Kort kontakt med nikkel giver allergisk eksem

Nikkelallergi er hyppigt i befolkningen, i Europa er 8-18% af voksne allergiske overfor nikkel. I dag reguleres nikkelfrigivelse fra metalgenstande, hvis de er beregnet til hudkontakt i ’30 minutter én gang eller 10 minutter 3 gange indenfor en periode på 2 uger’. Der vides ikke, om man kan få nikkeleksem ved kort berøring af nikkelmetal.

Videncenter for allergi har undersøgt om nikkelallergiker og kontrol personer uden nikkelallergi kan udvikle eksem efter tre 10-minutters kontakter med nikkelskiver.

Undersøgelsen viste, at nikkelallergiker udviklede nikkeleksem på hud med nedsat barriere (63.5%) og på hud hvor der tidligere havde været eksem (19%). Ingen af kontrolpersonerne udviklede eksem efter eksponeringen.

Således kan korte berøringer med nikkelmetal være tilstrækkeligt til at udløse nikkeleksem hvis hudbarrieren er nedsat, eller der tidligere har været eksem. Tidsintervallerne i lovgivningen stemmer overens med fundene i dette studie.

Artiklen findes her.

Læse mere om nikkel allergi her.

Figurtext: A) Nikkelskive. B) Nikkeleksem udløst 24 timer efter tre 10-minutters hudkontakter med nikkelskiver på hud med nedsat barriere.

Effekten af elektrokemisk og traditionel vatpind test til undersøgelse for nikkel og kobolt frigivelse

Til hurtigt at vurdere om metalgenstande frigiver nikkel eller kobolt i konc der giver allergisk eksem er der udviklet simple spot tests. Ved anvendelse af disse dypper man vatpinde i særlige væsker og gnider dem mod genstandene til at vurdere om metallerne frigives. En positiv reaktion viser sig ved at vatpinden ændre farve fra fx hvid til lyserød hvis der frigives nikkel eller fra gul til orange hvis der frigives kobolt. Desværre er det ofte svært med sikkerhed at identificere en positiv reaktion. Ved at sætte samtidig strøm til metalelementerne kan man øge metalion frigivelsen hvormed det er lettere at se et farveskifte. I denne undersøgelse har vi sammenlignet spot test undersøgelse for hhvis nikkel og kobolt frigivelse ved at anvende den klassiske vatpindstest og en ny test med samtidig strømgivelse. Vi konkluderer at testen er bedre for nikkel, men dårligere for kobolt.

Originale overskrift: Electrochemical Screening Spot Test Method for Detection of Nickel and Cobalt Ion Release From Metal Surfaces.

Nikkel i legetøj kan give allergi

Nikkelallergi ses både hos børn og voksne og opstår efter gentagen eller tæt vedvarende kontakt med metal genstande, der frigiver nikkel.  Selv om nikkelallergi har været faldende efter regulering af nikkelfrigivelsen fra metalgenstande i tæt kontakt med huden blev indført, er der stadig forbavsende mange børn, som får nikkelallergi.

I et dansk studie af allergi hos børn, som bliver henvist til allergitestning, sås nikkelallergi hos 14,5 % af de 1-4 årige og hos 8,5 % af de 5-9 årige.  De hyppigste årsager var smykker og spænder.  Det er flere gange blevet foreslået at legetøj kunne være en overset kilde til nikkelallergi hos børn.

I et tidligere studie undersøgtes 212 stykker legetøj, hvoraf 34,4 % have metaldele, som man kunne komme i hudkontakt med og som frigav nikkel. I et nyt studie fra Hud-og Allergiafdelingen, Herlev-Gentofte Hospital undersøgtes om håndtering af sådan legetøj giver afsmitning af nikkel til huden. Tre stykker legetøj fra den tidligere undersøgelse, som frigav nikkel, blev håndteret i 30 sekunder af 2 raske forsøgspersoner, som i en legesituation. Efterfølgende undersøgtes huden for nikkeldeponering ved hjælp af spot-testen: dimethyl glyoxim test. Nikkeldeponering på huden blev fundet efter håndtering af 2 af de 3 stykker legetøj.

Studiet viser at selv kort tids leg med legetøj, der har metaldele, der firgiver nikkel, kan afsætte en mængde nikkel på huden, som giver risiko for nikkelallergi.

Se film om nikkelallergi på  Videncenter for allergis hjemmeside.

Link til artiklen om legetøj (på engelsk).

Link til artikel (på engelsk) om allergi hos børn.

Ny nikkelrapport

En nikkelregulering blev indført i Danmark i 1990 på grund af en høj forekomst af nikkelallergi, især blandt kvinder. I 1994 blev der indført en lignende nikkel regulering i alle EU-lande, som blev fuldt implementeret i 2004.

En ny undersøgelse viser, at reguleringen har været effektiv til at reducere nikkelallergi, hvilket har ført til store samfundsøkonomiske besparelser. På trods af at problemet med nikkelallergi er faldende, så er der alligevel en væsentlig del af unge kvinder, ca. 10%, som stadig blive allergiske over for nikkel.

I undersøgelsen kortlægges hvilke genstande ca. 500 nikkelallergiske personer har reageret over for ved et spørgeskema. Blandt kvinder var øreringe, fulgt af knapper, spænder, ure, de hyppigste årsager til udslæt både første gang og senere. Mænd rapporterede at de hyppigst reagerede på ure og bæltespænder.

Øreringe og ørestikker udgør et særligt problem på grund af hudpenetrationen. Rapporten rejser spørgsmålet om den nuværende nikkelregulering er tilstrækkeligt beskyttende mod nikkelallergi, særligt hvad angår øreringe.

Læs den nye rapport

Læs artiklen i Jyllands-Posten

Læs mere om nikkelallergi

Se film om nikkelallergi

Nikkel bindes i huden

Nikkel kan give allergi ved kontakt med huden.  I hudens yderste lag findes proteinet filaggrin, som er vigtig for hudens barrierefunktion, herunder evnen til at tilbageholde uønskede stoffer.
Ca. 10 % af befolkningen har en arvelig mangel på filaggrin via mutationer i det gen som styrer filaggrindannelsen i hudens yderste lag. Man har i befolkningsundersøgelser fundet, at personer med arvelig filaggrinmangel har en større hyppighed af allergisk nikkeleksem.
I denne undersøgelse fandt forskerne, at filaggrin kan binde nikkel. Dette kan betyde at nikkel nemmere trænger ned gennem huden hos personer der mangler, eller har nedsatte mængder af filaggrin i hudens yderste lag. Det vil betyde at immunsystemet udsættes for større mængder nikkel og at risikoen for nikkelallergi vil være øget, hvis man mangler filaggrin i huden.
Yderligere information:

Nikkelallergi i Europa

Nikkel er den hyppigste årsag til hudallergi og er ofte forbundet med brug af nikkelfrigivende smykker. I EU introduceredes lovgivning, der begrænser nikkelfrigivelsen fra smykker og andre forbrugergenstande i 1994, med ikrafttræden i 2001, og er nu en del af REACH-lovgivningen.
I en ny artikel analyseres data fra 180.390 patienter, som alle var blevet testet for nikkelallergi fra Danmark, Tyskland, Italien og England i perioden mellem 1985 og 2002 til 2010.
Et statistisk signifikant fald i hyppigheden af nikkelallergi sås blandt unge danske, tyske og italienske kvinder under 30 år. I England sås et tilsvarende fald, men først fra 2004.
Faldet i allergi over for nikkel blandt unge kvinder i Europa, skyldes sandsynligt EU-nikkel lovgivningen.
Yderligere information:

Mænd kan også få nikkelallergi

Nikkelallergi er mange gange hyppigere blandt kvinder end mænd.

I en befolkningsundersøgelse fra 2006 var der 1,0% af danske mænd og 10% af danske kvinder, der havde nikkelallergi.
Elektrisk barbering kan være en årsag til nikkelallergi og ansigtseksem. Eksemet kan være langvarigt da der kan gå lang tid før årsagen erkendes.
Tidligere undersøgelser har vist nikkelfrigivelse fra 3 ud af 4 skæreblade på elektriske barbermaskiner, hvor nikkelpartikler frigives til huden under barbering.
Den samtidige mekaniske påvirkning under barbering med små traumer af huden er med til at fremme at allergi opstår.
Læs mere om:

Nikkeleksem forårsaget af computer

Nikkel, der frigives fra blanke metalgenstande, kan give allergi. Ca. 10% af yngre danske kvinder har nikkelallergi pga. langvarig kontakt med smykker, knapper og lignende. Mobiltelefoner med metaloverflader er en af de nyere årsager til nikkelallergi.
En computer med blank metaloverflade (laptop) vistes i en ny artikel at være overfladebehandlet med nikkelholdig materiale. Brugeren af computeren udviklede efter ugers brug kløende eksem på håndkanten, der hvilede på computeren under brug. Allergitest viste nikkelallergi. Brugeren havde aldrig haft hverken eksem eller allergi før. Undersøgelse af computerens overflade viste et indhold af nikkel på mellem 1,9 – 3,2% og at der var nikkelfrigivelse fra overfladen – men inden for det lovlige.
Computere kan være en overset årsag til nikkelallergi og eksem på hænder.
Læs mere om:

Mobiltelefoner kan stadig være årsag til nikkelallergi

Mobiltelefoner

Videncenteret undersøgte i 2008 41 mobiltelefoner på det danske marked (fra to producenter) og fandt, at 19,5 % (8 stk.) frigav nikkel i en mængde, som vil kunne give nikkelallergi/eksem. Denne undersøgelse blev foretaget, efter at lægerne i Hudafdelingen på Gentofte Hospital havde set flere kvinder med allergisk nikkeleksem i ansigtet forårsaget af mobiltelefoner.

På baggrund af denne undersøgelse besluttede Europa-Kommissionen i januar 2009, at mobiltelefoner også skulle overholde de grænser for nikkelfrigivelse, der gælder for fx. smykker.

I 2009 undersøgte Miljøstyrelsen henholdsvis 27 og 20 mobiltelefoner for nikkelfrigivelse og fandt, at 3,7 % og 25 % frigav nikkel.

I den nye undersøgelse fandt vi, at 19,5 % af mobiltelefonerne frigav nikkel fra et eller flere steder på overfladen fx. fra knapper, metalramme og kameralinse.

Se liste over testresultater

Nikkelfrigivelsen er målt ved en spot-test (dimethyl glyoximtest), som man selv kan udføre.

Se hvordan testen udføres

RÅD

Det tilrådes at teste den konkrete telefon, man har købt eller påtænker at købe, for nikkelfrigivelse, da mobiler af samme fabrikat og model kan være produceret forskelligt.

Årsager til nikkelallergi

I 2010 opgjorde vi hvilke genstande, som patienter med nikkelallergi var udsat for, og som viste sig at frigive nikkel. Undersøgelsen drejede sig om patienter med nikkelallergi, der blev set på hudafdelingen, Gentofte Hospital fra oktober 2007 til oktober 2009. Mobiltelefoner var øverst på listen. I alt 12,1 % af de genstande, som frigav for meget nikkel, var mobiltelefoner efterfulgt af briller og hårspænder med 9,1 %. I bunden af listen lå øreringe med 1,5 % af de genstande, der var positive for nikkelfrigivelse.

Se hele listen her

I det lange perspektiv har smykker, spænder, knapper mm. været den dominerende årsag til nikkelallergi. Det var også primært disse genstande, som blev omfattet af nikkeldirektivet, da det blev indført. De mange mobiltelefoner, som er fundet positive i dette og det nye studie, viser, at man som nikkelallergiker skal være opmærksom på nye udsættelser, der kan give allergi, og at mobiltelefonmarkedet endnu ikke har vænnet sig til reguleringen.

Læs mere om nikkelallergi

Se film om nikkelallergi

Nikkel på arbejdspladsen

Siden 1991 har det været forbudt at markedsføre artikler, som er beregnet til at komme i direkte og langvarig kontakt med huden, og som kan frigive nikkel fra fx smykker, spænder, knapper, ur og lignende metalgenstande. Kravet er, at der højst må frigives 0,5 µg/cm2 nikkel/uge. Reglen er nu en del af den europæiske kemikalieregulering REACH.

Ud over eksemplerne med smykker og metaldele i beklædningsgenstande er det ikke nærmere defineret hvilke genstande, der er omfattet af reglen, men som led i den øgede brug af mobiltelefoner, har Europa-Kommissionen også nævnt, at mobiltelefoner er omfattet af reglen. Europa-Kommissionen har nu også defineret, hvad man forstår ved “langvarig kontakt med huden”, og udtalt, at man med “langvarig kontakt med huden” forstår en halv times daglig kontinuerlig kontakt, eller hvis der er spredt kontakt over dagen, så sammenlagt én time fordelt over dagen. Det betyder, at fx værktøj, som er beregnet til at være i kontakt med huden i mere end de nævnte tidsrum, også skal overholde nikkelgrænsen om, at der højst må frigives 0,5 µg/cm2 nikkel/uge.

Miljøstyrelsen er myndighed og Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion fører kontrol med reglerne.

Læs mere

1 2 3 4 18