Nikkel spot-testen (DMG-test) er hyppigt anvendt til at undersøge om en metalgenstand frigiver nikkel. I testen dryppes en DMG-opløsning på en vatpind, der gnides på en genstand. Hvis der er frigivet nikkel fra genstanden, vil DMG-molekylet reagere og danne en synlig rød farve. Testen er hurtig og specifik, men er dog blevet kritiseret for ikke at være sensitiv nok – særligt på genstande med lav nikkelfrigivelse. 

Kobber er hyppigt anvendt i mange almindelige metallegeringer. I dette studier viser vi at tilstedeværelsen af kobber kan maskere en potentiel positiv nikkel spot-test. Dette sker da kobber også kan reagere med DMG-molekylet og danne en brunlig farve, hvorved en potentiel rød farve ikke vil kunne skelnes. Dette er særligt gældende for genstande med lav nikkelfrigivelse. 

Det konkluderes at testen stadig er anvendelig i undersøgelser om nikkel-frigivelse, men at en misfarvning, andet end rød, skal tolkes som et tvivlsomt resultat og må ikke betegnes som negativt, idet genstanden stadig kan have nikkel-frigivelse. 

Original overskrift: Copper release from metals may mask positive nickel spot test results

Nikkelfrigivelse fra øreringe menes at være en den primære årsag til en stadig høj rate af nye personer, der udvikler nikkelallergi. Det er reguleret i Europæisk lovgivning, hvor meget nikkel, der må frigives fra øreringe og andre piercingsmykker, men dog har flere markedsstudier, vist at denne lovgivning ikke altid er respekteret. Der findes på nuværende tidspunkt to metoder til at undersøge nikkelfrigivelse fra objekter; en præcis kvantitativ laboratorieundersøgelse i kunstig sved (EN 1811) og en mindre præcis, kvalitativ hjemme undersøgelse (DMG nikkel spot test).

I dette studie blev 304 øreringe tilfældigt indkøbt fra det danske marked. Niveauet af frigivet nikkel blev undersøgt gennem de to metoder og metoderne blev opholdt mod hinanden.

I 14.8% (45/304) af øreringe blev der fundet nikkelfrigivelse, der oversteg de europæiske grænseværdier.

Følsomheden af DMG nikkel spot testen falder ved lave niveauer af nikkelfrigivelse, og denne test egner sig ikke til eksperimentelle undersøgelse af øreringe og piercingsmykker, hvor den europæiske grænseværdi er lav. Testen kan stadig anvendes klinisk eller privat.

Original overskrift: Nickel release from metallic earrings: a surveyof the Danish market and validation of the nickel spot test

Lappetest med påføring af stoffer på ryggen, er måden for at påvise kontaktallergi overfor f.eks. metaller. I dette projekt ville vi gerne undersøge om man ved at analysere T-hjælperceller, kunne belyse om en patient er allergisk overfor nikkel, kobolt og krom. Vi fandt ved at undersøge for hukommelse T-hjælperceller, som har markører, der indikere at de kommer fra huden, en god overensstemmelse imellem lappetesten og blodprøveanalysen. Analyse af T-hjælperceller kan derfor være relevant i tilfælde hvor man mistænker en metalallergi, men ikke har hudreaktioner, som f.eks. for metaller, som indgår i proteser. 

Original overskrift: Memory T helper cells identify patients with nickel, cobalt and chromium metal allergy

På verdensplan er nikkelallergi er den hyppigste form for kontaktallergi i befolkningen. Studiet giver en opdateret oversigt over epidemiologi, eksponeringskilder, metoder for at kvantificere nikkel eksponering, nikkel hud deponering og penetration, immunologi, diagnosticering, grænseværdier for sensibilisering og elicitering, klinisk udtryk, forebyggelse og behandling.

Original overskrift: Nickel allergy and allergic contact dermatitis: a clinical review of immunology, epidemiology, exposure and treatment.

Allergisk nikkeleksem er udbredt og forårsaget af direkte kontakt med nikkel-frigivende objekter, herunder hverdagsgenstande såsom smykker og ure. Andre eksponeringskilder f.eks. på arbejdspladsen kan være relevante og nemt oversete.

Dette studie rapporterer en sygeplejerske med kronisk håndeksem forårsaget af nikkeleksponering på arbejdet. Dette bevises gennem en spot-test af metalobjekter på arbejdspladsen samt nikkelaflejring på hænderne efter en almindelig arbejdsdag.

Studiet sætter fokus på nikkel-eksponeringskilder på arbejdspladsen og har udformet en standard procedure til at hjælpe diagnosticeringen af arbejdsbetinget allergisk nikkeleksem.

Original overskrift: Diagnostic workup of occupational allergic nickel dermatitis in a nurse with multiple nickel exposures.

I dette, Letter to the editor, udtrykker forfatterne bekymring for et studie om nikkel. Forfatterne konkluderer, at Nixon et al. undersøgelsens resultater er baseret på en problematisk forenkling af den komplekse karakter af kort gentagen hudkontakt i forbindelse med nikkel allergi.

Desuden kan læsere potentielt vildledes, til at tro at korte kontakt med nikkel er uskadelig.

Original overskrift: Short contact with nickel is not harmless.

Nikkelallergi og eksem er blevet associeret med filaggrin-genmutationer i epidemiologiske undersøgelser, men mekanismerne bag er ukendte.

For at undersøge hvilke mekanismer der ligger bag, blev mus med filaggrin mangel (flaky tail (ft/ft)) undersøgt. Forfatterne fandt et øget inflammatorisk respons mod nikkel, 2,4-dinitrofluorobenzene og cinnamal i ft/ft mus sammenlignet med kontrolmus.

Resultaterne tyder på, at det øget nikkelrespons var forbundet med filaggrinmangel som var medieret af en kombination af øget nikkelindtrængning i huden og den steady-state inflammation, der findes i huden hos mus med ​​filaggrin-mangel.

Original overskrift: Mice with epidermal filaggrin deficiency show increased immune reactivity to nickel.

I et eksperimentelt studie blev 16 nikkelallergikere og 10 kontrolpersoner uden nikkelallergi eksponeret for nikkelskiver i tre 10-minutters perioder med 10 minutters intervaller. Nikkelpenetration i stratum corneum (SC) foregik hurtigt – inden for en time – og kunne måles op til 72 timer efter eksponeringen. Der blev fundet signifikant lavere nikkel mængder både på huden og i SC hos kontrol personer uden nikkelallergi. Vi konkluderer, at relativt kort hudkontakt (tre 10-minutters perioder) kan føre til tilstrækkelig deponering af nikkel på huden og penetration i SC til, at fremkalde allergisk nikkeleksem hos nikkelallergiker. Kort og gentagen berøring med nikkelfrigivende metalgenstande kan medvirke til fortsat sensibilisering og elicitation af allergisk nikkeleksem. Endvidere indikerer resultaterne, at risikoen for at udvikle nikkelallergi kan være individuelt forskellig grundet stor variation i nikkeldeponering efter hudkontakt

Original overskrift: Nickel deposition and penetration into the stratum corneum after short metallic nickel contact: An experimental study.

På trods af nikkellovgivning, er forekomsten af nikkelallergi i Europa høj for voksne (8-18%) og børn/unge (8-10%). I den nuværende lovgivning, er genstande som er i kontakt med huden i `30 minutter én gang eller 10 minutter 3 gange indenfor en periode på 2 uger´ omfattet. Der mangler viden om man kan få nikkeleksem ved kortvarig hudkontakt.

I dette klinisk eksperimentelle studie, undersøgte vi om tre 10-minutters eksponeringer med nikkel metalskiver kunne føre til nikkel eksem. Seksten nikkel allergikere og 10 kontrolpersoner uden nikkelallergi blev eksponeret for nikkel- og aluminium skiver på præ-irriteret og normal hud sv.t. begge underarme samt på normal hud sv.t. øreflipperne. I alt fik 63% af nikkelallergikere et allergisk nikkeleksem på irriteret hud og 19% på normal hud hvor der tidligere havde været eksem.

Vi konkluderer, at kortvarig hudkontakt modsvarende den nedre grænse i lovgivningen (10 min x 3) kan fremkalde allergisk nikkeleksem på hud med nedsat barriere, og hud hvor der tidligere har været eksem. Studiet støtter den nuværende lovgivning.

Original overskrift: Short contact with nickel causes allergic contact dermatitis: an experimental study