske, tyske og italienske kvinder under 30 år. Ved kvindelige britiske patienter blev dette observeret mellem 2004 og 2010. Hos unge mænd blev et statistisk signifikant fald i nikkelallergi observeret i Tyskland og Storbritannien, imens en ikke-signifikant stigning blev observeret i Italien. Det nye nikkeldirektiv fra EU er den mest sandsynlige forklaring på nedgangen i forekomsten af nikkelallergi.

Nickel may be released from iPhone(®) 5

Nikkelfrigivelse demonstreres fra iPhone 5, hvilket giver risiko for allergi og eksem. Læger anbefales derfor at undersøge nikkelfrigivelsen fra mobiltelefoners metalkomponenter ved mistanke herom og informere deres patienter om muligheden for et beskyttende cover, hvis patienten er eksponeret over for nikkel via deres mobiltelefon.

Occupational allergic contact dermatitis diagnosed by a systematic stepwise exposure assessment of allergens in the work environment

Information om allergener samt irritanter er meget vigtige i forbindelse med arbejdsbetinget kontakteksem. Ingredienser og sikkerhedsdatablade kan være ufuldstændige, hvilket gør det svært at give en korrekt diagnose.
 
Ved en systematisk eksponeringskortlægning af patienter med mistænkt kontakteksem, fandt vi at 48,2 % havde en arbejdsbetinget allergi. 50 % af allergierne blev fundet ud fra sygehistorien og 35,5 % blev fundet ud fra sikkerhedsdatablade/ingredienslister. Vi fandt 132 forskellige allergener, 78% af disse findes ikke i den Europæiske basis serie.

Filaggrin compound heterozygous patients carry mutations in trans position

Filaggrin er et protein i huden, der er vigtigt for hudens evne til at beskytte os mod påvirkninger udefra. Mutationer i det gen, der styrer dannelsen af filaggrin, fører til enten nedsat mængde eller fuldstændig mangel på proteinet filaggrin i huden. Hvis huden ikke danner filaggrin, kan det føre til fiskehud eller eksem. Sværhedsgraden af fiskehud og eksem hænger sammen med, hvor meget filaggrin, der er tilbage i huden. Ved nedsat mængde filaggrin ses typisk mildere eksem/fiskehud end ved total mangel, hvor sygdommene ofte har en sværere manifestation. Alle mennesker har ét par af det gen, der styrer dannelsen af filaggrin. Har man én mutation i ét gen, fører det typisk til hudforandringer i mild grad, mens mutation i begge gener typisk fører til hudforandringer i svær grad.

Denne artikel undersøger, hvorvidt 2 forskellige mutationer i filaggringenet sidder på henholdsvis hver deres gen, eller sidder på det samme gen, hvilket vil have betydning for sværhedsgraden af sygdom. Undersøgelsen viste, at hvis man har 2 forskellige mutationer i filaggringenet sidder de på hver deres gen og kan derfor potentielt give svære sygdomsmanifestationer.

One thousand cases of severe occupational contact dermatitis

Denne artikel er en opgørelse af 1.000 tilfælde af arbejdsbetinget eksem undersøgt på Hud- og Allergiafdelingen, Gentofte Hospital. Hyppighed af irritativt og allergisk eksem inden for forskellige erhverv og hos mænd og kvinder rapporteres sammen med en diskussion om forebyggelse.

1 39 40 41 42 43 101