En ny undersøgelse, der sammenligner nikkelspottesten eller dimethylglyoxime (DMG)-testen med en kemisk analyse, viser, at hvis testen er positiv – dvs. afslører, at den testede genstand frigiver for meget nikkel – så er det korrekt i 97,5 % af tilfældene.

 

Nikkelallergikere kan derfor være ret sikre på, at de skal undgå tæt hudkontakt med genstande, som DMG-testen finder som positive.

Til gengæld skal de være opmærksomme på, at de ikke altid kan stole på et negativt udfald: Testens sensitivitet var kun 59,3 %, hvilket betyder, at den nogle gange overser genstande, der frigiver for meget nikkel. Risikoen for nikkelallergi og allergisk eksem er øget ved nikkelfrigivelse på over 0,5 μg/cm2/uge, hvilket også er den mængde nikkel, der udløser en positiv – lyserød – DMG-test.

 

Selvom et smykke er allergifremkaldende, er det dog ikke nødvendigvis ulovligt. Lovgivningen tillader nemlig, at genstande frigiver op til ti gange.

Ved hjælp af data fra befolkningsundersøgelsen i Glostrup, blev en eventuel sammenhæng mellem håndeksem og filaggrin genotype undersøgt.

 

Filaggrin genet koder for et protein, der er vigtigt for hudens barrierefunktion. 3.335 personer blev genotypet og svarede på et spørgeskema. Der blev fundet en positiv sammenhæng mellem det at have en filaggringendefekt og rapportere håndeksem blandt personer med atopisk eksem, mens der ikke var nogen sammenhæng for personer uden atopisk eksem.

Personer med flere end tre kontakt allergier er ofte meget plagede af deres allergier. Det er uvist om personer med mange allergier er mere sårbare overfor at udvikle allergi, og om de reagerer anderledes, når de har en allergi.

 

I artiklen er en gruppe af personer med mange allergier og en gruppe af raske eksperimentelt forsøgt tilført en allergi med et stof, der er ufarligt og ikke mødes naturligt i miljøet.

 

Gruppen af personer med mange allergier fik ikke nemmere allergi end de raske, til gengæld reagerede de lidt kraftigere, og der skulle ikke så meget til for at udløse allergien. 

På basis af 8 patienter med filaggrin-genmutationer foreslås det, at håndeksem blandt disse patienter har en distinkt morfologi. Eksemet sidder typisk på hånd- og fingerrygge. Det er fissureret, der er sparsom involvering af håndflader og håndled med nogen aktivitet.

De fleste kosmetiske produkter indeholder konserveringsmidler. Allergier over for konserveringsmidler er almindelige, og historisk er skiftende kontaktallergiepidemier forårsaget af konserveringsmidler blevet observeret.

 

I dette studium undersøges udviklingen i forekomsten af konserveringsmiddelallergi i Danmark over en 24-årig periode (1985-2008).

Resultaterne viser, at udviklingen af kontaktallergi over for konserveringsmidler i Danmark afspejler forekomsten i andre europæiske centre, der udfører lappetest, og at den er uafhængig af køn og aldersgruppe.

 

Udbredelsen var højere blandt kvinder og i alderen 41-60 år. Formaldehydallergi var vedholdende udbredt over perioden. Den samlede prævalens af konserveringsmiddelallergi steg betydeligt over årene (P (trend) = 0,001). Den samlede byrde af konserveringsstofallergi synes således at stige, og indførelse af nye konserveringsmidler kan føje til byrden af kontaktallergi.

Denne undersøgelse viste, at forekomsten af kromallergi faldt blandt eksempatienter fra 3,6 % i 1985 til 1 % i 1995 og atter steg til 3,3 % i 2007. Det initiale fald skyldtes et fald i forekomsten af allergi og eksemsygdom over for krom i cement, hvorimod den efterfølgende stigning skyldtes en stigning i forekomsten af eksem over for krom i lædervarer.

En spørgeskemaundersøgelse, som involverede 333 patienter i forbindelse med deres første besøg hos en hudlæge viste, at patienterne i gennemsnit havde ventet 3 måneder fra deres symptomer debuterede til de gik til egen læge og yderligere 3 måneder før de kom til hudlægen. En opfølgende spørgeskemaundersøgelse viste, at de patienter, som havde opsøgt deres egen læge tidligt i forløbet havde den bedste prognose i forhold til dem, som først senere gik til egen læge. Ventetiden mellem egen læge og hudlægen syntes at have mindre klar betydning. Dog havde patienter med en ventetid på under 1 måned en bedre prognose sammenlignet med dem, som måtte vente mere end et år.

Dette studie viste, at forekomsten af kontaktallergi faldt fra 15,5% i 1990 til 10,0% i 2006 blandt voksne danskere i alderen 18-69 år.

 

Årsagen til faldet skyldtes primært at forekomsten af kontaktallergi faldt overfor thiomersal, kobolt, gummi, Peru balsam, MCI/MI og krom.