Latex
Latex eller naturgummi indeholder allergifremkaldende proteinstoffer, latexprotein, der stammer fra gummitræet.
Under produktionen af naturgummi skylles overskydende latexprotein ud, men noget bliver tilbage og kan give anledning til latexallergi.
Naturgummi findes i et meget stort antal produkter i hverdagen. Inden for sundhedsvæsnet indgår det i stort omfang i medicinsk udstyr. Herudover indgår naturgummi i en lang række produkter i erhvervslivet og hjemmet.
De fleste tilfælde af latexallergi skyldes erhvervsmæssig brug af gummihandsker, men andre produkter, som kan have væsentlig betydning, er balloner og kondomer.