Tag: Konserveringsmidler

Nyheder der omhandler konserveringsmidler

Allergi over for MI falder efter ny lovgivning

Allergi over for konserveringsmidlet methylisothiazolinone (MI)har været eksplosivt stigende i alle europæiske lande siden det blev tilladt i kosmetik i 2005. De indledende trin til lovgivning blev taget i 2013 i EU kommissionen. Forbud mod brug af MI i såkaldt leave-on kosmetik, dvs. produkter der bliver på huden såsom cremer, trådte kraft i 2017 ligesom de tilladte mængder i sæbeprodukter blev stærkt reduceret.

Videncenter for Allergi har i et internationalt samarbejde fulgt op på forekomsten af ​​kontaktallergi over for MI i 11 europæiske lande i årene 2015-2017 samt årsager til allergi. Hyppigheden af MI allergi blev halveret fra 6% i 2015 til 3% i 2017, samtidig sås at den andel hvor man kunne finde en aktuel årsag (kilde) til allergien faldt.

Andelen hvor kun leave-on kosmetik var årsag til allergien fladt fra 24.8% i 2015 til 9% i 2017. I 2017 var over halvdelen af tilfældene af MI allergi forårsaget af kontakt med sæbe-produkter (rinse-off), hvor MI fortsat er tilladt, men i mindre mængder end tidligere; hudholdningsprodukter fx opvaskemiddel udgjorde også en stor gruppe.

Der er således en begyndende effekt af den lovgivningsmæssige begrænsning i brugen af MI som konserveringsmiddel, som blev introduceret for at nedbringe antallet af personer med MI allergi. De kommende år vil vise om yderligere lovgivningsmæssige tiltag er nødvendige

Værdien af at forebygge 1000 nye tilfælde af MI-allergi er tidligere blevet beregnet af COWI til en samfundsøkonomisk gevinst på ca. 360 mio.kr. per år.

Læs om MI allergi.

Link til artikel på engelsk.

Læs COWIs rapport.

Hudallergi over for formaldehyde forbliver hyppig

Formaldehyde er et konserveringsmiddel som hyppigt anvendes i vandbaserede kosmetik – og hygiejneprodukter for at forhindre mikrobiel vækst. Ud over ren formaldehyde findes der også stoffer der frigiver formaldehyde når de kommer i kontakt med vand; såkaldte formaldehyde-frigivere. Man kan blive allergisk over for både formaldehyde og formaldehyde-frigivere. Videncenter for Allergi undersøgte udviklingen, i kontaktallergi over for formaldehyde og formaldehyde-frigivere, over en ti års-periode ved at analysere data fra 8463 allergitestede patienter på Gentofte Hospital (2007 – 2016). Patienter blev lappetestet for formaldehydallergi med to koncentrationer af stoffet (1% og 2%) samt for 5 formaldehyde-frigivere.

Den samlede hyppighed af kontaktallergi over for formaldehyde 1% var på 1.5% og et-års-hyppigheden var faldende i ti-årsperioden. Derimod var hyppigheden af kontaktallergi over for formaldehyde 2% uændret i løbet af testperioden og i alt havde 2.4% af de undersøgte patienter kontaktallergi over for formaldehyde 2%. Omkring en tredjedel af de patienter, der var allergiske over for formaldehyde, havde også en positiv lappetest over for mindst en af de 5 formaldehyde-frigivere. Quaternium-15 var den hyppigste formaldehyde-frigiver. På trods af en faldende hyppighed af kontaktallergi over for formaldehyde 1%, forbliver kontaktallergi over for formaldehyde og formaldehyde-frigivere stadig hyppig.

Læs mere omkring konserveringsmidler i kosmetik på vores hjemmeside.

Link til artiklen.

Billede fra colourbox.dk

Nye regler for MI i maling og rengøringsmidler

Medlemslandene i EU har netop vedtaget (den 20. februar 2018), at sænke grænseværdien for, hvornår blandinger som maling og rengøringsmidler skal faremærkes, hvis de indeholder det allergifremkaldende stof MI. Grænseværdien bliver mere end 600 gange lavere.

Fremover bliver maling, rengøringsmidler og andre kemiske blandinger mærket som allergifremkaldende, hvis de indeholder 0,0015 % (15 ppm) eller mere af konserveringsmidlet MI og MI skal fremgå som indholdsstof i deklarationen/sikkerhedsdatabladet ned til koncentrationer på 0,00015 % (1,5 ppm). Grænserne er sænket fra de generelle 1 % for advarselsmærkning og 0,1 % for indholdsdeklaration.

MI og MI-lignende stoffer findes ifølge en ny europæisk undersøgelse fra Videncenter for Allergi i mere end 90 % af vandbaserede malinger.  MI kan give allergiske symptomer både ved kontakt med huden og ved afdampning fra fx maling til indemiljøet.

I en årrække har der været et stærkt stigende antal tilfælde af MI allergi i EU landene, herunder Danmark. De fleste tilfælde er forårsaget af kosmetiske produkter, som cremer og sæber, en væsentlig del også via maling og rengøringsmidler. I 2017 blev det besluttet at forbyde MI i den type kosmetik, som bliver på huden fx cremer samt at begrænse brugen i kosmetik, der vaskes af huden som sæber.

Den nye beslutning om mærkning og deklaration af andre typer produkter, såkaldte kemiske blandinger, vil betyde at personer med MI allergi i højere grad har mulighed for at undgå produkter, de ville få allergiske symptomer af og i et længere perspektiv at antallet med MI allergi vil falde.

Danmark har en stor del af æren for den nye lave grænseværdi, fortæller kontorchef i Miljøstyrelsens kemikalieenhed, Isabelle Navarro Vinten på Miljøstyrelsens hjemmeside.

Beslutningen vedrørende MI og en række andre stoffer, der blev stemt om ved samme lejlighed, forventes at blive bindende fra slutningen af 2019. Den præcise dato kendes ikke endnu.

Se nyheden på Miljøstyrelsens pressemeddelse. (Nyheden findes ikke længere på Miljøstyrelsens hjemmeside)

Læs mere om MI allergi på Videncenterets side.

Allergi over for methyldibromo glutaronitrile kan stadig være relevant

Forekomsten af ​​kontaktallergi over for konserveringsmidlet methyldibromglutaronitril (MDBGN) er faldet dramatisk siden brugen i kosmetik blev forbudt i EU i 2005 for stay-on kosmetik og i 2008 for rinse-of kosmetik. Således har en tidligere opgørelse fra Videncenter for Allergi vist, at der stort set ikke påvises aktuelle udsættelser (nuværende relevans) hos personer med MDBGN allergi.

I en ny artikel præsenteres to tilfælde af kontaktallergi forårsaget af udsættelse for dels vaskemiddel og dels solcreme. Vaskemidlet var beregnet til rengøring af læder og patienten havde anvendt det til at vaske sine ridehandsker, solcremen var købt på en ferie uden for EU. Undersøgelsen viser at forbrugere stadig kan være udsat for konserveringsmidler I kosmetiske produkter købt uden for EU eller i husholdnings eller hobbyprodukter, selv om det er sjældent.

Læs om allergi over for konserveringsmidler.

Foto: Colourbox.dk

Forbud mod MI i leave-on produkter næsten overholdt

Næsten 10 måneder efter det blev forbudt at markedsføre kosmetiske leave-on produkter med MI (Methylisothiazolinone), har Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion været ude og kontrollere at forbuddet bliver overholdt. Etiketterne blev kontrolleret på ca. 700 kosmetiske produkter fra ca. 300 forskellige kosmetikmærker der bliver solgt i større butikskæder og i en netbutik.

Kontrollen viste at langt de fleste overholder de nye krav til MI indholdet i leave-on kosmetik.  Ud af de ca.700 produkter var der dog 4 produkter der indeholdte MI, 3 hårprodukter og én håndcreme. Kemikalieinspektionen har indskærpet et salgsstop mod alle 4 produkter.

Mi er et konserveringsmiddel som er effektivt til at bekæmpe bakterier og svampe. Allergi over for MI har været stigende siden det blev tilladt i kosmetik i 2005, og blev derfor forbudt at bruge i leave-on produkter i februar 2017. MI allergi er også rapporteret forårsaget af andre produkter som vandbaseret maling, briller, strygevand, vaskesvampe, læderprodukter og etiketter, som ikke alle har ligeså skærpet krav til hvor meget MI de må indeholde.

Hvis du har MI allergi skal du undgå kontakt med produkter der indeholder MI og være opmærksom på at ophold i nymalede rum kan medføre luftbåren eksem.

Læs Miljøstyrelsens nyhed. (nyheden findes ikke længere på Miljøstyrelsens hjemmeside)

Kontrolindsatsen kan læses her (under 2017)

Læs mere om MI.

Foto: Colourbox.dk

Allergi over for MI forårsaget af vandbaseret maling

Allergi over for methylisothiazolinone (MI) har været eksplosivt stigende i alle europæiske lande siden det blev tilladt i kosmetik i 2005.  I februar 2017 blev brugen af MI i kosmetiske produkter, der bliver på huden, forbudt i EU og de tilladte mængder i sæbeprodukter stærkt reduceret.

MI er et konserveringsmiddel, som er effektivt til at bekæmpe bakterier og svampe. MI og beslægtede stoffer (MCI; BIT;OIT) anvendes i mange ikke-kosmetik produkttyper.

Vandbaseret maling har været særligt hyppigt beskrevet som årsagen til MI allergi, både ved direkte berøring og efter ophold i nymalede rum, hvorfra MI afdamper til luften og giver anledning til udbredte udslæt, hvis man opholder sig i rummet i længere tid. Videncenter for Allergi har tidligere publiceret analyser af vandbaserede malinger købt i Danmark og fundet at MI var i malingerne i mere end 90 % af produkterne og ofte i relativt høje koncentrationer.

Sammenslutningen af franske hudlæger har lige offentliggjort en analyse af 44 patienter med MI eller MCI allergi, som var relateret til maling. I de fleste tilfælde var der tale om private udsættelser. Mange havde meget svært eksem, der krævede tabletbehandling med immundæmpende medicin, indlæggelse og/eller sygemelding. Flere havde udover symptomer fra huden også slimhindesymptomer fra fx øjne/næse eller lunger.
Typisk måtte patienterne flytte ud af de nymalede rum i 5½ uge, før de igen kunne opholde sig der uden at få symptomer. En ud af fem vidste i forvejen godt de havde MI eller MCI allergi, men havde ikke kunne undgå udsættelsen p.g.a. manglende oplysninger om MI indhold i malingerne.

I 2015 besluttede sammenslutningen af malingproducenter at deklarere indhold af MI i sikkerhedsdatabladet for nyproducerede malinger ned til en koncentration på 0,015 %. I marts 2016 forslog en ekspertkomité i EU under REACH forordningen at MI skal faremærkes, hvis det er i kemiske produkter, som maling i 0,015 % og deklareres hvis det er til stede i over 0,0015 %. Dette vil være et stort fremskridt, men det er fortsat ukendt hvornår denne beslutning træder i kraft.

MI allergi er også rapporteret forårsaget af andre produkter som briller, strygevand, vaskesvampe, læderprodukter og etiketter, som ikke alle vil være omfattet af de nye krav.

Der bør være fuld indholdsdeklaration på alle typer produkter, således at forbrugere og arbejdere har mulighed for at være informeret om indhold af allergifremkaldende stoffer – uanset koncentration- og kunne undgå udsættelse.

Link til artikel om afdampning af MI fra maling på engelsk.

Link til artikel fra de franske hudlæger på engelsk.

Læs om MI allergi.

Foto: Colourbox.dk

Allergi over for kemiske stoffer hos børn med atopisk eksem

Atopisk eksem er en sygdom, der ses hos ca. 20 % af børn. Eksemet debuterer oftest før 2 års alderen, hvor det i starten ses i ansigtet og på knæ, underben og underarme, senere typisk i albuebøjninger, knæhaser og på hænder. Det atopiske eksem har en stærk arvelig (genetisk) komponent og optræder hyppigt hos børn af forældre som selv har atopisk eksem, astma og/eller høfeber.  Miljøfaktorer spiller også i varierende grad en rolle for atopisk eksem. Det har ofte været diskuteret om allergi over for kemiske stoffer (kontaktallergi) er en væsentlig årsag til initiering og/eller forværring af atopisk eksem.

I denne artikel har forskere fra Videncenter for Allergi sammen med hudafdelingen i Århus og Hud-og Allergicentret i Odense gået sammen om at gennemgå den eksisterende videnskabelige litteratur.

Vi identificerede 436 videnskabelige artikler, hvoraf 31 kunne anvendes i undersøgelsen. Resultaterne var ikke entydige, men det stod klart at kontaktallergi er et almindeligt problem hos børn med atopisk eksem, især med hensyn til allergi over for visse allergener som metaller og ingredienser i hudplejeprodukter.

Det anbefales at børn med atopisk eksem bruger uparfumerede fugtighedscremer, med så få indholdsstoffer, som muligt og med konserveringsmidler med så lav allergirisiko som muligt. Udredning for allergi over for kemiske stoffer foregår ved en hudtest, kaldet epikutantest. Epikutantest bør overvejes hos børn med atopisk eksem, hvis eksemet er svært at behandle i ro eller hvis sygehistorien tyder på der kan være en komplicerende allergi fx ved sommerforværring i eksemet (allergi over for blomster), svært eksem på fødder (allergi over for sko) eller eksem på både hænder og fødder.

 

Link til artiklen på engelsk

Læs om forskellige årsager til eksem

Invitation til Ph.d. forsvar 02/06/2017

Fredag d. 2. juni kl. 14.00 skal Læge Jakob Ferløv Schwensen forsvare sin Ph.d med titlen “Contact Allergy to Methylisothiazolinone – Observational and Experimental Studies”.

Alle er velkomne til at deltage. Forsvaret vil forgå i Store Auditorium, Gentofte Hospital, Kildegårdsvej 28, opgang 10A, 2900 Hellerup, med efterfølgende reception.

Se invitationen her.

Download den danske resume her.

Download Ph.d afhandlingen her.

Krydsallergi mellem isothiazolinoner

Krydsallergi betyder at man har udviklet allergi over for et stof men også reagerer over for andre kemisk beslægtede stoffer.

Stoffet methylisothiazolinone (MI) anvendes som konserveringsmiddel både i forbrugerprodukter og i arbejdsmiljøet. I de sidste 10 år har flere og flere personer fået allergi over for MI. Derfor er MI tidligere i år blevet forbudt i kosmetik beregnet til at blive på huden (stay-on). Der findes andre isothiazolinoner som enten anvendes både i kosmetik og arbejdsmiljø (MCI-MI), eller kun i arbejdsmiljøet: OIT (octylisothiazolinone) og BIT (benzisothiazolinone). Det er vigtigt at vide om personer med MI allergi kan anvende produkter med disse isothiazolinoner uden problemer.

I en lige offentliggjort videnskabelig artikel undersøges om mus der er gjort allergiske over for MI vil udvikle allergiske symptomer ved udsættelse for MCI-MI, OIT eller BIT. Eksperimentet viste, at der er krydsreaktivitet mellem MI og de 3 andre isothiazolinoner. Det betyder at personer med MI allergi vil kunne få symptomer af at blive udsat for fx BIT, hvis udsættelsen er tilstrækkelig stor.

Det vil heller ikke være hensigtsmæssigt at tillade nogen af disse andre isothiazolinoner i kosmetik.

Dette studie indgår i en Ph.d.-afhandling om isothiazolinoner, som blev forsvaret tidligere i år.

Link til resumé af artiklen på engelsk.

Læs om MI allergi.

Læs Ph.d. afhandlingen.

Slut med MI i kosmetik

Fra i går må kosmetiske produkter, der bliver på huden, ikke længere indeholde det meget allergifremkaldende konserveringsmiddel MI(methylisothiazolinone).

MI findes i mange produkter, men fra i går må din bodylotion, make-up, deodorant og andre kosmetiske produkter der bliver på huden, ikke længere indeholde MI. Det er resultatet af et nyt EU-forbud mod MI i såkaldte ”leave on”-kosmetik, der netop er trådt i kraft.

MI er skyld i, at der er sket en stigning i antallet af allergitilfælde, og Danmark har længe presset på for at få EU til at begrænse brugen af MI, fortæller Miljøstyrelsens kosmetikekspert, Bettina Ørsnes Larsen i en pressemeddelelse.

“Det nye forbud er blandt andet blevet til, fordi vi med hjælp fra Videncenter for Allergi har skaffet den nødvendige dokumentation, der viser, at MI er allergifremkaldende. Den viden danner grundlag for forbuddet,” siger hun.

Miljøstyrelsen planlægger i løbet af 2017 en kontrolindsats, der vil se på, om forhandlerne lever op til de nye regler.

Læs miljøstyrelsens pressemeddelelse. (linket findes ikke længere)

Kontrolindsatsen kan læses her (under 2017)

Læs mere om MI.

1 2 3