Didecyl dimethyl ammonium chlorid (CAS:7173-51-5) (DDAC) er et baktericide, virucidal og fugicide. En 42-årrig kvindelig laborant uden tidligere hudsygdomme udvikler over en periode på 6 måneder rødme i ansigtet, på halsen og brystet. Rødmen kommer, når patienten arbejder ved steril bænk, hvor der anvendes et desinfektionsmiddel indeholdende DDAC (10%).

 

Ved lappetest med produktet i fortynding 1:5 (2 %) og 1:20 (0,5 %) i pet., udviklede patienten et urticarielt udslæt samt ødem på hænder og fødder, og efter 8-10 timer udvikles der også prikken, brændende fornemmelser og kløen. Patienten blev testet med standardserier og relevante allergener, alt var negativt. Patienten blev derfor testet på underarmen med åben epikutantest med 15 µm af en 1:1 mio. DDAC-opløsning og vasket af med vand. Efter 20 min. udviklede patienten et urticarielt udslæt, som spredte sig til albuen, ansigtet og efter 2 timer også til ryggen. Ingen respiratoriske problemer, men patienten blev indlagt til observation og fik systemisk behandling.

Dette studie forsøgte at påvise en sammenhæng mellem den tidligere påviste øgede sensibilieringsgrad for ethosomformuleringerne og den perkutane absorption/penetration. Disse studier er udført på kadaverhud med brug af Franz-celler.

 

Der kunne ikke påvises en sammenhæng mellem penetrationsdybden eller den perkutane absorption og sensibiliseringsgraden med allergenerne formuleret med og uden ethosomer. Tværtimod ser det ud til, at allergenets penetrationsdybde ikke spiller nogen rolle for sensibiliseringspotentialet. Den hastighed hvormed allergenet blev frigivet fra ethosomerne synes at spille en rolle for sensibiliseringspotentialet.

Denne artikel viser, at ved undersøgelse af 354 smykker og hårspænder købt i 36 Københavnske butikker, er der bare et par procent, der frigiver kobolt i mængder, der kan give allergisk eksem hos koboltallergiske patienter. Det konkluderes, at koboltfrigivelse fra smykker er relativt sjældent, og at koboltanvendelsen i smykker ikke synes at have erstattet nikkel efter EU's nikkeldirektiv er indført.  

I dette studie har man med udgangspunkt i lappetests fra de sidste 33 år på Gentofte Hospital undersøgt styrken af de allergiske reaktioner overfor nikkel, kobolt og krom, som et mål for hvor meget af det pågældende metal vi udsættes for.

 

De allergiske reaktioner skaleres rutinemæssigt i styrke fra +1 til +3, hvor +3 er den stærkeste reaktion.

 

Før nikkelreguleringen i 1990 havde over halvdelen af nikkelallergikerne +3 reaktioner i lappetesten. Fra sent i firserne er disse stærke reaktioner blevet meget sjældne, hvorimod reaktionerne fordeler sig ligeligt mellem +1 og +2.

 

Kobolt findes ofte sammen med nikkel, og derfor kunne man frygte, at koboltindholdet i samme produkter ville stige med nikkelbegrænsningen. Det er der dog intet, der tyder på, da reaktionsstyrken for kobolt gennem tiden følger mønstret for nikkel.

 

Blandt kromallergikerne er +3 reaktionerne stort set forsvundet efter lovgivningen i 1983, mens der i de senere år er set en væsentlig stigning i +2 reaktioner. Denne udvikling vil blive fulgt nøje.

Der kan være forskel på at blive udsat for et enkelt allergifremkaldende stof og for blandinger af allergifremkaldende stoffer.

Permanente hårfarver indeholder flere allergifremkaldende stoffer, som iltes med hydrogen peroxide under hårfarvningen for at danne den endelige farve i hårstrået. Hårfarveindustrien mener at det gør farveblandingen mindre allergifremkaldende, men det er aldrig undersøgt. I artiklen undersøges den allergifremkaldende affekt af hårfarveblandingen mod det mest allergifremkaldende af indholdsstofferne i en dyremodel. Forsøget viste at blandingen af hårfarve var mest allergifremkaldende og forårsagede svær immunaktivering.

Frisører er en faggruppe med mange hudreaktioner. De er både arbejdsmæssigt og personligt udsat for hårfarvestoffer. I dag vides der ikke så meget om præcist, hvor meget de farver deres eget hår og hvor ofte de får sorte semi-permanente tatoveringer.

 

Et spørgeskema blev sendt til 1679 Københavnske frisører, heraf svarede 1063 (63.3%). 3471 personer fra den generelle befolkning blev spurgt til deres brug af semi-permanente sorte tatoveringer.

 

Blandt de kvindelige frisører havde 38.3% farvet deres hår inden for den seneste uge. 29.5% rapporterede bivirkninger i huden efter brug af hårfarve. I frisørpopulationen fandtes ingen sammenhæng mellem det at have haft en reaktion på hårfarve og det at have fået en semi-permanent sort tatoveringer (justeret for køn, alder og atopisk dermatitis).

 

Andelen af færdiguddannede frisører, som havde fået lavet en semi-permanent sort tatovering var 19.0%, mens den var 43.5% blandt frisørelever. I sammenligningsgruppen fra den generelle befolkning svarede 6.3%, at de havde fået lavet en semi-permanente sort tatovering, på et eller andet tidspunkt i deres liv. Der var ingen forskel i forekomsten af eksem, efter semi-permanente sorte tatoveringer, mellem frisører og deres kontrolgruppe.

 

Hudreaktioner efter hårfarvning opleves hyppigt af Københavnske frisører. Flere frisører end personer fra den generelle befolkning får lavet semi-permanente sorte tatoveringer. I begge grupper var der flere unge end ældre, der var blevet tatoveret.

Dette studie undersøgte hvorvidt der findes en sammenhæng mellem tobaksrygning og selv-rapporteret håndeksem. Der blev anvendt spørgeskema data fra en stor befolkningsundersøgelse fra Glostrup (n=3471).

 

Studiet viste at forekomsten af håndeksem var højere blandt personer der røg eller tidligere har røget tobak når grupperne blev sammenlignet med ikke-rygere (tidligere rygere (OR = 1.13; CI = 0.90-1.40), nuværende rygere under 15 cig/dag (OR = 1.51; CI = 1.14-2.02) og nuværende rygerere over 15 cig/dag (OR = 1.38; CI = 0.99-1.92).

 

Der fandtes ingen sammenhæng mellem håndeksem og alkoholindtag.

Konserveringsmidlet methylchloroisothiazolinone/methylisothiazolinone 3:1 har været på markedet i over 30 år og bliver brugt i alt fra maling, lak og rengøringsmidler til kosmetik. Samtidigt er det blandt konserveringsmidler en af de hyppigste årsager til kontaktallergi.

 

I 2005 blev methylisothiazolinone (MI) alene tilladt som konserveringsmiddel i kosmetik og rengøringsmidler; nogle år inden blev det tilladt i industriprodukter.

 

I dette studie udført 2010 undersøgte vi prævalensen og årsagerne til kontaktallergi over for MI. Fra maj 2006 til februar 2010 blev 2536 patienter lappetestet med MI på Gentofte Hospital som det eneste sted i landet.

 

I alt 37 patienter (1,5 %) var allergiske over for MI. Relevant eksponering for MI blev fundet i 24 af de 37 patienter, hovedsageligt fra kosmetiske (12) og arbejdsrelaterede (11) produkter.

 

Blandt patienterne med arbejdsrelateret eksponering var fem malere. På trods af, at MI alene kun har været på markedet i nogle få år, er prævalensen af kontaktallergi allerede på samme niveau som andre allergifremkaldende konserveringsmidler.

Resume under udarbejdelse

Kontaktallergi involverer både det medfødte og det tilpassede immunsystem. Involvering af mange forskellige celler i den kontaktallergiske reaktion gør, at det er sandsynligt, at kontaktallergi kan influere på udviklingen af andre sygdomme.

 

I et tidligere registerstudie blev der fundet en omvendt sammenhæng mellem diabetes type 1 og kontaktallergi (OR: 0,63). Denne tilsyneladende beskyttende effekt af kontaktallergi over for type 1 diabetes blev i det aktuelle studie afprøvet i et dyrestudie, hvor mus, som spontant udvikler diabetes, blev behandlet med små doser af forskellige allergifremkaldende stoffer på huden.

 

Det blev fundet, at gentagne behandlinger med et af de allergifremkaldende stoffer (PPD) reducerede udviklingen af diabetes hos musene. Forsøget blev yderligere suppleret med en række studier af effekten på immunsystemet. Fundene åbner også for nye perspektiver for tidlig behandling/forebyggelse af diabetes.