Allergifremkaldende stoffer forekommer ofte samme i produkter, der anvendes på huden fx. parfumer, cremer og hårfarver. Alligevel ved man relativt lidt om, hvorvidt stofferne virker kraftigere på immunsystemet i blandinger, end når man bare udsættes for dem enkeltvis.

 

I et forsøg udsattes mus for allergifremkaldende parfumestoffer enkeltvis og i kombinationer af tre stoffer sammen. Den allergiske reaktion var kraftigere, når musene blev udsat for de tre stoffer sammen end enkeltvis, og det gjaldt både i sensibiliseringsfasen, hvor allergien opstår, og i eliciteringsfasen, hvor man får symptomer af sin allergi.

Liposomer og andre vesikelsystemer bruges i stigende grad i kosmetik og topikale lægemidler, men effekten af denne indkapsling er kun sparsomt belyst. Dette studie undersøger hvordan allergenerne isoeugenol, dinitro-chloro-benzen og kaliumdikromat indkapslet i liposomer, ethosomer og polycaprolacton påvirker sensibiliseringsfasen i en musemodel. Sensibiliserings testen ”The Local Lymph Node Assay”, der er valideret og godkendt af OECD og FDA, anvendes.

 

Forsøgene viser, at ethosomer øger de lipofile allergeners (isoeugenol og dinitro-chloro-benzene) sensibiliseringsegenskaber, hvorimod polycaprolacton beskytter mod sensibilisering. Indkapslingen af kaliumdikromat i alle tre vesikelsystemer har ingen effekt på sensibiliseringen. Hvorvidt størrelsen af vesiklerne spiller en rolle er uklart, da der fremkommer modsat rettede resultater.

Baggrund

Parfumestoffer er hyppig årsag til kontaktallergi; herunder er kosmetiske produkter den vigtigste årsag til parfumeallergi. Kosmetiske produktgrupper (deodoranter, cremer, shampoo etc.) har forskellige funktioner og anvendes derfor forskelligt med forskellige sammensætninger af ingredienser. Nogle produktgrupper kunne derfor potentielt være mere tilbøjelige til at spille en rolle i udviklingen af allergisk kontakteksem end andre.

 

Formål

At afgøre, hvilke kosmetiske produktgrupper som er forårsag til parfumeallergi blandt danske eksempatienter.

 

Metode

Et databasestudie baseret på data indsamlet af medlemmer af den Danske Kontaktdermatitis Gruppe. I alt blev 17.716 eksempatienter konsekutivt epikutantestet med parfumemarkører fra den Europæiske basisserie (2005 til 2009). Resultater: 10,1 % havde parfumeallergi, heraf havde 42,1 % et kosmetisk produkt som årsag. Deodoranter tegnede sig for 25 % og parfumerede cremer for 24,4 %. En kønsforskel var tydelig, specielt blandt patienter med allergi forårsaget af deodorant, som var hyppigere hos mænd (OR 2,2) end hos kvinder. En korrelation blev observeret mellem deodoranter anført som årsag til allergi og allergi opdaget af parfumemarkørne fragrance mix II (FM II) og hydroxyisohexyl 3-cyclohexene carboxaldehyde.

 

Konklusion

Deodoranter var den eksponering, som hyppigst var årsag til parfumeallergi, især blandt mænd. Det kunne se ud som om, at deodoranter har en usund sammensætning af de parfumestoffer, der udgør FM II.

Dette review opdaterer læseren om sammenhængen mellem det at have allergi over for et eller flere metaller og risikoen for at udvikle komplikationer, efter man har fået indsat et implant eller lignende i kroppen.

Parfumestoffer er en hyppig årsag til allergisk kontakteksem. EU's kosmetikbekendtgørelse kræver, at 26 specifikke parfumestoffer skal deklareres på ingredienslisten af kosmetiske produkter. Vi har foretaget en undersøgelse af hyppigheden af allergi over for de 26 parfumestoffer og vurderet deres betydning i udredning af parfumeallergi.

 

Undersøgelsen er en retrospektiv undersøgelse baseret på data fra Dermato-allergologisk afd, Gentofte UniversitetsHospital. Eksempatienter (n = 1508), der var epikutantestet med de 26 parfumestoffer, blev inkluderet. Resultaterne viste, at 115 (7,6 %) havde en allergi over for et eller flere af de 26 parfumestoffer. De parfumestoffer, som hyppigst var årsag til allergi, var Evernia furfuracea (n = 50), Evernia prunastri (n = 31) og hydroxyisohexyl 3-cyclohexene carboxaldehyde (n = 24). Inkluderer man de øvrige screeningsmarkører for parfumeallergi (fragrance mix I, fragrance mix II og Myroxylon pereirae) fandt man, at 196 personer (13,0 %) havde en parfumeallergi. Såfremt de 26 individuelle parfumestoffer ikke var med i udredningen for allergi var 23 personer (11,7 %) ikke blevet identificeret med en parfumeallergi. Størstedelen (75,7 %) af de positive epikutantestreaktioner over for de 26 parfumestoffer var klinisk relevante reaktioner.

 

Konklusion: Allergi over for de 26 individuelle parfumestoffer forekom hos 7,6 % af eksempatienter undersøgt for allergi. Det er af stor værdi at inkluderere de 26 parfumestoffer i udredning af allergi, da det hjælper med at identificere allergier, der ellers ville være gået ubemærket hen. De vigtigste eksponeringer til parfumeallergisk kontakteksem var kosmetik (95,8 %), navnlig cremer, shampoo og parfumer.

Denne oversigtsartikel beskriver status for vores viden vedrørende biomonitering, dvs. måling af kemiske stoffer i biologisk væv, som fx. blod og urin set specielt i forhold til kontaktallergi 

For bare 30 år siden blev allergisk kontakteksem blandt børn opfattet som sjældent forekommende. Siden har flere studier fra hele verden imidlertid vist, at allergisk kontakteksem ikke blot er en hyppig diagnose i den voksne patientpopulation, men også er særdeles relevant i den pædiatriske. Prævalensen af allergisk kontakteksem blandt børn synes ydermere at være stigende. I 1999 fandt man ved gennemgang af litteraturen en prævalens af allergisk kontakteksem på 14,5-70 % i udvalgte børn.

 

I denne artikel gennemgår vi de undersøgelser, der er publiceret igennem det seneste årti omkring hyppigheden af positive lappeprøver og allergisk kontakteksem i den pædiatriske befolkning, og giver en oversigt over de vigtigste fund.

 

I den aktuelle litteratur blev der rapporteret positive lappeprøver hos 26,6-95,6 % i udvalgte grupper af børn. Den tilhørende relevans var 51,7-100 %. De hyppigste allergener var nikkel, kobolt, thimerosal, og parfume. Vores gennemgang af litteraturen viser, at individuelt tilpasset lappetestning øger antallet af relevante reaktioner. Børn med atopisk dermatitis er lige så hyppigt sensibiliseret over for allergener som børn uden tidligere atopisk dermatitis, og der er ingen forskel forbundet med køn. Børn og voksne kan testes med samme koncentrationer af allergener.

 

Sammenfattende støtter vores resultater formodningen om, at forekomsten af allergisk kontakteksem blandt børn er stigende over tid, alternativt er det udtryk for en øget bevidsthed.

Denne artikel viser, at kun en lille andel (0,007 %) af 557 billige øreringe købt i storbyer Thailand og Kina frigiver kobolt-ioner i mængder, der kan give koboltallergi og eksem.

Denne kasuistik beskriver udredningen af en særdeles nikkelallergisk patient ved hjælp af kemiske analyser. Den viser bl.a., at nedslidning af beskyttende legeringer på smykker kan medføre betydelig nikkelfrigivelse fra smykker.

I studiet afprøves den guideline som Dansk Kontaktdermatitis Gruppe har udviklet til klassifikation af håndeksem i kliniske og aethiologiske typer. Studiet omfatter 710 håndeksempatienter, der er set i dermatologisk speciallægepraksis i løbet af 1 år. Der blev ikke fundet nogen klar sammenhæng mellem håndeksemets årsag (aethiologi) og udseende (morfologi), hvorfor der altid skal gennemføres en eksponeringsanalyse og allergitest. En særlig type af håndeksem-det hyper-keratotiske palmare eksem- blev identificeret som en særlig undertype, der ofte sås hos ældre mænd og ofte opstået uden der kunne påvises en relation til miljøpåvirkninger.