Can exposure limitations for well-known contact allergens be simplified? An analysis of dose-response patch test data

I artiklen analyseres data fra 16 allerede publicerede artikler om dosis-respons relationer for otte forskellige allergifremkaldende stoffer.

 

Den dosis som mediant udløste reaktion hos 10 % af de allergiske patienter var 0.8 µg/cm2 og varierede med en faktor 7, hvis tre studier, hvor resultaterne af forklarlige grunde faldt anderledes ud, blev udeladt.

 

Der blev således fundet en lille variation i den dosis, som kan provokere eksem hos de 10 % mest følsomme allergikere. Denne viden kan anvendes til eventuelt at fastsætte generelle grænseværdier for allergifremkaldende stoffer, der allerede har givet anledning til allergi hos mange mennesker.

Association between filaggrin null mutations and concomitant atopic dermatitis and contact allergy

Filaggrin null mutationer øger risikoen for atopisk eksem, men det er ikke alle personer med atopisk eksem, der har en filaggrin null mutation. De undergrupper af atopisk eksem, der hænger sammen med dét at have en filaggrin null mutation er ikke fuldt klarlagt, og sammenhængen til undergruppen af patienter med både atopisk eksem OG kontaktallergi har ikke tidligere været undersøgt.

 

430 individer fra en hospitalspopulation og 3335 individer fra den generelle befolkning blev undersøgt for forekomsten af filaggrin null mutationer, atopisk eksem og kontaktallergi. Der kunne ikke påvises nogen sammenhæng mellem dét at have en filaggrin null mutation og undergruppen af patienter med BÅDE atopisk eksem OG kontaktallergi.

Association between Contact Allergy and Cancer: a linkage study

Det er tidligere vist, at type I allergi er omvendt associeret til en række forskellige cancertyper, hvilket er blevet forklaret med immunosurveillance. Immunosurveillance‎ er teorien om, at allergikere har et aktiveret og overvågende immunsystem, som kan føre til en tidlig udryddelse af ondartede celler.

 

Dette er det første studie, som undersøger kontaktallergi i relation til cancer. I studiet fandt vi, at kontaktallergi er omvendt associeret til non-melanomt hudcancer (almindelig hudkræft), brystcancer og hjernecancer, hvilket indikerer et tilsvarende årvågent immunsystem som ved type I allergi (immunosurveillance‎). Yderligere fandt vi, at en øget risiko for blærecancer hos patienter med kontaktallergi, hvilket evt. kan forklares ved en opkoncentrering af nedbrydningsprodukter fra allergifremkaldende stoffer, som udskilles i urinen og kan virke kræftfremkaldende.

 

En sammenhæng mellem cancer og kontaktallergi er ikke tidligere undersøgt med så validerede databaser som overstående og medfører, at man måske bør se på kontaktallergi i en større sammenhæng og videre undersøge, hvilken systemisk påvirkning, kontaktallergi medfører.

Assessment of nickel and cobalt release from 200 unused hand-held work tools for sale in Denmark – Sources of occupational metal contact dermatitis?

Denne artikel viser, at kobolt ikke synes at blive frigivet fra 200 stykker håndholdt værktøj i mængder, der kan udløse allergisk kobolteksem hos koboltallergikere.

 

Dette blev undersøgt ved at anvende en kobolt-spot test på 200 forskellige typer værktøj fra Silvan og Bauhaus. Til gengæld frigav 5 % af de 200 stykker værktøj nikkel i mængder, der kan give nikkeleksem hos allergikere. Typisk var der nikkelfrigivelse fra de metalringe, der sidder øverst på håndtaget. .

A possible association between a dysfunctional skin barrier (filaggrin null mutation status) and diabetes – a cross-sectional study

Denne artikel undersøger, hvorvidt en defekt hudbarriere i form af filaggrinmangel kan øge risikoen for at få sukkersyge. Hypotesen er baseret på, at man tidligere har vist en højere forekomst af astma hos personer med en defekt hudbarriere.

 

Nærværende undersøgelse viser, at forekomsten af filaggrin null-mutationer forekommer signifikant hyppigere blandt personer med selvrapporteret sukkersyge fra baggrundsbefolkningen i København end blandt personer, der ikke rapporterer sukkersyge.

 

Dette fund blev replikeret da en kohorte af type II-sukkersyge patienter blev typet for filaggrinmutationsstatus. Effekten var stærkest blandt personer med lavt BMI.

1 4 5 6