Oplysninger på produkter om forekomsten af kontaktallergener og irritanter er vigtig for at kunne stille diagnosen arbejdsbetinget kontakteksem. Sikkerhedsdatablade (MSDS) er vigtige kilder i forbindelse med en kortlægning af hvilke eksponeringer der er på arbejdspladsen. Formålet med dette studie var, fra en medicinsk synsvinkel, at evaluere informationerne fra sikkerhedsdatabladene, at fastslå om de var nemme at forstå og om de tjente deres formål, således at den korrekte diagnose kunne gives.

Vi fandt at 18,6% (137/738) af de indleverede sikkerhedsdatablade havde en eller flere fejl/mangler.

Den hyppigste fejl/mangel der blev observeret var i 63,1% (84/137) af sikkerhedsdatabladene at ”manglende mærkning med R43/H317, ved samtidig indhold af et kendt allergen”. Andre fejl og mangler som blev lokaliseret var i 48,9% (67/137) af sikkerhedsdatabladene ”Navnene på de anvendte konserveringsmidler var ikke inkluderet i sektion 3” og i 20,4% (28/137) af sikkerhedsdatabladene var ”intet om allergi var nævnt i sektion 2, 3, 11, 15 eller 16 trods af, at produktet indeholdt et allergen”.

Frisører er udsat for en lang række kemikalier, sæbe og vand gennem deres arbejde, hvilket kan forårsage håndeksem. Håndeksem er rapporteret af 42,3% af alle danske frisører.

Frisører rådes til at bruge handsker som beskyttelse ved vådt arbejde og ved arbejde med kemikalier, men de modtager ingen undervisning under deres uddannelse, som fokuserer på, hvordan handsker bruges korrekt.

Forsøget viste, at frisører og frisørelever ikke bruger handsker optimalt, så på trods af at de bar handsker, fik de stadig betydelige mængder kemi på hænderne.

Forsøget viste også, at undervisning i korrekt handskebrug nedbragte mængden af kemi på hænderne betydeligt.

Kobolt har gennem mange år været kendt for at kunne forårsage allergisk kontakt eksem. Nyere studier viser at bl.a. kobolt i læderprodukter spiller en vigtig rolle. Dette studie dokumenterer en sammenhæng mellem det at have kobolt allergi og tidligere kontakt med læderprodukter. Samtidig dokumenteres bl.a. sygdomsbyrden hos denne patientgruppe gennem de sidste 10 år.

I denne case-rapport fortælles der om en mand der arbejder som bager. Han har udviklet allergi overfor kobolt, og ved gennemgangen af hans arbejdsmiljø finder vi en bageplade der frigiver kobolt, som samtidig kan forklarer håndeksemet.

Denne artikel beskriver en mand der fik en alvorlig allergisk reaktion, af ukendt årsag, efter et kirurgisk indgreb. Den kirurgiske tape der blev brugt under indgrebet, og det desinficerende middel der blev brugt forud for operationen, blev vurderet til at være mulig årsag til hans reaktion. Lappetest viste en positiv reaktion på det desinficerende middel som blev brugt under operationen (Klorheksidin/Cetrimide), og det mest sandsynlige ville være allergi ovenfor Klorheksidin, da Cetrimide allergi er meget sjældent. Takket være udvidet lappetest fandt man ud af at det var Cetrimide patienten var allergisk ovenfor, og den rigtige diagnose blev stillet. Patienten undgår derved unødig at skulle udelukke Klorheksidin og ikke mindst undgår han re-eksponering for Cetrimide.

Klorhexidin bruges ofte i sundhedssektoren til at forebygge infektioner, men det giver i sjældne tilfælde allergi. Ifølge EU's kosmetikdirektiv er klorhexidin desuden tilladt at bruge som et konserveringsmiddel i kosmetik i koncentrationer op til 0.3%. Formålet med dette studie var at undersøge om klorhexidin bliver brugt i kosmetik i Danmark.

I februar-april 2013 gennemså vi varedeklarationen på alle kosmetikprodukter i 14 supermarkeder, 1 frisørsalon og 1 Matas. I alt 80 ud af 2.251 (3.6%) produkter indeholdt klorhexidin: 57 hårprodukter, 9 cremer, 4 ansigtsvaske, 4 vådservietter, 3 skin tonics, 2 make-upfjernere og 1 mundskyllevæske; 66 var fra internationale firmaer og 14 fra danske firmaer. Vi målte koncentrationen af klorhexidin i 10 udvalgte produkter ved HPLC med UV-detektor. Koncentrationen var i alle produkter under den tilladte grænse (0.01-0.15%).

I 2003-2011 blev 2594 børn og unge med eksem undersøgt for kontaktallergi. Formålet med dette studie var at undersøge hvorledes det gik denne gruppe børn og unge, samt at afdække betydningen af fortsatte hudsymptomer for deres livskvalitet. I 2013 svarede 1039 af de oprindeligt undersøgte børn og unge på spørgsmål om deres nuværende hudsymptomer. Af disse havde 80% fortsat udbrud af eksem mindst 1 gang om året og 31% havde eksem hele tiden. Lige mange børn med kontaktallergi som uden, havde kronisk eksem på opfølgningstidspunktet.

Jo hyppigere patienterne havde udbrud af eksem, jo mere nedsat var deres livskvalitet. Kronisk eksem var en stærk risikofaktor for at have svært nedsat livskvalitet.

Resultaterne tyder på, at der er stor risiko for at eksem i barne- og ungdomsalderen bliver kronisk og nedsætter livskvaliteten betydeligt

I 2008 indførtes i Danmark et undervisningsprogram på frisørskolerne med det formål at forebygge forekomsten af håndeksem hos frisøreleverne.  Vi undersøgte i et spørgeskemastudie foretaget i 2013 om danske frisørelever fortsat har øget risiko for udvikling af arbejdsbetingede hudsygdomme.

Resultaterne viste at håndeksem og nældefeber forårsaget af hudkontakt med gummihandsker, hårfarver, kosmetik eller lignende var markant hyppigere hos frisørelever end hos unge dansker på samme alder. Yderligere fandt vi, at forekomsten af arbejdsbetingede hudsygdomme steg i takt med en øget eksponeringsvarighed for frisørfaget.

Frisørelever er altså fortsat i øget risiko for arbejdsbetingede hudsygdomme og der er behov for ydereligere forebyggende tiltag på skolerne og i salonerne der uddanner frisørelever.

 

Komplikationer ved hofteimplantater: metaller og metalfrigivelse i 52 tilfælde. 

Når indsættelse af en kunstig hofte mislykkes, er der flere faktorer, der kan spille ind.

En hypotese er, at korrosion og slid af legeringer resulterer i metal ionfrigørelse, som derefter kan forårsage sensibilisering og endog implantatsvigt på immunologisk baggrund. I denne undersøgelse så vi på 52 patienter med komplikation ved hofteimplantat og vurderede kobolt, nikkel og krom (VI) frigivelse fra implantaterne, og metal sammensætningen i metal-ethylen hofteimplantaterne.

Vi fandt, at kobolt og nikkel blev frigivet fra nogle af implantaterne og korrosion blev også hyppigt observeret.

Metal ioner og partikler korroderet fra metal-polyethylen kan spille en rolle, når der opstår komplikationer med et hofteimplantat.