Kort kontakt med nikkel er ikke harmløst.

I dette, Letter to the editor, udtrykker forfatterne bekymring for et studie om nikkel. Forfatterne konkluderer, at Nixon et al. undersøgelsens resultater er baseret på en problematisk forenkling af den komplekse karakter af kort gentagen hudkontakt i forbindelse med nikkel allergi.

Desuden kan læsere potentielt vildledes, til at tro at korte kontakt med nikkel er uskadelig.

Original overskrift: Short contact with nickel is not harmless.

Mus med filaggrinmangel viser øget immunreaktivitet overfor nikkel.

Nikkelallergi og eksem er blevet associeret med filaggrin-genmutationer i epidemiologiske undersøgelser, men mekanismerne bag er ukendte.

For at undersøge hvilke mekanismer der ligger bag, blev mus med filaggrin mangel (flaky tail (ft/ft)) undersøgt. Forfatterne fandt et øget inflammatorisk respons mod nikkel, 2,4-dinitrofluorobenzene og cinnamal i ft/ft mus sammenlignet med kontrolmus.

Resultaterne tyder på, at det øget nikkelrespons var forbundet med filaggrinmangel som var medieret af en kombination af øget nikkelindtrængning i huden og den steady-state inflammation, der findes i huden hos mus med ​​filaggrin-mangel.

Original overskrift: Mice with epidermal filaggrin deficiency show increased immune reactivity to nickel.

Nikkel deponering og penetration i stratum corneum efter kort gentagen nikkel kontakt

I et eksperimentelt studie blev 16 nikkelallergikere og 10 kontrolpersoner uden nikkelallergi eksponeret for nikkelskiver i tre 10-minutters perioder med 10 minutters intervaller. Nikkelpenetration i stratum corneum (SC) foregik hurtigt – inden for en time – og kunne måles op til 72 timer efter eksponeringen. Der blev fundet signifikant lavere nikkel mængder både på huden og i SC hos kontrol personer uden nikkelallergi. Vi konkluderer, at relativt kort hudkontakt (tre 10-minutters perioder) kan føre til tilstrækkelig deponering af nikkel på huden og penetration i SC til, at fremkalde allergisk nikkeleksem hos nikkelallergiker. Kort og gentagen berøring med nikkelfrigivende metalgenstande kan medvirke til fortsat sensibilisering og elicitation af allergisk nikkeleksem. Endvidere indikerer resultaterne, at risikoen for at udvikle nikkelallergi kan være individuelt forskellig grundet stor variation i nikkeldeponering efter hudkontakt

Original overskrift: Nickel deposition and penetration into the stratum corneum after short metallic nickel contact: An experimental study.

Kort kontakt med nikkel fører til allergisk nikkel eksem: et eksperimentelt studie

På trods af nikkellovgivning, er forekomsten af nikkelallergi i Europa høj for voksne (8-18%) og børn/unge (8-10%). I den nuværende lovgivning, er genstande som er i kontakt med huden i `30 minutter én gang eller 10 minutter 3 gange indenfor en periode på 2 uger´ omfattet. Der mangler viden om man kan få nikkeleksem ved kortvarig hudkontakt.

I dette klinisk eksperimentelle studie, undersøgte vi om tre 10-minutters eksponeringer med nikkel metalskiver kunne føre til nikkel eksem. Seksten nikkel allergikere og 10 kontrolpersoner uden nikkelallergi blev eksponeret for nikkel- og aluminium skiver på præ-irriteret og normal hud sv.t. begge underarme samt på normal hud sv.t. øreflipperne. I alt fik 63% af nikkelallergikere et allergisk nikkeleksem på irriteret hud og 19% på normal hud hvor der tidligere havde været eksem.

Vi konkluderer, at kortvarig hudkontakt modsvarende den nedre grænse i lovgivningen (10 min x 3) kan fremkalde allergisk nikkeleksem på hud med nedsat barriere, og hud hvor der tidligere har været eksem. Studiet støtter den nuværende lovgivning.

Original overskrift: Short contact with nickel causes allergic contact dermatitis: an experimental study

Kort kontakt med nikkel giver allergisk eksem

Nikkelallergi er hyppigt i befolkningen, i Europa er 8-18% af voksne allergiske overfor nikkel. I dag reguleres nikkelfrigivelse fra metalgenstande, hvis de er beregnet til hudkontakt i ’30 minutter én gang eller 10 minutter 3 gange indenfor en periode på 2 uger’. Der vides ikke, om man kan få nikkeleksem ved kort berøring af nikkelmetal.

Videncenter for allergi har undersøgt om nikkelallergiker og kontrol personer uden nikkelallergi kan udvikle eksem efter tre 10-minutters kontakter med nikkelskiver.

Undersøgelsen viste, at nikkelallergiker udviklede nikkeleksem på hud med nedsat barriere (63.5%) og på hud hvor der tidligere havde været eksem (19%). Ingen af kontrolpersonerne udviklede eksem efter eksponeringen.

Således kan korte berøringer med nikkelmetal være tilstrækkeligt til at udløse nikkeleksem hvis hudbarrieren er nedsat, eller der tidligere har været eksem. Tidsintervallerne i lovgivningen stemmer overens med fundene i dette studie.

Artiklen findes her.

Læse mere om nikkel allergi her.

Figurtext: A) Nikkelskive. B) Nikkeleksem udløst 24 timer efter tre 10-minutters hudkontakter med nikkelskiver på hud med nedsat barriere.

Effekten af elektrokemisk og traditionel vatpind test til undersøgelse for nikkel og kobolt frigivelse

Til hurtigt at vurdere om metalgenstande frigiver nikkel eller kobolt i konc der giver allergisk eksem er der udviklet simple spot tests. Ved anvendelse af disse dypper man vatpinde i særlige væsker og gnider dem mod genstandene til at vurdere om metallerne frigives. En positiv reaktion viser sig ved at vatpinden ændre farve fra fx hvid til lyserød hvis der frigives nikkel eller fra gul til orange hvis der frigives kobolt. Desværre er det ofte svært med sikkerhed at identificere en positiv reaktion. Ved at sætte samtidig strøm til metalelementerne kan man øge metalion frigivelsen hvormed det er lettere at se et farveskifte. I denne undersøgelse har vi sammenlignet spot test undersøgelse for hhvis nikkel og kobolt frigivelse ved at anvende den klassiske vatpindstest og en ny test med samtidig strømgivelse. Vi konkluderer at testen er bedre for nikkel, men dårligere for kobolt.

Originale overskrift: Electrochemical Screening Spot Test Method for Detection of Nickel and Cobalt Ion Release From Metal Surfaces.

Nikkel i legetøj kan give allergi

Nikkelallergi ses både hos børn og voksne og opstår efter gentagen eller tæt vedvarende kontakt med metal genstande, der frigiver nikkel.  Selv om nikkelallergi har været faldende efter regulering af nikkelfrigivelsen fra metalgenstande i tæt kontakt med huden blev indført, er der stadig forbavsende mange børn, som får nikkelallergi.

I et dansk studie af allergi hos børn, som bliver henvist til allergitestning, sås nikkelallergi hos 14,5 % af de 1-4 årige og hos 8,5 % af de 5-9 årige.  De hyppigste årsager var smykker og spænder.  Det er flere gange blevet foreslået at legetøj kunne være en overset kilde til nikkelallergi hos børn.

I et tidligere studie undersøgtes 212 stykker legetøj, hvoraf 34,4 % have metaldele, som man kunne komme i hudkontakt med og som frigav nikkel. I et nyt studie fra Hud-og Allergiafdelingen, Herlev-Gentofte Hospital undersøgtes om håndtering af sådan legetøj giver afsmitning af nikkel til huden. Tre stykker legetøj fra den tidligere undersøgelse, som frigav nikkel, blev håndteret i 30 sekunder af 2 raske forsøgspersoner, som i en legesituation. Efterfølgende undersøgtes huden for nikkeldeponering ved hjælp af spot-testen: dimethyl glyoxim test. Nikkeldeponering på huden blev fundet efter håndtering af 2 af de 3 stykker legetøj.

Studiet viser at selv kort tids leg med legetøj, der har metaldele, der firgiver nikkel, kan afsætte en mængde nikkel på huden, som giver risiko for nikkelallergi.

Se film om nikkelallergi på  Videncenter for allergis hjemmeside.

Link til artiklen om legetøj (på engelsk).

Link til artikel (på engelsk) om allergi hos børn.

Ny nikkelrapport

En nikkelregulering blev indført i Danmark i 1990 på grund af en høj forekomst af nikkelallergi, især blandt kvinder. I 1994 blev der indført en lignende nikkel regulering i alle EU-lande, som blev fuldt implementeret i 2004.

En ny undersøgelse viser, at reguleringen har været effektiv til at reducere nikkelallergi, hvilket har ført til store samfundsøkonomiske besparelser. På trods af at problemet med nikkelallergi er faldende, så er der alligevel en væsentlig del af unge kvinder, ca. 10%, som stadig blive allergiske over for nikkel.

I undersøgelsen kortlægges hvilke genstande ca. 500 nikkelallergiske personer har reageret over for ved et spørgeskema. Blandt kvinder var øreringe, fulgt af knapper, spænder, ure, de hyppigste årsager til udslæt både første gang og senere. Mænd rapporterede at de hyppigst reagerede på ure og bæltespænder.

Øreringe og ørestikker udgør et særligt problem på grund af hudpenetrationen. Rapporten rejser spørgsmålet om den nuværende nikkelregulering er tilstrækkeligt beskyttende mod nikkelallergi, særligt hvad angår øreringe.

Læs den nye rapport

Læs artiklen i Jyllands-Posten

Læs mere om nikkelallergi

Se film om nikkelallergi

Nikkel bindes i huden

Nikkel kan give allergi ved kontakt med huden.  I hudens yderste lag findes proteinet filaggrin, som er vigtig for hudens barrierefunktion, herunder evnen til at tilbageholde uønskede stoffer.
 
Ca. 10 % af befolkningen har en arvelig mangel på filaggrin via mutationer i det gen som styrer filaggrindannelsen i hudens yderste lag. Man har i befolkningsundersøgelser fundet, at personer med arvelig filaggrinmangel har en større hyppighed af allergisk nikkeleksem.
 
I denne undersøgelse fandt forskerne, at filaggrin kan binde nikkel. Dette kan betyde at nikkel nemmere trænger ned gennem huden hos personer der mangler, eller har nedsatte mængder af filaggrin i hudens yderste lag. Det vil betyde at immunsystemet udsættes for større mængder nikkel og at risikoen for nikkelallergi vil være øget, hvis man mangler filaggrin i huden.
 
Yderligere information:

Nikkelallergi i Europa

Nikkel er den hyppigste årsag til hudallergi og er ofte forbundet med brug af nikkelfrigivende smykker. I EU introduceredes lovgivning, der begrænser nikkelfrigivelsen fra smykker og andre forbrugergenstande i 1994, med ikrafttræden i 2001, og er nu en del af REACH-lovgivningen.
 
I en ny artikel analyseres data fra 180.390 patienter, som alle var blevet testet for nikkelallergi fra Danmark, Tyskland, Italien og England i perioden mellem 1985 og 2002 til 2010.
 
Et statistisk signifikant fald i hyppigheden af nikkelallergi sås blandt unge danske, tyske og italienske kvinder under 30 år. I England sås et tilsvarende fald, men først fra 2004. 
 
Faldet i allergi over for nikkel blandt unge kvinder i Europa, skyldes sandsynligt EU-nikkel lovgivningen.
 
Yderligere information:
1 2 3 16