Kategori: Nyheder

Hårfarvning kan sætte hele immunsystemet i alarmberedskab

Hårfarver kan indeholde flere stærkt allergifremkaldende stoffer, og det er velkendt, at hårfarvning kan give anledning til svære allergiske reaktioner.

Man har imidlertid haft den teori, at den allergifremkaldende virkning af et hårfarveprodukt bliver dæmpet af de mange forskellige stoffer, der er i hårfarven.

Et forskerhold fra Institut for International Sundhed, Immunologi og Mikrobiologi på Københavns Universitet har sammen med Videncenter for Allergi undersøgt den allergi-fremkaldende effekt af to permanente, sorte hårfarver i en musemodel.

Kan påvirke hele organismen

Forsøget viste, at hårfarverne ikke alene udløste svære reaktioner i de hudområder, der var udsat for hårfarve, men at virkningen også kunne måles i blodet i form af signal-stoffer fra immunsystemet.

Forsøget viste også, at sammenblanding af allergifremkaldende stoffer i de permanente hårfarveprodukter øger den allergifremkaldende effekt og kan påvirke hele organismen.

Læs også:

Pas på hennatatoveringer og billige smykker

Sommerlandet er fyldt med musikfestivaler, markeder og tivolier, som frister med billige smykker og flotte tatoveringer.

Men pynten kan være en usund affære. Det kunne Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion konstatere efter besøg på Roskilde Festivalen, hvor den fandt smykker med bly og for høj nikkelafgivelse.

Også en bod, der solgte hennatatoveringer blev lukket af inspektionen efter fund af allergifremkaldende tatoveringsfarve.

Sorte, midlertidige hennatatoveringer kan give livsvarig allergi over for f.eks. hårfarve, og nikkelallergi er en af de hyppigste allergier i Danmark.

Der er lovgivning på området, men den overholdes ikke altid.

Risikoen for at købe smykker med for høj frigivelse af nikkel er særlig stor hos gadehandlere, på markeder og i udlandet.

For meget nikkel i uægte smykker

I 2009 undersøgte Videncenter for Allergi 354 smykker og hårspænder fra 36 butikker og gadehandlere i København for nikkel.

 

I undersøgelsen fandt man, at både hårspænder (79,9 %) og fingerringe (20 %) til børn frigav nikkel i mængder, der kan give allergi. I smykker og hårspænder til voksne gjaldt det mellem 12,9 % og 19,3 % af de undersøgte genstande.

 

Til sammenligning har man i undersøgelser af uægte øreringe indkøbt i Kina, Thailand og USA fundet, at for høj nikkelfrigivelse i henholdsvis 31,5 %, 29,2 % og 30,7 % af tilfældene.

 

Frigivelse af nikkel i visse forbrugerprodukter har været lovreguleret i Danmark siden 1990 og i EU siden 1994. Det har medført et betydeligt fald i nikkeallergi blandt yngre kvinder – fra 20 % i 1990 til 10 % i 2006, men undersøgelserne viser, at det fortsat er nødvendigt at være opmærksom på uægte smykker og hårspænder. Især hvis de er købt uden for EU.

 

Thyssen JP et al.

Science of the Total Environment 407 (2009) 5315–5318.

Test af nikkeltest

Nikkelspottesten eller dimethylglyoxime (DMG)- testen, er et billigt og nemt redskab til at afsløre nikkelholdige produkter, men er ofte blevet mistænkt for at være unøjagtig.

 

En ny undersøgelse, der sammenligner DMG-testen med en kemisk analyse, viser imidlertid, at hvis testen er positiv – dvs. afslører, at den testede genstand frigiver for meget nikkel – så er det korrekt i 97,5 % af tilfældene.

 

Nikkelallergikere kan derfor være ret sikre på, at de skal undgå tæt hudkontakt med genstande, som DMG-testen finder som positive.

 

Til gengæld skal de være opmærksomme på, at de ikke altid kan stole på et negativt udfald: Testens sensitivitet var kun 59,3 %, hvilket betyder, at den nogle gange overser genstande, der frigiver for meget nikkel.

 

Risikoen for nikkelallergi og allergisk eksem er øget ved nikkelfrigivelse på over 0,5 μg/cm2/uge, hvilket også er den mængde nikkel, der udløser en positiv – lyserød – DMG-test.

 

Selvom et smykke er allergifremkaldende, er det dog ikke nødvendigvis ulovligt. Lovgivningen tillader nemlig, at genstande frigiver op til ti gange så meget nikkel.

 

Thyssen JP et al.

Sensitivity and specificity of the nickel spot (dimethylglyoxime) test.

Contact Dermatitis 2010: 62: 279-288.

Udredning af arbejdsbetinget eksem

Det kan være vanskeligt at finde ud af, hvilke allergifremkaldende og hudirriterende stoffer patienter med arbejdsbetinget eksem bliver udsat for på arbejdspladsen.

Hudafdelingen på Gentofte Hospital og Videncenter for Allergi har startet et projekt, der skal hjælpe hudlæger og arbejdsmedicinere med systematisk at kortlægge, hvilke stoffer deres patienter bliver syge af.

Kemiingeniør Ulrik Fischer Friis er ansat til at skrive en guideline, der blandt andet bliver baseret på grundig undersøgelse og analyse af 150 håndeksempatienter og deres udsættelser.

Patienter med muligt arbejdsbetinget eksem kan indgå i projektet ved henvisning til Hudafdelingen, Gentofte Hospital.

I forbindelse med projektet vil der blive oprettet en hotline, som patienter, arbejdsgivere og fagforeninger kan henvende sig til med spørgsmål.

Projektet udføres i samarbejde med Arbejdsmedicinsk Klinik på Bispebjerg Hospital og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Yderligere information fås hos Ulrik Ahrensbøll-Friis (tild. Ulrik Fischer Friis).

Patientinformation om arbejdsbetinget eksem

Hvordan forholder man sig, hvis man udvikler eksem i forbindelse med sit arbejde?

 

Det giver en ny patientinformation fra Videncenter for Allergi svaret på.

 

Pjecen beskriver bl.a., hvornår eksem kan betragtes som en arbejdsskade samt erstatning og godtgørelse.

 

Den giver også gode råd om, hvad man som eksempatient selv kan gøre.

Ny film om håndeksem

Filmen, der kan ses i afsnit eller i fuld længde på hjemmesiden www.handeksem.dk, forklarer, hvordan patienter bedst muligt tager vare på deres hænder, så de undgår forværring i deres håndeksem.
 
Filmen informerer også om årsag til håndeksem, allergi, behandling, korrekt håndvask samt brug af handsker og fugtighedscreme. 

Den samlede varighed er 14 minutter.

 

Filmen er produceret i samarbejde med hudafdelingen på Gentofte Hospital samt Astma og Allergi Forbundet. Sundhedsstyrelsens Center for Forebyggelse har finansieret filmen. 

 

Hudlæger vil automatisk modtage filmen på dvd til brug i deres praksis. Yderligere eksemplarer kan rekvireres i Videncentret, så længe lager haves. 

 

Hent ph.d.’en "Håndeksem — sværhedsgrad og betydning af lægeundersøgelse for prognose".
 

 

Tidligt lægebesøg giver bedre prognose

Jo længere tid patienter med håndeksem venter med at gå til lægen, des dårligere prognose har de.

 

Det viser en spørgeskemaundersøgelse fra Videncenter for Allergi, som 333 patienter svarede på første gang de besøgte en hudlæge.

 

Undersøgelsen viste, at patienterne i gennemsnit havde ventet tre måneder fra symptomdebut, til de gik til læge og tre måneder mere, før de kom til hudlæge.

 

En opfølgende spørgeskemaundersøgelse viste, at de patienter, som havde opsøgt egen læge tidligt havde den bedste prognose i forhold til de, som først senere gik til lægen.

 

Tiden, der gik mellem patienten var hos egen læge, og til vedkommende blev set af en hudlæge, var af mindre klar betydning.

 

Dog havde patienter med en ventetid på under en måned en bedre prognose end dem, som ventede over et år.

 

Hald M et al on behalf of the Danish Contact Dermatitis Group.

Delay in medical attention to hand eczema: a follow-up study.

Br J Dermatol. 2009 Jul 7

Hold øje med ufaglærte

En undersøgelse blandt 799 patienter med håndeksem viste, at der var sammenhæng mellem svært håndeksem på hænderne og stigende alder, eksem i barndommen og kontaktallergi over for kemiske stoffer, men også med socioøkonomiske forhold.

 

Ufaglærte havde således en øget risiko for en dårlig prognose sammenlignet med andre samfundsgrupper. Det kan derfor være en god idé at være ekstra opmærksom på denne patientgruppe.

 

Hald M et al,

Clinical severity and prognosis of hand eczema.

Br J Dermatol. 2009 Mar 28.

Ph.d.-forsvar

Den 11.12.2009 kl. 14.00 forsvarede cand.med. Jacob Pontoppidan Thyssen afhandlingen “The Prevalence and Risk Factors of Contact Allergy in the Adult General Population” i Store auditorium på Gentofte Hospital.

 

Forsvaret foregik engelsk.

 

Afhandlingen kan rekvireres per e-mail: – eller  hentes som pdf-fil.

1 … 19 20 21 22 23